Grundtvig, N. F. S. Julefesten

asernes, de nordiske guders.

krigsheltenes.

jf. englenes budskab julenat (Luk 2,8-14). Se indledningens afsnit Salmer om fredsfyrsten.

Luk 2,14.

gik.

juledag.

sandsynlig hentydning til julen i krigsvinteren 1808. Se indledningens afsnit Datering og anledning. I datiden var det en udpræget forventning, at julefreden skulle holdes hellig. Mellem juledag og 6. januar (Helligtrekonger) skulle helst ikke arbejdes og i hvert fald ikke udgydes blod.

Sverige og Danmark-Norge sluttede fred i Jönköping den 10. december 1809. Se indledningens afsnit Datering og anledning.

fredselskende.

bragt til ophør.

synger; gl. præsens pluralis form af synge.

juledag, hvis evangelium i højmessen er Luk 2,1-14.

Frankrig og Storbritannien førte fortsat krig mod hinanden. Danmark-Norge var Frankrigs allierede. I november 1809 havde Sverige proforma erklæret krig mod sin tidligere allierede, Storbritannien.

endnu.

Henvisning til Grundtvigs samtidspolitiske “Saga om Nor og hans Æt” (1809). Her opfandt Grundtvig følgende mytologiske familie (sp. 498): “Nor var Kæmpens Navn, og ham fødtes tvende Sønner, hed En Noreg, og Gautur den Anden, men kun een Datter aatte [dvs. ejede] han, og er hun nævnet Dana.

mandlig personifikation af Norge.

mandlig personifikation af Sverige, jf. Gautland, den ældre stavemåde for Götaland.

kvindelig personifikation af Danmark.

krigshelt.

det lutherske krav om ren forkyndelse i kirken sammenfattes i Den Augsburgske Bekendelse, artikel 7, Om kirken: “Men kirken er de helliges forsamling, i hvilken evangeliet læres rent og sakramenterne forvaltes ret” (Confessio Augustana 1994, s. 78).

Anvendt litteratur