BØGEN OG NÆLDEN
✂
Ord til Sønderjyderne
Den røde Valmu' ler til Landsbypigen:
"Nu har vi overstaaet Verdenskrigen."
✂
Og Klinten møder Kornets stive Tidsel,
som ømmer sig: "Det her var Tænders
Gnidsel."
✂
Men Bøgekronen med sin lyse Stemme
synger: "Nu har vi Sønderjylland hjemme."
✂
Og alle danske Hegn og Skovbryn syder
af Jubel: Vær velkomne, Sønderjyder!
Det Haab, I bar, da Dagene var slemme
det har vi heller aldrig kunnet glemme,
det skød hos os hvert Aar som Pilens Rakler,
mens "Blod og Jern" slog Bødlerne til
Stakler.
✂
Velkommen hjem til Danmark, Sønderjyder.
Men er I fattet paa, hvad det betyder?
I kendte nok til Fjenders Nag forinden.
Men bli'r man elsket, kommer man i Vinden.
✂
Thi det er Folk og Huse, Dyr og Planter,
som vil ha'e Del i Jer paa alle Kanter,
og unge Sind, der tilmed er Gesandter
for Husmandshjemmets Kogekar og Gryder.
(Det kan I vel forstaa, I som er Jyder!)
De mindste Gryder rummer store Sjæle:
Kom hjem til Danmark og lad Jer forkæle!
77
Selv Blomsterne, fra Hybentorn til Nælden,
bereder Jer en Ømhed, som er sjælden.
Men Brændenælden har en skinsyg Stemme:
(I Elskede, nu er I først i Klemme!) -
✂
"I er straks Sønderjyder, hvor det gælder.
I Danmark er vi Vejbred eller Nælder.
✂
Vi deler os i Arter og Partier.
Mon ved vort grove Favntag I Jer kvier!
✂
Lær nu at blomstre med os, Sønderjyder,
og blive Tidsler, Nælder og Skarntyder!"
✂
Men Bøgen synger med sin danske Stemme:
Omsider har vi Sønderjylland hjemme.
Bevar den Sol, som Jer saa trøstig soler,
bliv ikke Vejbred, hvis I er Violer.
✂
Og lær af ingen dansk, som vil fortælle,
at det er Dyd at blive Brændenælde.
Lad Jer ej undertrykke, stikke, brænde;
men taal dog, at vi trykker Jer en Kende,
thi over alt skal Blomsterbroer bygges - -
-
Lad Eders Haand af Haandtryk festlig smykkes!
✂
Som dette Digt maa trykkes frit-- "Maa
trykkes!"