Stuckenberg, Viggo Uddrag fra VEJBRED

Det er en varm Sommerdag, og det er inde i Skoven. Dèr sidder Klods Hans, Kongen, midt ude paa Stammen af en E1, som Vinden har fældet tværs over Skovens Aa. Han støtter Ryggen mod en Gren, der rager lige i Vejret med alle Blade og de øverste Kviste brune og visne. Hver Gang han flytter lidt paa sig, ryster Grenen, og dens Blade rasler, og der falder et Par ned paa den blanke Aa, hvor de driver ind til Bredden eller sejler langsomt bort.