Journalen NB

✂

◄ efter Udgivelsen af den sidste store Bog »afsluttende Efterskrift,« : 15,3.

I trykt udgave: Bind 20 side 10 linje 1

◄ Mine Finantzer : 25,19.

I trykt udgave: Bind 20 side 10 linje 4

◄ henvender mig til Staten : 10,19.

I trykt udgave: Bind 20 side 10 linje 6

◄ chimæriske : indbildte, urimelige, fantastiske ( 92,5).

I trykt udgave: Bind 20 side 10 linje 7

◄ accommodere mig : tillempe mig.

I trykt udgave: Bind 20 side 10 linje 10

◄ otium : lat. fritid, lediggang.

I trykt udgave: Bind 20 side 10 linje 16

◄ Staten ellers understøtter en Mand qua Forfatter : Med indtægter fra bl.a. bøder, arveløs kapital og betaling for titler blev »Fonden ad Usus Publicos«, dvs. fonden til offentlig brug el. nytte, stiftet i 1765 med det formål at give 'Gratificationer' til veltjente embedsmænd og støtte visse praktiske opgaver; senere blev et af hovedformålene at støtte undervisning og videnskab samt kunst, litteratur og musik. Fondens glansperiode var fra 1814 til dens ophør i 1842. I denne periode lagde man især vægt på at støtte yngre kunstnere med rejselegater. Fx modtog 👤H.C. Andersen i 1841 et rejselegat på 600 rigsbankdaler (rbd.), mens 👤Carl Brosbøll (bedre kendt under pseudonymet 👤Carit Etlar) samme år modtog 100 rbd. i studiehjælp. Også »Finansdeputationen«, der var oprettet i 1816, ydede støtte. H.C. Andersen, der siden 1838 havde modtaget 400 rbd. årligt, fik således i 1845 forøget denne understøttelse med 200 rbd. årligt på initiativ fra 👤Christian VIII, der samme år også bevilligede 👤Adam Oehlenschläger 600 rbd. årligt, så han fortsat kunne udgive sine værker.

I trykt udgave: Bind 20 side 10 linje 19

◄ tjene lidt Honorar ved deres Bøger : På SKs tid benyttede forfatterne forskellige muligheder, når de skulle udgive deres bøger. De kunne være honorarforfattere, dvs. de modtog et honorar fra det forlag, der udgav deres bøger; SK modtog for første gang forfatterhonorar i 1847 i forbindelse med udgivelsen af Opbyggelige Taler i forskjellig Aand (se NB2:113). De kunne også udgive deres bøger på eget forlag el. som SK være deres egen forlægger og så udgive deres bøger i kommission på et kommercielt forlag.

I trykt udgave: Bind 20 side 10 linje 23

◄ min Correcteur : SKs korrekturlæser var i denne periode litteraten og filologen 👤Israel Levin (1810-83), der fungerede som hans sekretær i årene o. 1844-50, og som efter eget udsagn var dybt involveret i tilblivelsen af Stadier paa Livets Vei (jf. Søren Kierkegaard truffet. Et liv set af hans samtidige, udg. af 👤Bruce H. Kirmmse, 📌Kbh. 1996 (forkortet Søren Kierkegaard truffet), s. 286). If. en optegnelse fra sommeren 1849 i journalen NB12 blev Levin betalt 100 rigsdaler for korrekturlæsning af Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (jf. Pap. X 1 A 584). Eftersom SKs nettofortjeneste på dette værk har været 188 rigsdaler (jf. tekstredegørelsen i SKS K7, 93), hvorfra han har skullet trække 100 rigsdaler til Levin, har han tjent mindre end sin 'Correcteur'.

I trykt udgave: Bind 20 side 10 linje 25

◄ I hele den Ubevidste Verden ... Almeenfølelse, Følelse, Selvfølelse : sigter til den bærende anskuelse hos den ty. læge, naturforsker, maler og filosof 👤Carl Gustav Carus (1789-1869), hvis fysiologiske værk Psyche. Zur Entwicklungsgeschichte der Seele, 📌Pforzheim 1846, ktl. 459, SK købte hos 👤C.A. Reitzel den 20. nov. 1846. Påvirket af især 👤J.W. v. Goethe ( 28,34) og 👤F.W.J. Schelling ( 89,33) afsøgte Carus i sin romantiske naturfilosofi bl.a. de førbevidste og ubevidste sider af den menneskelige natur. Det hedder således i Psyche, s. 99f.: »Die Möglichkeit irgend einer Art von Bewußtsein ruht daher zu allererst darauf, daß zwischen dem Aufnehmen der Einwirkung und dem Hervortreten der Gegenwirkung, ein Mittleres, ein die Idee des Individuums unmittelbar Repräsentirendes, und nach beiden Seiten hin, theils Einwirkung aufnehmendes, theils Gegenwirkung bestimmendes, sich offenbarte, welches wir dann Gefühl – Gemeingefühl, und im höhern Grade Selbstgefühl nennen.« Udtrykket »Spor af Spontanitet« hidrører fra s. 116, hvor Carus taler om »Spur von Spontaneität«. – medieres: forsones, forenes.

I trykt udgave: Bind 20 side 12 linje 1

◄ Bevidstløshed. – Saa maa der dannes en impressionabel Substants ... Guds Bevidsthed : sigter til 👤Carus' Psyche, hvor det ubevidste bestemmes som forudsætningen for at kunne modtage de indtryk, der lægger den første grund under bevidstheden. Herefter angiver Carus bevidsthedens fysiologiske forudsætning i form af hjerne og nervesystem (jf. s. 102f.), der muliggør et tentativt forhold til den ydre verden gennem sanser og erfaring. Endelig fremhæver han den vidtrækkende betydning af erindringen som hjernens ordning af individuelle indtryk, s. 105: »Wenn in der Seele nicht fest blieben die Empfindungen von den mannichfachen Einwirkungen der Außenwelt, wenn nicht dadurch es möglich würde gleichzeitig die Verschiedenheit dieser Einwirkungen anzuschauen und dadurch zu einer Vergleichung derselben zu gelangen, um aus dieser Vergleichung dann das Wissen von einer Welt, im Gegensatz zum Individuum, möglich zu machen, so würde es nimmermehr ein Bewußtsein, nicht einmal als bloßes Weltbewußtsein geben können.« Denne erindringsproces har selvbevidstheden som sit mål (jf. s. 108) og forbinder sig derved til gudsbevidstheden (jf. s. 110f.). – impressionabel: indvirkende, hvad der påvirker (jf. s. 102).

I trykt udgave: Bind 20 side 12 linje 6

◄ Dyrene: Naturdrift; Kunstdrift; Vandredrift. : I Psyche giver 👤Carus i afsnittet »Von Heranbildung der Seele in den Thieren« (s. 111-149) en fremstilling af dyrenes udvikling, der involverer følgende tre driftformer: naturdriften, der holder dyret i live, og som er snævert forbundet med bl.a. forplantningsdriften; kunstdriften, der har at gøre med dyrenes evne til at skabe hjælpemidler, som når fx edderkoppen udspinder sit net eller fuglen bygger sin rede; og endelig vandredriften, der får insekter, fisk og fugle til at vandre i flok (jf. s. 140f.).

I trykt udgave: Bind 20 side 12 linje 13

◄ Barnet Forstand; Phantasie med Puberteten; Fornuft : sigter til 👤Carus' Psyche, der deler åndens udvikling i følgende tre perioder: »die erste die des Verstandes, die zweite die der Phantasie, die dritte die der Vernunft«, s. 160, hvilket svarer til henholdsvis barnets, pubertetens og den voksnes stadium (jf. s. 129).

I trykt udgave: Bind 20 side 12 linje 14

◄ Og som i den menneskelige Organisme ... gjentaget Sætten af Urzellen ... Phantasien completerer Msket. : Excerpt af 👤Carus' Psyche, s. 165: »Wie wir früher bemerkten, daß der so merkwürdige Bau des Organismus nur durch ein unzähliges immer sich wiederholendes Setzen einer Einheit, d. i. der mikroskopischen Zelle, zu Stande kommt, so erfahren wir hiebei in uns selbst, daß die nach der Unendlichkeit deutende Fortbildung des Organismus des Geistes auch nur durch unzähliges sich immer wiederholendes Setzen von Vorstellungen stets fortschreitet und mehr und mehr sich vollendet.« Og af s. 167: »Die Periode der Phantasie ist (...) ganz besonders die Periode des Irrthums, und oft entspringen auf dieser Stufe Irrungen, welche der ganzen spätern Entwicklung eine besondre Färbung, eine gestörte Richtung mitgeben. Nichts desto weniger ist es indeß auch gerade die Phantasie, welche, indem sie die Mannichfaltigkeit, den innern Reichthum des Geistes steigert, ein weites Feld für Uebung und Entwicklung des Verstandes eröffnet. Das Wichtigste aber was durch diese eigenthümliche Productivität für höhere Entfaltung des Geistes – für das Vernehmen der Idee der Einheit – für die Vernunft gegeben wird, liegt darin, daß sie das Individuum – welches an sich dem Universum gegenüber immer durchaus unzulänglich erscheinen müßte – gewissermaßen completirt.« – Urzellen: Carus taler om organismens opbygning af »der mikroskopischen Zelle«, som også kaldes »Urzelle« (s. 165).

I trykt udgave: Bind 20 side 12 linje 15

◄ Hvad man lærer af Lilierne paa Marken og Himmelens Fugle : hentyder til Jesu formaning i ►Matt 6,25-28: »Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke 👤Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.« 48,28.

I trykt udgave: Bind 20 side 13 linje 4

◄ Socr. sammenlignede sig med en Bremse : jf. Sokrates' Forsvarstale, 31a, hvor 👤Sokrates advarer sine dommere mod at dømme ham til døden: »For hvis I gør det, vil I ikke nemt kunne finde en anden af samme Slags som mig, en der – hvis jeg maa bruge et Udtryk, der maaske klinger lidt pudsigt – er blevet sat af Gud paa jeres By ligesom en Bremse paa en stor, ædel Hest, der paa Grund af sin store Krop er noget tung i det og maa holdes i Aande med Stik eller Slag. Det tror jeg virkelig har været Guds Tanke med mig: jeg bruger jo hele min Dag til at holde jer i Aande, til at drive jer frem, til at irritere hver enkelt af jer, ligesom en Bremse, der flyver fra det ene Sted af Kroppen til det andet« (Platons Skrifter, udg. af 👤Carsten Høeg og 👤Hans Ræder, bd. 1-10, 📌Kbh. 1992 [1932-41], bd. 1, s. 281). – Socr.: Sokrates (o. 470-399 f.Kr.) er ved siden af 👤Platon og 👤Aristoteles den berømteste gr. filosof. Han udviklede sin filosofi i dialog med sine samtidige og har intet skriftligt efterladt, men hans karakter og lære er blevet skildret af tre samtidige forfattere, 👤Aristofanes, 👤Xenofon og Platon. Sokrates blev af en folkedomstol i 📌Athen dømt til døden for at antage andre guder end de af staten anerkendte og for at forføre og fordærve ungdommen; han blev henrettet med et bæger gift, som han tømte med sindsro.

I trykt udgave: Bind 20 side 13 linje 15

◄ Om Børneopdragelse : sigter måske til filantropismen, som stiftedes af den ty. teolog og rationalistiske pædagog 👤J.B. Basedow (d. 1790), der var stærkt påvirket af 👤J.J. Rousseau. Basedow var fra 1753 ansat ved 📌Sorø Akademi og kom i kontakt med de tyskfødte mænd, som dengang angav tonen i de højere kredse i 📌København, indtil han i 1768 blev afskediget, hvorefter han fik understøttelse af den da. regering. Han forkastede en række af de centrale kristne dogmer; 'filantropisternes' el. 'menneskevennernes' menneskesyn indeholdt overvejende optimistiske bestanddele, som blev brugt til at udvikle en ny forståelse af skolevæsen og børneopdragelse, der dog involverede en overdreven dressur af børnene.

I trykt udgave: Bind 20 side 13m linje 6

◄ den nu saa almdl. Brug af det Statistiske ogsaa paa Aandens Gebeeter : sigter måske til 👤A.F. Bergsøe Den danske Stats Statistik bd. 1-4, 📌Kbh. 1844, som i kapitlet »Om Befolkningens Religionsbekjendelse«, bd. 1, s. 484-496, efter at have gjort rede for kongerigets evangelisk-lutherske tilhørsforhold, opremser antallet af andre bekendere i landet. Det var især jøder, men også reformerte og katolikker, som for størstepartens vedkommende opholdt sig i hertugdømmerne. Statistik betød opr. en beskrivelse af en stats indre forhold og dækkede dermed geografiske og etnografiske beskrivelser i almindelighed. Først senere, med opdelingen i forskellige faggrupper, har statistik fået betydningen af en numerisk beskrivelse af et lands forhold.

I trykt udgave: Bind 20 side 13m linje 9

◄ »Afsluttende Efterskrift« er ude : Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift var færdig fra 👤Bianco Lunos Bogtrykkeri den 20. feb. 1846 og udkom i kommission hos 👤C.A. Reitzel den 27. feb. 1846. Omfanget var 496 sider og prisen 3 rigsdaler, jf. tekstredegørelsen i SKS K7, 7.

I trykt udgave: Bind 20 side 15 linje 3

◄ Pseudonymiteten overtagen : jf. »En første og sidste Forklaring« i Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift, hvor SK vedgår, at han er forfatter til de pseudonyme skrifter. Som værkets titel mere end antyder, ville SK herefter indstille sin forfattervirksomhed, jf. SKS 7, 569-573.

I trykt udgave: Bind 20 side 15 linje 3

◄ een af Dagene vil Trykningen af den »literaire Anmældelse« begynde : SK udgav den 30. marts 1846 En literair Anmeldelse. To Tidsaldre, Novelle af Forfatteren til 'En Hverdagshistorie', udgiven af J.L. Heiberg. Kbhv. Reitzel. 1845 ( 22,28). Han er formentlig begyndt på sin anmeldelse midt i jan. 1846, i al fald afleverede han manuskriptet til 👤Bianco Lunos Bogtrykkeri den 4. marts, jf. Erindringsbog for Bianco Luno 1846, nr. 242 (i arkiv hos Bianco Lunos Bogtrykkeri, 📌Kbh.).

I trykt udgave: Bind 20 side 15 linje 4

◄ Corsaren : satirisk og politisk ugeskrift, grundlagt og redigeret af 👤M.A. Goldschmidt ( 17,15), som var redaktør og medskribent indtil okt. 1846 ( 79,12). Da Corsaren søsattes torsdag den 8. okt. 1840, rummede det to programartikler. I den første, »En Toast, der kan gjælde som Program«, bliver det fastslået, at Corsaren ønsker at være i opposition til såvel de konservative som de liberale og udgøre et midtpunkt herimellem. I den anden programartikel, »Det egentlige Program«, gør Goldschmidt gældende, at Corsaren ikke vil virke i snæver, politisk henseende, men skal være et organ for »Folkemeningen« og derved have »Interesse for alle Klasser af Læsere«. Om redaktionen får man at vide, at »Størstedelen af os er Studenter, som have gjort sig bekjendte med dansk og udenlandsk Videnskabelighed«, hvorfor man anser det som en naturlig opgave »efter bedste Evne at opfylde en Pligt, som nærmest paaligger den academiske Borger: at hævde og værne om Literaturens Reenhed og Værdighed«. Sluttelig følger nogle ord om bladets navn: »thi der kunde maaskee være dem, som ville raisonnere som saa: 'En Corsar er et Røverskib eller dog ikke stort bedre, følgelig vil dette Blad vel heller ikke blive stort bedre end et Røverblad, og vil det ikke plyndre Folk, saa vil det vel flaae dem'«. Til almindelig beroligelse kan redaktionen forsikre, at bladet har anderledes ædle visioner: »Vi tænkte os et Skib, der besat med unge modige Mænd midt under en Kamp for fulde Seil styrede ud i Havet, besluttet paa at kjæmpe under sit eget Flag for Ret, Troskab og Ære« (nr. 1, sp. 5f.). Disse programerklæringer til trods bragte Corsaren sig i konstant konflikt med censuren. Under den såkaldte »store Corsarsag« i 1842 fik Goldschmidt 24 dages fængsel, en bøde på 200 rigsdaler samt livsvarig censur. I løbet af sit første halve år havde Corsaren da også hele seks skinredaktører, mens Goldschmidts navn glimrer ved sit fravær i de første tre årgange og først viser sig fra og med nr. 161, hvor han, anført nederst på bagsiden, figurerer som bladets forlægger.

I trykt udgave: Bind 20 side 15 linje 7

◄ situeret : stillet, placeret.

I trykt udgave: Bind 20 side 15 linje 9

◄ færdig med mit Forfatterskab : 15,3.

I trykt udgave: Bind 20 side 15 linje 12

◄ brød med Corsaren : Den 22. dec. 1845 havde 👤P.L. Møller ( 15,40) udgivet sin æstetiske årbog 📖 Gæa for 1846, hvori han i et essay betitlet »Et Besøg i Sorø« (s. 144-187) gav en nærgående kritik af Stadier paa Livets Vei. Alias »👤Frater Taciturnus, Høvidsmand for 3die Afdeling af 'Stadier paa Livets Vei'« tog SK den 27. dec. til genmæle i Fædrelandet (nr. 2078, sp. 16653-16658) med artiklen »En omreisende Æsthetikers Virksomhed, og hvorledes han dog kom til at betale Gjæstebudet« (jf. SV2 13, 459-467). SK identificerede her P.L. Møller med Corsaren og gjorde i øvrigt opmærksom på, at han ikke ville acceptere, at han ikke var blevet skældt ud af bladet, men kun rost. Da således SK i 1841 udsendte Om Begrebet Ironi, der blev anmeldt af en af Corsarens løse medarbejdere, mente 👤Goldschmidt ( 17,15), at anmelderen var gået for let hen over afhandlingens indhold og tilføjede følgende efterskrift: »Naar vi nu herefter indrømme, at Hr. Kierkegaards Afhandling uagtet dette forbausende Sprog er interessant for dem, som have Taalmodighed til at gjennemlæse den, saa bevise vi formeentlig ved denne Tilstaaelse – vel at mærke, naar den er sat i Forbindelse med Ovenstaaende, Hr. K. al den Retfærdighed, der bør vederfares ham« (Corsaren, nr. 51, sp. 8). Goldschmidt anmeldte sammesteds den 10. marts 1843 Enten – Eller og roste SK til skyerne: »Denne Forfatter er en mægtig Aand, han er en Aandsaristocrat, han spotter over den hele Menneskeslægt, viser dens Jammerlighed; men han har en Berettigelse dertil, han er en usædvanlig Aand« (Corsaren, nr. 129, sp. 1). Endelig blev SK omtalt positivt den 14. nov. 1845, hvor hans pseudonym 👤Victor Eremita fremhæves på 👤Orla Lehmanns bekostning: »da Lehmann vil døe og blive glemt, men Victor Eremita døer aldrig« (Corsaren, nr. 269, sp. 14). Sin artikel »En omreisende Æsthetikers Virksomhed, og hvorledes han dog kom til at betale Gjæstebudet« afsluttede SK med følgende bøn: »Gid jeg nu blot maatte komme i 'Corsaren'«. Corsaren bragte i 1846 en række satiriske artikler om, allusioner til og tegninger ( 39,1) af SK, nemlig 2. jan. (nr. 276) (se illustration 2 og 3), 9. jan. (nr. 277) (se illustration 4), 16. jan. (nr. 278) (se illustration 5, 6, 7, 8, 9 og 10), 23. jan. (nr. 279) (se illustration 11 og 12), 30. jan. (nr. 280) (se illustration 13), 20. feb. (nr. 283), 27. feb. (nr. 284), 6. marts (nr. 285) (se illustration 14 og 15), 13. marts (nr. 286), 3. april (nr. 289), 17. april (nr. 291), 1. maj (nr. 293), 29. maj (nr. 297), 12. juni (nr. 299), 19. juni (nr. 300) og 17. juli (nr. 304) samt igen 23. okt. (nr. 318) og 24. dec. (nr. 327).

2. Peter Klæstrups karikatur i Corsaren, nr. 276, den 2. jan. 1846


3. Peter Klæstrups karikatur i Corsaren, nr. 276, den 2. jan. 1846


4. Peter Klæstrups karikatur i Corsaren, nr. 277, den 9. jan. 1846


5. Peter Klæstrups karikatur i Corsaren, nr. 278, den 16. jan. 1846

9. Peter Klæstrups karikatur i Corsaren, nr. 278, den 16. jan. 1846


10. Peter Klæstrups karikatur i Corsaren, nr. 278, den 16. jan. 1846


11. Peter Klæstrups karikatur i Corsaren, nr. 279, den 23. jan. 1846


12. Peter Klæstrups karikatur i Corsaren, nr. 279, den 23. jan. 1846
SK replicerede i Fædrelandet, nr. 9, den 10. jan. 1846 (sp. 65-68), med artiklen »Det dialektiske Resultat af en literair Politi-Forretning«, hvor han atter signerede sig Frater Taciturnus (jf. SV2 13, 468-471).

I trykt udgave: Bind 20 side 15 linje 14

◄ Finkel : simpel, olieholdig brændevin; fusel.

I trykt udgave: Bind 20 side 15 linje 19

◄ Foragtelighedens Dandsebod : sigter til Corsaren ( 15,7 og 15,14), som SK også i En literair Anmeldelse omtaler som »den literaire Foragtelighed« (SV2 8, 102). – Dandsebod: egl. dansegulv, især spøgefuldt el. foragteligt om lokale, hvor der afholdes offentlig dans, dansebule.

I trykt udgave: Bind 20 side 15 linje 19

◄ Styrelsen : dvs. Guds styrelse.

I trykt udgave: Bind 20 side 15 linje 23

◄ Artiklen mod P.L. Møller : sigter til artiklen »En omreisende Æsthetikers Virksomhed, og hvorledes han dog kom til at betale Gjæstebudet« ( 15,14). – P.L. Møller: 👤Peder Ludvig Møller (1814-65), da. forfatter, digter og kritiker, redigerede 1843 det polemiske blad Arena og udgav 1845-47 den æstetiske årbog Gæa. Møller bidrog desuden med artikler i forskellige blade, således også »i 'Corsaren' (Adskillige satiriske Kritiker og Digte)«, som han selv oplyste i 👤T.H. Erslews Almindeligt Forfatter-Lexicon bd. 1-3, 📌Kbh. 1843-53 (jf. ktl. 954-969); bd. 2, 1847, s. 406.

I trykt udgave: Bind 20 side 15 linje 40

◄ Frygt og Bæven : spiller på ►Fil 2,12, hvor 👤Paulus skriver til filipperne: »Derfor, mine kære, I, som altid har været lydige: Arbejd med frygt og bæven på jeres frelse, ikke blot som da jeg var til stede, men endnu mere nu i mit fravær.« Jf. også ►1 Kor 2,3.

I trykt udgave: Bind 20 side 15 linje 41

◄ jeg brugte Helligdagene : juledagene 1845, jf. tekstredegørelsen i SKS K7, 74-77.

I trykt udgave: Bind 20 side 15 linje 41

◄ læse min Prædiken : sigter formentlig til, at SK efter sædvane har læst en af 👤J.P. Mynsters ( 17,32) prædikener. If. optegnelsen NB4:118.a fra marts 1848 plejede SK at læse en prædiken af Mynster om søndagen.

I trykt udgave: Bind 20 side 16 linje 1

◄ Artiklen mod Corsaren : 15,14.

I trykt udgave: Bind 20 side 16 linje 3

◄ den Hurtighed ... P.L. Møller ... aftræde i Corsaren : Allerede den 29. dec. 1845 tog 👤P.L. Møller ( 15,40) til genmæle i Fædrelandet, nr. 2079, hvor han skriver, at han i Gæa har omtalt flere litterære produkter og derfor ikke ønsker at diskutere et enkelt. Samtidig gør han opmærksom på, at enhver, der udsender bøger, risikerer at blive anmeldt mindre rosende end ønskeligt: »Til med Sikkerhed at afvæbne Kritikken vil De neppe finde andet Middel, end – ikke at lade Deres Skrifter trykke, hvorved De tillige vil opnaae, hvad De synes at sætte saa høi Pris paa, kun at have 'een Læser'«. Replikken er signeret »Deres ærbødigste P.L. Møller« (Bl. art., s. 233).

I trykt udgave: Bind 20 side 16 linje 7

◄ Han kom frem og bukkede ærbødigst : se foregående kommentar.

I trykt udgave: Bind 20 side 16 linje 9

◄ min Disputats : sigter til Om Begrebet Ironi med stadigt Hensyn til Socrates, 📌Kbh. 1841, hvormed SK den 29. sept. 1841 erhvervede den filosofiske magistergrad, jf. tekstredegørelsen i SKS K1, 125-129.

I trykt udgave: Bind 20 side 16 linje 24

◄ Ironie gjør Phænomenerne aabenbart : jf. SKS 1, 286-289.

I trykt udgave: Bind 20 side 16 linje 24

◄ Mit ironiske Spring ind i Corsaren : sigter til »En omreisende Æsthetikers Virksomhed, og hvorledes han dog kom til at betale Gjæstebudet« ( 15,14).

I trykt udgave: Bind 20 side 16 linje 25

◄ fik endnu et Par Tusind Subscribenter : I midten af 1840'erne havde Corsaren ( 15,7) henved 3000 abonnenter, så man pyntede noget på tallene, da man den 21. nov. 1845 (nr. 270, sp. 14) i en lille annonce sidst i bladet gjorde gældende: »Det er os en altfor stor Fornøielse, at i 'Corsarens' sjette Aargang Oplaget bliver udsolgt, til at vi ikke høitidelig skulde proclamere det. Nu behøver der kun at komme et Par hundrede Abonnenter til for at fylde det runde Tal 5000.« Selv skriver 👤Goldschmidt ( 17,15) i Livs Erindringer og Resultater bd. 1, 📌Kbh. 1877, s. 264: »Efterhaanden fik 'Corsaren', tildels vistnok formedelst den Opsigt, som Beslaglæggelser og Aktioner vakte, en Mængde Abonnenter (skjøndt aldrig over 3000, den blev aldrig et Almueblad)«.

I trykt udgave: Bind 20 side 16 linje 27

◄ Epigram : kort, fyndigt digt, især bidende (spottende) el. spidst.

I trykt udgave: Bind 20 side 16 linje 30

◄ han forlangte det selv : 15,14.

I trykt udgave: Bind 20 side 16 linje 33

◄ Goldschmidt : 👤Meïr Aron Goldschmidt (1819-87), da.-jødisk journalist og publicist, forfatter til bl.a. En Jøde. Novelle af 👤Adolph Meyer, udg. og forlagt af M. Goldschmidt, 📌Kbh. 1845, ktl. 1547; grundlagde Corsaren ( 15,7) i oktober 1840 og var bladets egentlige redaktør til okt. 1846, hvor han solgte det og tiltrådte en étårig udenlandsrejse ( 79,12); udgav og skrev fra december 1847 månedsskriftet Nord og Syd.

I trykt udgave: Bind 20 side 17 linje 15

◄ Den »afsluttende Efterskrift« ... Luno ... P.L. Møller : 15,3.

I trykt udgave: Bind 20 side 17 linje 22

◄ Forordet : I sit forord til Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift causerer SKs pseudonym 👤Johannes Climacus over den måde, hvorpå Philosophiske Smuler (1844) er blevet modtaget (henholdsvis ikke modtaget) og bemærker i den forbindelse, at en forfatter står sig bedre ved at blive genstand for et litterært angreb end for publikums almindelige lovprisning, jf. SKS 7, 9-12.

I trykt udgave: Bind 20 side 17 linje 24

◄ Biskop Mynster : 👤Jakob Peter Mynster (1775-1854), da. præst, forfatter, politiker, fra 1811 residerende kapellan ved 📌Vor Frue Kirke i 📌København, fra 1826 hofprædikant, fra 1828 kgl. konfessionarius samt hof- og slotspræst ved 📌Christiansborg Slotskirke, fra 1834 biskop over 📌Sjællands stift og som sådan kirkens gejstlige overhoved; førte tilsyn med de sjællandske sognepræster og var kongens rådgiver i gejstlige spørgsmål. Mynster boede i bispegården i 📌Nørregade over for Vor Frue Kirke, hvor han var en meget søgt prædikant (se kort 2, B1).

I trykt udgave: Bind 20 side 17 linje 32

◄ in mente : lat. 'i sindet', i tankerne.

I trykt udgave: Bind 20 side 17 linje 37

◄ i græsk Forstand : på sokratisk vis ( 24,30).

I trykt udgave: Bind 20 side 17 linje 40

◄ en saa lille Bye som Kjøbenhavn : If. folketællingen i 1845 boede der i 📌København 126.787 mennesker. Jf. Kjøbenhavn, dens ældre og nyere Historie, udg. af 👤L.J. Flamand, 📌Kbh. 1855, s. 189.

I trykt udgave: Bind 20 side 18 linje 14

◄ at sætte Penge til for at udgive Bøger : 10,25.

I trykt udgave: Bind 20 side 18 linje 17

◄ udgivet Enten – Eller : Enten – Eller. Et Livs-Fragment, udg. af 👤Victor Eremita, var færdig fra trykkeriet den 15. feb. 1843 og udkom den 20. feb., jf. tekstredegørelsen i SKS K2-3, 7.

I trykt udgave: Bind 20 side 19 linje 6

◄ Ved Corsaren er Hr Student Goldschmidt Udgiver : 15,7 og 17,15.

I trykt udgave: Bind 20 side 19 linje 24

◄ I et critisk Øieblik af sit Liv har han henvendt sig til mig : Nogen tid efter, at Om Begrebet Ironi var blevet anmeldt i Corsaren ( 15,14), traf SK og 👤Goldschmidt sammen på gaden. SK bemærkede, at han jo nu var kommet i Corsaren, hvad han ikke havde videre at indvende imod. Til gengæld beklagede han sig over, at »Artiklen manglede Komposition«, og opfordrede derfor Goldschmidt til at lægge sig efter »komisk Komposition«. Goldschmidt blev umiddelbart smigret over deltagelsen, men følte sig ved nærmere eftertanke ydmyget, fordi SK ret beset frakendte ham »Alvor, Ærbødighed, Ærefrygt«. Under deres senere samtaler ville Goldschmidt udspørge SK om karakteren af en sådan »komisk Komposition«, men modet svigtede ham: »I det Øjeblik, man mødte ham, var man under et Tryk, en Forsken, selv var han noget aflukket«. Så meget er dog sikkert, noterer han, at SK med sit tvetydige råd den dag sleb den »Spids, der senere stak ham selv«. Livs Erindringer og Resultater bd. 1 ( 16,27), s. 275-280; jf. 371f.

I trykt udgave: Bind 20 side 19 linje 27

◄ convenerer : stemmer overens med, behager.

