↩ Maskeradeballet 1808 har mest til fælles med 1700-tallets didaktiske syn. Digtere som 👤Ludvig Holberg og 👤Johannes Ewald anskueliggjorde deres moralske og politiske synspunkter gennem allegoriske visioner i prosa, digt og drama. Ved at betegne dramaet som et syn opnåede Grundtvig en digterisk frihed i forhold til både historiske forlæg og til samtiden; sammenblandingen af hedensk og kristen lære i dramaets slutning (s. 19 f.) var kontroversiel. Genren tillod også en mere løs sammensætning af optrin.