Søren Kierkegaards Skrifter, Bd. K27

I. Forhistorien

✂ Ved SKs død den 11. nov. 1855 forelå der et omfattende litterært efterladenskab på hans sidste adresse i 📌København, 📌Klædeboderne 5-6 (det nuværende 📌Skindergade 38/📌Dyrkøb 5). Dødsboet blev i to omgange besigtiget af skiftekommissionen. I dennes første beretning, der er optaget tre dage efter SKs død, nævnes de efterladte papirer kun ganske kort. Der tales om »En Mængde Papir, meest Manuskripter, der forefandtes paa forskjellige Steder«, og som blev nedlagt »i en Pult, som forsynedes med Rettens Segl, saavelsom i en Piedestal og et Skab«.*Jf. Landsover- samt Hof- og Stadsretten, 📌Københavns Skiftekommission 1771-1863, 1854-1855, Forseglingsprotokol 3 1-76, bo nr. 71, s. 134, Landsarkivet for 📌Sjælland m.m.: DC-008. Ved kommissionens andet besøg, den 19. nov., dagen efter SKs begravelse, da forseglingen blev brudt, hedder det lige så kortfattet: »I den Afdødes Skrivepult og en Pjedestal befandtes lutter Manuscripter«.*Jf. Landsover- samt Hof- og Stadsretten, 📌Københavns Skiftekommission 1771-1863, 1854-1855, Forseglingsprotokol 3 1-76, bo nr. 71, s. 135. SKs sekretær, 👤Israel Levin, beretter, at alt i SKs værelse efter hans død var ordnet, »som om han skulde reise bort«, jf. 👤Søren Kierkegaard truffet. Et liv set af hans samtidige, samlet, udgivet og kommenteret af 👤Bruce H. Kirmmse, 📌Kbh. 1996, s. 291. 👤Levin beretter videre om 👤P.C. Kierkegaards sindsbevægelse, da han modtog et par breve stilet til ham personligt, indeholdende SKs testamentariske bestemmelser. Den refererede begivenhed må dreje sig om skiftekommissionens anden visitation af SKs lejlighed, men af referatet herfra fremgår, at 👤Levin ikke selv var til stede i lejligheden (hvilket ikke er tydeligt af hans beretning), og at han derfor må have sine oplysninger på anden hånd. Ud over 👤P.C. Kierkegaard og boghandler 👤H.H.J. Lynge var ved denne lejlighed skiftekommissionsformand 👤Balthasar Christensen, SKs nevø 👤Henrik Lund og boets inkassator, prokurator 👤Julius Maag, til stede sammen med kopist i landsoverretten M.C. Muhle og bud i skifteretten J.P. Gudum. Om de testamentariske bestemmelser, som 👤P.C. Kierkegaard fik i hænde, hedder det: »To Breve, begge forseglede og forsynede med Udskrivt 'til Hr Pastor, Doctor 👤Kierkegaard at aabne efter min Død,' bleve udleverede til Hr Pastoren og af ham aabnede, men befandtes uden noget Indlagt, hvorefter de forbleve i Hr Pastorens Besiddelse«, Landsover- samt Hof- og Stadsretten, 📌Københavns Skiftekommission 1771-1863, 1854-1855, Forseglingsprotokol 3 1-76, bo nr. 71, s. 135.

✂ Nevøen, læge 👤Henrik Lund (1825-89), der som repræsentant for familien var til stede under skiftekommissionens visitation ved begge lejligheder, fore6tog kort efter (nov./dec. 1855-jan. 1856) den første registrering af de efterladte papirer og udarbejdede dels en oversigt, »Ordenen af Papirerne«, dels en katalog, »Fortegnelse over Manuscripterne« (L-fort.).

✂ Herpå fulgte lidt over et år, hvor papirerne blev opbevaret i 👤Henrik Lunds fædrene hjem, efter at han selv havde forladt landet for at tiltræde lægeembedet på øen 📌St. Jan i Dansk 📌Vestindien. Efter en del korrespondance mellem 👤Henrik Lund, hans far 👤J.C. Lund og SKs ældre bror 👤P.C. Kierkegaard modtog sidstnævnte i slutningen af maj 1857 materialet i bispegården i 📌Aalborg.*Jf. 👤Finn Gredal Jensen »To genfundne breve. Fra 👤J.C. Lund til 👤P.C. Kierkegaard og fra 👤Regine Schlegel til 👤Henrik Lund« i Danske Studier, 📌Kbh. 2005, s. 194-200.

