Stuckenberg, Viggo Uddrag fra VEJBRED

↩ Det var Aftenen før den Dag, han skulde holde Bryllup. Han 484 sad i sit Ungkarleværelse og tog med glade Øjne Afsked med sin tilrøgede Hybel, Afsked for evig. Da ringede det Det var Kærlingen, der havde faaet Postbudet til at gaa op med et Brev til den unge Mand. Og i det Brev stod der, at han var opsagt der, hvor han tjente sine Penge.