I trykt udgave: Bind 20 side 19 linje 37

◄ da Frater Taciturnus ... Johannes Climacus ... Bogtrykkeriet : Med 👤Frater Taciturnus ( 42,2) sigter SK til artiklen »En omreisende Æsthetikers Virksomhed, og hvorledes han dog kom til at betale Gjæstebudet« ( 15,14); med 👤Johannes Climacus til Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift ( 15,3).

I trykt udgave: Bind 20 side 19 linje 39

◄ min Tjener : 👤Anders Christensen Westergaard (1818-67), som SK siden maj 1844 havde haft i sin tjeneste som oppasser.

I trykt udgave: Bind 20 side 20 linje 35

◄ Græcitetens: græskheden; den oldgræske filosofi, digtning og kunst; kyndighed i det gr. sprog.

I trykt udgave: Bind 20 side 21 linje 10

◄ Regulativ : reglement, rettesnor.

I trykt udgave: Bind 20 side 22 linje 22

◄ Da jeg saa var færdig : nemlig med forfattervirksomheden ( 15,3).

I trykt udgave: Bind 20 side 22 linje 26

◄ Jeg skrev de to Artikler mod P.L.M. og Corsaren : 15,7 og 15,14.

I trykt udgave: Bind 20 side 22 linje 26

◄ anmælde Hverdags-Historien : 15,4. 👤Thomasine Gyllembourg debuterede med »Et Brev, som Enhver bedes at læse, da Redactionen ikke veed, hvem det angaaer«, i Kjøbenhavns flyvende Post, udg. af 👤J.L. Heiberg, nr. 4, 12. jan. 1827. I næste årgang af tidsskriftet offentliggjorde hun »Den magiske Nøgle« og »En Hverdags-Historie«. Under mærket »Forf. til en Hverdagshistorie« og med sønnen J.L. Heiberg som udgiver skabte hun gennem en snes år den type prosa, der er blevet betegnet som »Hverdagshistorier«.

I trykt udgave: Bind 20 side 22 linje 28

◄ det at roses af den : 15,14.

I trykt udgave: Bind 20 side 22 linje 33

◄ Concession : indrømmelse.

I trykt udgave: Bind 20 side 22 linje 36

◄ faae Prof. H. ... Biskop Mynster ... venereret som muligt : 👤Johan Ludvig Heiberg (1791-1860), da. digter, redaktør, litteratur- og teaterkritiker, hegeliansk filosof og formidler. Efter at have været lektor i dansk ved universitetet i 📌Kiel 1822-25 blev Heiberg 1829 udnævnt til titulær prof. og fungerede 1830-36 som docent i logik, æstetik og da. litteratur ved Den kgl. militaire Høiskole. Fra 1829 tillige ansat som teaterdigter og fast oversætter ved 📌Det kgl. Teater, hvis direktør han blev i 1849. – Biskop Mynster: 17,32. – venereret: højagtet, udvist ærefrygt for, æret.

I trykt udgave: Bind 20 side 23 linje 6

◄ Daarlighed : tåbelighed, uforstandighed.

I trykt udgave: Bind 20 side 23 linje 17

◄ Frispas : dristig spas, kåd el. nærgående spøg.

I trykt udgave: Bind 20 side 23 linje 27

◄ regne : regne med.

I trykt udgave: Bind 20 side 23 linje 30

◄ Shakspeare : 👤William Shakespeare (1554-1616), eng. digter og dramatiker.

I trykt udgave: Bind 20 side 24 linje 14

◄ hiin Replik ... Henrich d.V ... sjeldent lader sig see : sigter til tronarvingen, Prins 👤Henrik af Wales, den senere kong 👤Henrik V, i 👤Shakespeares skuespil Henrik IV, der består af to dele (1597-98). I første del fremtræder kronprinsen til en begyndelse som en vild og fordrukken levemand, der er ligeglad med sine pligter og må overlade pladsen i statsrådet til sin yngre bror Prins 👤Johan af Lancaster; han har store evner og voldsomme lidenskaber, men skjuler dem i sløseri, spøg og letsindighed. Da der bliver oprør i landet, viser han sig dog som en ædel ridder og ansvarlig kriger, der kæmper for kongemagten og fædrelandet. I anden del bliver han endelig forsonet med sin samvittighedsplagede far, kong Henrik IV, mens denne ligger på sit dødsleje. Og da kongen er død, bestiger kronprins Henrik tronen som kong Henrik V. Jf. William Shakspeare's Tragiske Værker, overs. af 👤P. Foersom og 👤P.F. Wulff, bd. 1-9 [bd. 8-9 har titlen Dramatiske Værker], 📌Kbh. 1807-25, ktl. 1889-1896; bd. 3, 1815, s. 1-179, og bd. 4, 1816, s. 1-218. Hvert skuespil er pagineret forfra.

I trykt udgave: Bind 20 side 24 linje 15

◄ hvad Socr. i Staten saa skjønt udvikler ... Skinnet af at være god : SK forveksler formentlig 👤Sokrates ( 13,15) med 👤Glaukon, der i sin samtale med Sokrates, i 2. bog af 👤Platons Staten (361b), med en henvisning til 👤Aischylos definerer den retfærdige som den, der ikke »ønsker at se ud, som om han var god, men at være det. Vi maa altsaa tage Skinnet fra ham (...) uden at han gør nogen Uret, maa han i højeste Grad have Skinnet af at være uretfærdig, for at han kan blive prøvet med Hensyn til Retfærdighed ved at vise, om han bliver svækket af sit daarlige Ry« (Platons Skrifter ( 13,15) bd. 4, s. 70).

I trykt udgave: Bind 20 side 24 linje 19

◄ Spang : 👤Peter Johannes Spang (1796-1846), fra 1840 residerende kapellan og fra 1845 sognepræst ved 📌Helligåndskirken i 📌København.

I trykt udgave: Bind 20 side 24 linje 23

◄ Squadroneur : af ty. 'Schwadroneur', ordgyder, pralhals.

I trykt udgave: Bind 20 side 24 linje 25

◄ maieutisk : af gr. ('maieúesthai') at forløse (en fødende). Hentyder til 👤Sokrates' ( 13,15) jordemoderkunst, som består i, at Sokrates ved samtale kan forløse en anden, der i forvejen er svanger med en viden, som han blot har glemt og nu må hjælpes til at generindre. Jf. fx 👤Platons dialog Theaitetos, 148e-151d ( 64,18).

I trykt udgave: Bind 20 side 24 linje 30

◄ Stedet er mærket i mit Exemplar af Schleiermachers Oversættelse 2d Bog : jf. 2. bog af 👤Platons Staten, i Platons Werke, overs. af 👤Fr. Schleiermacher, del 1-3 (i 6 bd.), 2. forbedrede udg., 📌Berlin 1817-28 [1804-28], ktl. 1158-1163; 3. del, 1, bd. 6, s. 128. SKs eget eksemplar har ikke kunnet fremskaffes.

I trykt udgave: Bind 20 side 24m linje 1

◄ min Formues Omstændigheder : SKs far døde i 1838 og efterlod sig en formue, der i 1839 blev opgjort til o. 125.000 rigsdaler, som SK og hans ældre bror 👤Peter Christian arvede (jf. 👤F. Brandt og 👤E. Thorkelin Søren Kierkegaard og pengene, 2. udg., 📌Kbh. 1993 [1935], s. 67). SKs formueforhold i 1846 lader sig kun fastlægge omtrentligt; men af sine arvede aktier sælger han den sidste o. 2. marts 1847, mens den sidste kongelige obligation afhændes o. 14. dec. 1847 (jf. Søren Kierkegaard og pengene, s. 69-71). Herefter har SK ingen renteindtægter af aktier og obligationer og må i de kommende år yderligere udhule formuen.

I trykt udgave: Bind 20 side 25 linje 19

◄ majeutiske : 24,30.

I trykt udgave: Bind 20 side 25 linje 21

◄ epigramatisere : skrive kort og fyndigt, især bidende (spottende) el. spidst.

I trykt udgave: Bind 20 side 25 linje 23

◄ Lydighed er Gud kjærere end Væderens Fedme : hentyder til ►1 Sam 15,22, hvor 👤Samuel siger til 👤Saul, der ikke har adlydt Gud: »mon HERREN har saa Behagelighed i Brændoffere og Slagt-Offere, som i at adlyde HERRENS Røst? see, at adlyde er bedre end Offer, og at give Agt paa, end Fedmen af Vædre« (GT-1740).

I trykt udgave: Bind 20 side 25 linje 26

◄ Man mener, at jeg jadsker : En konkret beskyldning for jask har ikke kunnet identificeres.

I trykt udgave: Bind 20 side 25 linje 29

◄ 2 Skrifter egenhændigt af Alt, af store Partier 3 til 4 Skrifter : Sin praksis med at skrive manuskripterne igennem flere gange omtaler SK også i journalen JJ:500, i SKS 18, 306: »Det meste af Enten – Eller er kun skreven 2 Gange. (foruden naturligvis hvad der er gjennemtænkt medens jeg gaaer, men det er altid saa); nu omstunder skriver jeg gjerne 3.« Som det fremgår af tekstredegørelserne til SKS, omskrev SK ofte større el. mindre dele af et værk. Hyppigt førte hans kladde til en hurtigt påbegyndt renskrift, der dog snart efter fortsatte som en ny kladde og i visse tilfælde blev omskrevet flere gange, før en endelig renskrift forelå, jf. fx tekstredegørelsen til Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift, i SKS K7, 45-52.

I trykt udgave: Bind 20 side 25 linje 31

◄ Pagina : lat. side.

I trykt udgave: Bind 20 side 26 linje 1

◄ Lieutenant og Adjutant Bardt af Husarerne : 👤Søren Christian Barth (1803-95), da. premiereløjtnant à la suite (ikke tjenstgørende) i kavaleriet og adjudant ved 1. kavaleribrigade.

I trykt udgave: Bind 20 side 26 linje 33

◄ sin lille Søn : 👤Johannes Clausen Barth (1833-88), cand.polyt., litterat og sproglærer.

I trykt udgave: Bind 20 side 26 linje 34

◄ indrømme mig Fliserne : dvs. give mig fortovsretten; denne ret blev indført ved en politiplakat i 1810 og gav enhver, der gik på fortovet og havde rendestenen på sin højre hånd, ret til at blive gående og lade de modgående vige for sig.

I trykt udgave: Bind 20 side 26 linje 36

◄ læse Brudstykker af ham i Skolens danske Læsebog : I sin Læsebog i Modersmaalet for Norske og Danske, tilligemed en Exempelsamling af den svenske Literatur og med æsthetiske og literaturhistoriske Oplysninger, 📌Kristiania [Oslo] 1846, giver 👤H.J. Thue (1815-51), der under et ophold i 📌Kbh. som universitetsstipendiat havde opponeret ved SKs magisterafhandling (jf. tekstredegørelsen i SKS K1, 145), følgende litterære portræt af SK: »Søren Aaby Kierkegaard, født i Kjøbenhavn 1813, blev 1830 Student, 1840 theologisk Kandidat og Aaret efter Magister ved sin Disputats om Begrebet Ironi. Foruden denne Disputats og en tidligere skreven Bog 'Af en endnu Levendes Papirer', samt endel geistlige Taler har han Intet offentliggjort under sit eget Navn, men det er en almindelig Antagelse, som ogsaa er bleven offentlig udtalt uden at modsiges af Vedkommende, at han er 'den store Ubekjendte,' der under mange forskjellige Navne, som Viktor Eremita, Johannes de silentio, Hilarius Bogbinder, o. fl., i det korte Tidsrum af 3 Aar med korte Mellemrum har udsendt en hel Skare af tildels meget omfattende Værker. Faa eller ingen Forfattere have i saa kort Tid lagt en saa umaadelig Produktivitet for Dagen, og dog har han hver Gang paany overrasket sine Læsere ved sin mageløse Skarphed i psychologisk Iagttagelse, sin uforfærdede Livsironi og sit sjeldne Mesterskab i Benyttelsen af Modersmaalet ved de vanskeligste Tankeexperimenter. Det er isærdeleshed paa det erotiske Gebet han anstiller sine i de dybeste Folder af Menneskehjertet indtrængende Undersøgelser. Af mest Omfang og Betydenhed ere det første af disse pseudonyme værker 'Enten–Eller' og det sidst udkomne af dem 'Stadier paa Livets Vei'«, s. 486f. Derpå følger som tekst, nr. 266 og 267, to korte uddrag fra hhv. Enten – Eller (jf. SKS 3, 293f.) og Forord (jf. SKS 4, 470-472).

I trykt udgave: Bind 20 side 27 linje 4

◄ nu er jo ogsaa min Produktivitet forbi : 15,3.

I trykt udgave: Bind 20 side 27 linje 10

◄ hende : 👤Regine Olsen (1822-1904), som SK var forlovet med fra 8. sept. 1840 til 11. okt. 1841.

I trykt udgave: Bind 20 side 27 linje 12

◄ hiin Dag : da SK endegyldigt brød forlovelsen med 👤Regine den 11. okt. 1841.

I trykt udgave: Bind 20 side 27 linje 16

◄ Hendes sidste Bøn til mig : jf. notesbog 8:32, i SKS 19, 235.

I trykt udgave: Bind 20 side 27 linje 17

◄ »om jeg havde i Sinde nogensinde at gifte mig,« : jf. notesbog 15:4, i SKS 19, 431-445, hvor SK under overskriften »Mit Forhold til 'hende'« giver en mere indgående fremstilling af sine sidste samtaler med 👤Regine; se især s. 436.

I trykt udgave: Bind 20 side 27 linje 20

◄ Commerce : fr. samkvem; kommers, sjov.

I trykt udgave: Bind 20 side 27 linje 21

◄ havde hun saa nu været forlovet? : Den nøjagtige dato for 👤Regine Olsens og 👤Johan Frederik Schlegels forlovelse i foråret 1843 kendes ikke, men de blev gift den 3. nov. 1847 i 📌Vor Frelsers Kirke på 📌Christianshavn.

I trykt udgave: Bind 20 side 27 linje 29

◄ proponeret : foreslået.

I trykt udgave: Bind 20 side 27 linje 31

◄ Creti og Pleti : nedsættende udtryk for alle slags folk, alle og enhver, hvem som helst; oprindelig betegnelse for kong 👤Davids livgarde, jf. ►2 Sam 15,18; 20,7; ►1 Kong 1,38.44.

I trykt udgave: Bind 20 side 28 linje 4

◄ Ligesom Ræven ... kastede det fra sig : I en af sine dyrehistorier fortæller den rom. forfatter 👤Claudius Aelianus (o. 170-235), hvorledes en snu ræv skaffer sig adgang til et lækkert hvepsebo: Baglæns nærmer ræven sig boet, i hvis indre den nedsænker sin lange, behårede hale, som hvepsene sætter sig fast i, hvorpå ræven trækker halen til sig og slår den mod et træ eller en mur, så hvepsene dør. Om nødvendigt gentages processen nogle gange, hvorefter ræven i ro og mag kan fortære hvepseboet. Claudius Aelianus Thiergeschichten, bog 1-17, overs. af 👤Fr. Jacobs, bd. 1-6, i Claudius Aelianus Werke bd. 4-9 (i Griechische Prosaiker in neuen Uebersetzungen, udg. af 👤Tafel, 👤Osiander og 👤Schwab, bd. 189, bd. 200, bd. 202, bd. 214-215 og bd. 217), 📌Stuttgart 1839-42, ktl. 1042; bog 4, 39, i bd. 2, 1840, s. 557f.

I trykt udgave: Bind 20 side 28 linje 13

◄ Goldschmidt : 17,15.

I trykt udgave: Bind 20 side 28 linje 24

◄ Goethe ... i aus meinem Leben, at Werthers Leiden ... Bekjendtskaber : hentyder til 13. bog i 3. del af Goethes selvbiografi Aus meinem Leben. Dichtung und Wahrheit (i 4 dele, 1811-31), jf. Goethe's Werke. Vollständige Ausgabe letzter Hand bd. 1-60, 📌Stuttgart og 📌Tübingen 1828-42 (ktl. 1641-1668, bd. 1-55, 1828-33, forkortet Goethe's Werke); bd. 26, 1829, s. 219, s. 227, s. 229f. og især s. 236f. – Goethe: 👤Johann Wolfgang von Goethe (1749-1832), ty. digter, dramatiker, essayist, jurist, statsmand og naturvidenskabsmand.

I trykt udgave: Bind 20 side 28 linje 34

◄ Aflad : undladelse.

I trykt udgave: Bind 20 side 29 linje 6

◄ Justitsraad : titel tillagt personer i forskellige embeder, som var indplaceret i 5. rangklasse (titulær justitsråd) el. i 4. rangklasse ('virkelig', dvs. virkende justitsråd). Rangfølgen var fastlagt ved forordninger af 1746 og 1808 med senere tillæg og omfattede ni klasser inddelt i numre. Jf. »Titulaturer til Rangspersoner i alfabetisk Orden«, i 👤C. Bartholin Almindelig Brev- og Formularbog bd. 1-2, 📌Kbh. 1844, ktl. 933; bd. 1, s. 49-56.

I trykt udgave: Bind 20 side 29 linje 9

◄ Etatsraad Molbech : 👤Christian Molbech (1783-1857), da. forfatter, kritiker, historiker og sprogmand; fra 1829 prof. i litterærhistorie ved 📌Københavns Universitet. Molbech blev udnævnt til etatsråd 28. juni 1845. – Etatsraad: egl. 'virkelig', dvs. virkende etatsråd; titel if. rangforordningen i 3. klasse som nr. 3. Jf. Almindelig Brev- og Formularbog bd. 1, s. 49-56.

I trykt udgave: Bind 20 side 29 linje 15

◄ med saadan Vind : med en sådan ståhej.

I trykt udgave: Bind 20 side 29 linje 29

◄ græsk Princip : hentyder til 👤Sokrates' majeutiske metode ( 24,30).

I trykt udgave: Bind 20 side 30 linje 2

◄ feig Usling ... trykke for Tusinder : hentyder til 👤M.A. Goldschmidt ( 17,15) og til Corsarens oplag ( 16,27).

I trykt udgave: Bind 20 side 30 linje 5

◄ Socrates : 13,15.

I trykt udgave: Bind 20 side 30 linje 7

◄ I den næstsidste Scene i Hamlet ... lære hans Liv at kjende : hentyder til 5. akt, 2. scene, i 👤Shakespeares drama Hamlet, Prinds af Danmark (1603), jf. William Shakspeare's Tragiske Værker ( 24,15) bd. 1, s. 228f.

I trykt udgave: Bind 20 side 30 linje 10

◄ ganske vist : sikkert og vist.

I trykt udgave: Bind 20 side 30 linje 12

◄ Centner-Vægt : svære tyngde. Vægtenheden et 'centner' svarede til 100 pund, dvs. 50 kg.

I trykt udgave: Bind 20 side 30 linje 17

◄ epigrammatisk : med egenskaber som det korte, fyndige digt (epigram), især bidende (spottende) el. spidst.

I trykt udgave: Bind 20 side 30 linje 29

◄ min Ophøren af at være Forfatter : 15,3.

I trykt udgave: Bind 20 side 31 linje 2

◄ dette sidste Vrøvlerie : nemlig med Corsaren ( 15,14).

I trykt udgave: Bind 20 side 31 linje 3

◄ Kræmmersvend : person, der forhandler kram, dvs. varer, som sælges en detail fra en butik (krambod). I overført betydning betegner 'kram' noget ubetydeligt, dårligt, værdiløst.

I trykt udgave: Bind 20 side 31 linje 16

◄ min Forfatter-Virksomhed i de 4 ¼ Aar : SK tidsfæster almindeligvis sin forfattervirksomheds begyndelse til udgivelsen af Enten – Eller, der udkom den 20. feb. 1843 ( 19,6).

I trykt udgave: Bind 20 side 32 linje 4

◄ Enepige : tjenestepige i en husholdning, hvor der kun er én pige.

I trykt udgave: Bind 20 side 32 linje 6

◄ Enten – Eller : 19,6.

I trykt udgave: Bind 20 side 32 linje 11

◄ hver Afhandling i Enten – Eller : sigter til de enkelte sektioner i Enten – Eller ( 19,6), jf. indholdsfortegnelsen i hhv. SKS 2, 23, og SKS 3, 11.

I trykt udgave: Bind 20 side 32 linje 13

◄ »en Gave af Guden;« : I Sokrates' Forsvarstale ( 13,15), 30 d, forsvarer han sig ved at hævde, at han er en bremse, der skal vække byens borgere, og denne bremse er en »Gave fra Gud til jeres Stat« (Platons Skrifter ( 13,15) bd. 1, s. 281.)

I trykt udgave: Bind 20 side 32 linje 30

◄ Commerce : fr. samkvem; kommers, sjov.

I trykt udgave: Bind 20 side 33 linje 5

◄ Tilsvar : gensvar (på et angreb).

I trykt udgave: Bind 20 side 33 linje 19

◄ Fahneposter: skildvagt ved en fane.

I trykt udgave: Bind 20 side 33 linje 29

◄ Rokkerdreiere: egl. rokkedrejer, drejer, som især fremstillede rokke og andre grovere redskaber af træ.

I trykt udgave: Bind 20 side 33 linje 30

◄ for 4 ß : svarer til udtrykket: for fire ører. En skilling var en da. mønt fra det 13. årh. frem til pengeomlægningen i 1875; der gik 16 skilling på en mark og 6 mark på en rigsdaler. Her i betydningen en mønt af ringe værdi.

I trykt udgave: Bind 20 side 33 linje 33

◄ skjule sig bag (...) »brede Rumpe« : spiller formentlig på 👤Rasmus' replik i 4. akt, 13. scene, i 👤Holbergs komedie Ulysses von Ithacia (1725): »om Maren Amme sad udi Maanen, kunde hun med sin breede Rumpe skiule den gandske«, jf. Den Danske Skue-Plads bd. 1-7, 📌Kbh. 1758 eller 1788 [1731-54], ktl. 1566-1567; bd. 3. Bindene er uden årstal og sidetal.

I trykt udgave: Bind 20 side 33 linje 35

◄ item : lat. fremdeles, endvidere.

I trykt udgave: Bind 20 side 34 linje 18

◄ Chr. Winther : 👤Christian Winther (1796-1876), da. lyriker, oversætter og udgiver.

I trykt udgave: Bind 20 side 34 linje 20

◄ Holst : 👤Hans Peter Holst (1811-93), da. forfatter og digter.

I trykt udgave: Bind 20 side 34 linje 20

◄ Barfoed : 👤Povl Frederik Barfod (1811-96), da. forfatter og politiker.

I trykt udgave: Bind 20 side 34 linje 20

◄ P.L. Møller roste ... : »at den var det vittigste ... skrevet mod Heiberg« : I sin æstetiske årbog Gæa for 1846 ( 15,14) omtaler 👤P.L. Møller ( 15,40) flere af SKs værker og meddeler s. 174: »Hvad jeg i det Enkelte mest beundrer hos denne Forf., er hans aandfulde Vid og den ægte Humor, hvormed han benytter Hverdagslivets Trivialiteter til at kapitelfæste de mest ophøiede Tanker. Herhen hører ogsaa Polemiken imod 👤Heiberg i 'Forordene', som ikke blot er Noget af det Vittigste, men ubetinget det Eleganteste, der er skrevet mod Heiberg (...)«. Jf. Bl. art., s. 226.

I trykt udgave: Bind 20 side 34 linje 30

◄ Saaledes belærte ... (Hr Rosenhaab) ... nemlig H:C. Ørsted : Foranlediget af en skrivelse i Den Frisindede, nr. 58, den 19. maj 1846, fra en læser, der under mærket »👤... h.« har givet udtryk for, at SK er en af de mest misforståede forfattere i nyere tid, udtrykker bladets redaktør, forfatteren og journalisten 👤Caspar Claudius Rosenhoff (1804-69), i en usigneret artikel betitlet »S. Kjerkegaard og hans Recensenter« sin beklagelse over, at SK er »født i en saa raa og uvidende Tidsalder, at han ikke kan blive forstaaet«. Rosenhoff er for så vidt enig med »...h.«, men vil gerne præcisere: »Det synes os dog, at han undertiden gjør sig forstaaelig nok, og ingen velkrydret Julekage kan være fuldere af Rosiner, end de fleste af hans Arbeider ere det af særdeles populaire Ingredientser; men har han det populaire, det for 'den hele Masse' forstaaelige Sprog i sin Magt (og det maa indrømmes at han har det), hvor Talen er om Vittigheder, Kjeldermænd, comiske Sammenligninger og Sammenstillinger m. fl. Biting, saa maa han tilskrive sin egen ironiske Forfængelighed, hvis han ikke bliver forstaaet, hvor det gjælder 'Realiteten'. Man kan vel ikke forlange, at ethvert literairt Arbeide skal være saaledes, at det kunde optages i Maanedsskrift for Børn, eller tiltale paa den Maade som Andersens Æventyr; men at udtale sin Mening saa tydeligt, at almindelig sund Menneskeforstand kan fatte den uden Commentar og Exegese – det er Noget, hvortil vi mene, selv den største Philosophus, hvor høie Regioner han end svæver i, retvel kan og (fornemmelig for sin egen Skyld) bør nedlade sig, uden Frygt for Skade paa Ære og gode Navn og Rygte. Der er nu f. Ex. 👤Hans Christian Ørsted, – det er ogsaa en Philosoph; men hvad enten han nu optræder som Saadan, eller i Naturforskeren, eller i Digteren blot lader os ane Philosophien, saa veed dog 'Massen' lige saa vist som de Udkaarede, 'hvad det egentlig er, han vil'«, s. 230. – H:C. Ørsted: Hans Christian Ørsted (1777-1851), da. fysiker, fra 1806 ekstraordinær og fra 1817 ordinær prof. i fysik ved 📌Københavns Universitet, hvis rektor han var i tre perioder, første gang 1825-26.

I trykt udgave: Bind 20 side 34 linje 34

◄ Pro dii immortales : fast lat. formular 'Ved de udødelige guder!'

I trykt udgave: Bind 20 side 34 linje 36

◄ »paa Berget« : inderkredsen, 'miljøet'; udtrykket hidrører fra 👤Ludvig Holbergs komedie Erasmus Montanus eller Rasmus Berg (trykt 1731), hvori hovedpersonen forgæves forsøger at overbevise folkene på sin hjemegn om, at jorden ikke er flad, men rund. Jf. fx 3. akt, 2. scene: »Her paa Bierget vil ingen troe det; thi hvor kand det være, efterdi Jorden synes jo gandske flak?« Den Danske Skue-Plads ( 33,35) bd. 5. Bindene er uden årstal og sidetal.

I trykt udgave: Bind 20 side 34 linje 37

◄ kjøre alene i min Vogn : hentyder til, at SK i årenes løb mange gange havde foretaget ture med hestevogn (wienervogn el. jagtvogn), fx til 📌Dyrenhaven, 📌Bellevue og 📌Røjels Kro i 📌Nyholte, til 📌Lyngby, 📌Hørsholm, 📌Fredensborg, 📌Grib Skov og til 📌Frederiksborg. Det fremgår af regninger fra hyrekusk 👤Lassen i 📌Lille Helliggejststræde, jf. EP III, s. 872f.

I trykt udgave: Bind 20 side 35 linje 6

◄ Prætension : fordringsfuldhed, indbildskhed.

I trykt udgave: Bind 20 side 35 linje 13

◄ Kræmmersvend : 31,16.

I trykt udgave: Bind 20 side 35 linje 15

◄ En gl. Mand : 👤Michael Pedersen Kierkegaard ( 83,12) fik sammen med 👤Ane Sørensdatter Lund syv børn, hvoraf SK, der blev født den 5. maj 1813, var den yngste.

I trykt udgave: Bind 20 side 35 linje 30

◄ en Alderdommens Søn : formentlig allusion til ►1 Mos 21,1-8, hvor det om 👤Sara hedder, at hun fødte 👤Abraham »en søn i hans alderdom«. Abraham var 100 år, da han fik 👤Isak.

I trykt udgave: Bind 20 side 35 linje 31

◄ maxime : lat. i det højeste.

I trykt udgave: Bind 20 side 35 linje 36

◄ En ung Pige : 👤Regine Olsen ( 27,12).

I trykt udgave: Bind 20 side 36 linje 1

◄ pigeligt Overmod : jf. journalen JJ:107, i SKS 18, 174-175, og JJ:115, i SKS 18, 177-179.

I trykt udgave: Bind 20 side 36 linje 1

◄ et Mord paa min Samvittighed : Da SK endegyldigt brød forlovelsen med 👤Regine ( 27,12), skal hun angiveligt have skreget, at det blev hendes død.

I trykt udgave: Bind 20 side 36 linje 6

◄ en bekymret Fader ... blive Pigens Død : jf. journalen JJ:115, i SKS 18, 177-179.

I trykt udgave: Bind 20 side 36 linje 6

◄ min Læge : Det er uvist, om SK her sigter til 👤Oluf Lundt Bang (1788-1877) el. til 👤Ditlev Andersen von Nutzhorn (1800-65). O.L. Bang var prof. i medicin og siden 1841 direktør ved 📌Den kgl. Fødsels- og Plejestiftelse i 📌Amaliegade, hvor han også havde sin private konsultation. D.A. von Nutzhorn tog i 1824 eksamen ved 📌Det kirurgiske Akademi, blev samme år praktiserende læge i 📌København og i 1843 læge ved Tugt-, Rasp- og 📌Forbedringshuset på 📌Christianshavn; han havde sin private konsultation i 📌Størrestræde 256. Nutzhorn var allerede familien Kierkegaards læge i 1830'erne; han tilså SKs mor under hendes dødsleje i juli 1834 og SKs far under hans dødsleje i aug. 1838. Om SKs besøg hos Nutzhorn har dennes søn 👤H.F.F. Nutzhorn senere fortalt, »hvorledes han, som Lille, for S. Kierkegaard, der jevnligt besøgte Faderen, hans Læge, den ene Dag efter den anden maatte oplæse Andersens 'standhaftige Tinsoldat'«, jf. biografien »Frederik Nutzhorn«, i Apuleius's Amor og Psyche, overs. af F. Nutzhorn, udg. til minde om oversætteren af 👤C. Paludan-Müller, 📌Kbh. 1867, s. VI.

I trykt udgave: Bind 20 side 36 linje 18

◄ min Pæl i Kjødet : spiller på ►2 Kor 12,7, hvor 👤Paulus skriver: »Og for at jeg ikke skulle blive hovmodig af de overmåde store åbenbaringer, blev der givet mig en torn i kødet, en engel fra 👤Satan, som skulle slå mig, for at jeg ikke skulle blive hovmodig«. NT-1819 har ligeledes »en Torn i Kiødet«, hvorimod den foregående 👤Chr. VI's bibel fra 1740 har »en Pæl i Kiødet«, og sådan havde det heddet siden 👤Chr. III's reformationsbibel fra 1550, også i den hus- og rejsebibel, der greb tilbage til 👤Chr. IV's bibel fra 1633, og som udkom første gang i 1699 og sidste gang i 1802, og som fik en meget stor udbredelse i hjemmene, ikke mindst i de pietistisk prægede kredse.

