Grundtvig, N. F. S. Kvædlinger eller Smaakvad

Anledning

I 1815 gør Grundtvig status over sin digteriske udvikling. Han samler en stor del af sine digte fra perioden 1808-1815 og udgiver dem i Kvædlinger eller Smaakvad. Samlingen begynder med Grundtvigs første selvstændige udgivelse, Maskeradeballet i Danmark 1808. Et Syn (1808), og bevæger sig kronologisk frem til 1815 og digtet “Thryms Kvide”, som trykkes første gang i Kvædlinger. Fortalen tilegner Kvædlinger til forfatterskabets gamle venner (s. XVII f.), som Grundtvig vil tilbyde et fornyet bekendtskab med den vej, han de “syv forledne Aar har vandret” (s. XV).

Perioden 1808-1815 indebærer store forandringer i Grundtvigs forfatterskab og liv. I efteråret og vinteren 1810-1811 oplever han sin store krise, som medfører en kristen vækkelse (se fx indledningen til Idunna). Indtil 1811 er emnet nordisk mytologi og sagnhistorie en af Grundtvigs store interesser, og det har en fremtrædende plads i forfatterskabet. I årene efter krisen (1811-1815) koncentrerer Grundtvig sig imidlertid om det historisk-teologiske og nedvurderer sin tidligere beskæftigelse med den nordiske mytologi, der nu opfattes som afguderi (jf. Auken 2005, s. 192 og s. 205). I Kvædlinger sammenstiller og diskuterer Grundtvig disse to perioder af sit forfatterskab.

Ifølge 👤Flemming Lundgreen-Nielsen kan Grundtvig have fået ideen til Kvædlinger allerede i 1812 gennem et avisudklip fra Dagen, som 👤Povel Dons havde tilsendt ham (Lundgreen-Nielsen 1980, s. 516; Dons 1812). Dagen citerede den 4. januar 1812 en notits fra Fyens Stifts adresseavis den 31. december 1811 om Optrin af Nordens Kæmpeliv og nytårsgaven Saga. Notitsens forfatter udtrykte her ønsket om, “at man havde alle Hr. Forfatterens i Ugeblade o. s. v. omspredte Smaadigte samlede i eet Skrivt, hvis Udgivelse sikkert vilde være alle Grundtvigs Venner kjer” (s. 715).

Grundtvig påbegyndte Kvædlinger i sommeren 1814, fortalen blev underskrevet den 9. april 1815, og værket udkom officielt den 1. juli 1815.