Kierkegaard, Søren Journalen NB

69VII1A192Det er Ypperligt, ►det ene Fornødne og det ene Forklarende ►hvad 👤Luther siger: at hele denne Lære (om Forsoningen, og i Grunden hele Χstd.) maa henføres til den ængstede Samvittigheds Kamp. Tag den ængstede Samvittighed bort, saa kan Du ogsaa lukke Kirkerne og gjøre dem til Dandsepladse. Den ængstede Samvittighed forstaaer Χstd. Saaledes forstaaer et Dyr naar Du lægger en Steen og et Brød for det, og Dyret er sulten: saa 130 forstaaer Dyret at det ene er til at spise det andet ikke. Saaledes forstaaer den ængstede Samvittighed Χstd. Skal man først bevise Nødvendigheden af at være sulten, førend man spiser: ja saa bliver det Kræserie.

Men siger Du: »jeg kan dog ikke begribe Forsoningen.« Her maatte jeg ⓘ spørgespørge] , først skrevet be i hvilken Forstand, er det i den ⓘ ængstedeængstede] , ændret fra ængstedes Samvittigheds Forstand, ell. i ►den ligegyldige og objektive Spekulations Forstand? Dersom En vil sidde rolig, objektiv paa sit Studerekammer og speculere: hvorledes skulde han kunde forstaae en Forsonings Nødvendighed; da jo en Forsoning kun er nødvendig i den ængstede Samvittigheds Forstand. Dersom det stod i et Mskes Magt at leve hen uden at behøve Spise: hvorledes skulde han saa forstaae Nødvendigheden af Spise, som den Sultne 131 saa let forstaaer? Og saaledes er ⓘ det aandeligt.det aandeligt.] , < det. Et Msk. kan erhverve den Ligegyldighed som gjør Forsoningen overflødig, ja det naturlige Msk. er egl i denne Tilstand: men hvorledes skulde man i denne Tilstand kunde forstaae Forsoningen. Det er derfor saa consequent af ►👤Luther, at han lærer, at Msket maa belæres ved en Aabenbaring om hvor dybt han ligger i Synd; at den ængstede Samvittighed ikke er noget der saaledes følger af Naturen som det at være sulten.