I trykt udgave: Bind 20 side 36 linje 32

◄ en heel Foliant : en gl. bog, hvis store format er bestemt af, at hvert ark kun er foldet en enkelt gang; en meget stor bog.

I trykt udgave: Bind 20 side 37 linje 19

◄ min Kraft i Skrøbelighed og i Svaghed : spiller formentlig på ►2 Kor 12,9, hvor 👤Paulus skriver, at Herren sagde til ham: »min Naade er dig nok, thi min Kraft fuldkommes i Skrøbelighed« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 20 side 37 linje 23

◄ situerede : stillet, placeret.

I trykt udgave: Bind 20 side 37 linje 32

◄ Da jeg forlod hende : 27,12.

I trykt udgave: Bind 20 side 38 linje 6

◄ nu hører op med at være Forfatter : 15,3.

I trykt udgave: Bind 20 side 38 linje 8

◄ disse Vrøvlerier : nemlig med Corsaren ( 15,14).

I trykt udgave: Bind 20 side 38 linje 10

◄ pecuniaire Grunde : 25,19.

I trykt udgave: Bind 20 side 38 linje 12

◄ Corsaren : 15,14.

I trykt udgave: Bind 20 side 38 linje 34

◄ pathetisk : lidenskabelig.

I trykt udgave: Bind 20 side 39 linje 1

◄ spøge (...) med Forfatterens Figur : sigter især til 👤Peter Klæstrups tegninger af SK i Corsaren ( 15,14), hvor man den 9. jan. 1846 (nr. 277, sp. 4), den 23. jan. (nr. 279, sp. 1 og 2) og den 6. marts (nr. 285, sp. 9) ser SKs lapsede påklædning og bukseben af forskellig længde (se illustration 4, 11, 12 og 14), mens man den 16. jan. (nr. 278, sp. 5) præsenteres for hans tynde ben i et par alt for store støvler (se illustration 6). Jf. også »Den nye Planet« i Corsaren, den 9. jan. (nr. 277, sp. 1-4), der former sig som en fiktiv diskussion ml. 👤J.L. Heiberg ( 23,6), astronomen 👤C.F.R. Olufsen og SK, hvor Olufsen med henvisning til sin skrædder forsikrer SK, at »det ene Buxelaar er s'gu altid lige saa langt som det andet, naar jeg ikke udtrykkeligt forlanger det anderledes, for at see genialsk ud« (sp. 2f.). Den 3. april rummede Corsaren et »Catalog over et rigt og betydeligt Udvalg af de nyeste og smukkeste Pragt-Georginer, (Dadalisser) disponible i Aaret 1846, bestemte til at udstilles Tid efter anden i 'Corsarens' Blomsterhave«, hvor den tredje af ni blomster beskrives således: »Beauty of Kierkegaard, isabellefarvet, af udmærket Bygning med to ulige Stilke forneden, brillant og imponerende Holdning; uovertræffelig i enhver Henseende; Farvespillet paa Stilkene er især ypperligt« (nr. 289, sp. 13). Den 29. maj diverterede man med et »Udvalg af 'Corsarens' allernyeste og allerbedste Drømmebog, udgiven til Fornøielse og behagelig Underretning for Enhver, som ønsker sikker Udtydning af sine Drømme«, hvor man læser følgende: »Korte Buxer at see ..... bet.[yder] ..... Frater Taciturnus« (nr. 297, sp. 7).

I trykt udgave: Bind 20 side 39 linje 1

◄ eo ipso : lat. netop derfor; af samme grund.

I trykt udgave: Bind 20 side 39 linje 4

◄ Pseudonymerne : dvs. de pseudonymt affattede skrifter fra 1843-46.

I trykt udgave: Bind 20 side 39 linje 26

◄ de intellectuelle forskruede hegelianske Magter vi ... havde : hentyder formentlig til 👤J.L. Heiberg ( 23,6) og 👤H.L. Martensen ( 45,29), der ofte var mål for SKs antihegelianske polemik, og som i adskillige år aktivt fremmede hegelianismen i 📌Danmark og med stor succes gjorde den til en hovedstrømning blandt de studerende ved 📌Københavns Universitet sidst i 1830'erne.

I trykt udgave: Bind 20 side 39 linje 29

◄ den literaire Pøbelagtighed : sigter til Corsaren ( 15,14).

I trykt udgave: Bind 20 side 39 linje 31

◄ exciperer jeg forum : egl. gør jeg en undtagelse gældende el. retter en indsigelse mod; her nærmest: trækker jeg mig tilbage fra gaden, forlader jeg skuepladsen.

I trykt udgave: Bind 20 side 39 linje 34

◄ Goldschmidt : 17,15.

I trykt udgave: Bind 20 side 39 linje 34

◄ jeg maatte selv opfordre ham : 15,14.

I trykt udgave: Bind 20 side 39 linje 36

◄ først da jeg var færdig : 15,3.

I trykt udgave: Bind 20 side 39 linje 37

◄ Var P.L. Møllers Artikel kommen en Maaned før : 15,14.

I trykt udgave: Bind 20 side 39 linje 37

◄ Trediemand : en tredje person, som er sagen og forholdet mellem de to uvedkommende.

I trykt udgave: Bind 20 side 40 linje 8

◄ Den hele Geschichte i det sidste Halvaarstid : sigter til balladen med Corsaren ( 15,14).

I trykt udgave: Bind 20 side 40 linje 10

◄ mundus vult decipi : lat. 'verden vil bedrages'. Den lat. sætning, der gerne efterfølges af 'decipiatur ergo' ('så lad den da bedrages'), har vundet stor udbredelse. I sine heltehistorier (1739) fortæller 👤Holberg, at kardinal 👤G.P. Caraffa (den senere pave 👤Paul IV) »udi en Procession uddelte Velsignelse med Haanden, men med Munden paa samme Tid mumlede idelig disse Ord: Mundus vult decipi, decipiatur!« Jf. Adskillige store Heltes (...) sammenlignede Historier og Bedrifter bd. 1, i Ludvig Holbergs udvalgte Skrifter, udg. af 👤K.L. Rahbek, bd. 1-21, 📌Kbh. 1804-14; bd. 9, 1806, s. 86.

I trykt udgave: Bind 20 side 40 linje 11

◄ den literaire Pøbelagtighed : sigter til Corsaren ( 15,14).

I trykt udgave: Bind 20 side 40 linje 12

◄ Socrates : 13,15.

I trykt udgave: Bind 20 side 40 linje 16

◄ det Fortrædigende : det, der har gjort nogen fortræd el. uret.

I trykt udgave: Bind 20 side 40 linje 32

◄ Jøde-Commier: forretningsbesørgere som fx handelsbetjente og kontorister.

I trykt udgave: Bind 20 side 40 linje 36

◄ Kræmmersvende : 31,16.

I trykt udgave: Bind 20 side 40 linje 36

◄ Carl Weis : 👤Carl Mettus Weis (1809-72), cand.jur. og fuldmægtig i kultusministeriet. SK omgikkes Weis under sit første ophold i 📌Berlin i 1841-42.

I trykt udgave: Bind 20 side 40 linje 38

◄ mine tynde Been : 39,1.

I trykt udgave: Bind 20 side 41 linje 1

◄ Goldschmidt : 17,15.

I trykt udgave: Bind 20 side 41 linje 10

◄ gaaer hen og gjør lige saa : spiller på Jesu ord til den lovkyndige: »Gå du hen og gør ligeså!« ►Luk 10,37, efter at han har fortalt lignelsen om den barmhjertige samaritaner.

I trykt udgave: Bind 20 side 41 linje 18

◄ Mundus vult decipi : 40,11.

I trykt udgave: Bind 20 side 41 linje 23

◄ Af den Bog om Adler : Bogen om Adler, som SK arbejdede på her i 1846, men aldrig udgav i sin helhed. Det følgende stykke er i lidt omskrevet form taget fra udkastet til § 3, »Mag: Adlers Fortrin«, i kap. IV, »Psychologisk Opfattelse af Adler som Phænomen, og som Satire over den hegelske Philosophie« (jf. Pap. VII 2 B 266, 16). – Adler: 👤Adolph Peter Adler (1812-69), da. teolog, erhvervede i 1840 magistergraden på afhandlingen Den isolerede Subjectivitet i dens vigtigste Skikkelser, fra 1841 sognepræst i 📌Hasle og 📌Rutsker på 📌Bornholm, udgav i 1842 Populaire Foredrag over Hegels objective Logik (ktl. 383), blev suspenderet i 1844 og afskediget i 1845 i nåde og med ventepenge, da hans påstand om at have haft en åbenbaring ( 43,6) blev opfattet, ikke mindst af biskop 👤J.P. Mynster, som udtryk for begyndende sindssyge. Om Adlers senere skrifter, 42,38.

I trykt udgave: Bind 20 side 42 linje 1

◄ Frater Taciturnus : lat. Broder Ordknap el. Den fåmælte Broder, den pseudonyme forfatter af »'Skyldig?' – 'Ikke-Skyldig?'« i Stadier paa Livets Vei, der udkom 30. april 1845, jf. SKS 6, 173-454. – Navnet 👤Frater Taciturnus forekommer i den ungarske, tysksprogede forfatter 👤Johann Mailáths fortælling »Der Schatz«, som foregår i 📌Ungarn o. år 1400. Jf. hans Magyarische Sagen, Mährchen und Erzählungen, 2. udg., bd. 1-2, 📌Stuttgart og 📌Tübingen 1837; bd. 1, s. 154-160; SK ejede bogen i 1. udg., 📌Brunn 1825, ktl. 1411. Se i øvrigt den fyldigere kommentar i ►SKS K6, 213.

I trykt udgave: Bind 20 side 42 linje 2

◄ Experimentets Quidam : den mandlige hovedperson i »'Skyldig?' – 'Ikke-Skyldig?'«. – Experimentets: betegnelse, som SK ofte anvender om »'Skyldig?' – 'Ikke-Skyldig?'« pga. undertitlen »Psychologisk Experiment«. – Quidam: lat. (ubestemt stedord, hankøn; om en person, hvor det ikke kommer an på den nøjere angivelse) en el. anden mand.

I trykt udgave: Bind 20 side 42 linje 4

◄ i denne Stileart : I § 3 i kap. IV i Bogen om Adler beskriver SK 👤Adlers stil således: »I hans Stiil er der (...) stundom en næsten hørlig lyrisk Syden, som skjøndt æsthetisk vurderet ucorrect, dog kan have sin inciterende Betydning for Læseren. Falde i Søvn over ham gjør man ikke, heller ikke bliver man distrait, snarere utaalmodig over, at et Menneske rykker En hele sin virkelige Personligheds Maskinerie saa nær paa Livet. Æsthetisk vurderet har hans Stiil ingen Fortjeneste, og jeg veed ikke at finde et eneste Exempel i alle hans Bøger, som jeg turde anprise som correct, der er altid noget Tilfældigt (men dette ligger jo i at han kun er sig selv i Virkelighedens Øieblik, og at han kommer Virkeligheden i ængstende Forstand for nær), enten noget for meget eller noget for lidt, enten en Abundants, hvorved han saa at sige bliver liggende i Udfaldet, eller en Knaphed, som tyder paa, at Phantasien ikke vil strække til, og som gjør at man seer han tager efter Veiret« (jf. Pap. VII 2 B 235, s. 197,2-16). Herefter følger linierne 16-32, der er nyformuleret i forhold til det stykke fra kladden, som er citeret her i NB:39.

I trykt udgave: Bind 20 side 42 linje 5

◄ alle sydligere Nationer (...) alle lidenskabelige Nationers: se citatet i følgende kommentar.

I trykt udgave: Bind 20 side 42 linje 9

◄ at parere i strakt Carrieres Fart : at standse op, mens hesten strækker ud i stærkeste fart.

I trykt udgave: Bind 20 side 42 linje 19

◄ hvad hans smigrende Recensent ... Pseudonymerne : sigter til pastor 👤H.F. Helwegs anmeldelse af »Mag. 👤Adlers senere Skrifter« i Dansk Kirketidende, udg. af 👤R.Th. Fenger og 👤C.J. Brandt (jf. ktl. 321-325), bd. 1, 📌Kbh. 1846, nr. 45, 19. juli, sp. 729-740, og nr. 46, 26. juli, sp. 745-755. Jf. sp. 729: »Omtrent paa den samme Tid, som en Skribent, hvis Betydning for vor Literatur hidtil turde være mere anet end forstaaet, traadte op med den fuldstændigste Ringeagt, ja Forhaanelse af hvert Objectiviteten omslyngende og forklarende System, men med den dybeste Anerkjendelse af Troen, som den uendelige Interesseerthed, som Lidenskabeligheden, som Forelskelsen, og lod hver Bevægelse i Sjælen finde Ord, som han lod Ordet blive Dialektikens Fjederbold, fremstod der en anden ikke mindre eiendommelig, men efter Sagens Natur mindre retfærdig bedømt og overhovedet mindre paaskjønnet Forfatter, der ikke blot foregav ganske at bygge paa den objective Aabenbarelse men selv formeente at have en Aabenbarelse, i hvis Lys hiin første kunde ret forstaaes, som holdt al Reflexion fjernt fra sig, tabte alt Hensyn til Samtid og Omverden af Sigte og med en Ild, en Lidenskabelighed, der ellers kun udtales i varmere Tider eller i varmere Egne, forfulgte det som engang var blevet hans Sind dyrebart, heelt forglemmende, at han tidligere som hegelsk Logiker i fulde Drag havde indsuget vor Tids Livsluft.« – Om Adlers senere skrifter, se den følgende kommentar.

I trykt udgave: Bind 20 side 42 linje 35

◄ hans fire sidste Skrifter : sigter til Nogle Digte, 📌Kbh. 1846 (ktl. 1502); Studier og Exempler, 📌Kbh. 1846 (ktl. U 11); Forsøg til en kort systematisk Fremstilling af Christendommen i dens Logik, Kbh. 1846 (ktl. U 13); og Theologiske Studier, Kbh. 1846 (ktl. U 12). If. regning fra boghandler 👤C.A. Reitzel købte SK alle fire titler den 12. juni 1846. De tre sidst nævnte bøger, der opbevares i Kierkegaard Arkivet, inde-holder enkelte tilskrivninger, mange understregninger og udhævelser samt enkelte indbøjede bladhjørner af SK (jf. Pap. VII 2 B 237-239, s. 234-259).

I trykt udgave: Bind 20 side 42 linje 38

◄ hans Prædikener : sigter til Nogle Prædikener, 📌Kbh. 1843 (ktl. U 9). SK modtog bogen med følgende dedikation: »Hr. Magister Kirkegaard / Venskabeligt / A. 👤Adler.« Bogen, der opbevares i Kierkegaard Arkivet, indeholder enkelte understregninger og indbøjede bladhjørner af SK (jf. Pap. VII 2 B 236, s. 233f.).

I trykt udgave: Bind 20 side 42 linje 39

◄ stundom findes Steder ... Pseudonymerne : I sin anmeldelse anfører 👤Helweg en række citater fra Theologiske Studier og fra Studier og Exempler for at eksemplificere ytringer, der minder om udtryk hos Kierkegaard, og slutter med følgende bemærkning: »Og dog er det ikke hos frater taciturnus, man læser disse Sætninger, men hos ham, der ikke kan helbredes uden at bekjende, i alt Folkets Paahør at bekjende«, sp. 730f.

I trykt udgave: Bind 20 side 43 linje 2

◄ ved at have haft en Aabenbaring : jf. forordet til Nogle Prædikener, s. 3-4, hvor 👤Adler fortæller, hvordan han en aften, da han sad og udviklede det ondes oprindelse, indså »som ved et Lysglimt«, at alt kommer an på Ånden, og at der er en ond ånd til. »Samme Nat,« fortæller han videre, »foer en hæslig Lyd ned i vort Værelse. Da bød Frelseren mig at staae op, og gaae ind og nedskrive disse Ord«. Efter at have citeret ordlyden af Frelserens diktat fortsætter han: »Derpaa bød Jesus mig opbrænde mit Eget, og for Fremtiden at holde mig til Bibelen.« Om bogens prædikener og taler skriver han til sidst: »fra No. VI og til Enden veed jeg, at de ere skrevne ved Jesu medvirkende Naade, saa at jeg kun har været Organ.«

I trykt udgave: Bind 20 side 43 linje 6

◄ Pascal ... vanskeligt at tro, fordi det er saa vanskeligt at lyde : hentyder til det anonyme forord til Pascal's Gedanken über die Religion und einige andere Gegenstände, i Pascal's Sämmtliche Schriften über Philosophie und Christenthum, overs. af 👤K.A. Blech, bd. 1-2, 📌Berlin 1840, ktl. 712-713; bd. 1, s. 82. Her redegør forfatteren for, at 👤Pascal ikke forsøger at formulere logiske beviser for Guds væren, sjælens udødelighed el. lign. spørgsmål, men snarere med moralske beviser vil skabe ro for hjertet end fred i tanken: »Denn er [Pascal] wußte, daß die Leidenschaften und die lasterhaften Neigungen, die das Herz und den Willen verführen, die größten Hemmungen und die hauptsächlichsten Hindernisse des Glaubens sind, die wir haben.«

I trykt udgave: Bind 20 side 43 linje 9

◄ en Nordamerikaner ... cfr theol: Maanedsskrift ... Bind XII, p. 7 o: fl. : sigter til artiklen »Enkelte Træk til Skildringen af Nord-📌Amerikas videnskabelige, religiøse og kirkelige Tilstand. Af Ch. Siddons, Borger af de forenede Stater«, i Theologisk Maanedsskrift, udg. af N.F.S. Grundtvig og A.G. Rudelbach (jf. ktl. 346-351), bd. 12 (udg. af Rudelbach alene), 📌Kbh. 1828, s. 7-9. Jf. især udtalelsen: »For Lærdom, naar den ikke er Brødvidenskab, har Amerikaneren liden eller slet ingen Agtelse. At skrabe Penge sammen (to make money) det er ham Hovedsagen, og dertil henfører han alt. Philosophie overlader han til sin Præst, Poesie til sine Fruentimmer; og skulde En forvilde sig ind paa disse Gebeter, kan han, saafremt han ikke besidder Formue selv, snart komme til at sulte ihjel. (...) Man anseer i Amerika sligt endnu for Biting og som en Slags Lediggang«, s. 7f. – Grundtvig: 👤Nicolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872), da. teolog, præst, (salme)digter, historiker, politiker m.m., fra maj 1839 præst ved 📌Vartov Hospitalskirke i 📌København. – Rudelbach: 👤Andreas Gottlob Rudelbach (1792-1862), da. teolog, præst og forfatter, 1828-45 superintendent, konsistorialråd og hovedpræst i 📌Glauchau i 📌Sachsen, forelæste 1847-48 som privatdocent ved 📌Københavns Universitet; var i sine yngre år en stærk tilhænger af Grundtvig, men brød senere åbent med ham.

I trykt udgave: Bind 20 side 43 linje 13

◄ Sibbern : 👤Frederik Christian Sibbern (1785-1872), prof. i filosofi ved 📌Københavns Universitet 1813-70; en af SKs lærere.

I trykt udgave: Bind 20 side 43 linje 18

◄ titulaire Christne : mennesker, der er kristne af navn, men som ikke lever i overensstemmelse med den kristne tro.

I trykt udgave: Bind 20 side 43 linje 31

◄ Der fortælles ... 1 indeholder 20 Videnskaber – i al Korthed : jf. den omtalte artikel i Theologisk Maanedsskrift bd. 12 ( 43,13), s. 9.

I trykt udgave: Bind 20 side 43m linje 1

◄ Politie-Officiant : underordnet politifunktionær, politibetjent.

I trykt udgave: Bind 20 side 44 linje 1

◄ Urtekræmmere : erhversdrivende, der handler med urtekram, dvs. krydderier, sukker, te, kaffe o.lign. samt tørrede frugter og andre (især) spiselige varer.

I trykt udgave: Bind 20 side 44 linje 9

◄ Af den Bog om Adler : Det følgende stykke er i lidt omskrevet form taget fra udkastet til § 4, »Grund-Skaden i Mag. 👤Adler, der betinger Misforholdet«, i kap. IV af Bogen om Adler ( 42,1, jf. Pap. VII 2 B 266,28, s. 306).

I trykt udgave: Bind 20 side 44 linje 12

◄ Nittengryn : smålig person; ubetydelighed, pjok.

I trykt udgave: Bind 20 side 44 linje 15

◄ Hegel : 👤Georg Wilhelm Friedrich Hegel (1770-1831), ty. filosof, 1801-06 privatdocent (ekstraordinær prof.) i 📌Jena, 1816-18 prof. i 📌Heidelberg og fra 1818 til sin død prof. i 📌Berlin.

I trykt udgave: Bind 20 side 44 linje 16

◄ Maieutiker : en, der udøver majeutik, dvs. jordmoderkunst ( 24,30).

I trykt udgave: Bind 20 side 44 linje 18

◄ Philosopher efter Hegel ... den hegelske Methode : If. 👤Hegels forståelse af dialektik sætter en given positiv position el. kategori med nødvendighed sin egen modsætning el. negation på en sådan måde, at fx 'nord' medfører sin negation i 'syd', ligesom 'højre' medfører sin negation i 'venstre'. Disse modsætninger bliver derpå forenede i en højere begrebsmæssig enhed. Enhver given position udgør således en del af et større hele, som i sidste ende danner det filosofiske system. SK synes at tænke på alle de forskellige filosoffer, som efterlignede denne triadiske struktur og forsøgte at anvende den på forskellige områder. For det første på logikkens område, jf. fx 👤J.L. Heiberg Grundtræk til Philosophiens Philosophie eller den speculative Logik. Som Ledetraad ved Forelæsninger paa den kongelige militaire Høiskole, 📌Kbh. 1832; 👤A.P. Adler Populaire Foredrag over Hegels objective Logik ( 42,1); 👤K. Werder Logik. Als Commentar und Ergänzung zu Hegels Wissenschaft der Logik, 📌Berlin 1841, ktl. 867. For det andet på teologiens område, jf. fx 👤K. Rosenkranz Encyklopädie der theologischen Wissenschaften, 📌Halle 1831, ktl. 35; 👤Rasmus Nielsen De speculativa historiae sacrae tractandae methodo commentatio, 📌Kbh. 1840, ktl. 697. For det tredje på etikkens område, jf. fx 👤H.L. Martensen Grundrids til Moralphilosophiens System, Kbh. 1841, ktl. 650. Og for det fjerde på æstetikkens område, jf. fx J.L. Heiberg »Om Malerkunsten i dens Forhold til de andre skjønne Kunster«, i tidsskriftet Perseus, Journal for den speculative Idee, udg. af Heiberg, nr. 1, juni 1837, og nr. 2, aug. 1838, ktl. 569; nr. 2, s. 101-181; 👤K.F. Wiborg Kritik over de ved det kongelige Akademi for de skjønne Konster offentlig udstillede Malerier, Kbh. 1838.

I trykt udgave: Bind 20 side 44 linje 19

◄ Moment : I den ty. idealisme betegner begrebet 'das Moment' et konstituerende element i en større organisk helhed. Et filosofisk system betragtes som bestående af flere momenter, der ikke har selvstændig væren uafhængig af systemet. Begrebet 'das Moment' må altså ikke opfattes i dets temporale betydning som fx 'øjeblik', der på ty. svarer til ordet 'der Moment'. I da. sammenhæng defineres begrebet fx af 👤F.L.B. Zeuthen i hans anmeldelse af 👤J.L. Heibergs Om Philosophiens Betydning for den nuværende Tid (1833) i Kjøbenhavnsposten, nr. 76, den 18. april 1833, s. 302: »Moment er just i det philosophiske Sprog Navnet for en bestemt Enkelthed, forsaavidt den opgiver sin selvstændige Bestaaen og slutter sig tjenende og underkastende til et Heelt.«

I trykt udgave: Bind 20 side 44 linje 21

◄ den verdenshistoriske Proces ... Christendom, Middelalder : sigter til den hegelianske historiefilosofi, der søger at påvise, hvordan verdensånden gennem den historiske og spekulativt dialektiske udvikling er blevet sig selv bevidst. Hegel begynder i Vorlesungen über die Philosophie der Geschichte, udg. af 👤E. Gans og 👤K. Hegel, 📌Berlin 1840 [1837], med en skildring af 📌Kina, 📌Indien og 📌Persien og inddeler i øvrigt hele udviklingen i fire overordnede perioder (»Die orientalische Welt«, »Die griechische Welt«, »Die römische Welt« og »Die germanische Welt«). Jf. Georg Wilhelm Friedrich Hegel's Werke. Vollständige Ausgabe bd. 1-18, Berlin 1832-45 (forkortet Hegel's Werke); bd. 9 (Jub. bd. 11).

I trykt udgave: Bind 20 side 44 linje 25

◄ Privat-Docent : doktor, der af egen drift og uden ansættelse forelæser ved et universitet; især i 📌Tyskland brugte man privatdocenter ved universiteterne, men det forekom også i 📌Danmark ( 43,13).

I trykt udgave: Bind 20 side 44 linje 28

◄ sagde som Præsten ... turde være Løgn altsammen : Kilden har ikke kunnet identificeres.

I trykt udgave: Bind 20 side 44 linje 29

◄ denne usalige Lyst til at opfatte som Moment : hentyder polemisk til den metode i den spekulative filosofi, som vil begribe ting i deres større organiske forhold til hinanden, dvs. som momenter i en større helhed ( 44,21).

I trykt udgave: Bind 20 side 44 linje 32

◄ Concession : indrømmelse.

I trykt udgave: Bind 20 side 45 linje 7

◄ Adler : 42,1.

I trykt udgave: Bind 20 side 45 linje 9

◄ begynder med den Concession: jeg er halvgal : 👤Adler indrømmer intetsteds, at han skulle være halvgal, men fortæller i forordet til Nogle Prædikener, hvorledes Frelseren en nat åbenbarede sig for ham og bad ham skrive prædikener efter diktat ( 43,6).

I trykt udgave: Bind 20 side 45 linje 10

◄ Comedie for Studenter ... virkelige Personer frem : sigter til 👤J.C. Hostrups studenterkomedie Gjenboerne, som af 📌Studenterforeningen blev opført første gang på 📌Hofteatret den 20. feb. 1844. Teologen 👤Søren Kirk spilledes af 👤Hans Brøchner (jf. Søren Kierkegaard truffet ( 10,25), s. 324). »Søren Kierkegaard (...) tog mig Søren Kirk eller Torp, som han senere blev kaldt, meget ilde op. Jeg finder dette meget urimeligt«, skriver Hostrup i sine Erindringer fra min Barndom og Ungdom, 📌Kbh. 1891, s. 142. Han forklarer, at når han valgte Kierkegaard, var det, fordi han til en bestemt scene manglede en teologisk biperson: »Saa faldt min Tanke paa det allernyeste, paa Kierkegaard og hans mange Bøger fra det sidste Aar, som havde vakt overordentlig Interesse, og min Theolog blev saa en ung Student, der var reven med af Stilen i 'Enten – Ellers' første Del. Der er her slet ikke Tale om virkelig Tilegnelse; min Søren Kirk, som jeg først kaldte ham for at lede Publikum paa Spor, er en Eftersnakker«, s. 142f.

I trykt udgave: Bind 20 side 45 linje 13

◄ lusker Stykket om i Provindserne : I vintersæsonen 1845-46 var Gjenboerne af 👤Hostrup (under pseudonymet 👤Jens Kristrup) på repertoiret i 👤H.W. Langes rejsende teaterselskab, der havde fået eneret på opførelse af stykket i provinsen. Efter at have været i 📌Nyborg fra 2. til 9. nov. 1845 gav selskabet forestillinger på teateret i 📌Odense, hvor Gjenboerne blev opført otte gange fra 19. dec. 1845 til 9. marts 1846 (jf. løbende annonceringer og omtaler i Ove Thomsens kongelig allernaadigst privilegerede Fyens politiske Avis og Avertissements-Tidende og Fyens Stifts Kongelig ene privilegerede Adresse- og politiske Avis samt Avertissementstidende). Derefter fortsatte selskabet til 📌Svendborg, hvor Gjenboerne kunne ses 25. marts (jf. Svendborg Amtsavis, den 26. marts). Endelig rejste selskabet til 📌Falster, hvor stykket blev opført i 📌Nykøbing 17. og 26. april samt i 📌Maribo 23. april 1846 (jf. løbende annonceringer og omtaler i Lolland-Falsters Stiftstidende). If. Hostrup selv gjorde stykket »stor Lykke i Fyen«, Erindringer fra min Barndom og Ungdom, s. 166.

I trykt udgave: Bind 20 side 45 linje 16

◄ endeligen opføres det paa det kongl. Theater : Gjenboerne opførtes på 📌Det kgl. Teater den 27. og 30. juni samt den 2. juli 1846. »Søren Torp, Theolog« spilledes af 👤Johan Anton Pätges, en fem år ældre bror til 👤Johanne Luise Heiberg. »Stykket kom til at gaa tre Dage i Rad«, fortæller 👤Hostrup. »Dets Renommé var allerede den Gang saa stort, at det skaffede fuldt Hus til hver af disse Forestillinger, Bifaldet var stormende«, Erindringer fra min Barndom og Ungdom, s. 167.

I trykt udgave: Bind 20 side 45 linje 17

◄ en famille : fr. i familien, i en fortrolig kreds.

I trykt udgave: Bind 20 side 45 linje 24

◄ Martensen : 👤Hans Lassen Martensen (1808-84), da. teolog og præst; cand.theol. i 1832, efter en udenlandsrejse i 1834-36 privatdocent og manuduktør for bl.a. SK, lic.theol. i 1838, fra samme år lektor, fra 1840 ekstraordinær og fra 1850 ordinær prof. i teologi ved 📌Københavns Universitet og fra 1845 tillige hofprædikant.

I trykt udgave: Bind 20 side 45 linje 29

◄ Heiberg : 23,6.

I trykt udgave: Bind 20 side 45 linje 29

◄ Verden vil bedrages : 40,11.

I trykt udgave: Bind 20 side 45 linje 32

◄ Saalænge jeg var pseudonym : 15,3.

I trykt udgave: Bind 20 side 46 linje 2

◄ Fra det Øieblik ... overtaget Forfatterskabet : 15,3.

I trykt udgave: Bind 20 side 46 linje 9

◄ alt dette Vrøvl : sigter til balladen med Corsaren ( 15,14).

I trykt udgave: Bind 20 side 46 linje 11

◄ græsk Toneart : 24,30.

I trykt udgave: Bind 20 side 46 linje 13

◄ En Anmærkning til Bogen om Adler : første del af en længere anmærkning i kap. II i Bogen om Adler ( 42,1, jf. Pap. VII 2 B 235, s. 81-83).

