1

✂ Hver ægte Nordbo,

Hver Dannekvinde,

broderlig helliget.

✂

1

✂ Tid er at ⓘ tale.tale.]
– – –
– – –
Jeg ⓘ saasaa] og ⓘ tænktetænkte] ,
Jeg ⓘ saasaa] og ⓘ tied’tied’] .

2

✂ Jeg ⓘ lytted’lytted’] til Raad,
Til Taleruner,
Da jeg ⓘ hørtehørte] Domme
– – –
I den ⓘ højehøje] Sal.

3

✂ Døer ⓘ Fæ,Fæ,]
ⓘ DøDø] Frænder,
Selv hver paa det ⓘ sidste;sidste;]
ⓘ EtEt] dog ⓘ vedved] ⓘ jeg,jeg,]
Som ret aldrig døer:
Dom ⓘ omom] hver en Død.

4

✂ Havamal.

✂

✂ Skarer af alle Stænder samledes i Danmarks Sørgetid, i dets Lykkes haarde Vinter, i Vinteren Attenhundrede og ⓘ otte.otte.] ⓘ De De] samledes, for i overgiven Spøg at præge deres Glæde.

✂ Enkelte traadte frem, med Billedet af den ⓘ lidende,lidende,] den blødende Dana i Haand, og stillede det for de Jublendes ⓘ Øje.Øje.] ⓘ Enkelte Enkelte] Stemmer ⓘ lødeløde] : skammer ⓘ EderEder] dog, Sønner af Nord! skammer ⓘ EderEder] dog ved at dandse og ⓘ gøglegøgle] paa Bredden af Dannemarks ⓘ Grav!Grav!] Dog – blind og døv var Skaren for Synet og ⓘ Stemmen.Stemmen.] ⓘ Strengelegen,Strengelegen,] tonede ⓘ højthøjt] , og med den blandede sig i rædsom lystige ⓘ AkkorderAkkorder] :

1

✂ Fryd dig ved Livet!

✂ Gulvet dundrede under de Dandsende, medens andre Formummede ⓘ drejededrejede] sig under Rægrimen i lystige Kredse, og skreve i hinandens Hænder, som kunde der tvivles om deres ⓘ Navne,Navne,] ⓘ de rette.de rette.]

✂ Men, ⓘ sese] ! Lysenes Lue flød over i blaalige Flammer, raslende aabnedes ⓘ Dørren,Dørren,] og ind traadte en ⓘ blegbleg] ⓘ skælvendeskælvende] ⓘ Olding.Olding.] ⓘ Et Et] Spyd var hans Stav, haardt havde han lænet sig til det paa sin tunge Gang, og farvet var det af hans ⓘ Blod. Faa,Blod. Faa,] men Trofaste ⓘ fulgtefulgte] ⓘ ham,ham,] med løftet Sværd i den stærke Haand, og en Taare hang i det ildfulde ⓘ Øje.Øje.]

✂ ⓘ FremmerstFremmerst] var ⓘ DannemarksDannemarks] Kongesøn blandt ⓘ dem.dem.] ⓘ TætTæt] vandrede han ved Oldingens ⓘ Side,Side,] og bød ham hvile sig paa den kraftige Arm.

✂ Forvirret samledes Skaren trindt Gubben, paa hvis Bryst stod Dannemarks Navn med halv udslettet Skrift. Tale vilde han, men kun en utydelig, jamrende Lyd kom over de sittrende ⓘ Læber.Læber.] ⓘ DenDen] ædle ved hans ⓘ Side,Side,] stod rede til at styrke ham med sit ⓘ Blod;Blod;] men da rystede den Gamle ⓘ dede] hvide Lokker med truende ⓘ Alvor.Alvor.]

