Indhold
- Indhold
- Noveller
- Udvalg, efterskrift og noter ved
Alle forekomster
↩
Lihgfram: ligefrem, direkte
Mester Lejs: ordspil på den jyske udtale af "mesterlectie" (= Femtelectien: ældste klasse)
Qvos ego: jeg skal lære jer 162162 Virgils Georgicon: den romerske digter Vergils (70-19 f. K.) digt om landbrug
Delille: Jacques Delille (1738-1813)
Walkommen ...: Velkommen skal De, katten rive mig, være! Har De skyderen med, hr. rektor ... det kan jeg forstå; men nu skal De også se, her er, katten rive mig, så mange tredækkere (bekkasiner) at de vrimler 163163 Conjectur: gæt
syv Stæder: syv byer i Grækenland stredes om æren af at være Homers fødeby
Hippocrene: kilde helliget muserne, med vand som inspirerede digterne 164164 salig Pontoppidan: Erik Pontoppidan (1698-1764) forf. til "Danske Atlas" 361 165165 "han conjungerer ...": han bøjer "jeg brækkker mig" igennem i alle måder og tider 166166 bondefødte Herregaardsslagtere: i årene efter 1800 blev en del forgældede herregårde overtaget på spekulation, bl. a. til udstykning 169169 Hippocrates: græsk læge (ca. 460-377 f. K.)
Indigestion: fordøjelsesforstyrrelse
Han er Katten ryw mæ ...: Han er, katten rive mig, den bedste doktor, jeg har kendt. Et fingerbøl punch er bedre end to tønder vand
Avec votre Permission, Messieurs: Med Deres tilladelse, mine herrer 167167 Française: selskabsdame og huslærerinde 170170 Neverkuk: rus
Foer a ...: (Pe’ Syvsprings replikker i dette afsnit) Får jeg en lille en? ... Åh, giv mig den første ... siden skal jeg nok hjælpe mig selv ... Jeg tør ikke rigtig ... er her ingen af dem?
Wo Herremand ...: Vor herremand holder af sine heste/sommetider mere end sommetider/Den der roser dem, er den bedste/Eja/mere end jeg kan sige.//Vores Møller holder af sit målebæger/.../Vender du dig, så får det top på/...//Vor skrædder holder af sin saks/.../Af tøjet klipper han sig selv et stykke/...//Vores præst han holder af sine penge/.../Hvis du ofrer småt, så bliver han vred/...//Vores degn han holder af min kone/.../Det er sådan deres gamle vane/.../Per Syvspring holder af et krus/.../Hvis det er for stort, får han en rus/...// 175175 en særdeles Overcomplet: et særligt besætningsmedlem udover det nødvendige 176176 Lik min: slik min - 178178 Charivari: hujen og skrigen 179179 "Store Prinds! Maroccos Ære": fra P. A. Heibergs syngestykke "Indtoget" 1791 180180 Per Jovem: ved Jupiter 181181 Virago: mandhaftig jomfru 188188 Barbaresk-Corsar: Berber-sørøver(skib) 189189 En Skibspræken paa Landet: Trykt som "Prædiken" hos Elmenhoff i Randers 1838
formedelst en meget regnfuld Nat ...: naturaltiende toges af negene, mens de endnu stod til tørring på marken 190190 "Du gjorde mig som Leer ...": Job 10, 9 192192 "Paa deres Frugter ...": Matth. 7, 16 193193 "Det Gode, som jeg vil ...": Paulus’ brev til romerne 7, 19 195195 "Dersom Lyset i dig er mørkt ...": Matth. 6, 23
"være Lyset for eders Fødder" ...: Salme 119, 105 196196 Faldet: del af marken 362 198198 Voltigeur: springer