I trykt udgave: Bind 20 side 46 linje 25

◄ Joh. Climacus er ... Scharlings og Engelstofts Tidsskrift : sigter til en anmeldelse af Philosophiske Smuler, signeret af '80', dvs. lic.theol. 👤J.F. Hagen, i Theologisk Tidsskrift. Ny Række, udg. af 👤C.E. Scharling og 👤C.T. Engelstoft, bd. 4, hefte 1 (dvs. bd. 10, 📌Kbh. 1846), s. 175-182. Hagen angiver at have skrevet sin anmeldelse i okt. 1845, mens hefte 1 er averteret som udkommet i Adresseavisen, nr. 107, den 7. maj 1846. – Joh. Climacus: her den pseudonyme forfatter af Philosophiske Smuler. Navnet hentyder formentlig til den gr. teolog og munk 👤Johannes Klimax el. på lat. Climacus (o. 525-616), der levede 40 år som eneboer ved foden af 📌Sinajbjerget og var forfatter til værket Κλίμαξ τοῦ παϱαδείσου (gr. (Klímax toû paradeísou) Paradisstigen), heraf hans tilnavn. Se i øvrigt den fyldigere kommentar i ►SKS K4, 197.

I trykt udgave: Bind 20 side 46 linje 26

◄ gradueret Person : hentyder til, at 👤J.F. Hagen, der blev cand.theol. i 1840 samme år som SK, i 1845 fik tildelt den teologiske licentiatgrad for sin afhandling om Ægteskabet, betragtet fra et ethisk-historisk Standpunct, 📌Kbh. 1845 (ktl. 534).

I trykt udgave: Bind 20 side 46 linje 30

◄ afcopierer Indholdet saa nogenlunde : Anmeldelsen er i vid udstrækning refererende iblandet en del lange citater.

I trykt udgave: Bind 20 side 46 linje 31

◄ Censuren : bedømmelsen (af en eksaminands kundskaber og præstation), dommen.

I trykt udgave: Bind 20 side 46 linje 32

◄ J.C: vel er berettiget ... ikke glemme Mediationen : hentyder til slutningen af anmeldelsen, hvor 👤J.F. Hagen fremsætter sin vurdering: »Hvad Andet er nu Pointen i Forf. Antithetiske Deductioner end med Skarphed og fra en ny Side at gjøre den gamle Sætning gjældende, at Christendommen er en ny Skabelse? Og det kan i Sandhed ikke anses for et overflødigt Arbeide atter og atter at minde herom i en Tid, da Størstedelen af de i den strenge Videnskabs Skole uddannede Aander gjøre sig al optænkelig Umage for at udslette det Specifiske i Christendommen, og (...) forvandle den til en saadan almindelig Ideegehalt, som den græske Viisdom allerede havde tilegnet sig og vidste god Besked om«, s. 181f. Sluttelig peger Hagen dog på mediationen uden at anvende begrebet, idet han vil »minde den ærede Forf. om, at Christendommen, skjøndt den urgerer det afgjørende Øieblik, 'Tidens Fylde', og lader Guden nedstige fra Himlen, dog ikke lader ham komme som himmelfalden, men tvertimod lærer en præexisterende Virksomhed af Guden i Tiden, at Christendommen, som vakte den dybeste Syndsbevidsthed og prædikede Omvendelsens Nødvendighed, ogsaa har sit γνῶϑι σεαυτὸν [gnōthi seautón, 'kend dig selv'], en Samviden af Menneskets Aand med Guds Aand«, s. 182. – Mediationen: Mediation, der ikke forekommer hos 👤Hegel, anvendes af de da. hegelianere som gengivelse af det hegelske begreb 'Vermittlung', 'formidling' el. 'forsoning'. Jf. fx 👤A.P. Adlers Populaire Foredrag over Hegels objective Logik ( 42,1), § 9, hvor det hedder, at »Mediationen er Modsætningernes Forsoning i den høiere Eenhed«, s. 19, og videre s. 20: »Mediationen vil (...) kun have med Momenter at gjøre, mellem hvilke der er virkelig Strid; det er ingen Sag at komme frem med tilsyneladende Negationer, blotte Forskjelligheder (saalidt som at opstille Treheder). (...) Negationen er altsaa Dialectikens første Proces, Mediationen dens anden Proces. Dialectik er det fælleds Navn for hele den i Sagens Natur grundede Bevægelse, hvorved det Eensidige gaaer over i det Modsatte (negeres) og begge gaae sammen i en høiere Eenhed (medieres)«. Jf. også 👤J.L. Heiberg »Det logiske System« i Perseus, Journal for den speculative Idee ( 44,19), nr. 2, s. 18, s. 21 og især s. 30.

I trykt udgave: Bind 20 side 46 linje 32

◄ situeret : stillet.

I trykt udgave: Bind 20 side 46 linje 35

◄ han er begyndt efter Hegelianismen : I anmærkningen i Bogen om Adler ( 42,1) har SK tilføjet følgende eftersætning: »👤Hegel var jo allerede flere Aar død førend de philosophiske Smuler udkom«, s. 81. Philosophiske Smuler udkom 13. juni 1844, og Hegel døde i 1831 ( 44,16).

I trykt udgave: Bind 20 side 47 linje 1

◄ Anmælderen bliver ... staaer høit over Forfatteren : 46,32.

I trykt udgave: Bind 20 side 47 linje 9

◄ Specimens-Phrase : prøve-, mønster- el. bevisfrase.

I trykt udgave: Bind 20 side 47 linje 11

◄ bliver saa vigtig til Slutningen : 46,32.

I trykt udgave: Bind 20 side 47 linje 15

◄ Anmælderen henleder Opmærksomhed paa ham : jf. s. 175 og s. 177.

I trykt udgave: Bind 20 side 47 linje 19

◄ Mundus vult decipi : 40,11.

I trykt udgave: Bind 20 side 47 linje 23

◄ maa jeg saa hellere bede at blive udskjeldt : 15,14.

I trykt udgave: Bind 20 side 47 linje 30

◄ der netop var skrevet for at kæmpe mod Mediationen : hentyder formentlig til det forhold, at læren om 'paradokset', der står så centralt i Philosophiske Smuler, synes at være udformet i modsætning til 'mediationen' ( 46,32). Det fremgår tydeligt af en række tidligere optegnelser, hvor SK i sine udkast til ideen om 'paradokset' gang på gang sætter det i modsætning til 'mediationen', jf. fx HH:2, i SKS 18, 125,20-21; Not7:22, i SKS 19, 211; Not13:23, i SKS 19, 390f., og Not13:53, i SKS 19, 418. I Philosophiske Smuler findes der også en række polemiske passager med kritik af 'mediationen', jf. fx SKS 4, 288f. og 304f.

I trykt udgave: Bind 20 side 47 linje 38

◄ ubi plurima nitent : lat. »når det meste er smukt«, citat fra 👤Horats' De arte poetica (Om digtekunsten), v. 351. Jf. Q. Horatii Flacci opera, stereotyp udgave, 📌Leipzig 1828, ktl. 1248, s. 284, v. 351-353: »Verum, ubi plura nitent in carmine, non ego paucis / Offendar maculis, quas aut incuria fudit; / Aut humana parum cavit natura.« I Q. Horatius Flaccus' samtlige Værker, overs. af 👤J. Baden, bd. 1-2, 📌Kbh. 1792-93; bd. 2, s. 477, gengives v. 351-353 således: »Naar det meste i et Vers er smukt, vil jeg ikke fortørnes over nogle faa Pletter, som komme enten af Skiødesløshed eller menneskelig Svaghed.«

I trykt udgave: Bind 20 side 48 linje 2

◄ opsanke : opsamle.

I trykt udgave: Bind 20 side 48 linje 5

◄ Lidelsernes Evangelium : SK overvejede at lade Lidelsernes Evangelium indgå i en samling af Mindre Skrifter, hvorom det i en kladde til forordet hedder: »Hver af disse Afdelinger vil i den Grad kunde læses særskilt, at jeg for betegnende at udtrykke dette, har indrettet det saaledes, at hver kan kjøbes for sig« (jf. Pap. VII 1 B 217-219). I formen »Lidelsernes Evangelium. Christelige Taler« blev udtrykket senere anvendt som titel på tredje afdeling af Opbyggelige Taler i forskjellig Aand ( 86,27).

I trykt udgave: Bind 20 side 48 linje 13

◄ Christi Lidelseshistorie : sigter formentlig til sammenskrivningen af de fire evangeliers forskellige beretninger om Kristi lidelseshistorie, jf. »Vor Herres Jesu Christi Lidelses Historie« i Forordnet Alter-Bog for Danmark, 📌Kbh. 1830, ktl. 381 (forkortet Forordnet Alter-Bog), s. 263-288.

I trykt udgave: Bind 20 side 48 linje 15

◄ da Apostlene ... dem forundt at lide Noget : jf. ►ApG 5,40-41, der indgår i beretningen om apostlene, der trodsede ypperstepræsternes påbud og prædikede på tempelpladsen, hvorefter de blev pågrebet, stillet for Rådet, pisket, forbudt at tale i Jesu navn og derefter løsladt, 5,17-42. V. 41 danner tekstgrundlaget for nr. 7 i »Lidelsernes Evangelium. Christelige Taler«.

I trykt udgave: Bind 20 side 48 linje 16

◄ Paulus kalder sine Lænker en Æres-Sag : hentyder til ►Ef 3,13, hvor 👤Paulus skriver til efeserne: »Derfor beder jeg om, at I ikke taber modet over mine trængsler for jeres skyld. De er en ære for jer.« Se også ►Fil 1,12-18.

I trykt udgave: Bind 20 side 48 linje 19

◄ siger til Herodes Agrippa ... undtagen disse Lænker : jf. ►ApG 26,29, som indgår i 👤Paulus' forsvarstale til kong 👤Agrippa. SK sammenblander den jødiske kong 👤Herodes Agrippa (10 f.Kr. - 44 e.Kr., konge over de nordøstlige dele af 📌Palæstina 37-44 e.Kr.) og hans søn kong Agrippa (28 - o. 100 e.Kr., konge over vekslende dele af det nord- og nordøstlige Palæstina fra 48 e.Kr. til sin død), der i processen mod Paulus skildres som venligt stemt over for kristendommen.

I trykt udgave: Bind 20 side 48 linje 20

◄ de flere Steder i Corinthier-Brevene ... fattige gjøre vi alle rige : jf. ►2 Kor 6,9-10, hvor 👤Paulus anbefaler sig selv og sine medarbejdere som Guds tjenere: »som vildledere og dog sandfærdige, som ukendte og dog velkendte, som døende, og se, vi lever, som tugtede, men ikke pint til døde, som bedrøvede, dog altid glade, som fattige, der dog gør mange rige, som de, der intet har og dog ejer alt.« – Oxymoron: tanke el. udtryk, der indeholder en tilsyneladende modsigelse.

I trykt udgave: Bind 20 side 48 linje 22

◄ glæder Eder og atter siger jeg glæder Eder : jf. ►Fil 4,4: »Glæder Eder i Herren altid; atter siger jeg: glæder Eder!« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 20 side 48 linje 25

◄ det Sted af Jacobs Brev ... allehaande Lidelser : jf. ►Jak 1,2: »Mine Brødre, I skal kun regne det for glæde, når I kommer ud for prøvelser af forskellige slags«.

I trykt udgave: Bind 20 side 48 linje 25

◄ 3 korte men nydelige Taler ... Fuglene under Himlen : SK overvejede at lade Hvad man lærer af Lilierne paa Marken og af Himmelens Fugle. 3 Taler, der bygger på ►Matt 6,24-34 ( 13,4), indgå i en samling af Mindre Skrifter ( 48,13). Under titlen »Hvad vi lære af Lilierne paa Marken og af Himmelens Fugle. Tre Taler« blev de tre taler senere optaget som anden afdeling i Opbyggelige Taler i forskjellig Aand ( 86,27).

I trykt udgave: Bind 20 side 48 linje 28

◄ en Lap i det gl. Foderal til min Bibel : henviser til en udateret optegnelse, skrevet på en uregelmæssigt afrevet rektangulær lap: »Ligesom Evangeliet om Lilierne [►Matt 6,24-35, evangeliet til 15. søndag efter trinitatis] indeholder en Advarsel for den Fattige mod Næringssorg: saa ogsaa en Hentydning til den Art Bekymring som de Rige især pleie at have, og som svare dertil. 'Ingen kan lægge en Alen til sin Væxt.' [jf. ►Matt 6,24 (NT-1819)] Det Hypochondriske, Bekymring for at Ens Hjerte ikke slaaer rigtigt, at man ikke har Aabning o: s: v:« (trykt som Pap. VII 1 A 248). – i det gl. Foderal til min Bibel: Af den oversigt, »Ordenen af Papirerne«, som SKs nevø 👤Henrik Lund udfærdigede over, hvor han fandt SKs efterladte papirer i hhv. pulten og piedestalen, fremgår det, at denne lap lå sammenpakket med andre løse papirer i korsbånd; pakken blev registreret som nr. 353. I den senere udarbejdede L-fort. har pakken følgende beskrivelse: »Hvad der laae i Bibelfoderalet, ældre end 1848.«

I trykt udgave: Bind 20 side 48 linje 32

◄ Julen er dog vel egl. ret Børnefesten ... Rørende og Sentimentale : jf. 👤F.G. Lisco Das christliche Kirchenjahr. Ein homiletisches Hülfbuch beim Gebrauche der epistolischen und evangelischen Pericopen bd. 1-2, 3. udg., 📌Berlin 1843 [1834], ktl. 629-630 (forkortet Das christliche Kirchenjahr). I § 20, bd. 1, s. 12, i afsnittet med titlen »Das Weihnachtsfest«, diskuterer Lisco mulige kilder til den kristne julefest og finder det mest sandsynligt, at den rom. fest 'Saturnalierne', som var en fest for 👤Saturn, agerdyrkningens gud (hvor man fejrede freden og den lykkelige tid ved for i en periode at ophæve skellet mellem stænderne, herre og tjener), er oprindelsen til julefesten. Saturnalierne blev afsluttet med en »Kinderfest«, hvor børnene modtog billeder som gaver: »Weihnachten sahe man als das rechte Kinderfest an, denn durch Jesum Christum, den Sohn Gottes, sollen wir Alle in das beseligende Verhältniß der Kinderschaft zu Gott eintreten, und Gottes liebe Kinder werden«.

I trykt udgave: Bind 20 side 49 linje 1

◄ Julefesten først indførtes i det 4d christelige Aarhundrede : jf. Das christliche Kirchenjahr, § 17, s. 9: »Bis zum Jahre 325 finden sich über das Vorhandensein dieses Festes nur sehr dunkle und unsichere Spuren, aber nach der Mitte des vierten Jahrhunderts, unter dem römischen Bischof Liberius, erscheint es, und zwar zuerst in der römischen Kirche, also im Abendlande, als ein ganz allgemein bekanntes und hochgefeiertes Fest.«

I trykt udgave: Bind 20 side 49 linje 5

◄ Døden var Fødsel til Livet : jf. Das christliche Kirchenjahr, § 18, s. 9f.: »Der so späte Ursprung des Weihnachtsfestes, erst im vierten Jahrhundert, könnte mit Recht auffallen, allein den ersten Christen lag die Feier des Geburtstages zu diesem irdischen Leben ganz fern, viel wichtiger schien ihnen der Todestag, den sie als den Geburtstag zum höhern Leben einer noch seligeren Gemeinschaft mit dem Lebensfürsten ansahen. Auf diese den Christen der ersten Jahrhunderte ganz eigenthümliche Anschauungsweise gründet sich Beides, sowohl die schon sehr frühe vorkommende Feier der Todestage ausgezeichneter Märtyrer, wie auch die Nichtfeier des Geburtstages des Erlösers.«

I trykt udgave: Bind 20 side 49 linje 8

◄ Liscos Kirkenjahr 1ste D. p. 9. § 17 og 18 : se de tre foregående kommentarer.

I trykt udgave: Bind 20 side 49 linje 9

◄ udtrykt det i afsluttende Efterskrift ... orthodoxe Sentimentalitet : hentyder til Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift, »Slutning«, 2. del, 2. afsnit, kap. 5, i SKS 7, 533-551.

I trykt udgave: Bind 20 side 49 linje 11

◄ Memento : lat. mindelse, påmindelse.

I trykt udgave: Bind 20 side 49 linje 24

◄ Jux : af ty. 'spøg'; ofte i betydningen 'dårlig'.

I trykt udgave: Bind 20 side 49 linje 26

◄ jeg opgav at være Forfatter : 15,3.

I trykt udgave: Bind 20 side 50 linje 2

◄ ved Livets lumpne Forhold : sigter til Corsaren ( 15,14).

I trykt udgave: Bind 20 side 50 linje 8

◄ Dandseboder: egl. dansegulv, især spøgefuldt el. foragteligt om lokale, hvor der afholdes offentlig dans, dansebule.

I trykt udgave: Bind 20 side 50 linje 17

◄ petrificerede : forstenede.

I trykt udgave: Bind 20 side 50 linje 18

◄ Copiist : afskriver; efterligner.

I trykt udgave: Bind 20 side 50 linje 19

◄ Fürst Wladimir und dessen Tafelrunde ... hos Brockhaus 1819 : Fürst Wladimir und dessen Tafelrunde. Alt-Russische Heldenlieder,📌Leipzig 1819, ktl. 1499 (forkortet Fürst Wladimir). Bogen indeholder tolv små helteberetninger på vers om kristendommens indførelse i 📌Rusland. – Brockhaus: ty. forlag grundlagt af 👤A.F. Brockhaus (1772-1823), i 1805 i 📌Amsterdam og fra 1810 i 📌Altenburg, 📌Tyskland.

I trykt udgave: Bind 20 side 50 linje 23

◄ No 4 Dobrüna p. 49 : Fürst Wladimir, 4. sang, s. 49-58. Sangen fortæller om fyrst 👤Wladimirs morbror 👤Dobrünas forelskelse i fyrstens datter, enken 👤Marina. Da han forgæves kalder hende hen til vinduet, fortørnes han over to kurrende turtelduer og skyder en pil efter dem. Da han i arrigskab glider i skudøjeblikket, rammer pilen ind af Marinas vindue, hvorved hun bliver så vred, at hun ved hjælp af sin trolddomskunst forvandler Dobrüna til en tyr. Forvandlingen af Dobrüna vækker kærligheden i Marina, så hun nu om natten forvandlet til en ravn flyver ud og sætter sig på ryggen af tyren og taler kærlige ord, men i smerte, fordi hun ikke kan gøre tyren til menneske igen. Hun bekender sin fortvivlelse for en præst; han taler trøst og visdom til hende og byder hende at fornægte sit »Satanswerke« og i stedet vende sig til den lidende frelser. Herefter forvandler tyren sig igen til menneske, og Dobrüna og Marina mødes, »Dir zu liebe, mir zum Heile«, siger Marina, hvorefter der holdes bryllup i tre dage i 📌Kiev.

I trykt udgave: Bind 20 side 50 linje 24

◄ No 8 Swetlana og Mstislaw p 91 : Fürst Wladimir, 8. sang, »Swetlana und 👤Mstislaw«, s. 91-101. Swetlana er en ung, skøn pige ved fyrst 👤Wladimirs hof i 📌Kiev. Hun elsker fyrstens søn Mstislaw, men deres forhold forhindres af Wladimir, der selv er forelsket i pigen og derfor jager sin søn bort fra hoffet. Swetlana og Mstislaw flygter derefter sammen, men møder om natten en ridder klædt i sort, der udfordrer Mstislaw til tvekamp om pigen. Da den sortklædte ridder er overvundet, viser det sig at være Wladimir selv, som derefter angrer og beder de to unge elskende rejse med tilbage til Kiev, hvor der bliver holdt stort bryllup.

I trykt udgave: Bind 20 side 50 linje 25

◄ Motto: Tief ist die Fluth ... reich an That! : bogens motto. SK udelader komma efter »Dnieperfluß«.

I trykt udgave: Bind 20 side 50 linje 27

◄ Heterodoxt : afvigende fra den herskende (lutherske) troslære.

I trykt udgave: Bind 20 side 51 linje 1

◄ orthodoxt : (luthersk) rettroende.

I trykt udgave: Bind 20 side 51 linje 2

◄ in abstracto : lat. i almindelighed, abstrakt.

I trykt udgave: Bind 20 side 51 linje 17

◄ støde an som eengang ved Forlovelsen : jf. fx SKs brev, dateret 18. nov. 1841, fra 📌Berlin til pastor 👤P.J. Spang, hvori han skriver: »Dersom der ikke havde været andre Ting, der havde bestemt mig, saa var jeg ikke reist, jeg er ikke vant til at gaae afveien for et Opløb. I fjorten Dage fristede jeg Byen paa alle Maader; ikke en Sjæl vovede at sige mig endog det fjerneste Ord. Jeg gik bort og Konversationens Sluser aabnede sig, og endnu drypper det vel fra Tagene.« B&A bd. 1, s. 76.

I trykt udgave: Bind 20 side 51 linje 23

◄ Biskop Mynster : 17,32.

I trykt udgave: Bind 20 side 52 linje 5

◄ Choristerne : betegnelse for medlemmerne af et kor, se følgende kommentar.

I trykt udgave: Bind 20 side 52 linje 25

◄ Chorus : af lat., kor. I det antikke drama spillede koret en væsentlig rolle og kunne især i de ældre gr. tragedier og komedier være i dialog med el. kommentere dramaets personer; i det moderne drama, i opera og skuespil repræsenterer koret hyppigt 'den offentlige mening' og bliver således 'folkets stemme'.

I trykt udgave: Bind 20 side 52 linje 28

◄ Romeren tog ham af Jord (homo) : sigter til den antikke etymologiske forklaring af det lat. ord for menneske, 'homo', som afledt af humus (lat. jord), der første gang blev fremført af 👤Quintilian i 1. bog, kap. 6, 34, i Institutio oratoria (Talerens uddannelse). Jf. Imann. Joh. Gerhard Schellers ausführliches und möglichst vollständiges lateinisch-deutsches Lexicon oder Wörterbuch bd. 1-5, 3. udvidede udg., 📌Leipzig 1804 [1783-84], ktl. 1016-1020; bd. 2, sp. 4491. Se også 2. bog, kap. 56, 140, i 👤Cicero De natura deorum (Om gudernes væsen), hvor det om de gaver, guderne har tildelt menneskene, siges, at de har »hævet dem op fra jorden, således at de går omkring, høje og oprejste, for at de skulle kunne skue op mod himlen og således erkende guderne. Menneskene er nemlig rundne af jorden ikke som dens beboere og indbyggere, men som en art tilskuere til de overjordiske og himmelske ting« (Ciceros filosofiske skrifter, udg. af 👤Franz Blatt, 👤Thure Hastrup og 👤Per Krarup, bd. 1-5, 📌Kbh. 1969-75; bd. 3, 1970, overs. af F. Blatt, s. 209).

I trykt udgave: Bind 20 side 53 linje 2

◄ Grækeren reiste ham op (ανϑϱωπος) : sigter formentlig til den antikke etymologiske forklaring af det gr. ord for menneske, ἄνϑϱωπος (ánthrōpos), som »den, der skuer opad«, der i så fald skulle komme af ἄνω ἀϑϱεῖν (ánō athreîn, at skue opad) el. af ἀναϑϱεῖν ἃ ὄπωπε (anathreîn ha ópōpe, nærmere betragte, hvad han ser), og som tillægges 👤Platon. Jf. 👤P. Arnesens Græsk-Dansk Ordbog, 📌Kbh. 1830, ktl. 993, s. 101. Se Platons dialog Kratylos, 399c, hvor 👤Sokrates ( 13,15) siger: »dette Ord anthrōpos betyder, at medens alle andre levende Væsner hverken nærmere undersøger eller beregner eller betragter det, de ser, saa betragter (anathrei) og beregner Mennesket alt, hvad det ser (opōpe). Derfor var det med Rette, Mennesket alene af alle levende Væsner fik Navnet anthrōpos, d.v.s. den, der opfatter, hvad han ser (anathrōn ha opōpe)« (Platons Skrifter ( 13,15) bd. 3, s. 31).

I trykt udgave: Bind 20 side 53 linje 2

◄ Justitsraader : 29,9.

I trykt udgave: Bind 20 side 53 linje 12

◄ træde af : træde tilbage (her fra livet), trække sig tilbage til et bestemt sted.

I trykt udgave: Bind 20 side 53 linje 14

◄ Mærkværdighed : noget, der er værd at bemærke, noget bemærkelsesværdigt.

I trykt udgave: Bind 20 side 53 linje 23

◄ den Dedication: »Hiin Enkelte« i Leiligheds-Talen : sigter til dedikationen »'Hiin Enkelte' helliges dette lille Skrift«, som er trykt på bagsiden af deltitelbladet til »En Leiligheds-Tale«, første afdeling, s. 4, af Opbyggelige Taler i forskjellig Aand, 📌Kbh. 1847 (jf. SV2 8, s. 132). 86,27.

I trykt udgave: Bind 20 side 54 linje 9

◄ følgende Skrivelse : jf. »No. 1. Til Dedicationen 'Hiin Enkelte'«, dateret 1846, i bilaget, »'Den Enkelte'. Tvende 'Noter' betræffende min Forfatter-Virksomhed«, til Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed, posthumt udg. af 👤P.C. Kierkegaard, 📌Kbh. 1859, s. 89-98 (jf. SV2 13, 633-641). I en note hertil skriver SK: »Dette, som dog nu er overarbeidet og betydeligt forøget, var skrevet til og var bestemt til at skulle ledsage den Dedication til 'hiin Enkelte', som findes i 'opbyggelige Taler i forskjellig Aand'. Kjøbenhavn 1847 Foraar«, s. 89 (jf. SV2 13, s. 633). 86,27.

I trykt udgave: Bind 20 side 54 linje 12

◄ Beleiligheden: belejlig tid, velegnet lejlighed, passende anledning.

I trykt udgave: Bind 20 side 54 linje 22

◄ bedaaret : vildledt, bedraget, narret.

I trykt udgave: Bind 20 side 54 linje 28

◄ fryse i Kirken : På SKs tid var kirkerne ikke el. kun sparsomt opvarmet om vinteren.

I trykt udgave: Bind 20 side 55 linje 18

◄ tænkt mig ved en Grav (...) holde Liigtale : Skønt der if. kap. 9, »Om Liig og Begravelse«, i Dannemarks og Norges Kirke-Ritual, 📌Kbh. 1762 [1685] (forkortet Kirke-Ritualet), ikke blev holdt nogen tale ved graven, var det på SKs tid blevet skik og brug, at sådanne gavtaler el. ligtaler blev holdt ude på kirkegården. Jf. kancelliskrivelse af 31. marts 1829, hvor det fastslås, at »der intet kan være imod, at Tale holdes enten i Liighuset eller paa Kirkegaarden«. If. lovgivningen havde teologiske kandidater med sognepræstens tilladelse lov til at holde gravtaler, jf. kancelliskrivelse af 21. juni 1817. Se Samling af Forordninger, Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve, som vedkommer Geistligheden, udg. af 👤J.L.A. Kolderup-Rosenvinge, bd. 1-3, 📌Kbh. 1838-40; bd. 1, s. 366 og s. 357.

I trykt udgave: Bind 20 side 55 linje 19

◄ trods Nogen : så godt som el. frem for nogen anden.

I trykt udgave: Bind 20 side 55 linje 28

◄ cfr Hoslagte : jf. NB:215.

I trykt udgave: Bind 20 side 56m linje 1

◄ Hs Excellence : titulatur, som tilkom personer med rang i 1. klasse.

I trykt udgave: Bind 20 side 57 linje 2

◄ Commerce : fr. samkvem; kommers, sjov.

I trykt udgave: Bind 20 side 57 linje 6

◄ Forsynet forsørger En : jf. fx kap. 2, »Om Guds Gjerninger«, afsnit 2, »Hvad Skrivten lærer om Guds Forsyn og de skabte Tings Opholdelse«, § 2a: »Gud sørger for alle sine Skabninger, de mindste med de største, og skaffer dem alle det fornødne til deres Ophold, samt vogter og beskiermer dem«, i Lærebog i den Evangelisk-christelige Religion indrettet til Brug i de danske Skoler (af 👤N.E. Balle og 👤C.B. Bastholm, oftest omtalt som Balles Lærebog), 📌Kbh. 1791 (jf. ktl. 183, en udgave fra 1824).

I trykt udgave: Bind 20 side 57 linje 22

◄ Det hele Spørgsmaal om Guds Almagts ... Forhold til det Onde : hentyder til 'theodicéproblemet', dvs. spørgsmålet om, hvordan man kan forsvare, at Gud, hvis han er almægtig, ikke griber ind over for det onde, der strider mod godhed og kærlighed. Jf. især den ty. filosof 👤G.W. Leibniz' forsøg på at besvare dette spørgsmål i Theodicee, das ist, Versuch von der Güte Gottes, Freyheit des Menschen, und vom Ursprunge des Bösen, udg. af 👤J.C. Gottscheden, 5. udg., 📌Hannover og 📌Leipzig 1763 [1720], ktl. 619 (forkortet Theodiceen). Leibnitz's berømte bidrag er i vidt omfang et svar til den fr. filosof og forfatter 👤Pierre Bayle, der havde udfordret den traditionelle opfattelse, som går tilbage til 👤Augustin, at det onde var en mangel ved skaberværket. For Bayle var dette i strid med fornuften, og han søgte i stedet at forklare eksistensen af det onde ved siden af det gode ud fra hhv. en ond og en god universel magt. Dette synspunkt fremførte han primært i artiklen om »Manichäer« i Historisches und Critisches Wörterbuch nach der neuesten Auflage von 1740 ins Deutsche übersetzt; mit des berühmten Freyherrn von Leibnitz, und Herrn Maturin Veissiere la Croze, auch verschiedenen andern Anmerkungen, sonderlich den anstößigen Stellen versehen, overs. og udg. af J.C. Gottscheden, bd. 1-4, Leipzig 1741-44, ktl. 1961-1964; bd. 3, s. 304-311.

I trykt udgave: Bind 20 side 57 linje 27

◄ den Distinktion at Gud bevirker det Gode og blot tillader det Onde : refererer til Leibnitz' svar, som netop skelner mellem, at Gud skaber det gode og tillader det onde, idet Gud ud af flere mulige verdener har valgt den bedste, jf. Theodiceen, 1. del, § 7-10, s. 105-112; især s. 107: »Diese höchste Weisheit, die mit einer gleichfalls unendlichen Gütigkeit verbunden ist, hat nichts anders, als das Beste erwählen können. Denn gleichwie ein kleiner Uebel eine Art eines Guten ist: so ist auch ein geringeres Gut etwas Böses, wenn es einem größern Gute in Wege stand. Es würde in den Werken Gottes etwas zu tadeln seyn, wenn ein Mittel vorhanden gewesen wäre, sie besser zu machen.«

I trykt udgave: Bind 20 side 57 linje 28

◄ saa svært paa: kraftigt, tungt, hårdt.

I trykt udgave: Bind 20 side 58 linje 20

◄ forstod Socrates ... at Magtens Kunst netop er at gjøre fri : sigter til 👤Sokrates' ( 13,15) majeutik ( 24,30) og især til sofisternes opfattelse af retorikken som et magtens og overtalelsens redskab, hvilket Sokrates ironisk tilbageviser i 👤Platons dialog Gorgias, 447a - 527e (Platons Skrifter ( 13,15) bd. 2, s. 117-217).

