↩ Dette Kvad, som er indflettet i ►Nordens Mythologie (S. 76-113) er meest skrevet for at vise hvor ganske anderledes ►det eddiske Digt: ►Skirners Reise, skulde behandles og omarbeides, end i den Fortælling, jeg begyndte min Skribentbane med at nedrive. Kun fra dette forfængelige ►Stade har det behaget mig som ►Heelt, thi det var mig i Grunden modbydeligt at behandle en Mythe som Historie, uden at kunne angive dens Betydning, og det kunde jeg ikke dengang. ►Vel synes Kvadet at faae mythisk Betydning ved Fuglesangen paa Kvist om ►Freis Raadvildhed i ►Ragnaroke, fordi ►Gerda kostede ham Sværdet, og denne Bemærkning findes i ►Edda selv, men, om det ogsaa stod i ►Edda som det ikke giør, at ►Loke voldte dette Tab, var Kvadet dog tomt, saalænge det ei kan udsige, hvad ►Freis Giftermaal med ►Gerda i Grunden har at betyde. Nu kunde jeg maaskee sige det og give Kvadet Betydning, men jeg vil ikke, thi enten maatte jeg sætte mig som en Fugl paa Kvist i ►Barrilund, og der gider jeg ikke kommet, mindre sjunget imellem de Spøgelser, eller jeg skulde omarbeide det Hele, og da var det ei længere 48et Kvad fra min syncretistiske Tid, som jo dette skal være. Udelukke det vil jeg ikke heller, fordi det baade har Værd i det Enkelte og Sandhed i det Hele, naar det betragtes som et Kvad om nordisk, menneskelig, syndig Kiærlighed i mythisk Dragt, thi den indvortes Strid mellem den renere og den besmittede Kiærlighed, og Frygt og Fare, som føres i vort eget Inderste, sees her afbildet tilligemed Ormen som ►stikker flux den forbudne Frugt, saasnart den er ►brudt, og spilder den drømde Glæde, hvis Skyggebillede forblindede og henrev os. Denne Sandhed tilligemed Ahnelsen af en Betydning jeg ikke saae, gjorde det muligt at jeg kunde begeistres.