↩
Hisset han skuer en Herre saa bold,
Høit er Hans Hjerte og høit er Hans Sæde,
Mandig han sidder som Yngve og Skjold,
Gammelt og herligt er Skioldungens Sæde.
120Venlig Hans Fødedags stigende Sol
Førstegang seer ham paa Kongernes Stoel;
Nordsolens Straaler de lyse, de kolde,
Speile sig glade i blinkende Skjolde,
Skjoldene blinke om Nordurlands Drot.