↩ Ingen af digtene fra samlingerne ►Idunna og ►Saga genoptrykkes i Kvædlinger, og samlingerne nævnes heller ikke i fortalen. Deres fravær er blevet tolket forskelligt. 👤Gustav Albeck karakteriserer tavsheden om ►Idunna og ►Saga som påfaldende og villet. Han mener, at Grundtvig “fuldt bevidst sletter de to Samlinger af sit Forfatterskab” ved at udelade dem fra Kvædlinger (►Albeck 1955, s. 56). 👤Lundgreen-Nielsen mener derimod, at det er usandsynligt, at Grundtvig i stilhed ekskluderer to digtsamlinger i en periode, hvor han i fuld offentlighed kommenterer og forkaster tidligere arbejder. 👤Lundgreen-Nielsen ser andre grunde til tavsheden. ►Idunna er i 1815 netop udsendt i en 2. udgave og dermed tilgængelig for interesserede, og ►Saga kan opfattes som et sidestykke til Kvædlinger, der “ikke rimeligt også kunne indgå i den nye bog i uddrag” (►Lundgreen-Nielsen 1980, s. 645). ►Saga skildrer på samme måde som Kvædlinger udviklingen i Grundtvigs forfatterskab. Hvor ►Saga er en beretning om Grundtvigs indre personlige udvikling, samler Kvædlinger Grundtvigs mere officielle og mere objektive lyriske forfatterskab (►Lundgreen-Nielsen 1980, s. 645).