✂ ⓘ FluksFluks] traadte Tvende frem af Følget, ⓘ skjulteskjulte] Spydsodden i det blottede Bryst, og lædskede Oldingen med ⓘ deresderes] varme ⓘ Hjerteblod.Hjerteblod.] ⓘ SkrækketSkrækket] ⓘ vegveg] Skaren tilbage, men den Gamle ⓘ rejsterejste] sig ⓘ kæmpehøjkæmpehøj] og ⓘ taltetalte] :

✂

1

✂ Saa stod jeg ⓘ gennemgennem] ⓘ SeklersSeklers] Aar,
I Manddoms fulde ⓘ Styrke.Styrke.]
Kraft var min Søn, Blufærdighed
Min ⓘ fagrefagre] , rene ⓘ DatterDatter] .
Naar Bølgen slog i Syd og Vest
Mod fjerne Landes ⓘ Kyster,Kyster,]
Mit Navn den bar, og ⓘ FejghedFejghed] skjalv
I stolte Marmorsale.
Hovmodig paa sin brede Bænk
Som Havets Dronning ⓘ tronertroner]
Nu ⓘ Bretland;Bretland;] men i Jernet spændt
Hun ved min Fod har hvilet.

2

✂ Jeg ⓘ slumred’:slumred’:] Valmusaften ⓘ gødgød]
En Trolddom paa mit ⓘ ØjeØje]
Mit Navn ⓘ forglemtesforglemtes] , paa min Ryg
Opkravled kaade ⓘ DvergeDverge] .
Jeg ⓘ vaagned’vaagned’] , ⓘ saasaa] , og skjalv, men frem
Jeg ⓘ raabteraabte] mine ⓘ Sønner:Sønner:]
Med Staal i Bryst og Staal i Haand,
De tæmmed kaade ⓘ DvergeDverge] .

3

✂ Jeg ⓘ ældedes –ældedes –] ⓘ EnEn] Søn af Skjold,
(End staaer han ved min ⓘ Side.Side.] )
ⓘ GenfødteGenfødte] mig, og Ungdoms Blod
Alt varmede mit Hjerte.
Da kom fra ⓘ VesterledVesterled] en Vind,
Saa ⓘ lunlun] som ⓘ Vestenvinde.Vestenvinde.]
Ak! Storm den blev, bortrev min ⓘ KrandsKrands]
Som ⓘ dulgtedulgte] hvide Lokker.
Naar Bølgen, som mit stolte Navn
Henbar til fjerne ⓘ Lande;Lande;]
I Syd og Vest nu ⓘ slaarslaar] mod Kyst,
Den bærer – mine Sukke .

4

✂ Jeg raaber mine Sønner ⓘ frem.frem.]
Ak! Faa er de som høre,
I Blødheds Favn og Lystens ⓘ Skød,Skød,]
De slumrende sig velte.
ⓘ SeSe] ! tomme Herrens Templer ⓘ staastaa] ,
Og Støvet ⓘ ejej] vil knæle
I Støvet ned for Støvets Gud,
At angre sine ⓘ Synder.Synder.]
Ak ! ⓘ MineMine] Børn det ⓘ er,er,] som saa
ⓘ foragteforagte] Himlens Konge,
Som ⓘ sese] mig syg, og springe dog
Med Lyst i ⓘ Gøglerhammen.Gøglerhammen.]

5

✂ O! ⓘ RejsRejs] dig dog, ⓘ nedsjunkne, faldnenedsjunkne, faldne] Slægt!
Mod Himlen op fra Blødheds fule ⓘ LejeLeje] !
ⓘ HuskHusk] ⓘ DuDu] udsprang af Nordens ⓘ KæmpeætKæmpeæt] ,
Til Daad, og ⓘ ejej] til Sydens ⓘ kælnekælne] Vellyst!
ⓘ OO] kaster dog den fæle ⓘ GøglerhamGøglerham] !
ⓘ OO] dæmper dog de vilde Glædestoner!
Ombytter Prunk med festlig ⓘ SørgedragtSørgedragt]
Og ganger hen i Herrens ⓘ HusHus] at bede!
Med hellig Sang, det fromme Hjertes Bøn
Sig hæver da paa Andagts Luevinge,
Og Ungdoms Kraft nedstiger i min ⓘ Barm,Barm,]
Fra ⓘ Ham,Ham,] som holdt mig ⓘ rejstrejst] i lange Tider.

