Grundtvig, N. F. S. Maskeradeballet i Dannemark 1808. Et Syn

Se indledningen, afsnittet “Visioner”, hvor de gængse litterære former gennemgås.

her i betydningen: gæv, dansk kvinde.

Ordret citat fra oversættelsen af Loddfáfnismál (da. Loddfavner rådes) i ► Hávamál (da. Den Højes tale) i ► Den Ældre Edda hos ►Sandvig 1 1783, s. 93, strofe 2 og 3 ( ►Bogfortegnelse 1805 , nr. 57) (svarende til ►Larsen 1943, s. 87, strofe 111; ►Edda Sæmundar 1787, s. 116 f., strofer 112-113, ►Bogfortegnelse 1805 , nr. 106). Grundtvig markerer ikke udeladelsen af det sidste vers i Sandvigs strofe 3.

De forskellige trylleruner blev anvendt til hver sit formål. Der fandtes sejrruner, ølruner, brændingsruner, visdomsruner og altså taleruner.

kvæg.

næsten ordret citat fra Det store Visdomsdigt i ► Hávamál (da. Den Højes tale) i oversættelsen af ► Den Ældre Edda hos ►Sandvig 1 1783, s. 82, strofe 2 ( ►Bogfortegnelse 1805 , nr. 57) (svarende til ►Larsen 1943, s. 82, strofe 77; ►Den arnamagnæanske kommissions udgave 1 1787, s. 102, strofe 77, ►Bogfortegnelse 1805 , nr. 106).

Den Højes tale er et læredigt fra ► Den ældre Edda . Det er lagt i munden på Hár, den høje, dvs. ►Odin. Det består af flere dele, bl.a. en ordsprogsdel, et afsnit om almindelig moral og livsvisdom samt et afsnit om, hvordan ►Odin opnår visdom og magiske evner: han ofrer sig selv ved at hænge ni dage og ni nætter i træet ►Yggdrasil.

I sørgetiden efter en afdød begrænsedes klædedragten til sort, og løssluppen selskabelighed, især musik, var ildeset. Lovpligtig landsdækkende sørgetid blev kun påbudt ved dødsfald i kongefamilien.

efter årsskiftet 1807-1808.

udtrykke.

kvindelig personifikation af Danmark.

imperativ pluralis af skamme.

Vers 1 i omkvædet til drikkevisen af 👤Rasmus Frankenau ►“Fryd Dig ved Livet” (da. 1797, ty. 1793). Læs mere i indledningen, afsnittet “Maskeradebal”.

rædegrimen eller rædselsmasken (arkaiserende).

I mange maskerader blev der indlagt en mimisk gætteleg, hvor de maskerede skrev formodede navne på de andre gæster i deres hænder. Når ens navn var gættet, skiftede man til en ny maskering.

Den senere 👤Frederik 6. var stadig kronprins, da Grundtvig skrev stykket.

rundt omkring.

Skildringen af en ædel, offervillig kongesøn skulle forbedre 👤kronprinsens ry. Københavnere beskyldte ham for at være en kryster, der havde ladt hovedstaden i stikken, da han flygtede til Holsten i august 1807. Se indledningen, afsnittet “Værkets umiddelbare politiske baggrund”.

Det er tale om et hedensk blot. Se indledningen, afsnittet “Blot og opofrelse”.

århundreder.

De britiske styrker konfiskerede og udskibede den danske flåde i september og oktober 1807. Se Tidslinjen.

Den opiumsholdige saft blev brugt som bedøvelses- og sovemiddel.

Der hentydes til kronprins 👤Frederik.

mennesket.

maskeradedragten; arkaiserende ord dannet af Grundtvig.

ful kan betyde doven, hæslig eller rådden.

helteslægt.

imperativ pluralis af kaste.

imperativ pluralis af dæmpe.

imperativ pluralis af ombytte.

højtidelig (ty.: feierlich).

imperativ pluralis af gange, dvs. gå!

flammevinge; arkaiserende ord dannet af Grundtvig.

