Grundtvig, N. F. S. Julefesten

Karakteristik

“Julefesten” udkom den 30. december 1809 i anledning af en fredstraktat mellem Sverige og Danmark-Norge, men blev i både 1837 og 1838 bearbejdet og aktualiseret. Denne indledning fokuserer på førsteudgaven og dens politiske baggrund, men digtets senere roller skitseres i afsnittet Fra nytårsdigt til nordisk digt og julesalme. Med “Julefesten” støttede Grundtvig det skandinavistiske håb, som knyttedes til den nyudnævnte svenske tronfølger, 👤Christian August. For samtidige lod digtets billedsprog sig let forstå ud fra den politiske udvikling i Norden.

Baggrund

Datering og anledning

Som led i Napoleonskrigene havde Sverige og Danmark-Norge siden marts 1808 ført krig mod hinanden. De var allieret med hhv. Storbritannien og Frankrig. Krigen afsluttedes af Freden i Jönköping den 10. december 1809. Læserne af avisen Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn måtte dog vente til den 23. og 26. december med at læse den officielle “Fredstractat imellem Dannemark og Sverrig” (1809). Digtet “Julefesten” udkom allerede i næste nummer fra den 30. december. Det var avisens første digt om freden.

De to riger havde forhandlet fred siden september 1809. Forud lå en række skrøbelige våbenhviler og -stilstande fra december 1808 og frem. I marts 1809 havde svenske hærførere afsat kong 👤Gustav 4. Som tronfølger udså kupmagerne en af deres alvorligste militære modstandere, den øverstkommanderende i Norge, 👤Christian August. Han indvilligede og blev valgt den 18. juli, men stillede en fredsaftale mellem de to riger som betingelse for sin endelige accept. At Christian August ville overtage den svenske trone, vakte forargelse hos hans overordnede i København. 👤Frederik 6. havde helst fortsat krigen.

I strofe 5 støtter “Julefesten” 👤Christian August ved at udtrykke samme håb om en snarlig forening af de nordiske søskende Norge, Sverige og Danmark. Deres moder, Norden, “skal Fremtiden jublende se / Favne de Trende med Gammen” (vers 7-8; se afsnittet Fra tvillinge- til trillingeriget).

Freden i Jönköping blev efter tidens maner fejret med en “Fredsfest”. En sådan var berammet til første søndag efter helligtrekonger, dvs. efter årsskiftet (Fuglsang 1810). Titlen “Julefesten” hentyder til den forestående fredsfest. Et halvt år senere fremhævede Grundtvig selv sammenhængen: digtet var skrevet på “Julefestens hellige Dag, da Takkesange for Freden som atter sammenknyttede Brødre, stege mod Himlen fra det hele Nord” (Grundtvig 1810, s. 12).

“Julefesten” var et af de første danske digte i anledning af freden. De øvrige digte kommer derfor ikke på tale som kilder.

* En mere konventionel sang af den flittige lejlighedsdigter 👤N.T. Bruun var udkommet i december (Bruun 1809). Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn genoptrykte 👤Bruuns sang den 6. januar, to numre efter “Julefesten” (Bruun 1810). Et senere genoptryk havde titlen “Scandinaviens Fred” (Bruun 1812).

Forbilleder

Nytårsdigte

Digtere benyttede ofte nytåret til at se tilbage på det forgangne år og ytre håb om det kommende. Især digtets anden halvdel er i tråd med tidens poetiske nytårsgaver (Ellekilde 1943, s. 342-350, 312-315).

Salmer om fredsfyrsten

Strofe 2 genfortæller juleevangeliets anden del, hvor englen forkynder 👤Kristi fødsel, og den himmelske hærskare ønsker menneskene fred (Luk 2,8-14). Budskabet om fredsfyrstens komme til jorden præger salmebøgernes afsnit om “Jesu Fødsel” (i Evangelisk-kristelig Psalmebog, til Brug ved Kirke- og Huus-Andagt 1798 s. 82-85, fx “No. 139 [See! din Ære bredes ud]”). “Julefesten” knytter altså an til salmer, men blev ikke selv skrevet som salme. Først året efter, ved julen 1810, begyndte Grundtvig så småt at digte salmer og julesange (Sangværk 3,1 og Ellekilde 1943, s. 389-397).

Fra tvillinge- til trillingeriget

“Julefesten” tilføjer en politisk dimension til Grundtvigs almene interesse i at genoplive Nordens ånd (se indledningen til Nordens Mytologi). Ved årets begyndelse havde Grundtvig allerede berørt slægtskabet mellem Norge, Sverige og Danmark i sin “Saga om Nor og hans Æt” (1809, sp. 498 f.). Avisindlægget fra den 29. januar behandlede dog forholdet mellem Danmark og Norge. I takt med den politiske udvikling blev der i løbet af 1809 og 1810 skrevet flere norske og danske digte om “Trillingeriget” (Bruun 1809 strofe 1, vers 1). Begrebet var en udvidelse af den gængse betegnelse ‘tvillingeriget’ for Danmark-Norge (“Freds-Psalme. No. 554” 1798). Eksempelvis lod 👤Ludvig Platou i efteråret opføre teaterstykket Fredshaabet eller Trilling-Søstrene i Nord (1809).

* Svea trådte på scenen med ordene: “Ja, Fred! Imellem Dana, Svea, Nora! / Imellem Norge, Sverrig, Danmark, Fred! / Imellem alle Skandinaver Fred! – [...] Og Svenske, Norske, Danske være Brødre, / Hvis Fosterland er Skandinavia! (Platou 1809, s. 10, 1. strofe, vers 2-4 og 13-14)

Denne skandinavisme så frem mod en dynastisk union og appellerede især til intellektuelle. “Julefesten” udtrykker det lærde håb om, at de tre folkeslag måtte finde tilbage til det nordiske fællessprog, “Goternes kraftige Maal” (strofe 6, vers 1). Denne tanke var især blevet udbredt af det Skandinaviske Litteraturselskab, etableret i 1796 med København som hovedsæde.

Metriske oplysninger

Se Vejledning til metriske oplysninger

7 strofer a 8 vers.

Versemål: daktylisk.

Stavelsesantal: 10 8 10 8 10 8 10 8.

Rimstilling: ababcdcd. Skiftevis ♂ og ♀.

Modtagelse

“Julefesten” vakte ingen offentlig genklang. Grundtvig citerede selv fra digtets afsluttende strofer i sin pjece Er Nordens Forening ønskelig? Et Ord til det svenske Folk (1810), s. 12 og 15.

Fra nytårsdigt til nordisk digt og julesalme

“Julefesten” blev offentliggjort syv gange i Grundtvigs levetid. Anden og syvende udgave fra hhv. 1811 og 1872 var begge uforkortede udgaver med få og rent stilistiske ændringer. Tredje- og fjerdeudgaven blev revideret substantielt. I 1837 medtog Grundtvig digtet i bind 1 af sit Sang-Værk. Denne salmeudgave bearbejdede strofe 1-4 om juleevangeliet, men udelod de tre sidste strofer med det politiske indhold. Året efter bibeholdt han samtlige syv strofer i Nordiske Smaadigte (1838). Her blev strofe 5-7 dog ændret grundlæggende. Den skandinavistiske vision blev frigjort fra det politiske fremtidshåb og fik en mere åndelig karakter (Albeck 1942, s. 31 f.; Grundtvig 1877, s. 322 f.). Denne udgave blev optrykt i Dansk poetisk Anthologie 4:1. Salmeudgaven fra 1837 udkom påny i Sang-Værk 1 1868.

Anvendt litteratur