6

✂ ⓘ Da , hvæsDa, hvæs] o ⓘ Mand!Mand!] paa hellig Alterfod
ⓘ DitDit] tunge ⓘ Sværd,Sværd,] til Bretlands Skjold at ⓘ kløve,kløve,]
Og sværg da Had til Sydens lumske ⓘ Gift,Gift,]
Til Vellyst, ⓘ Pragt,Pragt,] og Guldets dorske Glimmer!
Men Kvinde! ⓘ DuDu] som Herren af ⓘ sin Solsin Sol]
En Straale gav ⓘ forfor] Mandens Bryst at varme,
Kys Altrets ⓘ Fod,Fod,] og sværg ved Straalen ⓘ selvselv]
At ⓘ ejej] med den ⓘ Du merDu mer] min Søn vil ⓘ daare;daare;]
At du med Smil vil nære Himlens ⓘ IldIld]
Og svale med din Taare Jordens ⓘ Flamme;Flamme;]
At med din Haand ⓘ DuDu] huld vil klæde mig,
Og vandre ⓘ fremfrem] som ærbar Dannekvinde!
Naar Bølgen da mod Syd og Vest henruller,
Og naar den ⓘ slaarslaar] mod fjerne Landes Kyst;
Da atter skal den, som i Oldtids Dage,
Henbære did mit næsten ⓘ glemteglemte] Navn.

7

✂ O Søn! ⓘ O DatterO Datter] ! hør en Faders ømme Stemme!
O! ⓘ HørerHører] dog, imens det end er ⓘ Tid,Tid,]
Før, dræbt af Sorg og Mødighed jeg segner
I skumle Grav til evig Glemsel ned!

✂

✂ Oldingen ⓘ tav.tav.] ⓘ EtEt] ⓘ ØjeblikØjeblik] stod Skaren som ⓘ grublende;grublende;] men nu lød det i Salens øvre Ende:

✂ Glaubt nicht ⓘ auf auf ] solche dumme Dinge!

✂ og i den ⓘ nedrenedre] :

1

✂ Tro ⓘ ej Selotens ej Selotens ] mørke Lære:
At Himlen er den Glade vred!

✂ ⓘ FordobbletFordobblet] vendte den vilde Fryd tilbage.

✂ End ravede ⓘ Gubben Gubben ] ⓘ en Stunden Stund] , støttet af sin ædle ⓘ Ledsager,Ledsager,] og hans mandige ⓘ Følge;Følge;] men – ⓘ DødninguretDødninguret] slog sit tolvte Slag, og livløs nedsank den ⓘ GamleGamle] med sine tro Sønner blødende trindt sig. Stort var ⓘ Faldet.Faldet.] Salen rystede som Blad i Storm, og Skræk udpustede Livsaanden af de ⓘ Dandsende.Dandsende.] ⓘ GispendeGispende] fore de til Hel.

✂

✂ Lysskinnet blaanede end ⓘ mere;mere;] Jorden ⓘ gungredegungrede] som under ⓘ Kæmpefod,Kæmpefod,] og ind traadte tvende Skarer af Nordens gamle ⓘ Helte.Helte.] Hedningene havde ⓘ sortesorte] men de ⓘ KristneKristne] ⓘ hvide,hvide,] med Kors udsmykkede ⓘ BrynjerBrynjer] , og alle havde de gyldne Hjelme. For ⓘ DemDem] gik en ⓘ Skjald,Skjald,] med Harpen i ⓘ Haand.Haand.] ⓘ TavsTavs] sørgende ⓘ stirredestirrede] de ⓘ KristneKristne] paa den ⓘ Døde;Døde;] men Hedningene omginge trende Gange Liget og ⓘ kvadekvade] :

1

✂ Af dine Lænder
Vi alle sprang.
Vi, baarne Frænder,
Gik ⓘ KæmpegangKæmpegang] .
Med Sværd vi ⓘ hærged’hærged’]
Med Skjold vi ⓘ værged’værged’]
Vor Fader! Dig.

2

✂ Vi ⓘ hørtehørte] runge
I Valhals ⓘ Borg,Borg,]
Dit Fald, det ⓘ tunge.tunge.]
Da ⓘ voksdevoksde] Sorg,
Hvor Roser ⓘ stodestode]
Hvor ⓘ Lilljer grodeLilljer grode] ,
Paa Vigrids Mark .