Våben blev ifølge folkelig overtro effektivere, hvis man hvæssede eller sleb dem på kirkemure, -søjler og, som her, alterfoden.

betage og fortrylle.

imperativ pluralis af høre.

træthed.

“Tro ikke på sådan dum snak.” Replikken gengiver muligvis den rationalistiske polemik mod den teologiske lære om Herrens tugtelse af et syndigt folk. Sætningen benytter en forkert præposition, “auf” i stedet for “an”, hvilket Grundtvig rettede i 2. udgave (► Kvædlinger 1815, s. 8).

Vers 1-2 af 6 i strofe 3 af 5 i drikkevisen ►“Nyd Livets korte Morgenrøde” af 👤Rasmus Frankenau (1. udg. senest 1806).

Det afveg fra datidens norm at stave “Selot” med S istedet for Z. Se Grundtvigs note 2 til s. 20 i ► Kvædlinger 1815.

dvs. vred på den glade.

foran.

præteritum pluralis af omgå, dvs. gik rundt om.

præteritum pluralis af kvæde, dvs. kvædede.

frænder fra fødslen af.

Drog på heltetogt.

parafrase af ►Suhm 1 1782, s. 567, ►Bogfortegnelse 1805 , nr. 15 og muligvis også bog 9, kapitel 56 i ►Anders Sørensen Vedels Saxo-oversættelse (1610-udgaven), ►Bogfortegnelse 1805 , nr. 11.

ormegård, dvs. stor grube med giftige slanger.

Ud fra interpunktionen, metrikken og de omgivende kvad at dømme begynder her sandsynligvis en ny strofe på syv verslinjer. Strofen er dog ikke markeret typografisk. Det er uvist, om trykkeren har overset den ny strofe eller bevidst har undladt at markere den for at beholde ►Lodbrogs kvad på samme side.

slanger.

Den såkaldte blodørn beskrives i bog 9, kapitel 56 i 👤Anders Sørensen Vedels ►Saxo-oversættelse (1610-udgaven), ►Bogfortegnelse 1805 , nr. 11.

arkaiserende for: blev jeg stedt i nød.

Efter Slaget på Rheden (1801) og Københavns Bombardement (1807) gjaldt briterne blandt danskerne som et troløst folkefærd. “Albion perfida” (troløse Albion) var allerede blevet et udbredt fransk smædeord under 1790'ernes revolutionskrige. ► Maskeradeballet 1808 påpeger fortidige eksempler på britisk troløshed.

i skjul.

Massakren på St. Briccii Dag (den 13. november) 1002 beskrives her i en parafrase af ►Suhm 3 1787, s. 349-353, ►Bogfortegnelse 1805 , nr. 17. Grundtvigs brug af værket uddyber indledningen, afsnittet om “P.F. Suhm”.

i stedet for.

præteritum af grave, det vil her sige nedgravedes. Kvinderne blev, ifølge Grundtvigs kilde, levende “nedgravne til Bugen i Jorden, og deres Bryster søndersledne af Hunde” (►Suhm 3 1787, s. 350).

blive, i betydningen: at blive noget nyt.

Angående 👤Skt. Edmund er kilden ►Suhm 3 1787, s. 411 f., ►Bogfortegnelse 1805 , nr. 17. 👤Suhm er anderledes afvisende over for traditionen om, at 👤Skt. Edmund nedsteg fra Himlen og med sin lanse dræbte 👤Svend Tveskæg.

rundkreds.

De leende krigere kan være inspireret direkte af oldnordiske sange som ►Regnar Lodbrogs dødskvad i ►Bjarkemål eller indirekte af nyere teaterstykker og 👤Thomas Bartholins ►afhandling om dødsforagt fra 1689. Se indledningen, afsnittet “Bartholin”, og ►Sandvig 1779, s. 51, strofe 2, vers 8 ( ►Bogfortegnelse 1805 , nr. 47); smlg. ►Jónsson 1913, s. 67, strofe 29.