✂ 👤P.C. Kierkegaard allierede sig efter flere års tøven med juristen og den tidligere avisredaktør 👤H.P. Barfod (1834-92), men udgav dog forinden (i 1859) manuskriptet til Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed, der lå blandt papirerne. 👤Barfod flyttede ind i bispegården den 24. feb. 1865 og påbegyndte arbejdet på en ny fortegnelse over SKs efterladte papirer, som han afsluttede i begyndelsen af nov. samme år og gav titlen »Fortegnelse over de efter 👤Søren Aabye Kierkegaards Død forefundne Papirer« (B-fort.).

✂ I juli 1875 overdrog 👤P.C. Kierkegaard sin brors efterladte papirer til 📌Universitetsbiblioteket under et ophold i 📌København i forbindelse med 👤J.C. Lunds begravelse, og med tiden er de endt på 📌Det Kongelige Bibliotek, hvor de i dag befinder sig i et klimareguleret boksmagasin.*Til oplysningerne i dette afsnit, se 👤Niels Jørgen Cappelørn, 👤Joakim Garff og 👤Johnny Kondrup, Skriftbilleder, 📌Kbh. 1996, s. 19-28, 67 og 76-77.

II. 👤Lunds og 👤Barfods fortegnelser

✂ 👤Henrik Lunds registrering af SKs efterladte materiale, hhv. »Ordenen af Papirerne« og »Fortegnelse over Manuscripterne« (L-fort.), er, bortset fra skiftekommissionens summariske angivelser, de tidligste vidner til, hvorledes SK har opbevaret sine mange papirer, notesbøger, journaler, udkast, forarbejder, kladder m.m.*L-fort. er dateret den 17. jan. 1856. 👤Flemming Chr. Nielsen har problematiseret, at 👤Lunds registrering skulle være den mest autentiske beretning om, hvor og hvordan SK opbevarede sine manuskripter, idet han mener, at skiftekommissionen har »forstyrret gerningsstedet«. Kommissionsberetningens ordlyd giver imidlertid ikke grund til denne skepsis. I den tales der intetsteds om, at kommissionen »ryddede op« i det efterladte materiale, eller at den blev mødt af »et overraskende syn« i form af papirmængder, der »hastigt« blev gemt af vejen i piedestal og pult. Ej heller oplyses det, at »papirerne har ligget og flydt«, som det formuleres i 👤Flemming Chr. Nielsen, Alt blev godt betalt. Auktionen over 👤Søren Kierkegaards indbo, 📌Kbh. 2000, s. 7-8, og netversionen, http://www.mardi.dk/betalt.pdf, s. 4. Ganske vist har skiftekommissionen som nævnt pakket noget af det materiale, der lå fremme (»En Mængde Papir, meest Manuskripter«), ned i pult, piedestal og skab, men det er også stort set alt, hvad der meddeles om de efterladte papirer. En granskning af »Ordenen af Papirerne« og L-fort. afslører endvidere en så høj grad af systematik, også i de papirer, der evt. måtte være lagt ind af kommissionen, at den næppe kan være tilfældig, men må skyldes SKs eget arrangement. At 👤Henrik Lund har været til stede i lejligheden under kommissionens arbejde taler også for, at materialet ikke er blevet underkastet en helt vilkårlig behandling.

