Alle forekomster
↩ »Godt, godt!« svarede Hr. Eiler Ged, og rystede ret hjerteligt, men med et polidsk Smiil begge Hænder. »Men det har da vel ikke saa stor Hast? Vi kunne dog vel først tage os lidt Davre?« hvor paa han førte dem til Bordet. Da de her flittigt havde langel til det store Saltmadsfad og endnu flittigere tømt de blanke Kruus, fyldte med stærkt krydret spansk Viin, følte de sig istand til at overvinde Alt, 335 og forlode Nordfeld med faste Forsætter og høitflyvende Forhaabninger.