Grundtvig, N. F. S. Julefesten

369
383

Julefesten.

1

Høit udi Gudernes hvælvede Sal
Stjernerne tindre saa vilde,
Snekongen raader i Eng og i Dal,
Dræber de Smaablomster milde,
Bølgerne rulle saa tungt under Is,
Stjernen dem ikke kan finde,
Klipperne gjalde ved Kæmpernes Pris,
Blodige Bække kun rinde.

2

384Stjernerne blinke paa lysere Grund
Hisset i Sommerens Rige,
Blomsten sig aabner i Midnattens Stund,
Himlen sig aabner tillige;
Kærlig fra Skyen nedtoner en Røst,
Ei er det rullende Torden,
Salige Aander forkynde med Lyst:
Freden skal bygge paa Jorden.

3

Tiderne led, paa den hellige Dag
Toned i dybeste 📌Norden:
Gud har i Mennesket fundet Behag,
Freden skal bygge paa Jorden.
Hjertet ei følte hvad Læberne kvad
Høit om den store Forsoner,
Brødre sig tvætted i blodige Bad
Midt under Lovsangens Toner.

4

Fredsælle Drotter har Vaabnenes Brag
Blidelig stillet i 📌Norden,
Glade vi sjunge paa festlige Dag:
Freden skal bygge paa Jorden;
Maa end de Lande i Syd og i Vest
Skælve for Menneskers Torden,
Kærlig skal Sangen paa hellige Fest
Tone hos Brødre i 📌Norden.

5

End er ei kommet den liflige Vaar,
Saga har spaaet: den kommer.
Aldrig hun sveg, og de løbende Aar
Hente den herlige Sommer;
Noreg og Gautur og Dana, de Tre
Eie een Moder tilsammen,
Hende skal Fremtiden jublende se
Favne de Trende med Gammen.

6

Da skal og Goternes kraftige Maal
Atter i 📌Norden genfødes,
Blomsten skal vinde sig kærlig om Staal,
Klippen af Solen opglødes;
Ikke da mægter vel Syd eller Vest
📌Gøtalands Kæmpe at fælde,
Mindes han Julens den hellige Fest,
Staar han som 📌Nordurlands Fjelde.

7

Mærker den Tale, I Mænd udi 📌Nord!
Føler dens Dybde, I Kvinder!
Priser paa Festen i jublende Kor
Ham, om hvis Fødsel den minder!
Tolker, I Præster, hans Lære med Vægt
Ren paa de hellige Stæder!
Da skal i 📌Norden opvokse en Slægt,
Dygtig til Held og til Hæder.

N. F. S. Grundtvig.