✂ 7L-fort. er påbegyndt i omvendt kronologisk orden, dvs. at det senest skrevne materiale er blandt det først registrerede, dog uden at kronologien følger i alle detaljer. I »Ordenen af Papirerne« er anført, hvor materialet har befundet sig, fx angives numrene 159-231 at have ligget »I den anden Pjedestal. B. / I øverste Skuffe. / (...) / Til Højre« sammen med nr. 155, Øieblikket Nr. 9 (se illustration 1).*Se endvidere beskrivelsen af, hvordan 👤Lund sandsynligvis har grebet arbejdet med papirerne an, i 👤Niels Jørgen Cappelørn, 👤Joakim Garff og 👤Johnny Kondrup, Skriftbilleder, 📌Kbh. 1996, s. 11ff. 👤Lund fuldførte ikke arbejdet med registreringen af SKs papirer, men ophørte i hovedsagen ved 1844-46; materiale fra før dette tidsrum er således stort set ikke registreret. I »Ordenen af Papirerne« omtales blot en sæk og tre poser, hvori noget af det sene og det meste af det tidligste materiale har befundet sig.*Indholdet af sækken, der tillige har omfattet en hvid lærredspose med nr. 383-389, er beskrevet således: »I denne Sæk fandtes fremdeles kun en Mængde gamle, brugte Mms. fE til Enten – Eller, Stadier paa Livets Vei, Logiske Problemer etc etc. (som oftest i stor Uorden og adspredte)«. Indholdet af de tre poser beskrives således: »En Pose m. Mms. til Øieblikkene, og den sidste Polemik / En Pose med Concepter, Reenskrifter, Correcturer og en lille enkelt Notise, som ikke blev benyttet. / En Pose m. Regninger etc.«. 👤H.P. Barfod skriver desuden i forordet til sin fortegnelse, at indholdet af »Papæsken A«, hvori B-fort. 424-454 befandt sig, var dækket af et tykt lag skimmel, hvorfor 👤Henrik Lund næppe har haft denne åbnet og i al fald ikke har registreret indholdet af den.

✂ På illustration 2 og 3 er det forsøgt rekonstrueret, hvorledes de efterladte papirer kan have ligget i SKs skrivepult og piedestal ved hans død. Det skal understreges, at der kun er tale om placeringen af det sene materiale, dvs. fra 8tiden efter okt. 1852 (se nedenfor), og at der er tale om en stilisering, der ikke prætenderer at gengive møblerne, nøjagtig som de har set ud.*👤Henrik Lund beskriver kun skrivepulten delvis i »Ordenen af Papirerne«, og SKs egne omtaler af »Pulten« rummer så mange fortolkningsmuligheder, at en entydig rekonstruktion ikke er mulig. Det kan ikke udelukkes, at SK før 1855 har benyttet flere skrivepulte til sine papirer. Se hertil flg. optegnelser og kladder: NB14:44.b (SKS 22, 369), NB20:18 (SKS 23, 400), Pap. X 5 B 12, X 5 B 163 og Pap. XI 3 B 295,1, samt oplysningerne i B-fort. om SKs omslag til B-fort. 235, 237, 239, 240, 314, 315, 318 og 319. I »Ordenen af Papirerne« nævnes to piedestaler, piedestal A og piedestal B. I bofortegnelsen over SKs indbo er der anført tre piedestaler, under pkt. 8 »2 Mah. Piedestaler« og under pkt. 12 »1 Mah. Piedestal«, Landsover- samt Hof- og Stadsretten, 📌Københavns Skiftekommission 1771-1863, 1854-1855, Forseglingsprotokol 3 1-76, bo nr. 71, s. 133. I auktionskatalogen over indboet optræder to piedestaler, Københavnske Politi- og Domsmyndigheder 1852-1919, Landsover- samt Hof- og Stadsretten, Auktionskontoret, katalog Nr. XLVII: Fortegnelse over endeel gode Meubler og Effecter, tilhørende afdøde Bogholder 👤Kirketerps, Dr. phil. 👤Søren Kirkegaards [sic], Major 👤Soells og flere Boer, 📌Kbh. 1856, s. 11, 📌Landsarkivet for 📌Sjælland m.m. Til dette, se 👤Flemming Chr. Nielsen, http://www.mardi.dk/betalt.pdf, s. 13-14.

✂ 👤H.P. Barfods »Fortegnelse over de efter 👤Søren Aabye Kierkegaards Død forefundne Papirer« (B-fort.) omfatter 472 numre, der indtil nr. 382 holder trit med numrene i 👤Henrik Lunds fortegnelse (som hos 👤Barfod er nr. 473).*De sidste numre i L-fort., numrene 383-390 (hvoraf det sidste er anført uden indhold), har som nævnt befundet sig i en sæk, som på tidspunktet for 👤Barfods udarbejdelse af B-fort. ikke har været tilgængelig for ham (materialet er senere kommet ham i hænde). Da 👤Barfod fortsætter sin fortegnelse med nr. 383, i forlængelse af 👤Lunds nummerering, betyder det, at nr. 383-390 i L-fort. er af et andet indhold end i B-fort. Til forskel fra 👤Lund har 👤Barfod medtaget alt i sin katalog, dog med undtagelse af nogle mindre opsatser og breve, der lå i biskop 👤Kierkegaards »Gjemmer«.*B-fort., s. 221. Desuden har han langt mere detaljeret beskrevet indholdet af de enkelte numre.