Ve Pinnsdætih ...: Ved pinsetid har skoven blad/og er så lystig med skygge/Fuglene synger og er så glade/Deres reder så monne de bygge./hå - åh - hå jaja! Kom til mig klokken tolv!//Og mellem blomsterne i skoven/skovmærker og koblommer/går kærestefolk to og to/og kæler med hinanden.//Ell og Visti var også med/ret to hjertensvenner/Den som vil gå vil selv afsted/og der er ingen som genner.//De talte så mangen et venligt ord/Alt i glæde og gammen/Til høst skulle de have eget bord/og leve så kærligt sammen.// Da det nu blev hen mod midnatstid/blev der så uhyggeligt i skoven/månen i næ var langt forbi/og skyerne formørkedes foroven//Visti blev sørgmodig til mode-./"Ell! nu må jeg forlade dig"/Han kyssede hende både på mund og kind/"Lad os se at ingen forfører dig"//Ell hun skyndte sig hen ad vejen/hun gik så alene hjemad/"Visti du har en fuldtro ven/måske glemmer du hende engang.//Og da hun kom til Bjergmandsbakke /Hørte hun en kiste blive lukket/Og bjerget begyndte at ryste og vakle/det kaglede og klukkede inden i det.//Og bjergmanden stak hovedet frem/Han vrikkede afsted med en gylden krone på/Eli hun blev både kold og klam/alt som han vinkede og nikkede//Ell hun løb hen ad vejen/det gik som lyn og torden/og ligeså snart hun kom hjem/puttede hun sig under dynen.//Da nu det blev Skt. Hansdag /kom Visti fra regimentet/"Hvordan lever Ell mon? det stakkels barn!/hun har vist længtes efter mig"//Og da han kom derhen hvor Ell boede/var der så lystigt derinde/og der var en der sang og hylede/alt således med hujen og grinen.//Hun råbte, da han kom frem i døren /"Hvad vil den tovlige bonde?/Gå du kun Visti, den vej du kom/nu er jeg bjergmandens kone.//Visti vendte sig og gik igen/han sørgede i dage og nætter/ved Helligmesse bar de ham hen/Og Ell vaklede bagefter.//Og Ell hun lever fra år til år/og græder nat som dag/Når uglen tuder på kirkegården/synger hun på graven.// 203203 No, saa han trowr ett...: Nå, så han tror ikke der er bjergfolk til? ... da skal jeg nu fortælle en historie, og det er hverken løgn eller sladder, for min far har fortalt, at hans far havde fortalt, at han kunne huske, at hans oldefar havde sagt, at hans bedstemor havde hørt det af sin gudmor, der blev døbt årsdagen efter, at det var passeret. Hun fortalte da: at der var en karl og en pige, som holdt af hinanden, og de skulle da også giftes kan jeg tro. Der var lyst tre gange for dem fra prædikestolen og bryllupsdagen var berammet, og de havde bagt og brygget, og bestilt både kogekone og spillemand. Så skete det en nat at pigen havde været henne at besøge sin kæreste, og ville gå hjem, så skulle hun omkring ved en bakke, hvor de sagde, der var bjergfolk -
363 og der var også bjergfolk - Så kom der et kvindfolk hen til hende - det var bjergmandens kone, men det vidste hun ikke - og spurgte: om hun skulle spå hende. Hun sagde ja; og så spåede hun hende, at hun skulle blive meget gammel, hvis hun ikke lod en mand komme til sig; men hvis hun nogensinde giftede sig, da skulle hun dø i sin første barselsseng. Det var godt nok, det var ikke helt godt, for så blev hun stædig, og ville ikke have sin kæreste hverken med det gode eller med det onde. Nå, så blev det også derved, og der blev ikke noget gilde, og hun blev ved med at tjene, og hun sad for sig selv, til de kom langt op i årene begge to. - Så var det en hellig juleaften, og det var en søndag, og de havde været i kirke begge to, og så var de også begge to faldet i søvn under prædikenen. Nu da, folk gik fra kirke, og præsten og degnen også og så dem ikke; og så lukkede de kirkedøren. - Da det nu kunne være sådan omtrent ved midnat, så vågnede karlen og da lå det gamle kvindfolk på sine knæ foran alteret. Og så kom der flyvende ned fra hvælvingen tolv små børn ligesom engle. Og de gav hende hver et slag over munden, og sagde: det skal du have, fordi du kunne have været mor til os, og ikke ville. Og så kom der et helt halvt hundrede, og gav hende ligesådan hver en lussing og sagde: det skal du have, fordi du kunne have været bedstemor til os. Og så kom der en gruelig stor sværm, og slog til hende, og sagde: det skal du have, fordi du kunne have været oldemor til os. Og så blev de sådan ved, og komme fler og fler, til næsten hele kirken var fuld af dem. Men så fløj de allesammen bort på en gang. Og da han så kom hen til hende, så lå hun og var stendød. - Se sådan gik det hende, og det er, katten rive mig, sandhed; for ellers ville jeg ikke have fortalt det 205205 "De gjør a ...": Det gør jeg, katten tage mig! ... og dersom der ingen bjergmand er så er der heller ingen i det her land
"Ja de æ vess ...": Ja det er vist ... for der er en inde i Daugbjerg, hvis han ikke er død for nylig, han er voksen, men har ikke andet på end en lang gul barnekjole 206206 "No kan a høhr, ...": Nu kan jeg høre, at han er en videnskabsmand ... for det er sandhed, hvert ord han siger; jeg har hørt det mange gange 207207 Salveten servietter
Bunterad: parvis 208208 Bergmansleben: der er en Bergmanslied (bjergmandsvise) i Novalis’ Heinrich von Ofterdingen (1802)
"Glück auf!": en folkevise fra en tysk bjergværksegn
Domherren af Milano: Syngestykke af Duval, opført på Det kgl. teater i 1802
den lille Matros: syngestykke af Pigault Lebrun fra samme periode 364 209209 Viotti: italiensk komponist (1753-1824)
Penseroso: Il Penseroso (1632) "den tankefulde, eftertænksomme", digt af John Milton (1608-1674), grundlag for et musikstykke af Håndel af samme navn 210210 "A trowr ...": Jeg tror, katten flå mig, at den musikant er småtosset 211211 "A læer ...": Jeg mener jeg kan løse den: løjtnanten kan vist gøre sig selv til kvinde, når han vil, her er vel ikke anden mamselle end ham 212212 Gallopade amoreuse: kærlighedsgallop
Chapeauen: kavaleren 213213 "De rene af Hjertet": Matth. 5, 8
Høstferierne
✂ Trykt første gang i Nyeste Noveller (1840)
161161 Non cuivis ...: det falder ikke i ethvert menneskes lod at komme til Korinth. Horats Satirer 17, 36Lihgfram: ligefrem, direkte
Mester Lejs: ordspil på den jyske udtale af "mesterlectie" (= Femtelectien: ældste klasse)
Qvos ego: jeg skal lære jer 162162 Virgils Georgicon: den romerske digter Vergils (70-19 f. K.) digt om landbrug
Delille: Jacques Delille (1738-1813)
Walkommen ...: Velkommen skal De, katten rive mig, være! Har De skyderen med, hr. rektor ... det kan jeg forstå; men nu skal De også se, her er, katten rive mig, så mange tredækkere (bekkasiner) at de vrimler 163163 Conjectur: gæt
syv Stæder: syv byer i Grækenland stredes om æren af at være Homers fødeby
Hippocrene: kilde helliget muserne, med vand som inspirerede digterne 164164 salig Pontoppidan: Erik Pontoppidan (1698-1764) forf. til "Danske Atlas" 361 165165 "han conjungerer ...": han bøjer "jeg brækkker mig" igennem i alle måder og tider 166166 bondefødte Herregaardsslagtere: i årene efter 1800 blev en del forgældede herregårde overtaget på spekulation, bl. a. til udstykning 169169 Hippocrates: græsk læge (ca. 460-377 f. K.)
Indigestion: fordøjelsesforstyrrelse
Han er Katten ryw mæ ...: Han er, katten rive mig, den bedste doktor, jeg har kendt. Et fingerbøl punch er bedre end to tønder vand
Avec votre Permission, Messieurs: Med Deres tilladelse, mine herrer 167167 Française: selskabsdame og huslærerinde 170170 Neverkuk: rus
Foer a ...: (Pe’ Syvsprings replikker i dette afsnit) Får jeg en lille en? ... Åh, giv mig den første ... siden skal jeg nok hjælpe mig selv ... Jeg tør ikke rigtig ... er her ingen af dem?
