↩

I.

✂ Pag. 13. »For Jutas og det danske Flag.«

✂ I Riimbrevet »Den danske Matros eller Flaskebrevet« beretter Baggesen om en synkefærdig Brig, Juta, han befandt sig paa, da han skrev bemeldte Flaskebrev. (B.s danske Værker, den ældre Udgave, 5te Deel pag. 383, ny Udg. V. 276.)

✂ ibid. »Knud, gamle Søllings Kammerat.«

✂ Sølling, Commandeuri Søetaten, Bombebøssens Opretter.

✂ ibid. »- - en forvildet Tylt«

✂ Med dette Navn betegnede Baggesen, som bekjendt, de tolv yngre Studerende, der under Feiden mod Oehlenschläger opfordrede ham til en offentlig Drøftelse af Stridspunkterne. Man har nylig læst i et Blad, at Grundtvig var den første, der brugte denne Benævnelse. Men det synes ikke rimeligt, at dømme efter Digtet »Til Tylten« (Danske Værker VII. 86, ny Udg. VIII. 122), i hvilket B. anfører Grunden til at han selv er falden paa dette Navn.

✂ Pag. 14. »Hans Død for Pokker
Var dengang ingen Digter-Skjerts«,
- saaledes som 1807, da B. udgav
»Gjengangeren.«

246

✂ Pag. 18. »Til Dato har jeg ingen funden.«

✂ »Funden« istf. »fundet« er i denne Forbindelse en hos B. hyppig forekommende og vel undertiden som Riim-Lettelse anvendt Egenhed. Den er fra ham gaaet paa flere Steder over i Gjengangerbrevene, hvor det nu ikke var muligt at faae det forandret.

✂ Pag. 19. »Den evige, berømte Jøde,
Der fordum var saa god at gaae
Med Breve fra mig til min søde,
Udkaarne Muse -«

✂ I Brevvexlingen mellem B. og hans Muse (Danske Værker V. 326-366, ny Udg. VII 99-128) antages det, at Brevene til og fra Elysium besørges ved Jerusalems Skomager.

✂ Pag. 30. »Ak, hvem der var en Smule smittet
Af Frygten for Miguélers Despotie.«

✂ Dom Miguel, Søn af Johan VI, var fra 1828 Konge i Portugal og som saadan berygtet for fine despotiske Handlinger.

✂ P. 30-31. »Og kunde skjælve lidt for Keisersnittet,
Hvorved de græske Stater, svangre med
En længe baaren Frihedssøn, kom ned -«

✂ Grækenlands Befrielse fra Tyrkiets Overherredømme skyldtes Englands, Frankrigs og Keiseren af Ruslands 247 Intervention. Sidstnævntes Understøttelse og, som det syntes, videregaaende, betænkelige Planer bleve af de andre Magter mere frygtede end ønskede.

✂ Pag. 37. »Steens Opposition-Fadaiser.«

✂ Under Feiden udgav Boghandler Steen »Adrastea, et Oppositionsblad«. Baggesen kaldte det et Nedpositionsblad.

✂ Pag 38. »- salig Essex's skandaleuse Feide.«

✂ Grev Essex, Sørgespil i 5 Acter, af I. C. Lange, opført to Gange 1829. Dette Skuespils Uheld paa Scenen og Critiken derover affødte en lang Feide, der især blev ført i Kjøbenhavnsposten.

✂ Pag. 42. »Men at det store Forsæt, reent fra Grunden
At rydde Hundehuset, Røverhunden
Og den Algierske Despotismus ud osv.«

✂ Algiers Erobring ved de Franske den 4de Juli 1830 hører til de Begivenheder, der vare indtruffne saa kort inden Brevene kom ud, at de endnu maatte staae i Alles levende Erindring.