✂ B-fort. har i kraft af sin indoptagelse af L-fort. og ved sin udførlighed været den primære rettesnor i tilrettelæggelsen og organiseringen af de løse papirer i SKS 27. Oplysningerne i B-fort. er undervejs løbende blevet sammenholdt med »Ordenen af Papirerne«.

✂ I B-fort. er der i nogle tilfælde givet præcise identifikationer af indholdet af de enkelte grupper af løse papirer, mens der i andre tilfælde kun er anført antallet af papirer placeret på et givet sted. Udgiverne af Pap. har i forbindelse med deres tilrettelæggelse af materialet forsøgt at rekonstruere det nærmere indhold af B-fort., idet de samvittighedsfuldt har bestræbt sig på at få det 9foreliggende og indirekte overleverede materiale til at stemme overens med indholdet og antallet af enheder oplyst i B-fort. (se illustration 4).*Denne rekonstruktion er dog ikke blevet anvendt i praksis i Pap., der bygger på et primært kronologisk og sekundært systematisk organisationsprincip, men den fremgår af manuskriptbeskrivelserne bagest i de enkelte bind. Papirerne, der indgår i perioden 1830-43, er af Pap. blevet splittet så grundlæggende op for at kunne indgå i udgavens absolutte kronologi, at det i høj grad har besværliggjort SKS' rekonstruktion af materialet. Udgiverne af SKS har i høj grad støttet sig til dette rekonstruktionsarbejde, men også i en række tilfælde foretaget valg, der afviger herfra.

III. »Løse papirer«

✂ »Løse papirer« omfatter den del af det efterladte materiale, der knytter sig til SKs livslange praksis med at føre journaler og notesbøger (udgivet som SKS 17-26), men som foreligger uafhængigt og ikke kan henføres til disse på baggrund af oplysningerne i B-fort. *Papir 255-258, »Små notitser af blandet indhold vedlagt journalen AA« (SKS 27, 207-209), burde have været bragt sammen med journalen AA i SKS 17. I B-fort. 437 omtaler 👤Barfod disse ved afslutningen af journalens beskrivelse: »[4 løse Smaablade ligge ved. – Resten af Bogen ubeskrevet.].«, B-fort., s. 195; se SKS K17, 9. Et eksempel på en journal, der er påbegyndt som løse papirer, er journalen FF (SKS 18, 73-116), der består af en renskrivning af små løse blade og lapper, se tekstredegørelsen i SKS K18, 105-112. SK benytter selv stedvis kategorien »løse papirer« som betegnelse for dette materiale, således er B-fort. 144 af SK benævnt »Løse Papirer fra 48 som laae i Bibel-Foderalet« (SKS 27, 481-497).

✂ Materialet er både indholdsmæssigt og fysisk af en yderst sammensat karakter.*Der er ikke i tekstredegørelserne til de enkelte papirer forsøgt givet en karakteristik af SKs håndskrift, som undergår en betydelig forandring gennem årene. Generelt kan det siges, at det tidlige materiales sirlige og let læste hånd med tiden bliver mere løs og stor og sværere at læse. Papirerne fra de sidste år (1852-55) er stedvis endog meget svære at tyde, præget som de er af at være skrevet i stor hast. Se også 👤Annelise Garde, »Grafologisk undersøgelse af 👤Søren Kierkegaards håndskrift i årene 1831-1855« i Kierkegaardiana X, 📌Kbh. 1977, s. 200-238. Indholdet spænder fra forelæsningsnotater og læseexcerpter fra SKs studietid samt fra hans omfattende samtidige selvstudier over optegnelser fra den spæde begyndelse på forfatterskabet til det sene forfatterskabs polemik 10mod den bestående kristendomsforkyndelse. Fysisk består det af løse blade, ark, lapper, strimler, papstykker, sammenhæftninger m.m.*Materialet omfatter ikke SKs udkast, kladder, forarbejder, renskrifter o.l. til egne udgivne værker eller utrykte skrifter (i Pap. anbragt i B-sektionen). Disse bringes hhv. elektronisk på sks.dk og i SKS 15 og 16. Distinktionen mellem, hvad der er et løst papir, og hvad der bør regnes til forarbejder m.m., har imidlertid ikke så sjældent været svær at opretholde og har ofte måttet vige for et pragmatisk udvælgelseskriterium. Oplysningerne i 👤Lunds »Ordenen af Papirerne« er i et vist omfang blevet brugt til at bestemme, om et materiale skulle medtages eller fravælges. Som hovedregel er materiale, der har ligget i to eller flere versioner fra SKs hånd, blevet betragtet som skrevet med henblik på udgivelse og derfor ikke blevet henregnet til »Løse papirer« (en undtagelse herfra er subskriptionsindbydelsen, Papir 382 (SKS 27, 453-455), hvortil der findes en kladde, se tekstredegørelsen, s. 854 (Pap. VIII 2 B 189)).

