Blicher, Steen Steensen Uddrag fra Bettefanden

Ved Udgangen af Stalden hviskede Forvalteren noget til Røgteren, og stak ham et Par Skillinger i Næven. I Stuen havde vor Kjøbenhavner et fortrædeligt Ansigt opsat, lagde Hatten skjødesløst fra sig, og sagde, uden at vende Talen til nogen enkelt: "Jeg vilde ikke havt det for hundrede Daler; det kan skade mig langt mere. Jeg skulde været 342 over Sundet iaften - og nu er han brudt - jeg har vadsket og bedækket Saaret; men før imorgen tør jeg ikke ride ham, og endda kun paa bart Dækken - gode Frue! maae jeg falde dem til Ulejlighed denne ene Nat?"