Stuckenberg, Viggo Uddrag fra VEJBRED

↩ Der var en Gang en modig Prins. Alle denne Verdens Prinsesser og halve Riger kunde han let nok have vundet, om han havde villet. Der var ikke det Æventyr til, som ikke han havde indladt sig paa. Men der var det besynderlige ved ham, at indlod han sig paa Æventyr, saa var det for Æventyrets Skyld og ikke for Lønnens. Prinsesserne lod han sidde, men Æventyrene opsøgte han. Saa faldt det ham en skønne Dag ind, at ogsaa han en Gang burde unde sig en Frugt for sin Umage, men stor og svulmende skulde den være, større end alle de andres. Og saa gik han ud for at finde og vinde selve Æventyrets Fe.