✂ Dele af materialet er som følge af 👤Barfods praksis med at bruge originalmanuskripter som trykkeforlæg kun indirekte overleveret i hans udvalg Af 👤Søren Kierkegaards Efterladte Papirer (EP) (1869-81). Af det tabte materiale er noget desuden kun overleveret i form af afskrifter af 👤Barfod og af 👤P.A. Heiberg, medudgiveren af Pap. Endelig bringes noget aldrig tidligere publiceret materiale i SKS 27.*Det drejer sig om excerpter og kommentarer til 👤Schleiermacher fra 1834, Papir 13 (SKS 27, 46-51).

✂ I SKS 27 opereres der med flg. niveauer i organiseringen af materialet:

✂ – En opdeling i papirer og optegnelser

✂ – En opdeling i arkivalske enheder baseret på B-fort.

✂ – En opdeling i grupper af B-fort.-enheder

✂ – En overordnet opdeling i afgrænsede tidsafsnit (grupperne 1830-43, 1843-52 og 1852-55)

IV. Typografiske signaler m.m.

✂ SKS 27 rummer i forhold til SKS 17-26 nogle nye tiltag i gengivelsen af originalmaterialet.*Der henvises generelt til »Tekstkritiske retningslinjer for Søren Kierkegaards Skrifter. Journaler, notesbøger og papirer« i SKS 17, 301-343. For perioden 1852-55 er forholdet som nævnt det, at et papir typisk er lig med et nummer i B-fort. For at bevare indtrykket af B-fort. som materialets grundlæggende rettesnor er der til markering af spring mellem B-fort.-numre indført et særligt tegn: ▷. Dette tegn er placeret i indermarginen mellem papirnumrene. Tegnet er også anvendt i grupper med flere B-fort.-numre, fx i de to grupper med »Diverse«. Ved markante spring tilbage i kronologien mellem undergrupper inden for et B-fort.-nummer er der endvidere indlagt et tvungent sideskift til markering heraf, således mellem Papir 85 og 86 og mellem Papir 209 og 210.

✂ Når det gælder SKs tidligste papirer og navnlig de optegnelser, der knytter sig til hans mangeartede studier, har han i adskillige tilfælde beskrevet papirerne med 'penneprøver', dvs. løst henkastede ord, fragmenter af ord, navne, bogstaver, tal, tegn, streger o.l. og ind i mellem også med tegninger, herunder især profiltegninger. Ved sådanne forekomster er der i SKS 27 så vidt muligt søgt at give en transskription af stedet på ord- og bogstavniveau, men hvor dette ikke har været muligt at gennemføre, og hvor der tillige forekommer tegninger o.l., er der bragt en illustration af det pågældende papir, samt en henvisning hertil i det tekstkritiske apparat. I et par tilfælde er særlige tegn i SKs manuskript desuden reproduceret i selve teksten, det gælder således tegningen af en cirkel i Papir 21:2 (SKS 27, 66), der fungerer som en illustration af optegnelsens tankeindhold.

✂ Endelig er det i SKS 27 ved hjælp af vekslende hoved- og marginalspaltebredde forsøgt afspejlet, hvor forskelligartet det foreliggende materiale præsenterer sig. Der opereres således med både smal, bred og fuld beskrivning af siden med tilsvarende forskellig marginalspaltebredde. På samme måde er skemaer, opstillinger, tabeller o.l. søgt gengivet så tæt på originalen som muligt.

✂ Redaktionen

✂ ved Steen Tullberg