I trykt udgave: Bind 20 side 58 linje 23

◄ materia : lat. stof.

I trykt udgave: Bind 20 side 58 linje 29

◄ Skabelsen af Intet : Siden det 2. årh. har det været en stadig mere udbredt kristen opfattelse af skabelsesberetningen i ►1 Mos 1, at Gud skabte alt af intet. Jf. i øvrigt ►2 Makk 7,28: »Jeg beder dig, mit Barn! at naar du seer op til Himmelen og Jorden, og seer alle de Ting, som ere udi dem, at du skal vide, at Gud haver giort dem af intet, og at den menneskelige Slægt blev saaledes til« (GT-1740).

I trykt udgave: Bind 20 side 58 linje 29

◄ ponerer : sætter.

I trykt udgave: Bind 20 side 59 linje 36

◄ Physiologien : Fysiologien var en blomstrende videnskab i det 19. årh. Fremtrædende fysiologer som 👤Johannes P. Müller, 👤Carl F.W. Ludwig, 👤Justus v. Liebig og 👤Claude Bernard bidrog til et nyt billede af organismen ved at forbinde naturfilosofiske spekulationer med en eksperimentel metode, der i stigende grad inddrog fysiske og kemiske resultater. I indledningen til sin Haandbog i Physiologien, bd. 1-2, 📌Kbh. 1834-41; bd. 1, 1834-36, skriver prof. i fysiologi 👤D.F. Eschricht, s. I-II: »Physiologien er Læren om Eiendommelighederne for de levende Legemer i Almindelighed og det levende menneskelige Legeme i Særdeleshed. (...) Physiologien grunder sine Sætninger: a) paa Iagttagelser af de levende Legemer, især det menneskelige, saavel i den sunde Tilstand (f. Ex. ved Læren om Søvnen, Secretionerne, Aldersperioderne) som og i den syge. (...) b) paa anatomiske og chemiske Undersøgelser af Dyrenes og Planternes Dele, som i Almindelighed først kunne finde Sted efter Døden. Anatomien er Physiologiens fornemste Grundpille.«

I trykt udgave: Bind 20 side 59 linje 38

◄ Oscillationer : svingninger, især regelmæssige svingninger.

I trykt udgave: Bind 20 side 60 linje 2

◄ principiis obsta : lat. 'kæmp straks mod ondets rod'. Udtrykket hidører fra den rom. digter 👤Ovids Remedia amoris (Midler mod elskov), v. 91.

I trykt udgave: Bind 20 side 60 linje 5

◄ den centrifugale og centripetale Nervecirculation : dvs. bevægelsen fra nervecellerne i hjernen og rygmarven ud i nervetrådene og den modsatrettede fra nervetrådene til nervecellerne, i dag betegnet som de sensoriske og motoriske nervebaner.

I trykt udgave: Bind 20 side 60 linje 7

◄ Blodets Strømning : kredsløbet.

I trykt udgave: Bind 20 side 60 linje 8

◄ ved Hjælp af Kniven at kunne forklare Alt : dvs. ved hjælp af anatomien ( 59,38).

I trykt udgave: Bind 20 side 60 linje 28

◄ ved Hjælp af Mikroskopen : Mikroskopet undergik i løbet af 1830'er og -40'erne en række forbedringer og blev anset for at være et af tidens største, tekniske fremskridt. 👤D.F. Eschricht skriver således i forordet til bd. 2, 1837-41, af sin Haandbog i Physiologien ( 59,38), s. III-IV: »Physiologien har i de sidste 5-6 Aar gjennemgaaet en ny og vigtig Epoche. (...) Mikroskopet, det Instrument, hvorved et saa uventet Udbytte havde kunnet vindes, benyttedes langt almindeligere og forbedredes væsentligen. Opdagelser om Organernes inderste Bygning fulgte i kort Tid paa hverandre, og snart fik Histiologien et ganske nyt Udseende. (...) Disse Opdagelser maae ansees for saa store, at skjøndt Videnskaben samtidigen berigedes med mange andre saare vigtige – saasom Kulsyrens Tilstedeværelse i det venøse Blod, Mavesaftens Virkemaade, Mechanismen ved Menneskets Gang o.s.v. – saa vil denne hele Periode dog vistnok fortrinsviis blive antegnet i Physiologiens Historie som de mikroskopiske Opdagelsers Periode.«

I trykt udgave: Bind 20 side 60 linje 29

◄ Ganglie Systemet : Nerveceller samles almindeligvis i grupper, såkaldte ganglier, der er indbyrdes forbundet med nervetråde; disse vekselvirker med hinanden og danner derved det system, man kalder nervesystemet.

I trykt udgave: Bind 20 side 61 linje 17

◄ quasi : lat. egl. 'ligesom', pseudo.

I trykt udgave: Bind 20 side 61 linje 19

◄ heterogen : forskelligartet, uensartet.

I trykt udgave: Bind 20 side 62m linje 3

◄ luk Din Dør og beed til Gud : hentyder til ►Matt 6,6, hvor Jesus siger: »når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.«

I trykt udgave: Bind 20 side 62 linje 33

◄ en ung Pige ... tilbedende for mine Fødder : sigter formentlig til SKs tidligere forlovede, 👤Regine Olsen ( 27,12). Jf. JJ:107, i SKS 18, 174f. Jf. også Not15:4, i SKS 19, 434.

I trykt udgave: Bind 20 side 62 linje 35

◄ igaar da jeg heisede Flaget ... saa jeg veed Kl. er 12 : spiller på, at astronomerne på observatoriet i 📌Rundetaarn to gange om ugen hejste et signal (formentlig et flag) kl. 12 middag, for at byens kirkeure kunne blive stillet korrekt i forhold til observatoriets ur. Kirkerne og rådhuset betalte herfor en skat af 5 rigsdaler om året.

I trykt udgave: Bind 20 side 63 linje 7

◄ skulde Den som plantede Øret ikke høre : jf. ►Sl 94,9: »Mon den, som plantede Øret, skulde ikke høre? eller den, som dannede Øiet, skulde han ikke see?« (GT-1740).

I trykt udgave: Bind 20 side 63 linje 15

◄ den teleologiske Betragtning ... Guds Ideen : hentyder til det teleologiske gudsbevis, dvs. det bevis for Guds eksistens, hvor der argumenteres ud fra naturprocessernes tilsyneladende planmæssige orden og formålsrettethed til eksistensen af en gud, der har indrettet verden således.

I trykt udgave: Bind 20 side 63 linje 17

◄ un sot trouve toujours un autre sot qui l'admire : fr. »en tåbe finder altid en endnu større tåbe, der beundrer ham«. Ordret citat fra 👤F.C. Eilschov Philosophiske Breve Over adskillige nyttige vigtige Ting, 📌Kbh. 1748, ktl. 475, s. 126, note y. Jf. teksten samme side, hvor Eilschov benytter det oversatte citat som karakteristik af fritænkere, der med fabler og løs viden benægter forsynet: »En Nar en større for sig finder, / Som med sit Narrerie han lættelig forblinder (y).« Versene skyldes den fr. digter og kritiker 👤Nicolas Boileau-Despréaux L'art poétique (1674), 1. sang, v. 232.

I trykt udgave: Bind 20 side 63 linje 25

◄ Mikroskopet : 60,29.

I trykt udgave: Bind 20 side 63 linje 28

◄ Mikroskopets Opdagelse : Det første mikroskop blev fremstillet o. 1590 af tre nederlandske brilleslibere, 👤Hans og 👤Zacharias Janssen og 👤Hans Lipperskey.

I trykt udgave: Bind 20 side 60 linje 29

◄ Bogtrykkerkunsten (...) Opfindelse : Opfindelsen af bogtrykker- el. bogtrykkunsten, der først og fremmest omfatter støbningen af løse typer, fandt sted o. 1450 og tillægges normalt den ty. mekaniker og metalarbejder 👤Johann Guttenberg (d. 1468).

I trykt udgave: Bind 20 side 64 linje 1

◄ Luthers lille Cathecismus : Dr. Martin Luthers lille Katekismus udkom første gang på ty. i 1529 og blev overs. til da. umiddelbart efter reformationens indførelse i 1536; 👤J.P. Mynster besørgede en ny autoriseret oversættelse i 1814. SK havde en udgave fra 1849 (ktl. 189). Luthers lille Katekismus hører til de lutherske kirkers bekendelsesskrifter.

I trykt udgave: Bind 20 side 64 linje 13

◄ den socratiske Uvidenhed : jf. fx 👤Platons dialog Theaitetos, 149d - 150c, hvor 👤Sokrates ( 13,15) siger: »Og det er gaaet mig paa samme Maade som Jordemødrene: selv er jeg ufrugtbar paa Visdom, og naar Folk bebrejder mig, som saa mange gør det, at jeg altid udspørger andre, men aldrig selv giver Svar paa noget, fordi jeg ingen Visdom besidder, saa har Vedkommende fuldstændig Ret. Og Grunden dertil er den, at det er paalagt mig af Guden at forløse andre, men selv at føde har han nægtet mig. Saadan gaar det altsaa til, at jeg selv ikke er egentlig viis, ej heller kan jeg pege paa nogen ny Tanke, jeg har sat i Verden som mit Sjæls Afkom« (Platons Skrifter ( 13,15) bd. 6, s. 104f.). Jf. også Sokrates' Forsvarstale, 21d, hvor han erklærer: Jeg har »det lille Forspring i Visdom, at jeg ikke bilder mig ind at besidde en Visdom, som jeg i Virkeligheden ikke har« (Platons Skrifter bd. 1, s. 270).

I trykt udgave: Bind 20 side 64 linje 18

◄ Goethe ... Differents-Viden : sigter til 👤Goethes ( 28,34) naturvidenskabelige undersøgelser, der optog ham specielt i tiden efter opgivelsen af den individualisme, som romanen Den unge Werthers Lidelser er udtryk for. Hans studier i geologi, botanik, zoologi og farvelære byggede på en forestilling om en organisk sammenhæng af menneskets vækst og udfoldelse; sml. optegnelsen notesbog 3:6, 1836, i SKS 19, 103 og 105, hvor SK excerperer Goethes samtidige biograf 👤Daniel Falks Goethe aus nähern persönlichen Umgange dargestellt. Ein nachgelassenes Werk von Johannes Falk, 📌Leipzig 1832.

I trykt udgave: Bind 20 side 64 linje 22

◄ Physiologien : 59,38.

I trykt udgave: Bind 20 side 64 linje 32

◄ det Bevidstløse er det første og saa det Bevidste : sigter til 👤Carus' Psyche ( 12,1), hvor det programmatisk hedder i indledningen, s. 1: »Wäre es eine absolute Unmöglichkeit, im Bewußten das Unbewußte zu finden, so müßte der Mensch verzweifeln zum Erkennen seiner Seele, d. h. zur eigentlichen Selbsterkenntniß zu gelangen. Ist diese Unmöglichkeit nur eine scheinbare, so ist es die erste Aufgabe der Wissenschaft von der Seele, darzulegen, auf welche Weise der Geist des Menschen in diese Tiefen hinabzusteigen vermöge.«

I trykt udgave: Bind 20 side 64 linje 32

◄ en dannet Personlighed, Skikkelsen, Holdningen o: s: v: : sigter til 👤Carus' Psyche ( 12,1), hvor det om sjælens fysiologiske manifestationer, dens evne til at udpræge sig legemligt, bl.a. hedder, s. 350-353: »Wie daher schon insgemein mit dem Ausdrucke eines denkenden Gesichts, einer gedankenvollen Stirn, eine gewisse eigenthümliche Modification des Organismus angedeutet wird, welche symbolisch die geheimen Vorgänge des Geistes offenbar macht, so kann es dem schärfer gehenden Beobachter bald klar werden, mit welcher Macht das höhere Licht der Seele auch in die niederen dunkeln Regionen des Lebens scheint. Darum verbreitet sich eines Theils über das ganze Aeußere eines geistig höher entwickelten Menschen, ein gewisser feiner Schimmer und Hauch eines edlern Daseins, welcher der Form und Bewegung seines Körpers einen Charakter aufdrückt (...). Noch entschiedener und noch deutlicher als auf die Gestaltungs-Vorgänge des unbewußten Lebens wirkt die Erkenntniß auf die in Gefühle und Bewegungen ausgehenden Lebenserscheinungen des Unbewußten. (...) Mann könnte fast sagen, die Erkenntniß verhalte sich zu diesen Vorgängen wie der Mensch zu den Thieren.«

I trykt udgave: Bind 20 side 64 linje 36

◄ das Innere ist das Aussere, das Aussere das Innere : 👤G.W.F. Hegel ( 44,16) behandler dialektikken mellem 'das Innere' (væsenet) og 'das Außere' (fænomenet) og bestemmer virkelighed som identiteten mellem det indre og det ydre i Wissenschaft der Logik, udg. af 👤L. v. Henning, bd. 1-3, 📌Berlin 1833-34 [1812-16], ktl. 552-554; bd. 2, 1833 [1813], i Hegel's Werke ( 44,25) bd. 4, s. 177-183 (Jub. bd. 4, s. 655-661). Mere kortfattet er behandlingen i Encyclopädie der philosophischen Wissenschaften im Grundrisse, udg. af L. v. Henning, bd. 1-3, Berlin 1840-45 [1817], ktl. 561-563; bd. 1, Die Logik, i Hegel's Werke bd. 6, s. 275-281 (Jub. bd. 8, s. 313-319). I sammenhæng med fysiologien diskuterer Hegel forholdet mellem 'das Innere' og 'das Außere' i Phänomenologie des Geistes, udg. af 👤J. Schulze, Berlin 1832 [1807], ktl. 550, i Hegel's Werke bd. 2, s. 200-215 (Jub. bd. 2, s. 208-223). Inden for den da. hegelianisme blev dialektikken mellem 'det indre' og 'det ydre' kortfattet beskrevet af 👤J.L. Heiberg i Ledetraad ved Forelæsningerne over Philosophiens Philosophie eller den speculative Logik ved den kongelige militaire Høiskole, 📌Kbh. 1831-32, II C, § 112-115, s. 68-71; i § 115, anmærkning 2, hedder det om væsenet bestemt som det indre: »Men ogsaa her gjælder det, at det saaledes bestemte Væsen er Phænomen, thi hvad der bestemmes som det Indre, er just i denne Bestemmelse bestemt som det Ydre, thi hver for sig er Totalitet; eller: det Indre, seet fra Standpunctet af det Ydre, er selv Ydre for dette, og i Modsætning hertil bliver det Ydre ligeledes Indre, paa samme Maade som Delene ere det Hele, og det Hele Delene. Hvad der endvidere bestemmes blot som Indre, er paa denne exclusive Maade bestemt blot som Ydre, og omvendt«. Jf. endvidere 👤A.P. Adlers Populaire Foredrag over Hegels objective Logik ( 42,1), § 27, s. 158-160; Adler skriver bl.a.: »Sandheden ligger i, at det Indre og det Ydre ere i hinanden. Dermed ere begge virkelige; de have selv deres Modsatte i sig. Naar det Indre og det Ydre betinge hinanden som uadskillelige, og adskilte gaae over i hinanden og have deres Andet i sig, saa er deres Resultat netop det, at de ere i hinanden. Relativiteten har da naaet sin høieste Potens, og er dermed tillige ophævet; den er fuldkommen og dermed tillige fuldkommet og udfyldt. Vi faae een umiddelbar Eenhed og Identitet af det Indre og Ydre, Umiddelbarhed og Mediation, Tanke og Væren. Begge ere og de Tvende ere dog kun Eet,« s. 159.

I trykt udgave: Bind 20 side 64 linje 38

◄ Paulus taler ikke om ... tiltager i Herlighed : sigter til ►2 Kor 4,13.16-17, hvor 👤Paulus skriver: »Men efterdi vi have den samme Troens Aand, saasom skrevet er: jeg haver troet, derfor haver jeg talet; saa troe vi og [også], derfor tale vi og (...). Derfor blive vi ikke trætte, men hvis endog vort udvortes Menneske fordærves, fornyes dog det indvortes Dag fra Dag. Thi vor Trængsel, som er stakket og let, skaffer os en over al Maade stor, evig Vægt af Herlighed« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 20 side 64 linje 39

◄ Den materialistiske Physiologie : sigter formentlig til den polemik, som 👤Carus i indledningen (s. 1-11) til Psyche ( 12,1) retter mod tidligere tiders rigide adskillelse af sjæl og legeme.

I trykt udgave: Bind 20 side 65 linje 1

◄ Aanden som levendegjør : spiller på ►Joh 6,63, hvor Jesus siger: »Det er Aanden, som levendegjør, Kiødet gavner intet« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 20 side 65 linje 2

◄ den moderne mere aandfulde Physiologie : den fysiologiske retning, som 👤Carus ( 12,1) repræsenterer.

I trykt udgave: Bind 20 side 65 linje 2

◄ Den indrømmer selv, at den ikke kan forklare Underet : sigter formentlig til Psyche ( 12,1), i hvis indledning (s. 1-11) 👤Carus kredser om forholdet mellem forklarligt og uforklarligt, et tema, der tages op andre steder i værket. Fx hedder det om den synlige, skabte verden, at den er et »unergründliche Wunder« (s. 96); tilsvarende beskrives forholdet mellem det bevidste og det ubevidste med et billede hentet fra 1 Mos: »Das Bewußtsein tritt auf wie es in der Genesis heißt: 'und es ward Licht!' Wie das Licht ward, auf welche Weise aus der absoluten Dunkelheit Licht wurde? ist eben so wenig zu sagen, als wie aus dem absoluten Unbewußtsein ein Bewußtsein hervorgeht« (s. 97).

I trykt udgave: Bind 20 side 65 linje 3

◄ Volumina : egl. bogruller, sammenrullede pakker; skrifter, bind.

I trykt udgave: Bind 20 side 65 linje 5

◄ Saa siger den sophistiske Physiologie, det er et Under : 65,3.

I trykt udgave: Bind 20 side 65 linje 8

◄ almählig : sigter til 👤Carus' Psyche ( 12,1), hvor det hedder s. 96f.: »Der Akt durch welchen in der Idee, in dem was uranfänglich unbewußt, oder was dasselbe für uns ist, im allgemeinen göttlichen Bewußtsein seiend und waltend existirt, das Bewußtsein sich erschließt, das Bewußtsein vermöge dessen die Idee, von dem Moment des Bewußtwerden an, nicht mehr bloß ein Göttliches ist, sondern auch als ein Göttliches sich empfindet, und die Möglichkeit erhalten hat, allmählig immer klarer von der Welt, von sich und von Gott zu wissen, dieser Akt wird für uns immer ein durchaus nicht weiter erklärlicher, ein nur anzuerkennender, in seinen Bedingungen und Folgen zu erörternder, aber durchaus nicht in seinem letzten Grunde nachweisbarer bleiben.«

I trykt udgave: Bind 20 side 65 linje 17

◄ Vidunderet : dvs. inkarnationens under.

I trykt udgave: Bind 20 side 65 linje 20

◄ Trepaneringens Historie : SK synes at sigte til et faktisk foreliggende arbejde, men et sådant har ikke kunnet identificeres.

I trykt udgave: Bind 20 side 65 linje 25

◄ »Almählige« : 65,17.

I trykt udgave: Bind 20 side 65 linje 28

◄ Verdens 6000 Aar : Bl.a. med udgangspunkt i forskellige steder i GT har man siden den kristne oldtid og til midten af det 19. årh. ment, at verden var skabt o. 4000 år f.Kr. Dette blev fx hævdet af den irsk-anglikanske ærkebiskop 👤James Ussher, der i Annales Veteris Testamenti (1659) nåede frem til, at verden blev skabt 4004 f.Kr. Endnu langt op i det 19. årh. blev disse og lignende beregninger af mange betragtet som autoritative.

I trykt udgave: Bind 20 side 65 linje 30

◄ Procreationen : avlingen, frembringelsen ved forplantning.

I trykt udgave: Bind 20 side 65 linje 31

◄ Approximeren : det at nærme sig el. komme nær til noget; tilnærmelse.

I trykt udgave: Bind 20 side 65 linje 34

◄ »Nøglen til Erkjendelsen ... det Ubevidste« (Carus) : da. gengivelse af citat fra 👤Carus' Psyche ( 12,1), s. 1: »Der Schlüssel zur Erkenntniß vom Wesen des bewußten Seelenlebens liegt in der Region des Unbewußtseins.« Jf. s. 98.

I trykt udgave: Bind 20 side 65 linje 38

◄ cfr Carus »Psyche« cfr p. 156 og 159 noteret i mit Exemplar : SKs eksemplar af Psyche ( 12,1) er ikke kendt. Hvilken modsigelse, han i sin tid har noteret, lader sig derfor ikke fastslå.

I trykt udgave: Bind 20 side 65m linje 2

◄ »das Gesetz des Geheimnisses« : citat fra 👤Carus' Psyche ( 12,1), s. 98: »Man sollte meinen, jeder Mensch, weil er in sich es erlebt und erfährt, aus einem früher durchaus Unbewußten ein Bewußtes zu werden, müsse von disem Vorgange an und für sich so viel schon von selbst wissen, daß es kaum irgend einer wissenschaftlichen Betrachtung dieser Entwicklung bedürfe. Dem ist aber nicht so: jenes seltsame Gesetz, von mir schon an mehrern Orten unter dem Namen: 'Gesetz des Geheimnisses' genannt und besprochen – bestimmt es, daß gerade manche der wichtigsten Vorgänge unsers Lebens in ein undurchdringliches Dunkel gehüllt bleiben.«

I trykt udgave: Bind 20 side 66 linje 2

◄ Saa udbreder Physiologien ... forskjelligt fra Plante-Riget og Dyreriget : »Das Pflanzenreich« behandler 👤Carus i sin Psyche ( 12,1) ret summarisk s. 112-114, mens han s. 114-149 udvikler sjælelige forformer i »das Thierreich«, idet han først skelner mellem »der Wasser- und der Luftthiere« (s. 120). Senere inddrages også »das Leben der höhern Thiere« (s. 128), hvor Carus udtyder de sjælelige ansatser og indkredser en latent åndelighed hos dyr som hesten, hunden og aben: »Bei dem Allen bleibt das Thier, auch das vollkommenste, im Geistigen ein Kind; es erreicht nie Das, was ich oben die geistige Pubertät nannte, geschweige denn daß irgend von geistiger Productivität sollte die Rede sein können. (...) Eben in wie fern nun dem Thiere die höhere Geistesentwicklung versagt ist und das Unbewußte in ihm mehr vorschlägt, kann es nun auch unmittelbar sehr Vieles, und kennt und schaut traumartig eine Menge von Verhältnissen und Beziehungen, welche dem erwachten höhern Bewußtsein des Menschen gerade so nicht mehr möglich sind« (s. 131-132).

I trykt udgave: Bind 20 side 66 linje 10

◄ Analogier, som dog ikke skal være Analogier : I sin Psyche ( 12,1) bevæger 👤Carus sig ofte rundt i grænseområder ml. dyr og menneske for at oplede ligheder og forskelle, jf. s. 138: »Ein Thier kann auch geistig ein Individuum sein, seine besondre Art haben die Außenwelt zu erkennen, sich selbst zu fühlen und gegen Aeußeres zu wirken; aber es kann nie Das werden, was wir eine Persönlichkeit, einen Charakter nennen. Hier liegt die Annäherung, und hier die ungeheure Scheidewand im Verhältniß zum Menschen. Darum erreicht auch nur die Gesammtheit aller Thiere den Begriff eines gewissen ideellen Organismus, einer gewissen Persönlichkeit – und das ist Das, was wir unter der Benennung der Thierheit zusammenfassen. Kein Einzelnes dieser Geschöpfe hingegen, nicht einmal die Gesammtheit aller Individuen einer Art oder einer Ordnung, kann zu dieser Art von Persönlichkeit sich erheben. Schon die Sprache würde es widersinnig finden, wenn von Pferdeheit, Hundeheit, Vogelheit die Rede sein sollte.«

I trykt udgave: Bind 20 side 66 linje 11

◄ dandset paa Roser : spiller på ordsproget 'Man kan ikke altid danse på roser', optegnet som nr. 2184 i 👤N.F.S. Grundtvigs Danske Ordsprog og Mundheld, 📌Kbh. 1845, ktl. 1549, s. 83.

I trykt udgave: Bind 20 side 66 linje 23

◄ Gud er Kjærlighed : jf. ►1 Joh 4,8.16.

I trykt udgave: Bind 20 side 66 linje 24

◄ at Sjæl og Legeme ... et In-einander : Udvekslingen eller interaktionen ml. det sjælelige og det legemlige er en af de fundamentale antagelser i Psyche ( 12,1), hvorfor 👤Carus hyppigt advarer mod den abstrakte adskillelse af sjæl og legeme: »Diese fälschlich sogennante Lehre von Seele und Leib, zwei Factoren, deren Aufeinanderwirken übringens so gar nicht zur Klarheit gebracht werden konnte, hat allein schon unsäglichen Irrthum in der Psychologie verbreitet, und sie kann nur erleuchtet, und eigentlich ganz beseitigt werden, wenn die Lehre von der Gliederung der verschiedenen Lebenssphären und Systeme des Menschen zu vollständiger Deutlichkeit gebracht wird; ich sage beseitigt, weil von dem, was wahrhaft Verhältniß von Leib und Seele, Urbild und Abbild, genannt werden kann, die Psychologie am wenigsten Notiz zu nehmen braucht. Der Psychologie nämlich geht nur das Leben an, das Leben in dem die Idee, die Seele sich bethätigt, darlebt; – in allem Lebendigen ist aber Idee und ätherische Substanz als ein actu überhaupt ewig untrennbares immer nur in ungetrennter Einheit zu erfassen. Trennen wir daher wirklich in Gedanken den Stoff, wie ihn 👤Aristoteles nennt, von der Form des Lebens, nehmen wir alle die chemischen Elemente, welche in ewiger Flucht durch die Form des organischen Lebens hindurchziehen, gesondert in Betrachtung, (...) was hat das an und für sich mit dem Leben, was mit den Vorgängen der Seele und des Geistes zu thun?« s. 31-32; jf. s. 41-42.

I trykt udgave: Bind 20 side 66 linje 34

◄ yngre Fichte ... spekulative Theologie p. 178 Lin 14 fra neden : sigter til I.H. Fichtes filosofiske hovedværk, Grundzüge zum Systeme der Philosophie, der falder i tre dele (bd. 1, 1833, bd. 2, 1836, og bd. 3, 1846, ktl. 502-503 og 509), her til tredje del, Die speculative Theologie oder allgemeine Religionslehre, 📌Heidelberg 1846, s. 178, linie 14 fra neden: »den christlichen Gottesbegriff, übrigens abgelöst von allen dogmatischen Beziehungen und Formen«. – yngre Fichte: 👤Immanuel Hermann Fichte (1796-1879), ty. filosof, søn af 👤J.G. Fichte ( 99m,1), derfor oftest omtalt som 'den yngre Fichte'; fra 1836 ekstraordinær og fra 1840 ordinær prof. i filosofi i 📌Bonn, 1842-63 prof. i 📌Tübingen. – nu udkomne: If. regning fra 👤C.A. Reitzel købte SK tredje del af Grundzüge zum Systeme der Philosophie den 17. nov. 1846.

I trykt udgave: Bind 20 side 67 linje 5

◄ Himmelbrev : dvs. et religiøst skrift, som antages at være faldet ned fra himlen el. være bragt til menneskene fra Gud gennem en engel. Sådanne breve, der kendes tilbage fra den tidlige middelalder og senere vandt stor udbredelse gennem folkebøgerne, indeholdt typisk forskellige formaninger og besværgelser samt lovede lykke til dem, som afskrev brevet og bevarede det hos sig.

I trykt udgave: Bind 20 side 67 linje 10

◄ Gud har talt alle Hovedhaar : jf. ►Matt 10,31.

I trykt udgave: Bind 20 side 67 linje 17

◄ den slette Uendelighed : 'Den slette uendelighed' er et fast udtryk fra 👤Hegels ( 44,16) filosofi. If. Hegels dialektiske forståelse af begreberne skal det endelige forstås i lyset af det uendelige, dvs. delen i lyset af den helhed, der udvikler sig. Denne forståelse er en spekulativ opfattelse af begreberne, fordi den forudsætter en forening af endeligt og uendeligt; men hvis bevidstheden blot bevæger sig fra én ting til den næste i en uendelig kæde uden at betragte uendelighed i modsætning til endelighed, kommer den således ikke videre. En sådan uendelighed kalder Hegel den 'slette' el. 'negative' uendelighed; 'slet' betyder her den endeløse fortsættelse af en endelighed, der ikke defineres af en bestemt modsætning og således ikke indgår i en dialektisk proces. Jf. fx Encyclopädie der philosophischen Wissenschaften ( 64,38) bd. 1, i Hegel's Werke ( 44,25) bd. 6, s. 184 (Jub. bd. 8, s. 222), og Wissenschaft der Logik ( 64,38) bd. 1, i Hegel's Werke bd. 3, s. 150-152 (Jub. bd. 4, s. 160-162). I da. sammenhæng defineres udtrykket især af 👤J.L. Heiberg i artiklen »Et Par Ord om det Uendelige«, i Kjøbenhavns flyvende Post, nr. 100, den 15. dec. 1828, s. 414; i hans Indlednings-Foredrag til det i November 1834 begyndte logiske Cursus paa den kongelige militaire Høiskole, 📌Kbh. 1835, s. 6 og s. 11; og i hans anmeldelse af 👤W.H. Rothes Læren om Treenighed og Forsoning, 📌Kbh. 1836, i Perseus, udg. af Heiberg, nr. 1 ( 46,32), s. 21-31.

I trykt udgave: Bind 20 side 67 linje 27

◄ Hvilken Opsigt vakte det ikke: at stetoscopere : Stetoskopien blev introduceret til 📌Danmark af 👤O.L. Bang ( 36,18), der i 1824 offentliggjorde afhandlingen »Nogle Bemærkninger om Percussionen og den middelbare Auscultation i Lungesygdomme« i Bibliothek for Læger, udg. af Directionen for det Classenske Litteratur-Selskab, bd. 4, 📌Kbh. 1824, s. 6-15. Bang kredser her om vanskelighederne ved at diagnosticere forskellige lungesygdomme korrekt og betids. Opgaven har siden antikken været »at skjælne hos den Levende, hvad den anatomiske Kniv opdagede hos den Døde« (s. 7), og efter et ophold i 📌Paris kan Bang præsentere det »saakaldte stethoscop« (s. 11), der er opfundet 1816 af den fr. læge 👤René Laennec, og som han detaljeret beskriver, og hvis funktion er følgende: Lægen »fatter Instrumentet som en Pen ved den tragtformige Ende og sætter det tæt til Brystet, saa at Lyden nødvendig maa gaae igjennem Canalen og ikke slippe ud ved Siderne; sit Øre holder han mod den anden Ende og lader den der skal undersøges dreie Ansigtet bort, for at intet skal afbryde den nødvendige Stilhed« (s. 11). I sygdomstilfælde lyder »Stemmen ikke klar og naturlig, men skjælvende og ligner en Geeds Brægen« (s. 12), mens den i mere graverende tilfælde snarere minder om »Lyden, der frembringes naar Gruus kastes i en Metalkop«, hvilket sidste Bang dog ikke selv har kunnet høre, dertil var hans øre endnu »for uøvet« (s. 13). Stetoskopien blev først for alvor udbredt i Danmark med 👤S.M. Triers Anviisning til at kjende Lunge- og Hjerte-Sygdomme ved Percussion og middelbar Ausculation, 📌Kbh. 1830, hvortil Bang skrev en fortale. Heri indskærper han især yngre længer vigtigheden af at gøre sig fortrolig med stetoskopet: »Vist er det, at man uden vedholdende Flid og spændt Opmærksomhed ikke vil bringe det synderligt vidt i Stethoskopien, og sikkert er dette, snarere end Tvivl om dens Nytte, Aarsag i, at den anvendes sjeldnere, end den burde« (s. VII).

