↩ I Vordinborg boede for henved to hundrede Aar siden en Præsteenke, som man kaldte Moder Kordt. Hun havde en eneste Søn paa omtrent tolv Aar, hvis Navn var Martin, og denne Søn elskede hun over Alt i Verden. Hertil kunde hun have meget god Grund; thi den lille Martin Kordt var nok værd at holde af. Han elskede inderligt sin fromme Moder og gjorde Alt, hvad der stod i hans Magt, for at glæde hende. Han gik i den latinske Skole, og da han ikke alene havde faaet gode Evner af Vorherre, men ogsaa var flittig og brav, saa var han altid blandt de Bedste i Skolen og i Forhold til sin Alder kommet temmelig høit op, saaat baade Rector og Conrector og Hørerne vendtede sig noget Stort af ham. Men ligesaa stadig og sindig han kunde sidde med Næsen i sin Bog, ligesaa rask og livlig var han ogsaa til Lystighed og Leg. Han var vel saa kjæk som den Kjækkeste til at klattre, springe og svømme, og Sangen duede ikke, hverken i Kirken eller paa Gaden, naar Martins klare Stemme manglede. Ja, han var heller ikke just den Sidste til at bruge Næven, naar han syntes, man vilde ham tillivs med Uret og da forstod han at bruge den tilgavns. Derfor stod han sig ogsaa godt med alle sine Kammerater, de andre Peblinge, - saaledes kaldtes dengang Disciplene i de latinske Skoler. Blandt sin Kammerater havde Martin en udvalgt Ven, som hed Hans Jørgen og var Søn af en Raadmand i Byen. Han var Martins Sidemand i Skolen, de legede sammen, spadserede sammen og deelte gjerne enhver Fornøielse med hinanden. Det lod til, at de passede meget godt for hinanden, 318 skjøndt. der i deres Sind fandtes stor Forskjellighed; thi Martin kunde trods al sin Munterhed og Livlighed dog altid være fast og besindig, medens Hans Jørgen, der ellers var ret godmodig, ofte i høi Grad var hidsig og ubetænksom.