Grundtvig, N. F. S. Julefesten

Karakteristik

“Julefesten” udkom den 30. december 1809 i anledning af en fredstraktat mellem Sverige og Danmark-Norge, men blev i både 1837 og 1838 bearbejdet og aktualiseret. Denne indledning fokuserer på førsteudgaven og dens politiske baggrund, men digtets senere roller skitseres i afsnittet Fra nytårsdigt til nordisk digt og julesalme. Med “Julefesten” støttede Grundtvig det skandinavistiske håb, som knyttedes til den nyudnævnte svenske tronfølger, 👤Christian August. For samtidige lod digtets billedsprog sig let forstå ud fra den politiske udvikling i Norden.