I trykt udgave: Bind 20 side 67 linje 27

◄ enhver Barbeer gjør det : På SKs tid fungerede de barberer, som havde underkastet sig kirurgisk eksamen ved 📌Det kirurgiske Akademi ('amtsbarberer'), stadig som kirurger med ret til at behandle udvortes sygdomme, men barberernes beføjelser overgik efterhånden til universitetsuddannede læger, således at barberernes virke i sundhedsvæsenet reelt var stærkt begrænset og fortrinsvis bestod i åreladning og påsætning af igler.

I trykt udgave: Bind 20 side 67 linje 29

◄ lorgnetere : bekigge med en monokel el. en lille lommekikkert.

I trykt udgave: Bind 20 side 68 linje 7

◄ trods Nogen : så godt som nogen anden.

I trykt udgave: Bind 20 side 68 linje 14

◄ min Anders : 20,35.

I trykt udgave: Bind 20 side 68 linje 22

◄ approximerende : 65,34.

I trykt udgave: Bind 20 side 68 linje 30

◄ det ene Fornødne : spiller på Jesu ord om 👤Maria til søsteren 👤Martha: »Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende«, ►Luk 10,41-42.

I trykt udgave: Bind 20 side 69 linje 1

◄ hvad Luther siger ... ængstede Samvittigheds Kamp : jf. fx 👤Luthers forklaring over evangeliet til første søndag i advent, i En christelig Postille, sammendragen af Dr. Morten Luthers Kirke- og Huuspostiller, overs. af 👤Jørgen Thisted, 1.-2. del, 📌Kbh. 1828, ktl. 283 (forkortet En christelig Postille); 1. del, s. 15-30, især s. 18, s. 20f., og s. 27f. Se endvidere artiklen »Gewissen« i Geist aus Luther's Schriften oder Concordanz, udg. af 👤F.W. Lomler, 👤G.F. Lucius, 👤J. Rust, 👤L. Sackreuter og 👤E. Zimmermann, bd. 1-4, 📌Darmstadt 1828-31, ktl. 317-320; bd. 2, 1829, s. 327-346.

I trykt udgave: Bind 20 side 69 linje 2

◄ den ligegyldige og objektive Spekulations: dvs. den ligegyldige i modsætning til den lidenskabelige og den objektive i modsætning til den subjektive forståelse.

I trykt udgave: Bind 20 side 69 linje 16

◄ Luther, at han lærer ... dybt han ligger i Synd ... være sulten : jf. fx 👤Luthers forklaring over epistlen til første søndag i advent, i En christelig Postille, 2. del, s. 11-20, især s. 11f., s. 16f. og s. 20.

I trykt udgave: Bind 20 side 69 linje 30

◄ At være i en Vildfarelse frygtede Socrates meest af Alt : sigter til 👤Sokrates' ( 13,15) guddommelige mission ved gennem samtale at efterprøve andres tilsyneladende visdom og ved ikke at bilde sig ind at besidde en visdom, han ikke havde. Jf. fx Sokrates' Forsvarstale, 21c (Platons Skrifter ( 13,15) bd. 1, s. 270); sml. også mottoet til Begrebet Angest, i SKS 4, 310. At Sokrates anså det at være i vildfarelse for forfærdeligt, fremgår fx af 👤Platons dialog Kratylos, 428d, hvor han siger: »Selvbedrag er (...) det værste af alt. Den bedragende følger jo med overalt, kan ikke fjerne sig et Skridt; er det ikke en frygtelig Tanke?« (Platons Skrifter bd. 3, s. 64).

I trykt udgave: Bind 20 side 69 linje 35

◄ Approximeren : 65,34.

I trykt udgave: Bind 20 side 70 linje 6

◄ Socrates s : 13,15.

I trykt udgave: Bind 20 side 70 linje 9

◄ Sophister : tænkere tilhørende den herskende retning i gr. filosofi i det 5. årh. f.Kr. efter naturfilosofien. Sofisterne rejste rundt i landet og tilbød undervisning på professionel basis. Retorik var deres mest systematisk dyrkede disciplin, og undervisningens mål var at forberede eleverne til det politiske liv.

I trykt udgave: Bind 20 side 70 linje 9

◄ Mikroskop : 60,29.

I trykt udgave: Bind 20 side 70 linje 10

◄ en Aristophanes : hentyder til den gr. komediedigter 👤Aristofanes (o. 445-388 f.Kr.), som skrev i alt 40 komedier, hvoraf 11 er bevaret. I Skyerne, der blev opført i 📌Athen 423 f.Kr., angribes den nye sofistiske dannelse, hvis repræsentant, 👤Sokrates ( 13,15), fremstilles som en latterlig figur. Han dyrker skyerne som sine guddomme, og for at være dem nærmere hænger han bl.a. i en kurv under loftet i sit studerekammer. Han er uvasket og barfodet og beskæftiger sig med uvæsentlige spørgsmål, som hvor langt en loppe kan springe, og hvorvidt myggen synger med munden el. med rumpen. I øvrigt udbreder han tanker, der kun tjener til at føre folk bag lyset. Jf. Aristophanes's Komedier, overs. af 👤J. Krag, 📌Odense 1825, ktl. 1055, s. 129-264. SK ejede desuden Aristofanes' komedier på originalsproget (Aristophanis Comoediae, udg. af 👤G. Dindorf, bd. 1-2, 📌Leipzig 1830, ktl. 1051) og på ty. (Des Aristophanes Werke, overs. af 👤J.G. Droysen, bd. 1-3, 📌Berlin 1835-38, ktl. 1052-1054).

I trykt udgave: Bind 20 side 70 linje 15

◄ Socratess simple Spørgsmaal ... ikke veed Noget?« : allusion til 👤Sokrates' ( 13,15) bekendte skelnen mellem, hvad han vidste, og hvad han ikke vidste, jf. fx mottoet til Begrebet Angest, i SKS 4, 310. Jf. også beretningen om, at Sokrates efter at have opgivet sin granskning af fysiske ting begyndte »at filosofere i Værkstederne og paa Torvet«, 2. bog, kap. 5, afsnit 21, i Diogen Laërtses filosofiske Historie, eller: navnkundige Filosofers Levnet, Meninger og sindrige Udsagn, i ti Bøger, overs. af 👤B. Riisbrigh, udg. af 👤B. Thorlacius, bd. 1-2, 📌Kbh. 1812, ktl. 1110-1111; bd. 1, s. 66.

I trykt udgave: Bind 20 side 70 linje 20

◄ som Sphinx for Ordet : hentyder til den gr. tragedieforfatter 👤Sofokles (o. 496-406 f.Kr.), der i Tragedien Oedipus rex el. Oedipus tyrannos (Kong Ødipus) fortæller om 👤Ødipus, der if. sagnene befriede 📌Theben for den sphinx, som dræbte alle, der ikke kunne løse dens gåde, og derefter uafvidende dræbte sin far, kong 👤Laos, og giftede sig med sin mor, dronning 👤Iokaste.

I trykt udgave: Bind 20 side 70 linje 33

◄ Proteus forvandlede sig for at forhindre En i at holde ham fast : Havguden 👤Proteus blev af kong 👤Menelaos tvunget til at spå ham, men søgte at slippe for det ved hele tiden at forvandle sig; til sidst overgav han sig og spåede Menelaos. Forvandlingerne er beskrevet i 👤Homers Odyssee, 4. sang, v. 450-459.

I trykt udgave: Bind 20 side 70 linje 35

◄ bespænde : her: omslutte i betydningen få magt over.

I trykt udgave: Bind 20 side 71 linje 9

◄ Mikroskopet : 60,29.

I trykt udgave: Bind 20 side 71 linje 15

◄ Caruss Bog (Psyche) : 12,1.

I trykt udgave: Bind 20 side 71 linje 23

◄ Han gjøre ... Guds Skaber-Magt ... Videnskab ... Interessante som han veed : Filosoffen 👤Carus ( 12,1) fastholder i princippet den kvalitative forskel mellem Gud og menneske, mens fysiologen Carus i praksis kredser om lighederne, se Psyche, s. 401f.: »Wir dürfen es nämlich geradezu aussprechen: das höchste göttliche Bewußtsein, das Bewußtsein des Geistes Gottes an und für sich, ist von uns nur zu denken als ein so Unermeßliches, so Unendliches, so Allumfassendes, daß es für ein so durchaus bedingtes und an Endliches geknüpftes Bewußtsein als das menschliche zuletzt allemal vollkommen zusammenfallen wird mit dem Mysterium des Unbewußten selbst; umgekehrt aber liegt eben deshalb auch das, was wir die Göttlichkeit des Unbewußten genannt haben, nur eben in der Unermeßlichkeit und Unbegreiflichkeit eines höchsten göttlichen Bewußtseins.«

I trykt udgave: Bind 20 side 71 linje 26

◄ Sophisterne : 70,9.

I trykt udgave: Bind 20 side 72 linje 5

◄ Kæmpe-Mikroskop : 60,29.

I trykt udgave: Bind 20 side 72 linje 24

◄ Communicationen er ... forbausende Hurtighed : Tidens fjernkommunikation var den optiske telegraf, ved hjælp af hvilken man kunne overføre synlige kodetegn (fx lysglimt eller vingesignaler) over store afstande, og som i 1802 blev indført mellem 📌Korsør og 📌Nyborg med 📌Sprogø i 📌Storebælt som mellemstation; senere blev den udvidet med 23 stationer på strækningen 📌København over 📌Fyn og 📌Jylland til 📌Slesvig. Den optisk telegraf blev afløst af den elektromagnetiske telegraf, der blev opfundet af amerikaneren 👤Samuel Morse i 1837, men først fik almindelig betydning efter 1846.

I trykt udgave: Bind 20 side 72 linje 32

◄ Fanden i Vold i Røven : frit citat fra 👤Ludvig Holbergs komedie Mester Gert Westphaler (femaktsversionen, 1723), 2. akt, 3. scene. Gunild siger til sin søn 👤Gert, der altid taler om sin rejse fra 📌Haderslev til 📌Kiel: »Anders Christensøn har jo været 3 à 4 Gange i 📌Bordeus og 📌Røven i 📌Frankerig, ja 👤Fanden i Vold hen i 📌Trapezund eller Catesund, men fortæller ikke nær saa meget om sine Reyser«. Trapezunt var et kristent kejserrige ved 📌Sortehavets sydøstkyst; det eksisterede fra det 13. til det 15. årh.

I trykt udgave: Bind 20 side 73 linje 8

◄ Mikroskopet : 60,29.

I trykt udgave: Bind 20 side 73 linje 9

◄ Tantalisme : udtryk for det forgæves, det frugtesløse. I gr. mytologi var 👤Tantalos en frygisk konge, der forbrød sig mod guderne og derfor blev henvist til det underjordiske rige 📌Tartaros, hvor han stod i vand til læberne og med en frugtgren hængende over hovedet. Når han ville drikke, trak vandet sig væk, når han ville spise, bøjede grenen sig bort, jf. 👤Homers Odyssee, 11. sang, v. 582-592.

I trykt udgave: Bind 20 side 73 linje 23

◄ hic Rhodus, hic salta : lat. »Her er Rhodos, her er springet«. I sin oprindelige græske form, »Ιδοὺ Ρόδος, ἰδοὺ ϰαὶ τό πήδημα«, stammer mundheldet fra 👤Æsops fabel nr. 33 om femkæmperen, der praler med at have foretaget et utroligt spring, hvorefter en tilhører siger: »Her er Rhodos, her er springet«. 👤Hegel anfører det både på lat. og gr. i Grundlinien der Philosophie des Rechts, udg. af 👤E. Gans, 📌Berlin 1833, ktl. 551, i Hegel's Werke ( 44,25) bd. 8, s. 19 (Jub. bd. 7, s. 26).

I trykt udgave: Bind 20 side 73 linje 25

◄ officiele Postnyheder : politiske nyheder fra udlandet, som if. plakat af 2. okt. 1810 kun måtte bringes i visse privilegerede blade, bl.a. Berlingske politiske og Avertissements-Tidende, hvor de blev bragt under rubrikken »Postnyheder«.

I trykt udgave: Bind 20 side 73 linje 28

◄ Skipperefterretninger : egl. efterretninger, som stammer fra en skipper; fantastiske løgnehistorier, 'søforklaringer'.

I trykt udgave: Bind 20 side 73 linje 29

◄ Idee-Association : tankeforbindelse, dvs. det at den ene idé fremkalder den anden.

I trykt udgave: Bind 20 side 74 linje 13

◄ Tro forholder sig altid til Det, som ikke sees : spiller på ►Hebr 11,1: »Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses.«

I trykt udgave: Bind 20 side 75 linje 23

◄ Wenn die Freiheit ... cfr Daubs ... Samtl. Skr. 4d B. p. 197. m: : citat fra D. Carl Daub's System der theologischen Moral, 1. del af bd. 4, 1840, s. 197, i D. Carl Daub's philosophische und theologische Vorlesungen, udg. af 👤Ph. K. Marheineke og 👤Th.W. Dittenberger, bd. 1-7, 📌Berlin 1838-44, ktl. 472-472g. – Daubs: 👤Carl Daub (1765-1836), ty. filosof og teolog, fra 1795 prof. i dogmatik og eksegese i 📌Heidelberg og fra 1805 desuden Kirchenrat. I sin teologiske og filosofiske tænkning var Daub først påvirket af 👤Immanuel Kant ( 88,34), men kom senere under indflydelse af 👤F.W.J. Schelling ( 89,33) og endte som højrehegelianer og som en ledende repræsentant for den spekulative teologi.

I trykt udgave: Bind 20 side 75 linje 27

◄ Man kan godt spise Salat, førend den har sat Hjerte : sml. Gjentagelsen (1843): »Jeg spiser vel Salat, men jeg spiser altid kun Hjertet, Bladene tænker jeg er for Svinene«, SKS 4, 18,18-20.

I trykt udgave: Bind 20 side 76 linje 1

◄ »Frygter ikke for dem som kun kunne slaae Legemet ihjel.« : jf. ►Matt 10,28: »Og frygter ikke for dem, som slaae Legemet ihiel, men kunne ikke slaae Sielen ihiel; men frygter heller for den, som kan fordærve baade Siel og Legeme i Helvede« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 20 side 76 linje 18

◄ Det var herpaa ... Sjælens Udødelighed : 👤Sokrates ( 13,15) argumenterer i 👤Platons Staten, 10. bog, 608d-611a, for at sjælen ikke som legemet forsvinder ved sygdom og død, men: »Naar den [sjælen] altsaa ikke bliver ødelagt af noget Onde, hverken af noget, der er særegent for den selv, eller af noget, der svarer til noget andet, saa er det klart, at den altid maa være til; og hvis den altid er til, maa den være udødelig« (Platons Skrifter ( 13,15) bd. 5, s. 208-211).

I trykt udgave: Bind 20 side 76 linje 24

◄ Troen er vor Seier over Verden : hentyder til ►1 Joh 5,4: »For alt, hvad der er født af Gud, overvinder verden; og den sejr, som har overvundet verden, er vor tro.«

I trykt udgave: Bind 20 side 76 linje 27

◄ »ja vi mere end seire« som Apostelen siger : jf. ►Rom 8,37. – Apostelen: 👤Paulus, jf. ►Rom 1,1, hvor han kalder sig selv »Kristi Jesu tjener, kaldet til apostel«.

I trykt udgave: Bind 20 side 76 linje 27

◄ discrimen : lat. forskel; vendepunkt, udslag, afgørende vanskelighed.

I trykt udgave: Bind 20 side 76 linje 33

◄ ebenbürdige : af ty. ebenbürtig, jævnbyrdig.

I trykt udgave: Bind 20 side 77 linje 4

◄ Luther siger ... Concordants under Artiklen Kreuz §. 7. : jf. M. Gottfried Büchner's biblische Real- und Verbal-Hand-Concordanz oder Exegetisch-homiletisches Lexicon, 6. udg. forøget og forbedret af 👤H.L. Heubner, 📌Halle 1840 [1740], ktl. 79, artiklen »Kreuz«, § 7, 4, s. 857: »Wohlan, will ich ein Christ sein, so muß ich die Hoffarbe (das liebe Kreuz) auch tragen, der liebe Christus giebt kein ander Gewand aus an seinem Hofe; es muß gelitten sein. 👤Luther.« – Luther: 64,13.

I trykt udgave: Bind 20 side 77 linje 16

◄ hele det Vrøvl med den literaire Foragtelighed : sigter til Corsaren ( 15,14).

I trykt udgave: Bind 20 side 79 linje 3

◄ det har jeg jo selv forlangt : 15,14.

I trykt udgave: Bind 20 side 79 linje 4

◄ nu, da Goldschmidt er reist bort : 👤Goldschmidt ( 17,15) fratrådte redaktionen af Corsaren med nr. 315, der udkom 2. okt. 1846. Jf. tillige Corsaren, nr. 316, den 9. okt. 1846, sp. 12. Fem dage efter sin fratrædelse afrejste Goldschmidt med dampskibet »Christian VIII« til 📌Kiel (jf. Berlingske Tidende, nr. 235, den 8. okt. 1846, og Flyve-Posten, nr. 235, den 9. okt. 1846) og indledte dermed en større rejse til 📌Tyskland og 📌Italien – »for at blive af med Vittigheden og lære Noget«, som han skriver i Livs Erindringer og Resultater ( 16,27) bd. 1, s. 430. Under rubrikken »Abrupta« kunne man i Flyve-Posten, nr. 239, den 13. okt. 1846, læse følgende: »De tvende sidste Numere af 'Corsaren' bekræfte en Formodning, vi længe have næret. Goldschmidt har afstaaet 'Corsaren' til en Anden, for at den skal faae en christelig Begravelse.« Goldschmidt vendte tilbage til 📌København i løbet af efteråret 1847.

I trykt udgave: Bind 20 side 79 linje 12

◄ P.L. Møller aabenbart forknyttet : Om 👤P.L. Møller ( 15,40), der havde håbet, at han med sin årbog Gæa kunne forbedre sine muligheder for at overtage professoratet i æstetik efter 👤Adam Oehlenschläger, skriver 👤Goldschmidt: »S. Kierkegaard slog ned i ham med en saadan Voldsomhed, brugte saa særegne Ord, gjorde eller syntes at gjøre en saadan Virkning paa Publikum, at Professoratet, istedenfor ved '📖 Gæa' at bringes nær, blev uoverskuelig langt fjernet, og under selve Striden paakom der Møller den Længsel efter at fjerne sig fra 📌Danmark, som han lidt senere tilfredsstillede.« Livs Erindringer og Resultater ( 16,27) bd. 1, s. 414.

I trykt udgave: Bind 20 side 79 linje 12

◄ de Liberale : fra ca. 1835 den uofficielle samlebetegnelse for oppositionen mod enevælden i 📌Danmark; deres fortrukne organ var Fædrelandet, men også aviser som Kjøbenhavnsposten og Den Frisindede gav spalteplads til liberale skribenter.

I trykt udgave: Bind 20 side 79 linje 17

◄ forsøges : prøves.

I trykt udgave: Bind 20 side 79 linje 20

◄ et pro og et Contra : lat. et 'for' og et 'imod'.

I trykt udgave: Bind 20 side 80 linje 1

◄ Poul Møller : 👤Poul Martin Møller (1794-1838), da. digter og filosof, 1822 adjunkt i latin og græsk ved 📌Metropolitanskolen i 📌København, 1826 lektor og 1828 prof. i filosofi ved universitetet i 📌Kristiania (📌Oslo), fra 1831 til sin død prof. i filosofi ved 📌Københavns Universitet, hvor han var en af SKs lærere. Hans Efterladte Skrifter bd. 1-3, 📌Kbh. 1839-43, ktl. 1574-1576, blev udgivet af 👤Chr. Winther, 👤F.C. Olsen og 👤Chr. Thaarup.

I trykt udgave: Bind 20 side 80 linje 9

◄ I en Aphorisme ... potenseret Blod-Circulation : sigter til følgende aforisme eller »Strøtanke«, som 👤Poul Martin Møller selv foretrak at kalde genren: »Den momentane Exaltation er undertiden af en lav sandselig Natur med overveiende organisk Bevægelse. Den stærke organiske Forandring vækker nødvendig Reflexion (thi det maa jo enhver heftig Affection gjøre), og Affecten vedligeholdes da som Glæde over den egne Virksomhed og Fortabthed i Ideen. En saadan halvforrykt Fryd over en Forhøielse af det vegetative Livs Functioner, f. Ex. af Blodcirculationen, lyser tit ud af Øinene paa fanatiske Præster, som undertiden endogsaa skjære Tænder og fordreie Ansigtet i deres Henrykkelse. Den tages af Pøbelens lavere Deel, især af udannede Qvinder, for Enthusiasme.« Efterladte Skrifter ( 80,9) bd. 3, s. 241.

I trykt udgave: Bind 20 side 80 linje 11

◄ Epigram : kort, fyndigt digt, især bidende (spottende) el. spidst.

I trykt udgave: Bind 20 side 80 linje 21

◄ Papiret ... vil hensmuldre i Løbet af 50 Aar : hentyder til, at det papir, samtidens bøger blev trykt på, ofte var af meget dårlig kvalitet.

I trykt udgave: Bind 20 side 80 linje 23

◄ Cotterie : klub, sluttet selskab; sammenspisthed.

I trykt udgave: Bind 20 side 81 linje 5

◄ 1 Thess. 2, 11 »søge Ære i at leve stille« : citat fra ►1 Thess 4,11 (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 20 side 81 linje 9

◄ Poenitentse : pønitense, bod. I en kirkelig bestemmelse fra det 3. årh. blev det pålagt en angergiven synder at gøre bod i forhold til den begåede synd i form af en række nærmere angivne bodsgerninger. Disse afskaffedes med reformationen.

I trykt udgave: Bind 20 side 81 linje 18

◄ soutenere : understøtte, opretholde; hævde.

I trykt udgave: Bind 20 side 81 linje 26

◄ hende : 👤Regine Olsen ( 27,12).

I trykt udgave: Bind 20 side 81 linje 29

◄ Religionslærer : en på SKs tid ofte anvendt betegnelse for præster.

I trykt udgave: Bind 20 side 81 linje 33

◄ contraherer : indgår i.

I trykt udgave: Bind 20 side 82 linje 3

◄ Antecedentser : det, der som grund el. årsag står i forhold til en følge el. virkning; fortilfælde, tidligere omstændigheder.

I trykt udgave: Bind 20 side 82 linje 5

◄ Mynster : 17,32.

I trykt udgave: Bind 20 side 82 linje 34

◄ Derfor vil han have mig ud paa Landet : If. optegnelsen NB:57, dateret 5. nov. 1846, har 👤Mynster rådet SK til at søge embede som »Landsby-Præst«, hvad SK ikke har noget imod, skønt de i deres »Præmisser ere aldeles uenige«.

I trykt udgave: Bind 20 side 83 linje 1

◄ de 70,000 Favne Vand : Tallet '70.000' forekommer i GT (►2 Sam 24,15 og ►1 Kong 5,29), men SK kan også være inspireret af 👤Hegels tale om den indiske brug af astronomiske, nærmest mytiske talstørrelser, fx at en konge skulle have regeret i '70.000' år, jf. Vorlesungen über die Philosophie der Geschichte ( 44,25), i Hegel's Werke bd. 9, s. 200 (Jub. bd. 11, s. 222). SK anfører selv dette sted i Om Begrebet Ironi, i SKS 1, 160, fodnoten, samt i Begrebet Angest, i SKS 4, 389. Tallet anvendes også flere steder i Stadier paa Livets Vei, jf. SKS 6, 411f., 433f. og 439. – Favne: Indtil metersystemet i 1907 blev indført i 📌Danmark, var 'favn' en officiel måleenhed, svarende til 1,88 m.

I trykt udgave: Bind 20 side 83 linje 8

◄ min Fader : 👤Michael Pedersen Kierkegaard (1756-1838); løste i 1780 borgerskab som hosekræmmer i 📌København, opnåede otte år senere tilladelse til at importere kolonialvarer og videresælge dem en gros, trak sig i en alder af 40 år tilbage med en betragtelig formue, som han i tiden efter forøgede, formentlig som rentier og investor. Efter sin første kones død giftede han sig den 26. april 1797 med 👤Ane Lund, med hvem han fik syv børn, hvoraf SK var den yngste. Bosatte sig i 1805 i 📌Østergade 9 (se kort 2, C2), indtil han i 1809 købte huset på 📌Nytorv 2 (se kort 2, B2), hvor han boede til sin død.

I trykt udgave: Bind 20 side 83 linje 12

◄ Mynster var 36 Aar gl. : 👤Mynster ( 17,32) blev i en alder af 36 udnævnt til residerende kapellan ved 📌Vor Frue Kirke i 1811 og ansat som docent i psykologi ved Pastoralseminariet i 1812. Det er muligt, at SK, der selv var 34 år i 1847, kan have tænkt på en af de to begivenheder.

I trykt udgave: Bind 20 side 83 linje 13

◄ Gud formaaer Alt : spiller på ►Matt 19,26, hvor Jesus siger: »For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt.«

I trykt udgave: Bind 20 side 83 linje 17

◄ løbe paa det Uvisse : spiller på ►1 Kor 9,26, hvor 👤Paulus skriver: »Derfor løber jeg, ikke som paa det Uvisse« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 20 side 83 linje 18

◄ Poul Møller : 80,9.

I trykt udgave: Bind 20 side 83 linje 22

◄ i 5 a 6 Aar : 32,4.

I trykt udgave: Bind 20 side 83 linje 30

◄ Gud vil vel ikke lade sig uden Vidnedsbyrd : jf. ►ApG 14,17, hvor 👤Paulus siger, at Gud ikke har »ladet sig selv uden Vidnesbyrd, i det han giorde os godt, og gav os Regn og frugtbare Tider af Himmelen, i det han fyldte os med Føde, og vore Hierter med Glæde« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 20 side 83 linje 37

◄ sætte sine Penge til : 10,25.

I trykt udgave: Bind 20 side 83 linje 38

◄ gaae ind i en Stilling : 81,33.

I trykt udgave: Bind 20 side 84 linje 8

◄ min Forlovelse : 27,12.

I trykt udgave: Bind 20 side 84 linje 16

◄ hvad man læser atter og atter i det N.T. : jf. fx ►Luk 20,34, hvor Jesus siger: »Denne verdens børn gifter sig og giftes bort, men de, der findes værdige til at komme med i den anden verden og i opstandelsen fra de døde, de hverken gifter sig eller giftes bort«. Jf. tillige ►Matt 22,30: »I opstandelsen hverken gifter man sig eller giftes bort, men er som engle i himlen.«

I trykt udgave: Bind 20 side 84 linje 28

◄ Jeg maa nu til ... rhetorisk Form : jf. en optegnelse, dateret 20. juli 1848, i journalen NB6, hvor SK skriver: »Og nu maa Læren om Syndsforladelsen for Alvor frem. Titlen skal blive: Helbredelsen i Grunden. eller Syndernes Forladelse og Forsoningen« (Pap. IX A 176). Se også NB4:76.

I trykt udgave: Bind 20 side 84 linje 34

◄ Forordet til »Lidelsernes Evangelium« : jf. forordet til »Lidelsernes Evangelium«, tredje afdeling af Opbyggelige Taler i forskjellig Aand ( 86,27), s. 7 (SV2 8, s. 355). Jf. kladden til forordet, hvor stykket er slettet (Pap. VII 1 B 192, 32).

I trykt udgave: Bind 20 side 84 linje 37

◄ vistnok : rigtignok, ganske vist, helt sikkert.

I trykt udgave: Bind 20 side 85 linje 3

◄ Kjærligheden er Lovens Fylde : jf. ►Rom 13,10.

I trykt udgave: Bind 20 side 85 linje 9

◄ (μογις λαλων) (den Dæmoniske der var stum) : sigter til beretningen om Jesu helbredelse af den døve og stumme i ►Mark 7,31-37; jf. især v. 32, hvor det hedder om ham, som folket bragte hen til Jesus, for at Jesus skulle lægge hånden på ham, at han var »døv og havde svært ved at tale [μογιλάλον]«. I parallelberetningen i ►Matt 9,32-34 fortælles det, at manden var besat af en dæmon. – μογις λαλων: gr. (mógis lalōn) svært talende.

I trykt udgave: Bind 20 side 85m linje 2

◄ »Vi stræbe at vinde Mennesker« : jf. ►2 Kor 5,11: hvor 👤Paulus skriver: »Efterdi vi da kiende Herrens Frygt, søge vi at vinde Mennesker« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 20 side 85 linje 15

◄ Det Ord til Høvedsmanden ... Dig skee, som Du troede : jf. ►Matt 8,13, der indgår i beretningen om Jesu helbredelse af officerens tjener i 📌Kapernaum.

I trykt udgave: Bind 20 side 85 linje 19

◄ leve ude paa en Præstegaard : 83,1.

I trykt udgave: Bind 20 side 85 linje 29

◄ Poenitentse : 81,18.

I trykt udgave: Bind 20 side 85 linje 30

◄ haft Formue : 25,19.

I trykt udgave: Bind 20 side 86 linje 4

◄ de tre Taler om Lilierne og om Fuglene : sigter til »Hvad vi lære af Linierne paa Marken og af Himmelens Fugle. Tre Taler«, anden afdeling af Opbyggelige Taler i forskjellig Aand ( 86,27).

I trykt udgave: Bind 20 side 86 linje 8

◄ epigrammatisk : 30,29.

I trykt udgave: Bind 20 side 86 linje 13

◄ Jesu Sirach 4, 29: strid ikke mod Strømmen : ►Sir 4,29: »Du maa ikke skamme dig, at bekiende dine Synder, og betving ikke en Flods Strøm« (GT-1740; i nyere oversættelse er det 4,26).

I trykt udgave: Bind 20 side 86 linje 16

◄ 4, 31: forfægt ... den Herre Gud stride for Dig : ►Sir 4,31 (GT-1740; i nyere oversættelser er det 4,28).

