↩ Dette Kvad gjorde ikke mindste Opsigt, ja udentvivl ere der mange, som kiende mine senere Arbeider og veed dog ei at det er til. For min egen Skyld var det saare godt, at saavel dette, som min øvrige Skrift i hine Aar blev saa godt som uændset, thi jeg var langt fra at være fri for Lyst til Bifald og ►Navnkundighed, naar de kun vare at vinde uden Opoffrelse af min Overbeviisning, og havde man misbilliget denne men rost mine ►Anlæg, da var jeg uden Tvivl kommet 17i et Vilderede, hvoraf Udveien er vanskelig at finde og ►end tungere at vandre, fordi man da skal bortkaste de Verdens ►Krandse, Man elsker, og agter for sit ►Hovedsmykke. Jeg forvildedes alt for meget ved Bifaldet i en snever Kreds, Gud skee Lov! at Fristelsen ikke blev større.