Wo Herremand ...: Vor herremand holder af sine heste/sommetider mere end sommetider/Den der roser dem, er den bedste/Eja/mere end jeg kan sige.//Vores Møller holder af sit målebæger/.../Vender du dig, så får det top på/...//Vor skrædder holder af sin saks/.../Af tøjet klipper han sig selv et stykke/...//Vores præst han holder af sine penge/.../Hvis du ofrer småt, så bliver han vred/...//Vores degn han holder af min kone/.../Det er sådan deres gamle vane/.../Per Syvspring holder af et krus/.../Hvis det er for stort, får han en rus/...// 175175 en særdeles Overcomplet: et særligt besætningsmedlem udover det nødvendige 176176 Lik min: slik min - 178178 Charivari: hujen og skrigen 179179 "Store Prinds! Maroccos Ære": fra P. A. Heibergs syngestykke "Indtoget" 1791 180180 Per Jovem: ved Jupiter 181181 Virago: mandhaftig jomfru 188188 Barbaresk-Corsar: Berber-sørøver(skib) 189189 En Skibspræken paa Landet: Trykt som "Prædiken" hos Elmenhoff i Randers 1838
formedelst en meget regnfuld Nat ...: naturaltiende toges af negene, mens de endnu stod til tørring på marken 190190 "Du gjorde mig som Leer ...": Job 10, 9 192192 "Paa deres Frugter ...": Matth. 7, 16 193193 "Det Gode, som jeg vil ...": Paulus’ brev til romerne 7, 19 195195 "Dersom Lyset i dig er mørkt ...": Matth. 6, 23
"være Lyset for eders Fødder" ...: Salme 119, 105 196196 Faldet: del af marken 362 198198 Voltigeur: springer
Ve Pinnsdætih ...: Ved pinsetid har skoven blad/og er så lystig med skygge/Fuglene synger og er så glade/Deres reder så monne de bygge./hå - åh - hå jaja! Kom til mig klokken tolv!//Og mellem blomsterne i skoven/skovmærker og koblommer/går kærestefolk to og to/og kæler med hinanden.//Ell og Visti var også med/ret to hjertensvenner/Den som vil gå vil selv afsted/og der er ingen som genner.//De talte så mangen et venligt ord/Alt i glæde og gammen/Til høst skulle de have eget bord/og leve så kærligt sammen.// Da det nu blev hen mod midnatstid/blev der så uhyggeligt i skoven/månen i næ var langt forbi/og skyerne formørkedes foroven//Visti blev sørgmodig til mode-./"Ell! nu må jeg forlade dig"/Han kyssede hende både på mund og kind/"Lad os se at ingen forfører dig"//Ell hun skyndte sig hen ad vejen/hun gik så alene hjemad/"Visti du har en fuldtro ven/måske glemmer du hende engang.//Og da hun kom til Bjergmandsbakke /Hørte hun en kiste blive lukket/Og bjerget begyndte at ryste og vakle/det kaglede og klukkede inden i det.//Og bjergmanden stak hovedet frem/Han vrikkede afsted med en gylden krone på/Eli hun blev både kold og klam/alt som han vinkede og nikkede//Ell hun løb hen ad vejen/det gik som lyn og torden/og ligeså snart hun kom hjem/puttede hun sig under dynen.//Da nu det blev Skt. Hansdag /kom Visti fra regimentet/"Hvordan lever Ell mon? det stakkels barn!/hun har vist længtes efter mig"//Og da han kom derhen hvor Ell boede/var der så lystigt derinde/og der var en der sang og hylede/alt således med hujen og grinen.//Hun råbte, da han kom frem i døren /"Hvad vil den tovlige bonde?/Gå du kun Visti, den vej du kom/nu er jeg bjergmandens kone.//Visti vendte sig og gik igen/han sørgede i dage og nætter/ved Helligmesse bar de ham hen/Og Ell vaklede bagefter.//Og Ell hun lever fra år til år/og græder nat som dag/Når uglen tuder på kirkegården/synger hun på graven.// 203203 No, saa han trowr ett...: Nå, så han tror ikke der er bjergfolk til? ... da skal jeg nu fortælle en historie, og det er hverken løgn eller sladder, for min far har fortalt, at hans far havde fortalt, at han kunne huske, at hans oldefar havde sagt, at hans bedstemor havde hørt det af sin gudmor, der blev døbt årsdagen efter, at det var passeret. Hun fortalte da: at der var en karl og en pige, som holdt af hinanden, og de skulle da også giftes kan jeg tro. Der var lyst tre gange for dem fra prædikestolen og bryllupsdagen var berammet, og de havde bagt og brygget, og bestilt både kogekone og spillemand. Så skete det en nat at pigen havde været henne at besøge sin kæreste, og ville gå hjem, så skulle hun omkring ved en bakke, hvor de sagde, der var bjergfolk -