I trykt udgave: Bind 20 side 86 linje 17

◄ Ignatii Epistola ad Ephesios Cap. XV. : lat. »👤Ignatius' brev til efeserne«, kap. 15, jf. Patrum apostolicorum opera, udg. af 👤C.J. Hefele, 3. udg., 📌Tübingen 1847 [1839], ktl. 152, s. 168. Her bærer kap. 15 overskriften »Non loquentes, sed et silentes Dominum profiteamur« (»Lad os ikke blot i tale, men også i tavshed bekende os til Herren«). Kapitlet lyder i sin helhed: »Det er bedre at tie stille og være noget end at bruge ord og ikke være noget. Det er godt at undervise, hvis man også gør det, man siger. Der er én, som er lærer, han som talte, og det skete. Også hvad han gjorde i tavshed er Faderen værdigt. Den som i sandhed ejer Jesu ord, kan også høre hans stilhed, så han kan være fuldkommen og handle gennem det, han siger, og kendes på det, han tier om. Intet er skjult for Herren, men også vore hemmeligheder er ham nær. Lad os da gøre alt, som om han har bolig i os, for at vi kan være hans templer, og han kan være Gud i os – sådan som det jo også forholder sig, og sådan som det klart skal komme til syne derved, at vi ret elsker ham« (overs. af 👤Niels Thomsen, i De apostolske Fædre, red. af 👤N.J. Cappelørn, 👤N. Hyldahl og 👤B. Wiberg, 📌Kbh. 1985, s. 125). – Ignatii: Ignatius (også kaldet 👤Theoforos) var biskop i 📌Antiokia i 📌Syrien og blev ved en forfølgelse arresteret og dømt til at kæmpe mod vilde dyr. Han blev ført til 📌Rom og skrev på vejen breve til kristne menigheder, bl.a. til efeserne. Han led martyrdøden mellem år 105 og 117.

I trykt udgave: Bind 20 side 86 linje 21

◄ maieutiske : 24,30.

I trykt udgave: Bind 20 side 86 linje 24

◄ mine nye Opbyggelige Taler : Opbyggelige Taler i forskjellig Aand, bestående af tre dele: »En Leiligheds-Tale«, »Hvad vi lære af Lilierne paa Marken og af Himmelens Fugle. Tre Taler« og »Lidelsernes Evangelium. Christelige Taler«. Bogen blev averteret som udkommet i Adresseavisen, nr. 61, den 13. marts 1847.

I trykt udgave: Bind 20 side 86 linje 27

◄ Socialiteten: selskabelighed, samfundsfølelse; her nærmest i betydningen: det sociale forhold til andre.

I trykt udgave: Bind 20 side 86 linje 28

◄ Kjærlighedens Gjerninger : Kjerlighedens Gjerninger. Nogle christelige Overveielser i Talers Form, bestående af to dele med ens titelblade undtagen undertitlen, hhv. »Første Følge« og »Anden Følge«, og med hver sin paginering. Bogen blev påbegyndt i slutningen af jan. el. begyndelsen af feb. 1847 og udkom den 29. sept. 1847.

I trykt udgave: Bind 20 side 86 linje 35

◄ Gud er uforanderlig : spiller på ►Jak 1,17, hvor der er tale om Gud som lysenes Fader, »hos hvilken er ikke Forandring eller Skygge af Omskiftelse« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 20 side 87 linje 9

◄ Forordet til mine christelige Taler ... i mange Tanker : sigter til forordet til »Lidelsernes Evangelium. Christelige Taler«, tredje afdeling af Opbyggelige Taler i forskellige Aand ( 86,27). Her lyder passagen: »hvis derimod blot een eneste Lidende, der maaskee tillige er løben vild i mange Tanker«, s. 7 (SV2 8, s. 355).

I trykt udgave: Bind 20 side 87 linje 19

◄ En Prædiken forudsætter en Præst (Ordinationen) : sigter formentlig især til den del i præstevielsesritualet, hvor biskoppen overdrager ordinanden det hellige embede, idet han siger: »Saa overantvorder [overdrager] jeg eder nu det hellige Præste- og Prædike-Embede efter den Apostoliske Skik i Navn Gud Faders, Søns og Hellig Aands, og giver Eder Magt og Myndighed herefter, som rette GUds og JEsu Christi Tienere, at prædike GUds Ord hemmelig og aabenbare udi Kirken, at uddeele de høyværdige Sacramenter efter Christi egen Indstiftelse, at binde Synden paa den Halstarrige, og løse den paa den Bodfærdige, og ellers alt hvis dette GUds hellige Kald vedkommer, efter GUds Ord og vores Christelig Skik og Brug. / Og, at GUd almægtigste vil dog for JEsu Christi Skyld selv danne og duelig giøre eder til dette hellige Embede, at I med al Aarvaagenhed og en alvorlig Fliid i et ustraffeligt Liv og salig Undervisning maa adspørge Christi Navns Ære til hans Kirkes Forbedring hos os, da ville vi samptlig formane hannem med JEsu Christi egen Bøn sigendes:« Hvorefter biskoppen og alle de tilstedeværende præster lægger deres hånd på ordinandens hoved, mens biskoppen beder Fadervor og en bøn. Kirke-Ritualet ( 55,19), s. 370f.

I trykt udgave: Bind 20 side 87 linje 21

◄ Indvendingerne ... komme af Tvivlen ... Ulyst til at lyde : jf. fortalen til 2. udg. af 👤R. Møllers Veiledning til en andægtig og forstandig Læsning af det Nye Testamente ( 88,15), s. X, hvor han – i anledning af en anmeldelse i Dansk Litteraturtidende nr. 22, 1821 – skriver, at han ikke er sig »bevidst at have, som Rec.[ensenten] udtrykker sig, ved at henvise til den christelige Ydmyghed, villet nedslaae (d. e. erklære for ugudelig eller uchristelig) enhver Indvending og Tvivl. Mod Tvivlesygen har jeg advaret; og, da denne – som Rec. vist er enig med mig i – saa ofte har sin Grund i Hovmod, er det vel ingen Feil, at jeg har anbefalet Bibellæserne Ydmyghed, som jo Ingen oftere og stærkere har indskjærpet os end Jesus selv. Beskeden Tvivl har jeg ikke fordømt, men selv ofte opkastet og søgt at løse.«

I trykt udgave: Bind 20 side 87 linje 25

◄ Insubordination : ulydighed, opsætsighed, respektløshed.

I trykt udgave: Bind 20 side 87 linje 27

◄ kjæmpet i Luften : spiller på ►1 Kor 9,26, hvor 👤Paulus skriver: »Jeg løber derfor ikke hid og did, og jeg er ikke som en bokser, der slår i luften.«

I trykt udgave: Bind 20 side 87 linje 28

◄ in abstracto : lat. i almindelighed, abstrakt.

I trykt udgave: Bind 20 side 88 linje 10

◄ afdøde Biskop Møller ... ikke for Alle : jf. R. Møllers Veiledning til en andægtig og forstandig Læsning af det Nye Testamente, især for ulærde Læsere, 2. udg., 📌Kbh. 1824 [1821], ktl. 83, s. 1: »Jeg vil ikke tale om, hvor sørgeligt det var, ifald en Bog, der indeholder Grunden for vor Troe og vort Haab, skulde være lukt for de Fleste og kun aabnet for Enkelte.« – afdøde Biskop Møller: 👤Rasmus Møller (1763-1842), da. filolog og præst; dr.theol. 1815 og siden 1831 biskop over 📌Lolland-Falsters stift. – in specie: lat. i det enkelte, specielt, især.

I trykt udgave: Bind 20 side 88 linje 15

◄ vistnok : rigtignok, ganske vist, helt sikkert.

I trykt udgave: Bind 20 side 88 linje 18

◄ Kants Theorie om det radicale Onde : Kants lære om det radikale onde, dvs. at mennesket har en naturlig og medfødt, men alligevel selvforskyldt hang til at handle ud fra slette maksimer (subjektive regler), er udviklet i hans Die Religion innerhalb der Grenzen der bloßen Vernunft, 📌Königsberg 1838 [1793], s. 19-45. Her diskuterer Kant det radikale onde i menneskets natur: »so werden wir diesen einen natürlichen Hang zum Bösen, und da er doch immer selbstverschuldet sein muß, ihn selbst ein radikales, angebornes, (nichts destoweniger aber uns von uns selbst zugezogenes) Böse in der menschlichen Natur nennen können«, s. 25. Da menneskets hang til onde handlinger er selvforskyldt, grunder den i den menneskelige frihed, og dets oprindelse kan ikke erkendes teoretisk; det »bleibt uns unerforschlich« (s. 43). Mennesket har en vilje til det onde og kan ikke forstå det. – Kants: 👤Immanuel Kant (1724-1804), ty. filosof, privatdocent 1755-69, fra 1770 prof. ved universitetet i Königsberg.

I trykt udgave: Bind 20 side 88 linje 34

◄ gemenligen : almindeligvis, sædvanligvis.

I trykt udgave: Bind 20 side 89 linje 9

◄ Concession : indrømmelse.

I trykt udgave: Bind 20 side 89 linje 12

◄ altid at være glad : sigter til ►1 Thess 5,16, hvor 👤Paulus skriver til thessalonikerne: »Vær altid glade«. Jf. også ►Fil 4,4 ( 48,25).

I trykt udgave: Bind 20 side 89 linje 19

◄ Speculanternes: dvs. hegelianerne. I 📌Danmark tænkes specielt på 👤J.L. Heiberg ( 23,6) og 👤H.L. Martensen ( 45,29), der begge overtog og videreførte aspekter af 👤Hegels filosofiske system.

I trykt udgave: Bind 20 side 89 linje 27

◄ Schelling : 👤Friedrich Wilhelm Joseph Schelling (1775-1854), ty. filosof; studerede filosofi og teologi sammen med 👤Hegel ( 44,16) i 📌Tübingen, fra 1798 ekstraordinær prof. i 📌Jena, fra 1803 prof. i 📌Würzburg og fra 1806 generalsekretær i Akademiet for de bildende Kunster i 📌München, herefter marginaliseret af Hegel, men fra 1827 prof. i München, herfra kaldet til prof. i 📌Berlin i 1841 for at modvirke venstrehegelianismen; trak sig tilbage i 1846.

I trykt udgave: Bind 20 side 89 linje 33

◄ Hegel : 44,16.

I trykt udgave: Bind 20 side 89 linje 33

◄ Schelling fik afskaffet das Ding an sich ... Absolute ... Indifferents ... Hegel ... han fik Farten. : hentyder til 👤Kants ( 88,34) erkendelsesteori fremsat i Kritik der reinen Vernunft (1781, jf. ktl. 595, 4. udg., 📌Riga 1794). If. Kant er viden kun mulig inden for erfaringens grænser; vi kan kun opnå viden om vore forestillinger som bestemt af forstandskategorierne og de sanselige anskuelsesformer, men aldrig viden om 'tingen, som den er i sig selv' ('das Ding an sich') adskilt fra disse erkendelsesformer. 👤Schelling indoptager 'das Ding an sich' som grænsebegreb i det absolute, det ubetingede; den 'universelle fornuft', den enhed, hvori modsætninger som subjekt og objekt, ånd og natur, frihed og nødvendighed mister deres gyldighed og forenes som identiske. Hvor det for Schelling dog er et idealistisk mål for en skuen, bliver det hos 👤Hegel til metoden. Hos Hegel svarer det absolutte til 'ideen', men med den kvalifikation, at ideen skulle have et bestemt indhold, der skal udvikle sig ved den dialektiske metode. Hegel antager, at der gives en absolut erkendelse, som udfolder sig efter den dialektiske metode gennem historien ( 44,25). Derved når man gennem den subjektive og den objektive ånd til 'den absolutte ånd', som er det højeste, mest abstrakte stadium i ideens udvikling, og som indeholder de forrige, endelige stadier.

I trykt udgave: Bind 20 side 89 linje 33

◄ formentligen : tilsyneladende, efter andres mening.

I trykt udgave: Bind 20 side 90 linje 7

◄ de tre Afdelinger i »opbyggelige Taler i forskjellig Aand.« : 86,27.

I trykt udgave: Bind 20 side 90 linje 9

◄ eminent : udmærket, fortrinlig.

I trykt udgave: Bind 20 side 90 linje 16

◄ vistnok : rigtignok, ganske vist, helt sikkert.

I trykt udgave: Bind 20 side 90 linje 19

◄ majeutisk : 44,18.

I trykt udgave: Bind 20 side 90 linje 22

◄ Pseudonymerne : dvs. de pseudonyme skrifter fra 1843 til 1846.

I trykt udgave: Bind 20 side 90 linje 23

◄ de opbyggelige Taler : dvs. de seks samlinger af opbyggelige fra 1843 og 1844.

I trykt udgave: Bind 20 side 90 linje 25

◄ denne Skriftetale : »En Leiligheds-Tale« er en tale »Ved Anledningen af et Skriftemaal«, jf. første afdeling af Opbyggelige Taler i forskjellig Aand, 📌Kbh. 1847, s. 7 (SV2 8, s. 137).

I trykt udgave: Bind 20 side 90 linje 35

◄ en Mængde af det Godes ... han selv gik uden om : jf. første afdeling af Opbyggelige Taler i forskjellig Aand, 📌Kbh. 1847, s. 89, hvor passagen lyder: »en talrig Mængde af det Godes Venner, eller af gode Venner, sluttede sig beundrende om ham; ja det er vist, de troede rigtignok derved igjen at slutte sig om det Gode, men det maa dog vel være en Skuffelse, da den Kloge selv gik uden om« (SV2 8, s. 217).

I trykt udgave: Bind 20 side 90 linje 37

◄ de opførte en Bygning ... (de vare jo ogsaa Mange om den) : jf. første afdeling af Opbyggelige Taler i forskjellig Aand, 📌Kbh. 1847, s. 89, hvor passagen lyder: »Ved Mængdens Bistand opførte den Kloge en uhyre Bygning, den var rigtignok Bindings-Værk (de vare jo ogsaa Mange), men den tog sig godt ud saa længe den stod« (SV2 8, s. 217f.).

I trykt udgave: Bind 20 side 91 linje 2

◄ genus proximum : lat. betegnelse for den næste el. nærmeste højere klasse el. art.

I trykt udgave: Bind 20 side 91 linje 8

◄ Heterogenitet : forskellighed, uensartethed.

I trykt udgave: Bind 20 side 91 linje 14

◄ Eventyret om den bekymrede Lilie ... en Parabel : sigter til anden afdeling af Opbyggelige Taler i forskjellig Aand, 📌Kbh. 1847, s. 16-18 (SV2 8, s. 300-302). – Parabel: lignelse; denne udlægges s. 18ff. (SV2 8, s. 302ff.).

I trykt udgave: Bind 20 side 91 linje 19

◄ den hele Diatribe om det at være paaklædt : sigter til anden afdeling af Opbyggelige Taler i forskjellig Aand, 📌Kbh. 1847, s. 37-42 (SV2 8, s. 321-326). – Diatribe: litterær form med retoriske stilelementer, der bl.a. med brug af direkte tale og fiktive modstandere skal tjene til at gøre teksten levende og overbevisende for læseren.

I trykt udgave: Bind 20 side 91 linje 21

◄ cfr. p. 175 : jf. NB:115.

I trykt udgave: Bind 20 side 91 linje 26

◄ denne Bog p. 179. : henviser til NB:120.

I trykt udgave: Bind 20 side 91 linje 28

◄ tre Taler 1847 : »Hvad vi lære af Lilierne paa Marken og af Himmelens Fugle. Tre Taler«, anden afdeling af Opbyggelige Taler i forskjellig Aand ( 86,27).

I trykt udgave: Bind 20 side 91 linje 30

◄ Eventyret er bleven brugt i den første : 91,19.

I trykt udgave: Bind 20 side 91 linje 30

◄ inventere : opfinde, udtænke.

I trykt udgave: Bind 20 side 91 linje 35

◄ vistnok : rigtignok, ganske vist.

I trykt udgave: Bind 20 side 91 linje 37

◄ Chimairer: af gr. 'chimæra', fabeluhyre sammensat af en løve, en ged og en drage; fantasifoster, blændværk.

I trykt udgave: Bind 20 side 92 linje 5

◄ Luc 21, 34: besmitter Eder ikke ... Sorg for Næring : »Men vogter Eder, at Eders Hierter ikke nogen Tiid besværes med Fraadserie og Drukkenskab, og med Sorrig for Næring, og denne Dag skal komme pludselig over Eder« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 20 side 92 linje 16

◄ Apostlene sige til den Værkbrudne ... stat op og gaae : jf. Ap.G. 3,6, hvor 👤Peter siger til den lamme ved tempelporten: »Sølv eller guld har jeg ikke, men jeg giver dig, hvad jeg har: I Jesu Kristi, nazaræerens, navn, stå op og gå!«

I trykt udgave: Bind 20 side 92 linje 19

◄ i den første Tale ... de rige Fugle fordærve de fattige : jf. anden afdeling af Opbyggelige Taler i forskjellig Aand, 📌Kbh. 1847, s. 24-26, om skovduen, der møder to tamme, rige duer, som har forråd nok, og nu selv begynder at samle forråd, men får næringssorg af det og bliver bekymret (SV2 8, s. 308-310).

I trykt udgave: Bind 20 side 92 linje 26

◄ »kroe sig« : jf. anden afdeling af Opbyggelige Taler i forskjellig Aand, 📌Kbh. 1847, s. 24, hvor det fortælles om den tamme due, at den nøje havde lyttet til skovduen »ikke uden at fornemme en vis vellystig Bevægelse gjennem hele Legemet, hvilket kaldes at kroe sig« (SV2 8, s. 308).

I trykt udgave: Bind 20 side 92 linje 28

◄ at just de have Næringssorg : jf. anden afdeling af Opbyggelige Taler i forskjellig Aand, 📌Kbh. 1847, s. 24, hvor den tamme due fortæller skovduen: »Naar Høstens Tid kommer, saa sidder jeg eller min Mage, een af os sidder oppe paa Taget og passer paa. Saa kjører Bondemanden det ene Læs Sæd ind efter det andet, og naar han har kjørt saa mange ind, saa jeg ikke kan tælle længere, saa veed jeg, at der er Forraad nok for lang Tid, det veed jeg af Erfaring« (SV2 8, s. 308).

I trykt udgave: Bind 20 side 92 linje 28

◄ hvad der fortælles om Venusbjerget ... finde Veien tilbage : I sagnet om 📌Venusbjerget, der omtales fra første halvdel af det 15. årh., fortælles det om den underfulde 👤Venus, at hun holdt til i et hult bjerg, og at hun ved fortryllelse lokkede mænd ind i bjerget og fratog dem deres sjæl. De fleste kom aldrig ud igen, og de få, der gjorde, var blevet underlige. De måtte enten vende tilbage til bjerget eller dø af længsel efter det. Sagnet blev især kendt gennem Tannhäuserballaden, der dog først er bevaret fra begyndelsen af det 16. årh.; jf. digtet »Der Tannhäuser« i Des Knaben Wunderhorn. Alte deutsche Lieder, udg. af 👤L. Achim von Arnim og 👤Clemens Brentano, 📌München 1964 [1806-08], s. 60-63. SK ejede værket i 2. udg., 📌Heidelberg 1819, ktl. 1494-1496.

I trykt udgave: Bind 20 side 92 linje 31

◄ fortælles i Sagnene, at ... forfra paa dette Arbeide bagfra : jf. Irische Elfenmärchen, overs. af 👤J. og W. Grimm, 📌Leipzig 1826 (efter 👤Thomas Crofton Croker Fairy Legends and Traditions of the South of Ireland, 📌London 1825), ktl. 1423, s. LXXXIII, hvor det fortælles om det sjællandske musikstykke »Elverkongestykket«, at det kunne tvinge alle, unge som gamle, ja, endog livløse ting, til at danse, og at spillemanden selv ikke kunne holde op, hvis ikke han forstod nøjagtigt at spille melodien baglæns, eller hvis ikke én bagfra skar strengene på hans violin itu. Se journalen AA:51, i SKS 17, 53. Jf. også Mythologie der Feen und Elfen; vom Ursprunge dieses Glaubens bis auf die neuesten Zeiten. Aus dem Englischen overs. af 👤O.L.B. Wolff, bd. 1-2, 📌Weimar 1828; bd. 1, s. 153; et værk, SK har læst, se journalen DD:23, i SKS 17, 227.

I trykt udgave: Bind 20 side 92 linje 34

◄ Trendlenburg : 👤Friedrich Adolph Trendelenburg (1802-72), ty. filosof og filolog; fra 1833 ekstraordinær og fra 1837 til sin død ordinær prof. i 📌Berlin. SK ejede flere værker af Trendelenburg: Platonis de ideis et numeris doctrina ex Aristotele illustrata, 📌Leipzig 1826, ktl. 842; Logische Untersuchungen, Berlin 1840, ktl. 843; Elementa logices Aristotelicae, Berlin 1842, ktl. 844; Erläuterungen zu den Elementen der aristotelischen Logik, Berlin 1842, ktl. 845; Die logische Frage in Hegel's System, Leipzig 1843, ktl. 846; Niobe. Einige Betrachtungen über das Schöne und Erhabene; mit zwei Steinzeichnungen, Berlin 1846, ktl. 847; og Geschichte der Kategorienlehre, Berlin 1846, ktl. 848.

I trykt udgave: Bind 20 side 93 linje 3

◄ i sin Tid skrev Gjentagelsen : SK skrev Gjentagelsen, som udkom 16. okt. 1843, i 1842-43, dels i 📌København, dels under sit ophold i 📌Berlin i maj 1843, jf. tekstredegørelsen i SKS K4, 12-28. SK introducerer »Gjentagelse« som »en ny Categori« og forbinder den med den aristoteliske kategori ϰινησις (gr. kínēsis, bevægelse, forandring), jf. Gjentagelsen, i SKS 4, 25.

I trykt udgave: Bind 20 side 93 linje 3

◄ Lære om Categorierne : 👤Aristoteles (384-322 f.Kr.) er grundlægger af kategorilæren. Som en kritik af 👤Platons idélære udviklede Aristoteles et skema med ti kategorier (substans, kvantitet, kvalitet, relation, sted, tid, stilling, haven, handlen, liden) som grundlæggende typer af prædikater og som fundamentale ontologiske grundbegreber. Siden har filosofien beskæftiget sig med spørgsmålet om kategorier som et filosofisk grundproblem, og i moderne tid har 👤Kant ( 88,34) givet kategorilæren ny betydning. Han skelner mellem anskuelsesformer (tid, rum) og forstandsformer el. kategorier (enhed, flerhed, alhed, realitet, negation, indskrænkning, fællesskab, mulighed, tilværelse, nødvendighed, ting, årsag). Han adskiller sig bl.a. fra Aristoteles ved ikke at tillægge kategorierne ontologisk, men kun erkendelsesmæssig betydning. SK har foruden i Gjentagelsen også i Philosophiske Smuler (1844) og i Begrebet Angest (1844) behandlet læren om kategorierne.

I trykt udgave: Bind 20 side 93 linje 7

◄ i mine ældre Optegnelser, paa Qvart-Papstykker : se notesbog 13:53-55, i SKS 19, 418-420, og Pap. IV C 84-86.

I trykt udgave: Bind 20 side 93 linje 8

◄ 2 Afhandlinger om Kategorie-Læren : jf. 👤Trendelenburgs Geschichte der Kategorienlehre ( 93,3). Bogen indeholder to afhandlinger hhv. »👤Aristoteles Kategorienlehre« og »Die kategorienlehre in der Geschichte der Philosophie«. I den sidste afhandling behandles også kategorilærens forløbere før Aristoteles, Pytagoræerne, Eleaterne samt 👤Sokrates og 👤Platon. Trendelenburg var den første, der beskrev kategorilærens historie.

I trykt udgave: Bind 20 side 93 linje 9

◄ da jeg første Gang ... Trendlenburg ... ikke brød mig om at høre : SK rejste til 📌Berlin 25. okt. 1841 og returnerede til 📌København 6. marts 1842.

I trykt udgave: Bind 20 side 93 linje 12

◄ han var (...) Kantianer : 👤Trendelenburg var ikke kantianer, men søgte tilbage til den gr. og især den aristoteliske lære om bevægelse for derigennem at rette en kritik imod 👤Kants ( 88,34) formale lære om rum og tid som erkendelsens grundkategorier. Trendelenburg mente, at bevægelse er den logiske forudsætning for begreberne rum og tid. Han kan have fået prædikatet 'kantianer' hæftet på sig, fordi han ligeledes var kendt som kritiker af 👤Hegels ( 44,16) metode. Trendelenburg stillede bl.a. spørgsmålstegn ved, om der gives en forudsætningsløs 'ren væren', hvorfra det absolutte kan deduceres. Han kan derfor som kritiker af Hegel være blevet opfattet som kantianer og havde da også det tilfælles med Kant, at han opfattede det egentlige filosofiske anliggende som et erkendelsesproblem.

I trykt udgave: Bind 20 side 93 linje 13

◄ den unge Svenske, med hvem jeg reiste : er ikke identificeret, men det kunne være en af studenterne, 👤Meister el. 👤Niekisch, om bord på dampskibet til 📌Preussen, jf. Stralsundische Zeitung, nr. 129, den 28. okt. 1841: »📌Stralsund, den 26. Octbr. 1841. / Mit dem Königl. Preuß. Dampfschiffe Königin Elisabeth, Führer: Capt. Klickow, sind heute angekommen: / I. Von Kopenhagen: (...) Hr. Magister Aaby-Kierkeyoord.(...) / II. Von Ystad: Der Königl. Preuß. Minister am Königl. Schwed. Hofe, Hr. Baron v. Brokhausen nebst 2 Bedienten. Hr. Baron v. d. Rek nebst 2 Bedienten. Hr. Studiosus Meister. Hr. Studiosus Niekisch. Hr. Schiffs-Capt. Thiel. Hr. Graf Wachtmeister nebst Bedienten. Hr. Kaufm. Israel. Hr. Eyting. Schäfer Kitzing nebst Frau und 5 Kindern.«

I trykt udgave: Bind 20 side 93 linje 14

◄ Pointen i den 5te af de christelige Taler ... Trængselen er Opgaven : sigter til den femte tale i »Lidelsernes Evangelium«, tredje afdeling af Opbyggelige Taler i forskjellig Aand, 📌Kbh. 1847 ( 86,27), s. 98-100 (SV2 8, s. 446-448).

I trykt udgave: Bind 20 side 93 linje 31

◄ den VI Tale : sigter til den sjette tale i »Lidelsernes Evangelium«, tredje afdeling af Opbyggelige Taler i forskjellig Aand, 📌Kbh. 1847 ( 86,27), s. 103-118 (SV2 8, s. 451-466).

I trykt udgave: Bind 20 side 94 linje 5

◄ der argumenteres absolut fra det apostoliske Ord : jf. tredje afdeling af Opbyggelige Taler i forskjellig Aand, 📌Kbh. 1847 ( 86,27), s. 105, hvor der argumenteres ud fra 👤Paulus' ord i ►2 Kor 4,17, som citeres fra NT-1819 (SV2 8, s. 453).

I trykt udgave: Bind 20 side 94 linje 7

◄ Sirach 2, 12 »Vee ... som gaaer paa to Veie.« : citat fra GT-1740.

I trykt udgave: Bind 20 side 94 linje 11

◄ lært af Socrates : hentyder til Sokrates' Forsvarstale, hvori han forklarer, hvordan guden har givet ham den opgave over for staten at vække opmærksomhed ved at stille spørgsmål ( 13,15).

I trykt udgave: Bind 20 side 94 linje 16

◄ Ataraxie : ataraksi, upåvirkelighed, sindsro.

I trykt udgave: Bind 20 side 95 linje 1

◄ eo ipso : lat. netop derved; dermed tillige.

I trykt udgave: Bind 20 side 95 linje 11

◄ den orthodoxe christelige Anskuelse ... en Comparation med Andre : Der tænkes formentlig på den grundtvigske anskuelse; jf. fx 👤N.F.S. Grundtvigs prædiken i 📌Vartov på 13. søndag efter trinitatis 1839, især slutningen: »Derfor sige vi frit, til vor Herres Jesu Christi og Hans Evangeliums Ære, at hvad der kaster Skygge paa de Christnes mageløse Kiærlighed er ene og alene den verdslige Tvang, der stræber at giøre de sande Christne ukiendelige ved at paanøde Alle deres Navn og Bekiendelse, og den døde Prædiken, der dreier sig om Christi Død for os, uden at forkynde Hans Liv i os, og naar vi derfor, som Ordets Tjenere, forkynde Evangelium efter Evne med Aands og Krafts klare Beviser, da vil Herren sørge for at den verdslige Tvang, der vanærer Hans Navn og skjuler Hans sande Discipler, holder op, saa det igien kan sees, hvem der i Sandhed hører Ham til, kan atter blive soleklart, at hvo som troer paa Sønnen, haver Livet, og at Guds Kiærlighed er udøst i vore Hjerter med den Helligaand, som Han har givet os« (N.F.S. Grundtvigs Prædikener 1822-26 og 1832-39, udg. af 👤Chr. Thodberg, bd. 12 (med prædikener fra 1838-39), 📌Kbh. 1986, s. 316). – Comparation: gradbøjning; sammenligning.

I trykt udgave: Bind 20 side 95 linje 20

◄ eo ipso : lat. netop derved; dermed tillige.

I trykt udgave: Bind 20 side 95 linje 29

◄ Parabelen om Arbeiderne i Viingaarden : sigter til Jesu lignelse om arbejderne i vingården, ►Matt 20,1-16, der er prædiketekst på søndag septuagesima, som i 1847 faldt den 19. jan.

I trykt udgave: Bind 20 side 95 linje 31

◄ Aprioritæt : uafhængighed af erfaringer.

I trykt udgave: Bind 20 side 96 linje 13

◄ Gud er Kjærlighed : jf. ►1 Joh 4,8.16.

I trykt udgave: Bind 20 side 96 linje 15

◄ Miraklet om de 5 Brød og de 2 Fiske : sigter til beretningen om Jesu bespisning af de fem tusind med fem brød og to fisk, ►Matt 14,13-21.

I trykt udgave: Bind 20 side 96 linje 20

◄ Pseudonymerne : dvs. de pseudonymt affattede skrifter fra 1843-46 ( 15,3).

I trykt udgave: Bind 20 side 97 linje 5

◄ Propheten raabte: sønderriver Hjerterne ikke Klæderne : jf. ►Joel 2,13: »Og sønderriver Eders Hierte, og ikke Eders Klæder, og vender om til HERREN, Eders Gud« (GT-1740).

I trykt udgave: Bind 20 side 97 linje 15

◄ Ja og Nei eller de to Brødre : sigter til Jesu lignelse om de to sønner i vingården, ►Matt 21,28-32.

