Prinsessens Dossier (1917)
✂ M
✂
NkS 2172, 2°, I, 1, 51-59 (udk.)
A Sort
paa Hvidt 13.12.1917 (1. årgang, nr. 10) og 24.1. 1918 (1.
årgang, nr. 16)
✂ V
✂ A Digtet er delt ml. IX og X. 2. del har undertitlen Skopudsertærnens Skudsmaalsbog og indledes af flg. str.:
✂
Prinsesse Merete, den unge Prinsesse Merete, (var
det dybt i en Dal eller højt paa en Bjærgskrænt, det
skete?)
hun var altid paa Fart med sin trettenaars
Skopudserpige.
Men Greve Friherre Perlin de Prahl,
en Mand med en Rygrad af slet Moral,
ikke træt af at lytte og snige,
overalt havde Øren beredte
for hvad en Prinsesse til Skopudsertærnen kan
sige.
✂ XIII, 1-4 <
✂
Saaledes er Tiden. Saadan var Prinsessen,
da hun fortalte Perlin i en Krog:
at hun elsked Teatret og
gabed ved Messen!
Men deraf blev Greven jo lige klog,
indtil han en Dag, under Skæmt, forledte
den trettenaars Tøs til i tankeløst Sprog
med næsvise Ord at bagtale Merete
✂
XVI, 3: Elskov er kursiveret
Ml. XVIII og
XIX ses flg. str.:
✂
"Ak Gud, er Prinsessens System
delikat?"
"Ak nej, hendes Højhed fordøjer
probat.
Paa nogen Naturfejl tror jeg slet ikke . . .
Naar Højheden hikker, fordi hun har spist,
er jeg overbevist.
... at
hun spiste, til hun havde
Hikke".
✂ XXI samt sidste 1. ej i A
✂ K
✂
Dossier, hæfte m. en sags samlede akter
Andalusien, sydsp. landskab, hvis befolkning og
kultur har et stærkt maurisk islæt
Var det ikke sket (...), jf. forrige digt