↩
Thi Du var en ⓘ
Søn af den herlige Old,
Som blindede Nutid ei mægter at skue;
Naar Sværdene lød paa det buklede Skjold,
Da blussed dit Mod som fortærende Lue;
Og naar du hjemvendte fra Fare og Strid
Da skued du Møen saa kiærlig og blid;
Men stundede dog efter Heltenes Lege.