↩ Grundtvig samler sine spredte digte fra tidsskrifter (med flest bidrag fra ►Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn), antologier og selvstændige udgivelser i Kvædlinger. Samlingen består overordnet af 46 digte, hvortil kommer tilegnelsesdigtet samt de tre digte i tillæggene til Maskeradeballet og “Gunderslev Skov”, dvs. i alt 50 digte. Ud af disse 50 findes syv førstetryk, dvs. digte som ikke har været udgivet før: tilegnelsesdigtet, “Skjaldelivet”, “Kammersvenden fra Morland”, “Golgatha”, “Historien”, “Karen Bjørns Minde” og “Thryms Kvide eller Hammervisen”. Foruden digtene optræder to genoptrykte prosatekster: fortalen til ►Nytaarsnat og 👤H.G. Bechmans prosastykke “Tidernes Tegn. (En Drøm.)” fra ►Sandsigeren, 1811. I samlingen findes en overvægt af to former for digte: for det første rimbreve og lejlighedsdigte til kongelige, kollegaer eller venner (fx “Kvad til Dannerkongen Frederik hiin Sjette”, “Til Biskop Balle” og “Karen Bjørns Minde”) og for det andet digte om begivenheder og oplevelser, som har gjort indtryk på Grundtvig (fx “Anholtstoget” og “Gunderslev Skov”). Samlingen lægger ud med det selvbiografiske tilegnelsesdigt til moren, men derefter handler digtene i høj grad om Grundtvigs omverden. Kvædlinger kan betegnes som en samling af hans mere objektive og officielle digtning (jf. ►Lundgreen-Nielsen 1980, s. 645).