Kierkegaard, Søren Uddrag fra Journalen NB

Men siger Du: »jeg kan dog ikke begribe Forsoningen.« Her maatte jeg ⓘ spørgespørge] , først skrevet be i hvilken Forstand, er det i den ⓘ ængstedeængstede] , ændret fra ængstedes Samvittigheds Forstand, ell. i ►den ligegyldige og objektive Spekulations Forstand? Dersom En vil sidde rolig, objektiv paa sit Studerekammer og speculere: hvorledes skulde han kunde forstaae en Forsonings Nødvendighed; da jo en Forsoning kun er nødvendig i den ængstede Samvittigheds Forstand. Dersom det stod i et Mskes Magt at leve hen uden at behøve Spise: hvorledes skulde han saa forstaae Nødvendigheden af Spise, som den Sultne 131 saa let forstaaer? Og saaledes er ⓘ det aandeligt.det aandeligt.] , < det. Et Msk. kan erhverve den Ligegyldighed som gjør Forsoningen overflødig, ja det naturlige Msk. er egl i denne Tilstand: men hvorledes skulde man i denne Tilstand kunde forstaae Forsoningen. Det er derfor saa consequent af ►👤Luther, at han lærer, at Msket maa belæres ved en Aabenbaring om hvor dybt han ligger i Synd; at den ængstede Samvittighed ikke er noget der saaledes følger af Naturen som det at være sulten.