↩
Sagtelig, Ven!
Flyt dig i Lunden!
Let du berøre
Viede Jord!
Her mellem Egene boe
Nordens de hensovne Guder,
Sødelig Slumrendes Roe
Trinenes Lyd ei forstyrre!
Seer du de Vanddraaber trille
Saa stille,
Hisset i Dal!
Fordum, da Aser med Vælde
Høit over kneisende Fjelde
Throned i Sal,
Sang de med buldrende Lyd
Asernes Priis og Lundenes Fryd;
Nu de i Dalen hentrille
Saa stille,
Stenen de kysse,
Paa den de tysse,
35Hvidskende dysse
Guderne end i en dybere Søvn.