X2A177 350 ►Den nye Pseudonym 👤Anti-Climacus.
At ►hele den Produktivitet der hedder 📖 Indøvelse i Christendom, var digterisk det var da forstaaet fra første Øieblik af, at der maatte af yderste Flid passes paa, at jeg ikke kom til at forvexle mig med en Analogie til en Apostel. Overhovedet har da min Hypochondrie ogsaa spillet med i alt det Senere; thi om end unegteligt Sagen er blevet klarere, 17 saa var det dog forstaaet saaledes fra Begyndelsen.
►Da Skriftet »📖 kommer hid alle I som arbeide o: s: v.« blev skrevet stod der strax paa Titelbladet: ⓘ digterisk Forsøg – uden Myndighed; til Inderliggjørelse i Christendom. Og saa stod der mit Navn. Og saaledes ogsaa med de andre.
Men alt i Tidens Løb blev det mig klart (her er især ►Journalen NB11 ell. NB12 men snarest ⓘ NB11 at conferere) at der maatte om muligt et endnu stærkere Udtryk for, at det var digterisk – og at det var bedst det blev en ny ►Pseydonym. Det var blevet mig klart. Imidlertid vilde jeg dog see nogen Tid an, i hvilken jeg ⓘ leed meget, bestandigt forløftende mig paa den hele Produktivitet og plaget af den fixe og fortvivlede Idee med eet eneste Spring at sætte det Hele ind 18 i Literaturen og saa springe til Side og forsvinde, Noget jeg ⓘ vel i Grunden forstod, ikke lod sig gjøre, men som dog fængslede min Phantasie, saa jeg ikke ret vilde slippe den ⓘ Mulighed, medens det blev mig tydeligere og tydeligere, at skulde jeg have Luft, da maatte der splittes ad.
Saa besluttede jeg endeligen, at lægge den hele Productivitet hen – at ►søge Embede; og saa naar det var gjort, da lidt efter lidt at udgive det ⓘ Færdige i smaa Portioner.
►Jeg gik saa til 👤Madvig og 👤Mynster traf Ingen af dem; ⓘ og da jeg var blevet paa anden Maade berørt af stærke Indtryk i modsat Retning, saa ansaae jeg det for et Vink af ►Styrelsen, at jeg var ifærd med at ►gribe feil, 19 at jeg just skulle vove Alt. Nu kom Reactionen. ►Jeg skrev da til Bogtrykkeriet og bestilte Sættere og at »der skulde sættes Fart i«. Jeg modtager Beskeed fra Bogtrykkeriet, at Alt var færdigt, og om de maatte faae Manuscript. ⓘ Just som det var skeet, faaer jeg at vide, at ►Etatsraad 👤Olsen var død. Det gjorde et stærkt Indtryk paa mig; var det blevet mig bekjendt, før jeg skrev til Bogtrykkeriet, havde det givet Anledning til Udsættelse. Men nu, efter saa tidt at have været paa Nippet, frygtelig overanstrænget som jeg var, frygtede jeg, at det vilde blive min Lammelse, hvis jeg ⓘ nu, efterat have gjort Skridtet, gik tilbage.
351Jeg var meget anstrenget, og sov lidt uroligt, og ⓘ der►faldt mig besynderligt nok et Ord paa, som 20 vilde jeg selv styrte mig i Undergang.
Om ⓘ Morgenen tog jeg Sagen igjen frem. Handles ⓘ maatte der, saaledes forstod jeg det. Da besluttede jeg, ganske at henstille Sagen til Gud: at sende det første Manuscript (►📖 Sygdommen til Døden) i Bogtrykkeriet, uden at sige det Mindste om, hvorvidt der skulde trykkes mere. Jeg vilde nu lade Virkeligheden prøve mig; det var muligt, at det Hele kunde blive trykt, og det var muligt, at der kunde svinges af.
Da blev det mig klart, under Spændingen, at det skulde være pseudonymt, hvad jeg tidligt havde forstaaet, men udsat at realisere, fordi det kunde gjøres hvert Øieblik.
Midt under Sætningen 21 blev der ►Vrøvl med 👤Reitzel, hvorover jeg blev yderst utaalmodig. Endnu engang vaagnede den Tanke hos mig, at tage hele Manuscriptet tilbage, at henlægge det, og vente endnu engang, om jeg ⓘ ikke skulde lade Alt trykke paa een Gang, og uden Pseudonymitet, thi endnu var Pseudonymiteten ikke sat, da Titelblad ikke var trykt, hvilket der var oprindeligen givet Ordre til, at det, mod min Sædvane, skulde trykkes sidst. Jeg gik til Bogtrykkeriet. Det var for ►sildigt. Det meste var allerede saa godt som ►udsat.
Saa blev Pseudonymen sat paa. Saaledes maa man hjælpes og hjælpe sig, hvor det er saa vanskeligt at handle.