✂ Skjalden ⓘ grebgreb] ⓘ Strængene,Strængene,] og kvad saa gladelig om den Hedenfarnes Manddom, saa ⓘ sørgeligensørgeligen] om hans Død. Som stivnede stode alle ⓘ HelteneHeltene] og lyttede til ⓘ Kvædet;Kvædet;] men da det var endt, fremtraadte ⓘ RegnarRegnar] Lodbrok og kvad:

1

✂ I Bretland fangen
Jeg sad ⓘ en Stunden Stund] ,
Mig ⓘ favned’favned’] ⓘ Slangen,Slangen,]
I ⓘ Ormegrund.Ormegrund.]
Den fast mig ⓘ knuged’knuged’]
Mit Blod den ⓘ suged’suged’]
Jeg ⓘ klagedklaged] ⓘ ejej] .
I Ellas ⓘ Taarne,Taarne,]
Da lød min ⓘ Sang,Sang,]
For gamle Orne
Blir Tiden ⓘ lang;lang;]
Men vidste ⓘ GriseGrise]
Hvad Orme spise,
De ⓘ tøved’ ejtøved’ ej] .

✂ Frem stod ⓘ hans Sønhans Søn] Ivar ⓘ BenløsBenløs] og kvad:

1

✂ Vi ⓘ tøved’tøved’] ikke,
Men djærve lod
Vi Ulve ⓘ drikke,drikke,]
Af Bretlands ⓘ Blod.Blod.]
Vi Ryggen ⓘ risted’,risted’,]
Og Hjertet ⓘ vristed’vristed’]
Af Ellas Bryst.

✂ Af den ⓘ kristnekristne] Skare fremtraadte ⓘ GunnildGunnild] , Svend ⓘ TveskægsTveskægs] den stolte, den ⓘ dejlige Søsterdejlige Søster] , og kvad:

1

✂ Udsprungen af Dannemarks kraftige Rod,
Udrunden af Skjoldungers herlige Blod,
I Bretland mig timedes ⓘ Kvide.Kvide.]
Paa troløse Ø,
Der maatte jeg dø,
I Ungdommens ⓘ fagrestefagreste] Tide.

2

✂ Paa Kongestol Nidingen Edelred ⓘ sadsad]
Han ⓘ blanded’blanded’] og ⓘ laved’laved’] saa ⓘ blodigblodig] et ⓘ Bad,Bad,]
For ⓘ Danske.Danske.] ⓘ DetDet] havde ⓘ ejej] ⓘ LigeLige]
Da ⓘ dræbtesdræbtes] i Løn
Hver Dannemarks Søn,
Som bygged’ i Engellands Rige.

3

✂ ⓘ EjEj] havde de Vaaben, de dristige Mænd,
Saa trøstig de ⓘ fly’defly’de] til Kirkerne hen,
Men Kirkerne tændtes i ⓘ Lue.Lue.]
Saa ynkelig klang
Da Hylen for ⓘ Sang,Sang,]
Alt under den hellige Bue.

4

✂ Af nyfødte Spæde, forbarme ⓘ sigsig] Gud!
ⓘ FløjFløj] Hjernen mod ⓘ StolperStolper] mod Stenene ⓘ ud.ud.]
Kun ⓘ faa kendefaa kende] ⓘ MødrenesMødrenes] ⓘ Smerte.Smerte.]
Da groves i ⓘ Jord,Jord,]
De Kvinder fra Nord,
Og Hundene ⓘ sledsled] deres Hjerte.

5

✂ ⓘ Dog,Dog,] end havde Bretland ⓘ ejej] styret sin Lyst,
Jeg maatte i Søns og i Ægtemands Bryst
De blodige Spyde ⓘ beskue.beskue.]
Den ⓘ Højeste vedHøjeste ved] ,
Hvad Angest jeg ⓘ led;led;]
Men Ingen dog ⓘ saasaa] mig at grue.