363 og der var også bjergfolk - Så kom der et kvindfolk hen til hende - det var bjergmandens kone, men det vidste hun ikke - og spurgte: om hun skulle spå hende. Hun sagde ja; og så spåede hun hende, at hun skulle blive meget gammel, hvis hun ikke lod en mand komme til sig; men hvis hun nogensinde giftede sig, da skulle hun dø i sin første barselsseng. Det var godt nok, det var ikke helt godt, for så blev hun stædig, og ville ikke have sin kæreste hverken med det gode eller med det onde. Nå, så blev det også derved, og der blev ikke noget gilde, og hun blev ved med at tjene, og hun sad for sig selv, til de kom langt op i årene begge to. - Så var det en hellig juleaften, og det var en søndag, og de havde været i kirke begge to, og så var de også begge to faldet i søvn under prædikenen. Nu da, folk gik fra kirke, og præsten og degnen også og så dem ikke; og så lukkede de kirkedøren. - Da det nu kunne være sådan omtrent ved midnat, så vågnede karlen og da lå det gamle kvindfolk på sine knæ foran alteret. Og så kom der flyvende ned fra hvælvingen tolv små børn ligesom engle. Og de gav hende hver et slag over munden, og sagde: det skal du have, fordi du kunne have været mor til os, og ikke ville. Og så kom der et helt halvt hundrede, og gav hende ligesådan hver en lussing og sagde: det skal du have, fordi du kunne have været bedstemor til os. Og så kom der en gruelig stor sværm, og slog til hende, og sagde: det skal du have, fordi du kunne have været oldemor til os. Og så blev de sådan ved, og komme fler og fler, til næsten hele kirken var fuld af dem. Men så fløj de allesammen bort på en gang. Og da han så kom hen til hende, så lå hun og var stendød. - Se sådan gik det hende, og det er, katten rive mig, sandhed; for ellers ville jeg ikke have fortalt det 205205 "De gjør a ...": Det gør jeg, katten tage mig! ... og dersom der ingen bjergmand er så er der heller ingen i det her land
"Ja de æ vess ...": Ja det er vist ... for der er en inde i Daugbjerg, hvis han ikke er død for nylig, han er voksen, men har ikke andet på end en lang gul barnekjole 206206 "No kan a høhr, ...": Nu kan jeg høre, at han er en videnskabsmand ... for det er sandhed, hvert ord han siger; jeg har hørt det mange gange 207207 Salveten servietter
Bunterad: parvis 208208 Bergmansleben: der er en Bergmanslied (bjergmandsvise) i Novalis’ Heinrich von Ofterdingen (1802)
"Glück auf!": en folkevise fra en tysk bjergværksegn
Domherren af Milano: Syngestykke af Duval, opført på Det kgl. teater i 1802
den lille Matros: syngestykke af Pigault Lebrun fra samme periode 364 209209 Viotti: italiensk komponist (1753-1824)
Penseroso: Il Penseroso (1632) "den tankefulde, eftertænksomme", digt af John Milton (1608-1674), grundlag for et musikstykke af Håndel af samme navn 210210 "A trowr ...": Jeg tror, katten flå mig, at den musikant er småtosset 211211 "A læer ...": Jeg mener jeg kan løse den: løjtnanten kan vist gøre sig selv til kvinde, når han vil, her er vel ikke anden mamselle end ham 212212 Gallopade amoreuse: kærlighedsgallop
Chapeauen: kavaleren 213213 "De rene af Hjertet": Matth. 5, 8