↩ Tankedigtet “Skjaldelivet” er ifølge tillægget forfattet i begyndelsen af 1812. I digtet stilles spørgsmålet “Hvad er en Skjald?” to gange. Digtet begynder med fortællerens grublen over spørgsmålet (strofe 1-2), hvorefter en “usynlige Mund” beder ham “skue og lytte i Mag” (strofe 3). Efter at have lagt tankerne i ro kan han høre englenes sang og finder ud af, at skjalden allerede i vuggen er indviet til kristen lovsang af englene (strofe 4-6). I en afsides vugge høres engles sang om nordens guder, dog stadig med et kristent omkvæd (strofe 7). Fortælleren finder ud af, at han i sin digterbane skal synge de kristne toner, han hørte i “Barndoms Dage”, og dermed vandre sin “Bane paa Ny” (strofe 10). I strofe 11 gentages spørgsmålene fra strofe 1 og derefter opridses faserne i en digters liv (strofe 12-17). Strofe 18-20 beskriver gennem en allusion til ►Johannesevangeliet kapitel 3, hvordan mennesket kun gennem den kristne ånd kan blive som et barn igen. Digtets sidste del (strofe 21-27) opremser navnene på historiske kristne skjalde og opfordrer de nulevende til at lade sig genføde i troen. I tillægget forklarer Grundtvig, at han fortryder at have nævnt visse af disse skjalde, da han ikke længere betegner dem som kristne. Han vil dog ikke udelukke digtet fra samlingen, da han stadig ser meget sandhed i det.