Stuckenberg, Viggo Uddrag fra VEJBRED

- Ja, Æventyrets Fe, - hvis hendes Latter nu var som den lammes Krykkestok, den hun støtter sig til for ikke at falde, og alt hendes Vid den lammedes Vittighed, naar han i triste Øjeblikke gør sig lystig over sine Krykker for ikke at forgaa af Græmmelse, - og hvis den Lykke, som du taler om, og som hun alene kender, var hendes Hjærtes allerhaabløseste Længsel, - hvis alle hendes Æventyrs Sejr og Sol var stakkels spottende Drømme i en Sjæl, der saa Menneskenes Armod, - og Snildet, som du taler om og priser, - - sig mig, om du fandt Snildet i det enfoldige Barns Mund eller i dens Tale, der havde levet længe og set meget?