✂ Pag. 42-43. Naar Digterne her henvises til Frankrig og til »fransk Respect for Love«, maa det erindres, at den saakaldte classiske Poesie, paa den Tid Gjengangerbrevene kom ud, endnu ikke var fortrængt af Romantikerne. Kampen mellem disse og hiin begyndte 248 omtrent samtidig med Juli-Revolutionen, skjøndt vistnok flere af Victor Hugos Værker allerede inden den Tid viste hen til en Løsrivelse fra Classikernes Tvang.

✂ Pag. 46. »- Eders literaire Maanedsskrift«

✂ Maanedsskrift for Literatur begyndte Januar 1829. Det blev udgivet af et Samfund Videnskabsmænd, hvis Antal dengang var femten, og til hvilke Heiberg ogsaa hørte indtil 1832.

✂ Pag. 52. - »Akrobaten, ellers brav,
Manquerer noget Vist - mig Folket svarer -
Som vi har vænt os til hos Longuemarer.«

✂ Longuemarerne, nogle udmærkede Linedandsere, der paa hiin Tid producerede deres Kunst hos os.

✂ Pag. 65. »- ved en fremmed Strandbred satte
Jeg hen min Stav« o. s. v.

✂ Baggesen døde, under Hjemreisen til Fædrelandet, i Hamborg d. 3die October 1826.

✂ Paa. 74, Lin. 11 f. n. De dramaturgiske Recensioner, den flyvende Post meddeelte 1828 og især 1830. vare betegnede ved Mærket Y. Z.

✂ Pag. 77. Heibergs Critik over Oehlenschlägers Rolf Krage stod i Maanedsskrift f. Lit. 1829. (See Heibergs prosaiske Skrifter III. 291).

249

✂ ibid. »Laterna magica.«

✂ Under denne Titel stod i det første Nummer af den flyvende Post for 1830 et satirisk Digt i Vaudevilleform. Satiren var bl. A. rettet mod Tegnérs og endeel Svenskes Besøg i Bellevu og Møde med Oehlenschläger. Denne sidste menes ved Udtrykket »Dannerfolkets Tolk.«

✂ Pag. 87, Anmærkn. - - »en Tatermelodie,

✂ Hvis Text mig synes skreven Ru-Mohrer.« T. V. Kjærstrup-Rumohr havde dengang udgivet et i enhver Henseende forfeilet, episk Digt »Selvmorderen eller Vandring gjennem Maanen og Jorden i det 33te Aarhundrede.« See herom Mskr. f. Lit. 5te Deel pag. 55 ff.

✂ Pag. 100. - »Og er som han (Polignac) eiheller
stærk i Sproget.«

✂ I et fransk Blad blev der kort før Juli-Revolutionen railleret meget med de Sprogsynder, Polignac, Carl X's Minister, i en af fine Proclamationer havde gjort sig skyldig i.

✂ Pag. 101. - - »Sæt, Cometen
Om to Aar eller trende

✂ Paa hele Klatten gjør en Ende« o. f. v. Hvilken Comet der her sigtes til, skal jeg nu ikke bestemt 250 kunne sige, maaskee den Biela'ske, der paa sin Vandring kommer Jordens Bane, men derfor just ikke Jorden, meget nær. Dette var saaledes Tilfælde to Aar efter i October 1832.

✂ Pag. 109. - - - »En Anden,
Der lod en lang og smuk Biographie
Om Mozart« o. s. v.

✂ G. R. Nissen har skrevet en meget udførlig Biographie af Mozart, med hvis Enke han var gift, og deri blandt andre Besynderligheder givet et Kobberstik af Mozarts Øre. Han var en Tid Censor og som saadan bekjendt ved Baggesens polemiske Digt »Nissen, som blev Varulv«.

✂ Pag. 114. »Lacus lucrinus.«

✂ Denne Sø existerer formodentlig ikke mere. Ved et Jordskjæv 1538 blev den næsten ganske tilkastet.

✂ Pag. 118. Angaaende Mindefesten paa det kgl. Theater for Baggesen, see den flyvende Post 1827 Nr. 15; og Nr. 2 og 3 samt Kjøbenhavnsposterne fra samme Tid angaaende Stridighederne i den Anledning.