6

✂ Nu løftedes ⓘ Øksen.Øksen.] ⓘ JegJeg] gjorde min ⓘ Bøn,Bøn,]
Til ⓘ KristKrist] og hans hellige Moder i Løn,
Og døende tog jeg til Orde:
ⓘ Græd Bretland! O græd!Græd Bretland! O græd!]
ⓘ Ti Blod var din Ti Blod var din ] ⓘ Sæd,Sæd,]
ⓘ Og blodig vil Høstdagen vorde .Og blodig vil Høstdagen vorde.]

✂ Frem stod ⓘ da Skjaldenda Skjalden] Ottar ⓘ hinhin] Sorte og kvad:

1

✂ Ja, hevnet ⓘ DuDu] blev,
ⓘ DuDu] Gunnild hin fagre!
Med Blod vi beskrev
Paa Engellands ⓘ Agre,Agre,]
Dit Mord og vor Hevn.

2

✂ Saa harmefuld drog
Kong Svend over ⓘ Strande.Strande.]
Han Edelred jog
Til fremmede Lande,
Fra Rige og ⓘ Stol.Stol.]

3

✂ Han ⓘ synded’synded’] mod Gud,
Mod ⓘ EdmundEdmund] og ⓘ døde.døde.]
Da farvede Knud
De Hjelme saa røde,
Og Bretland var Træl.

✂

✂ ⓘ KristneKristne] og Hedninge sloge ⓘ KrindsKrinds] om Liget og ⓘ kvadekvade] i ⓘ KorKor] :

1

✂ ⓘ JaJa] Fader! ⓘ tro,tro,]
Vi stod og ⓘ stredstred] ,
Og ⓘ højthøjt] vi ⓘ lo,lo,]
I blodig ⓘ SvedSved] .

2

✂ Men ⓘ veve] den Svend,
Og ⓘ veve] den Mø,
Som ⓘ saa Digsaa Dig] dø,
Og lever ⓘ end!!!end!!!]

✂ Baalet tændtes midt i ⓘ SalenSalen] og viedes med Korsets og Hammerens ⓘ TegnTegn] ⓘ under Korets Kvadunder Korets Kvad]

1

✂ ⓘ HøjeHøje] ⓘ Odin!Odin!] Hvide ⓘ KristKrist] !
Slettet ud er ⓘ EdersEders] Tvist,
Begge Sønner af ⓘ Alfader . Alfader.]
Med vort Kors og med vort ⓘ Sværd,Sværd,]
Vies ⓘ EderEder] Baalet her,
Begge ⓘ elskteelskte] I vor Fader.

✂ ⓘ Tre GangeTre Gange] bares den Døde paa Skjolde ⓘ rundtrundt] om Baalet, og ⓘ KoretKoret] kvad:

1

✂ Os Guderne sende,
At hædre dit ⓘ Lig.Lig.]
Til Aske vi brænde,
O Elskede! Dig.

2

✂ En ⓘ HøjHøj] vi skal ⓘ rejserejse]
Paa smuldrede ⓘ BenBen] ,
Og paa den skal ⓘ knejse:knejse:]
En varslende ⓘ StenSten] .

3

✂ Den ⓘ HøjHøj] skal ⓘ ejej] lægges af Jord eller ⓘ MuldMuld]
Men af Sølv og af Guld,
Men af Silke og ⓘ LinLin] ,
Begydt med den skummende ⓘ VinVin] ,
Og af Skarlagen rød,
Og af Fraadsernes ⓘ KødKød] ,
Saa Guderne bød.
Paa ⓘ HøjenHøjen] vi ⓘ rejserejse] en ⓘ BavtastenBavtasten]
Af ⓘ Dødninge-BenDødninge-Ben] ,
Af ⓘ Hormænds-BenHormænds-Ben] ,
Af ⓘ Horkvinde-BenHorkvinde-Ben] ,
Af ⓘ Nidinge-BenNidinge-Ben] ,
Og den ⓘ BavtastenBavtasten]
Skal stande i ⓘ Nord,Nord,]
Til forældede Jord
Opløses i Damp.

✂ Liget lagdes paa ⓘ Baal.Baal.] ⓘ FlammenFlammen] omsnoede hele ⓘ Følget,Følget,] og Alt forsvandt.