↩
O Soel! du som blusser saa høit udi Luft,
Du har seet og du veed,
At ei Blomsternes Duft
Mine hurtige Fied
Kunde standse paa Jord,
At ei Søen saa mild
Kunde svale min Ild
For det flygtede Nord;
At saa saare jeg gik
Over Dal, over Høi,
At mit brændende Blik
Over Markerne fløi,
34For at søge den Plet,
Hvor sig Egene tæt
Havde sanket omkring
Den hellige Ring.