I trykt udgave: Bind 20 side 97 linje 21

◄ I Hedenskabet meente man, at Gud var den Ubekjendte : hentyder til ►ApG 17,23, hvor 👤Paulus i sin tale på 📌Areopagos siger til athenerne: »da jeg gik rundt og så nærmere på jeres helligdomme, fandt jeg også et alter med indskriften: For en ukendt gud.«

I trykt udgave: Bind 20 side 97 linje 30

◄ erkjender, at man er kjendt : hentyder formentlig til ►1 Kor 13,12, hvor 👤Paulus skriver: »Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.«

I trykt udgave: Bind 20 side 98 linje 1

◄ staaer om Christi: hvad han leed, det leed han eengang : sigter til ►Hebr 9,26, se også ►Hebr 7,27; 9,12.26.28 og 10,10-14.

I trykt udgave: Bind 20 side 98 linje 6

◄ 70 Aar : Den traditionelle angivelse, at et menneskes levealder er 70 år, går tilbage til ►Sl 90,10: »Vore leveår kan være halvfjerds, eller firs, hvis kræfterne slår til«.

I trykt udgave: Bind 20 side 98m linje 6

◄ ved Alteret i Frelserens Kirke ... Christus Lidelsens Kalk : sigter til alterpartiet i 📌Vor Frelsers Kirke på 📌Christianshavn (se kort 2, C4), hvor en fritsvævende engel rækker et forgyldt bæger ned mod Jesus, der omsluttet af en engel beder i 📌Getsemane Have skærtorsdag aften: »Fader, vilde du tage denne Kalk fra mig! dog skee ikke min Villie, men din! Men en Engel af Himmelen aabenbaredes for ham, og styrkede ham«, ►Luk 22,42-43 (NT-1819). Barokalteret, der er udført af svenskeren 👤Nicodemus Tessin, som havde modellen færdig i 1695, blev indviet den 29. sept. 1732. Se illustration 16.

16. Tegning fra o. 1850 af alterpartiet i Vor Frelsers Kirke på Christianshavn. Foto Danmarks Kirker, Nationalmuseet

I trykt udgave: Bind 20 side 98m linje 11

◄ (Molbech) : 29,15; udg. i 1833 Dansk Ordbog bd. 1-2, ktl. 1032.

I trykt udgave: Bind 20 side 98 linje 13

◄ Conjunktivs : sigter formentlig til den lat. konjunktivs mulighed for bl.a. at udtrykke en tænkt forestilling, en indbyrdes opfordring, en indrømmelse el. antagelse af noget.

I trykt udgave: Bind 20 side 98 linje 34

◄ desto værre : desværre.

I trykt udgave: Bind 20 side 98 linje 36

◄ det gramaticalske Normativ : det traditionelt gældende regelsæt for interpunktion, som på baggrund af en grammatisk analyse lader interpunktionen opdele en periode i hoved- og bisætninger.

I trykt udgave: Bind 20 side 99 linje 2

◄ Subdivision : underinddeling; underafdeling, underafsnit.

I trykt udgave: Bind 20 side 99 linje 12

◄ Semicomma : semikolon.

I trykt udgave: Bind 20 side 99 linje 12

◄ det Epigrammatiske : 30,29.

I trykt udgave: Bind 20 side 99 linje 37

◄ gl. Fichte i ... Schiller ... ikke kan declamere : sigter til J.G. Fichtes brev af 27. juni 1795 til Fr. Schiller, udg. i Schiller's und Fichte's Briefwechsel, aus dem Nachlasse des Erstern mit einem einleitende Vorworte, udg. af 👤I.H. Fichte, 📌Berlin 1847, s. 41: »Der Anschein der Härte in meinem Periodenbau kommt größtentheils daher, daß die Leser nicht declamiren können. Hören Sie mich gewisse meiner Perioden lesen, und ich hoffe, sie sollen ihre Härte verlieren. Aber Sie haben Recht, unser Publicum kann einmal nicht declamiren, und man thut besser, wie 👤Lessing, seine Maasregeln darnach zu nehmen.« – gl. Fichte: 👤Johann Gottlieb Fichte (1762-1814), ty. filosof, far til I.H. Fichte ( 67,5), derfor oftest omtalt som 'den gamle Fichte'; fra 1794 prof. i 📌Jena og fra 1810 i Berlin. – Schiller: 👤Friedrich Schiller (1759-1805), ty. digter og filosof.

I trykt udgave: Bind 20 side 99m linje 1

◄ parlerende : talende, snakkende; 'i livlig tale'.

I trykt udgave: Bind 20 side 100 linje 16

◄ Citation : citationstegn.

I trykt udgave: Bind 20 side 100 linje 19

◄ zugleich : ty. samtidig; 'sideordnethed'.

I trykt udgave: Bind 20 side 101 linje 6

◄ Jairi Datter : hentyder til beretningen om Jesu opvækkelse af synagogeforstander 👤Jairus' datter, ►Mark 5,21-24.35-43.

I trykt udgave: Bind 20 side 101 linje 19

◄ mærkeligt : som fortjener at lægges mærke til, bemærkelsesværdigt.

I trykt udgave: Bind 20 side 101 linje 22

◄ Eensomheden er en Straf : sigter til stænderforsamlingens kommissionsbetænkning om forbedring af fængselsvæsnet, som var inspireret af amerikanske forsøg med isolationsfængsling som afstraffelsesmiddel, der samtidig skulle forbedre forbryderne moralsk. Et flertal af kommissionen foreslog det 'philadelphiske System', der indebar absolut isolering, dvs. at fangerne var isolerede dag og nat, mens det auburnske el. newyorkske straffesystem, som »fordrer den factiske Adskillelse af Fangerne i enlige Celler om Natten eller i Hviletiden, men Arbeidet udført i Forening om Dagen, dog under streng Iagttagelse af Taushed, hvorved en ideel Adskillelse af Fangerne skulde træde istedetfor den factiske«, betegnedes som relativ isolering og blev anbefalet af en minoritet. Se Tidende for Forhandlinger ved Provindsialstænderne for Sjællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter samt for Færøerne, 📌Kbh. og 📌Roskilde 1842, nr. 38, bd. 1, sp. 599.

I trykt udgave: Bind 20 side 102 linje 3

◄ man veed nu ... ikke en dyrisk Foring : I den anden af sine to artikler betitlet »Om vore nationale Forlystelser«, i Kjøbenhavns flyvende Post, nr. 85, den 16. juli 1830, fremlægger 👤J.L. Heiberg ( 23,6) causerende en moralsk bedømmelse af »vor hele huuslige Indretning« (sp. 1), som i hans øjne behandles alt for skødesløst. I den forbindelse skriver han: »Vi have vel enkelte nationale Retter, som ikke ere at foragte, men den store Masse af Melkeretter, søde Supper og søde Salater, melede Sauser o.s.v. ere Ting, som man i de fleste civiliserede Lande vilde undsee sig for at sætte paa et Middagsbord. (...) Mange Fordomme ere tillige herskende, f.Ex. at enhver Ret, som kommer paa Middagsbordet, skal være varm, saa at man hellere spiser noget opvarmet og sammenjasket Plukkemad, end en kold, men saftig og nærende Kjødret. Man seer ogsaa mere paa Quantitet end paa Qualitet; man spiser hellere to eller tre Portioner af den velbekendte tynde Søndagssuppe, end man lader sig nøie med een Portion stærk og kraftig Boullion (...). Middagsmaaltidet er af en dybt indgribende Betydning i Familiens huuslige Liv. Man kan dristig antage, at hvor denne Gjenstand behandles uden Tact, Orden og Skjønhedssands, der mangle de samme Egenskaber i alle Familiens øvrige Forhold. Hvo har ikke været Vidne til de saa almindelige Familie-Maaltider, der mere ligne Tilfredsstillelsen af en dyrisk Nødvendighed, end en behagelig Forening, hvis materielle Formaal underordnes et høiere Hensyn? En uskjøn Borddækning, en slet Anretning stemme allerede ubehageligt. Den ilde beregnede Besparelse at holde faa og uduelige Tjenestefolk, gjør, at Opvartningen for største Delen maa besørges af Huusmoderen og de voxne Døttre, som derfor idelig reise sig fra Bordet, og løbe ud og ind, hvorved Conversationen tilintetgjøres, og den saa velgjørende Rolighed forsvinder. Smaa Børn sidde tilbords med de Voxne, spise og drikke paa en Maade, som betager disse deres Appetit, og bidrage ved deres Vrøvl til at forstyrre Roligheden og Samtalen. Man reiser sig endelig fra Bordet, med en tom og forvirret Fornemmelse, som efter Lyden af en Stampemølle eller af en Kobbersmeds gjentagne Hamren, og er ligesom døv paa Sjælen« (sp. 5-6). Se Heibergs Prosaiske Skrifter bd. 1-3, 📌Kbh. 1841-1843 (jf. ktl. 1560); bd. 2, 1841, s. 334-338.

I trykt udgave: Bind 20 side 102 linje 13

◄ Maieutiker : 44,18.

I trykt udgave: Bind 20 side 102 linje 30

◄ privatissime : lat. ganske privat, hemmeligt.

I trykt udgave: Bind 20 side 103 linje 6

◄ Andersen han kan fortælle Eventyret om Lykkens Galoscher : sigter til den da. digter 👤H.C. Andersens (1805-75) eventyr »Lykkens Kalosker« i Tre Digtninger, 📌Kbh. 1838, s. 1-52.

I trykt udgave: Bind 20 side 103 linje 9

◄ Vægternes Sang : På SKs tid gik der vægtere rundt i 📌Københavns gader. De skulle tænde gadelygterne, opretholde ro og orden og gribe ind ved ildebrand; de skulle endvidere råbe de anordnede vægtervers hver hele time, fra nov. til feb. første gang kl. 20 og sidste gang kl. 5, i marts, sept. og okt. første gang kl. 21 og sidste gang kl. 4, i april og aug. første gang kl. 22 og sidste gang kl. 3, fra maj til juli første gang kl. 23 og sidste gang kl. 2. Jf. § 5 og § 9 i Instruction for Natte-Vægterne i Kiøbenhavn, 📌Kbh. 1784, s. 6 og s. 10.

I trykt udgave: Bind 20 side 103 linje 16

◄ »Hau« : variant af 'hou', dvs. hov. Råbet 'hou Vægter' er det udråb, hvormed vægteren gør opmærksom på sin tilstedeværelse, før han udråber klokkeslettet.

I trykt udgave: Bind 20 side 103 linje 20

◄ »Piger og Dreng« : jf. vægterverset, som synges kl. 22: »Om I vil Tiden vide, / Huusbonde, Pige og Dreng, / Da er det paa Tide, / Man føier sig til Seng; / Befaler eder Herren fri: / Vær klog og snild, / Vogter Lys og Ild, / Vor Klokke er slagen Ti«, Instruction for Natte-Vægterne i Kiøbenhavn, s. 20.

I trykt udgave: Bind 20 side 103 linje 25

◄ sorte Hest : siden begyndelsen af 1800-tallet navn på et gæstgiveri på 📌Vesterbrogade i 📌København (se kort 3, A4), beliggende så langt væk fra 📌Vesterport, at der ikke var gadebelysning.

I trykt udgave: Bind 20 side 103 linje 26

◄ Pastor Lind, der forbedrer i Forbedringshuset : 👤Peter Engel Lind (1814-1903), da. præst. Med offentlig understøttelse foretog han i 1843-44 en udenlandsrejse, hvor han især satte sig ind i fængselsvæsnets forhold; efter hjemkomsten blev han den 27. juni 1844 ansat som præst ved 📌Københavns civile Arresthus og 📌Blåtårn og fra den 10. nov. 1844 tillige ved Tugt-, Rasp- og 📌Forbedringshuset på 📌Christianshavn og 📌Tårnene i Kastellet, hvor han fungerede indtil 1855. Han skrev bl.a. artiklen »Nogle Ord i Anledning af Uordenen i 📌Straffeanstalten paa Christianshavn« i Fædrelandet, nr. 1825, den 26. feb. 1845, hvor det hedder: »Mit Haab staaer til de nye Fængsler; hvad man siger om Manglerne ved de nuværende, anseer jeg i det Hele taget for spildt. Derfor indskrænker jeg mig til disse Bemærkninger. Min Stilling byder mig at erindre om, at Fængslet bør være et Forbedringshus« (sp. 14626).

I trykt udgave: Bind 20 side 103 linje 30

◄ Ansættelse : se foregående kommentar.

I trykt udgave: Bind 20 side 104 linje 1

◄ Don Quixotisk : hentyder til 👤Don Quixote, helten og hovedpersonen i 👤M. de Cervantes Saavedras roman Don Quixote ( 107,13). Den fikse idé hos den ludfattige lavadelsmand fra 📌La Mancha er, at han lever i ridderromanernes verden, og at han må udføre romantiske ridderbedrifter i det virkelige 📌Spanien, fx antager han en gruppe vejrmøller for at være grumme kæmper, som han må angribe (1. bog, kap. 8).

I trykt udgave: Bind 20 side 104 linje 7

◄ Jøderne, der de ... Korsets-Tegn : sigter til ►4 Mos 21,6-9, hvor det fortælles, at Gud pga. israelitternes oprør mod ham og 👤Moses sendte slanger, som bed mange af dem, så de døde. Da Moses på folkets foranledning bad til Gud, befalede han Moses at ophænge en kobberslange på en stang; enhver, som var blevet bidt af en giftslange, kunne så overleve blot ved at se hen på kobberslangen. I NT (jf. ►Joh 3,14) og i den kirkelige tradition er denne kobberslange allegorisk blevet opfattet som et billede på den korsfæstede Kristus.

I trykt udgave: Bind 20 side 104m linje 8

◄ kloge Høns : fast udtryk for mennesker, der har (for) høje tanker om deres egen klogskab.

I trykt udgave: Bind 20 side 104 linje 24

◄ mine christelige Taler : »Lidelsernes Evangelium. Christelige Taler«, tredje afdeling af Opbyggelige Taler i forskjellig Aand ( 86,27).

I trykt udgave: Bind 20 side 104 linje 25

◄ maieutisk : 44,18.

I trykt udgave: Bind 20 side 104 linje 27

◄ Christus er Veien : hentyder til ►Joh 14,6, hvor Jesus siger: »Jeg er vejen og sandheden og livet.«

I trykt udgave: Bind 20 side 105 linje 2

◄ et Stykke ... Rosseaus første Kjerlighed : sigter til den fr. filosof og forfatter 👤Jean-Jacques Rousseaus (1712-78) kæreste 👤Madame de Warens, som var den første kvinde, Rousseau havde et reelt kærlighedsforhold til, jf. J.-J. Rousseaus Bekjendelser eller hans Levnet, overs. af 👤M. Hagerup, bd. 1-4, 📌Kbh. 1798, ktl. 1922-1925 (forkortet Bekjendelser); 3. bog, bd. 1, s. 240ff. Denne da. oversættelse indeholder ikke illustrationer som fx Les Confessions, 📌Paris 1846, med vignetter af 👤T. Johannot, 👤H. Baron, 👤K. Girardet, 👤E. Laville, 👤C. Nanteuil, m.fl., hvori et stik forestillende Rousseau og 👤Madame Varens ses s. 86 (se illustration 17

).

I trykt udgave: Bind 20 side 105 linje 7

◄ et andet Stykke ... »Rosseaus sidste Kjerlighed« : sigter til 👤Rousseaus' kæreste 👤Madame d'Houdetot, som var den sidste kvinde, Rousseau havde et forhold til, jf. Rousseaus Bekjendelser, 9. bog, bd. 3, s. 222f. Et eksempel på et stik af Rousseau og Madame d'Haudetot findes i Les Confessions, s. 372 (se illustration 18

18. Rousseaus sidste kærlighed, »Tête-à-Tête avec madame d'Houdetot«, stik af Ch. Pinot
).

I trykt udgave: Bind 20 side 105 linje 9

◄ epigrammatisk : 30,29.

I trykt udgave: Bind 20 side 105 linje 10

◄ Joh. v. Müller siger ... die Ideen und die Frauen : Udsagnet har ikke kunnet identificeres. – 👤Johannes von Müller (1752-1809), schweizisk historiker og politisk journalist. Han betragtes som en af de fremmeste historikere, hvad angår den ty. klassicisme, og søger i sine omfangsrige, historiske værker at forbinde det klassisk-romerske med den kristent-germanske arv.

I trykt udgave: Bind 20 side 105 linje 31

◄ allestedsnærværende : jf. Balles Lærebog ( 57,22), kap. 1, »Om Gud og hans Egenskaber«, afsnit 3, »Hvad Skriften lærer om Guds Væsen og Egenskaber«, § 6: »Gud er allestedsnærværende, og virker med sin Kraft i alle Ting allevegne. Han er ingensteds borte fra sine Skabninger.«

I trykt udgave: Bind 20 side 106 linje 9

◄ Du som altid bliver den samme : hentyder til Guds uforanderlighed ( 87,9). Jf. også Balles Lærebog ( 57,22), kap. 1, »Om Gud og hans Egenskaber«, afsnit 3, »Hvad Skriften lærer om Guds Væsen og Egenskaber«, § 2: »Gud er evig, og har hverken Begyndelse eller Ende. Han er stedse uforanderlig, og bliver altid den samme.«

I trykt udgave: Bind 20 side 106 linje 10

◄ Evangeliet 2d Paaskedag : ►Luk 24,13-35: »Og see, to af dem [disciplene] gik paa den samme Dag til en By, som var tredsindstive Stadier fra 📌Jerusalem, hvis Navn var Emaus. 14. Og de talede med hverandre om alle disse Ting, som vare skete. 15. Og det begav sig, der [mens] de talede og bespurgte sig med hverandre, kom og [også] Jesus selv nær og vandrede med dem. 16. Men deres Øine holdtes til, saa de ikke kiendte ham. 17. Men han sagde til dem: hvad ere disse for Taler, som I føre med hverandre paa Veien, og hvi [hvorfor] see I saa bedrøvede ud? 18. Men een af dem, som hedte Cleophas, svarede, og sagde til ham: er du alene fremmed i Jerusalem, og veed ikke de Ting, som ere skete i den i disse Dage? 19. Og han sagde til dem: hvilke? Men de sagde til ham: angaaende Jesum af Nazareth, som var en Prophet, mægtig i Gierning og Ord for Gud og alt Folket; 20. og hvorledes de Ypperste-Præster, og vore Øverste have overantvordet [overgivet] ham til Døds-Dom, og korsfæstet ham. 21. Men vi haabede, at han var den, som skulde forløse 📌Israel. Men med alt dette er det i Dag den tredie Dag, siden det skete. 22. Saa have og nogle af vore vore Qvinder, som vare aarle ved Graven, forfærdet os; 23. thi der de ikke fandt hans Legeme, kom de, og sagde, at de havde og seet et Syn af Engle, hvilke sagde: han lever. 24. Og nogle af Vore gik hen til Graven, og fandt det saaledes, som og Qvinderne havde sagt; men ham saae de ikke. 25. Og han sagde til dem: o I Daarer og seenhiertede til at troe alt det, som Propheterne have sagt! 26. Burde det ikke Christum at lide dette, og at indgaae til sin Herlighed? 27. Og han begyndte fra Mose og fra alle Propheter, og udlagde dem i alle Skrivterne det, som var skrevet om ham. 28. Og de kom nær til Byen, som de gik til; og han lod, som han vilde gaae længere. 29. Og de nødte ham meget, og sagde: bliv hos os; thi det er mod Aften og Dagen hælder. Og han gik ind, for at blive hos dem. 30. Og det skete, da han sad med dem tilbords, tog han Brødet, velsignede og brød det, og gav dem. 31. Da bleve deres Øine aabnede, og de kiendte ham, og han blev usynlig for dem. 32. Og de sagde til hverandre: brændte ikke vore Hierter i os, der han talede til os paa Veien, og der han oplod os Skrivterne? 33. Og de stod op i den samme Time, og vendte tilbage til Jerusalem, og fandt forsamlede de Elleve, og dem, som vare med dem, hvilke sagde: 34. Herren er sandelig opstanden, og seet af 👤Simon. 35. Og de fortalte de Ting, som vare skete paa Veien, og hvorledes han blev kiendt af dem, i det han brød Brødet.« Forordnet Alter-Bog ( 48,15), s. 72-74. – I 1847 faldt anden påskedag mandag den 24. marts.

I trykt udgave: Bind 20 side 106 linje 17

◄ »blive hos ham.« : spiller på »bliv hos os«, v. 29.

I trykt udgave: Bind 20 side 106 linje 30

◄ Kong Lears Skjebne ... Nemesis : Kong 👤Lear må lide den tort at se sig bedraget af sine to ældste døtre, hvem han ellers skænkede sin magt, jf. 1. akt, 1. scene, i 👤Shakespeares ( 24,14) tragedie Kong Lear (se følgende kommentar). Kong Lear delte riget mellem de to ældste døtre, som erklærede deres kærlighed og hengivenhed for deres far og konge, mens den yngste, 👤Cordelia, blev landsforvist og frataget arveret, fordi hun ærligt vedkendte sig, at hun ikke kunne erklære sin far absolut kærlighed, eftersom en ægtemand måtte tildeles hendes kærlighed også. Efter et slag mod sine to ældste døtre bliver Kong Lear taget til fange og falder død om af udmattelse med liget af Cordelia i sine arme. Hun var netop blevet myrdet, ligesom de to ældste søtre led samme skæbne efter hhv. mord og selvmord. – Nemesis: gudernes hævn. Efter den antikke gr. betegnelse for en straffende retfærdighed, der rettede sig mod ufortjent lykke og overmod. Også navnet på den gr. gudinde for balance i tingene, for hævn og straf.

I trykt udgave: Bind 20 side 107 linje 2

◄ Hans Brøde ... hvor høit de elskede ham : Kong 👤Lear ønsker at dele riget mellem sine tre døtre og opfordrer dem så til at tilkendegive deres hengivenhed og kærlighed over for ham, hvorefter han vil belønne dem med gods og magt. De to første udtrykker dyb hengivenhed og får sammen med deres mænd gode jorde, mens 👤Cordelia, den yngste, ærligt erkender, at hun ikke kan give sin far en sådan erklæring. Hun fratages arv og medgift, hvorefter hertugen af 📌Burgund tager den landsforviste til ægte uden medgift. Jf. Kong Lear, 1. akt, 1. scene, i William Shakspeare's Tragiske Værker ( 24,15) bd. 2, 1811, s. 5-22.

I trykt udgave: Bind 20 side 107 linje 2

◄ Impietet : uartighed.

I trykt udgave: Bind 20 side 107 linje 7

◄ vivisecere : operere på levende dyr med videnskabeligt sigte.

I trykt udgave: Bind 20 side 107 linje 9

◄ Servantes at ende D. Quixote ... fornuftig – og døer : sigter til den sp. forfatter 👤Miguel de Cervantes Saavedras (1547-1616) parodiske ridderroman Don Quijote bd. 1-2 (1605-15); jf. Den sindrige Herremands Don Quixote af Mancha Levnet og Bedrifter, overs. af 👤C.D. Biehl, bd. 1-4, 📌Kbh. 1776-77, ktl. 1937-1940; bd. 4, s. 358-364.

I trykt udgave: Bind 20 side 107 linje 13

◄ den ypperlige Idee at lade ham blive Schäfer! : jf. bd. 4, s. 354-357, hvor det fortælles, at 👤Don Quixote havde forpligtet sig til at blive hjemme i ét år, og at han fik den idé at tilbringe dette år som hyrde. Se også Der sinnreiche Junker Don Quixote von La Mancha. Von Miguel Cervantes de Saavedra. Aus dem Spanischen übersezt; mit dem Leben von Miguel Cervantes nach Viardot, und einer Einleitung von Heinrich Heine bd. 1-2, 📌Stuttgart 1837-38, ktl. 1935-1936; bd. 2, s. 848-851, hvor betegnelsen 'Schäfer' benyttes.

I trykt udgave: Bind 20 side 107 linje 15

◄ perfectibel : som kan blive el. gøres (mere) fuldkommen; udviklingsdygtig.

I trykt udgave: Bind 20 side 107 linje 18

◄ Kongen ... alene kun er Gud ansvarlig og sin Samvittighed : jf. Kongeloven (1665, først offentliggjort i 1709), § 2: »📌Danmarks (...) Enevolds Arve-Konge skal være herefter og alle Undersaatterne holdes og agtes for det ypperste og høieste Hoved her paa Jorden, over alle menneskelige Love, og der ingen anden Hoved og Dommere kiender over sig, enten i geistlige eller verdslige Sager, uden Gud alene.« Se også 👤Chr. V's Danske Lov (1683), 1. bog, kap. 1, art. 1, hvor denne passus gentages i en lidt varieret form.

I trykt udgave: Bind 20 side 107 linje 24

◄ Paulus siger: ... ogsaa for Samvittighedens : jf. ►Rom 13,5, hvor 👤Paulus ( 76,27) skriver: »Derfor er det fornødent at være underdanig [i forhold til 'de foresatte Øvrigheder', v. 1], ikke alene for Straffens Skyld, men ogsaa for Samvittighedens« (NT-1819). Jf. også ►Ef 6,5, hvor Paulus skriver: »I Tienere! lyder Eders Herrer efter Kiødet, med Frygt og Bæven, i Eders Hiertes Eenfoldighed, som Christo« (NT-1819). Og ►Tit 2,9-10 (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 20 side 107 linje 27

◄ 1 ℳ : 1 mark ( 33,33); en pige i huset fik højst 30 rigsdaler om året foruden kost og logi.

I trykt udgave: Bind 20 side 107 linje 31

◄ vil gjøre den ringere Classe utaalmodig ved sit Vilkaar : Hvis der sigtes til noget konkret, kan det ikke med sikkerhed identificeres. Men der tænkes måske, hvad landalmuen angår, på Bondevennernes Selskab, der havde o. 5.000 medlemmer, og dets officielle organ, det liberalt-demokratiske ugeblad Almuevennen (grundlagt i 1842), og hvad byalmuen angår, på Haandværkerdannelsesforeningen (stiftet i begyndelsen af 1840'erne).

I trykt udgave: Bind 20 side 108 linje 1

◄ det archimediske Punkt uden for Verden (...) bevæger Himmel og Jord : sigter til den gr. matematiker, fysiker og opfinder 👤Arkimedes (o. 287-212 f.Kr.) fra 📌Syrakus på 📌Sicilien, der tillægges udsagnet: »Giv mig et sted at stå, og jeg skal bevæge jorden.« Jf. Marcellus-biografien, kap. 14, 7, i den gr. forfatter 👤Plutarks sammenlignende biografier Vitae parallelae: »Imidlertid skrev dog Archimedes til Kong Hiero, sin Beslægtede og Ven, at man med en given Kraft var i Stand til at kunne bevæge enhversomhelst given Byrde, ja skal endog, i overdreven Tillid til sit Bevises Styrke, have paastaaet at kunne bevæge selve vor Jord, saafremt han imidlertid kunde have en anden Jord at træde over paa«, Plutark's Levnetsbeskrivelser, overs. af 👤S. Tetens, bd. 1-4, 📌Kbh. 1800-11, ktl. 1197-1200; bd. 3, 1804, s. 272.

I trykt udgave: Bind 20 side 108 linje 4

◄ vistnok : rigtignok, ganske vist.

I trykt udgave: Bind 20 side 109 linje 22

◄ Bespisningen af de 5000 Mænd (Joh: 6, 1-15) : evangeliet til midfaste søndag: »Derefter foer Jesus hen over Galilææ Sø, ved Tiberias. 2. Og meget Folk fulgte ham, fordi de saae hans Tegn, som han giorde paa de Syge. 3. Men Jesus gik op paa et Bierg, og satte sig der med sine Disciple. 4. Men det var nær Paaske, Jødernes Høitid. 5. Da Jesus nu opløftede sine Øine, og saae, at meget Folk kom til ham, sagde han til Philippus: hvor skulle vi kiøbe Brød, at disse kunne æde? 6. (Men han sagde dette, for at forsøge ham [sætte ham på prøve]; thi han vidste selv, hvad han vilde giøre.) 7. Philippus svarede ham: Brød for to hundrede Penninge er ikke nok for dem, at hver af dem kan faae noget lidet. 8. Een af hans Disciple, Andreas, Simonis Petri Broder, siger til ham: 9. Her er en liden Dreng, som haver fem Bygbrød, og to smaae Fiske; men hvad er dette til saamange! 10. Men Jesus sagde: kommer [få] Folket til at sidde! og der var meget Græs paa Stedet. Da satte Mændene sig ned ved fem tusinde i Tallet. 11. Men Jesus tog Brødene, giorde Taksigelse, og uddelede dem til Disciplene, men Disciplene til dem, som havde sat sig ned; desligeste [på samme måde] ogsaa af de smaae Fiske, saa meget de vilde. 12. Men der [da] de vare mætte, sagde han til sine Disciple: sanker tilsammen de overblevne Stykker, at intet forkommes [spildes]. 13. Da samlede de, og fyldte tolv Kurve med Stykker, som bleve tilovers af de fem Bygbrød fra dem, som havde faaet Mad. 14. Da nu Folket saae det Tegn, som Jesus havde giort, sagde de: denne er i Sandhed en Prophet, som kommer til Verden. 15. Der Jesus da vidste, at de vilde komme, og tage ham med Magt, for at giøre ham til Konge, veeg han atter op paa Bierget, ganske alene.« Forordnet Alter-Bog ( 48,15), s. 59f. – I 1847 faldt midfaste søndag på den 14. marts.

I trykt udgave: Bind 20 side 110 linje 7

◄ Den ene af hine Tjenere ... grov det ned : hentyder til Jesu lignelse om de betroede talenter, ►Matt 25,14-30, om en mand, der skal rejse udenlands og betror sin formue til sine tre tjenere; den ene af dem giver han fem talenter, den anden to og den tredje én. Mens de to første tjenere handlede med de talenter, de havde fået, og derved tjente det dobbelte, gik den tjener, der havde fået den ene talent hen og gravede den ned i et hul i jorden. Da manden kom hjem, kaldte han de tre tjenere for sig én for én; og da det viste sig, at den tredje tjener intet havde tjent til ham, lod han den ene talent tage fra ham og give til ham med de ti. »Og kaster den udygtige Tiener ud i det yderste Mørke; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel«, v. 30 (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 20 side 110 linje 17

◄ Job. 17, 1-2. »Min Aand er fortæret ... Spottere er hos mig.« : citat fra 👤Jens Møllers oversættelse af ►Jobs Bog, i Det Gamle Testaments poetiske og prophetiske Skrifter, efter Grundtexten paa ny oversatte af J. Møller og 👤R. Møller, bd. 1-3, 📌Kbh. 1828-30 (ktl. 86-88 og ktl. 89-91); bd. 1, s. 38. SK sætter dog semikolon efter 'for mig'.

I trykt udgave: Bind 20 side 111 linje 1

◄ I Bibelen staaer der Punktum foran »Ingen« : I 👤Jens Møllers oversættelse slutter v. 1 med et punktum, og v. 2 begynder med »Ingen«.

I trykt udgave: Bind 20 side 111 linje 4

◄ Moritz Carriere ... Gott zuwider, denn Eines allein, eigner Wille« : citat fra kap. 3, »Die deutsche Mystik und Reformation«, i M. Carriere Die philosophische Weltanschauung der Reformationszeit in ihren Beziehungen zur Gegenwart, 📌Stuttgart og 📌Tübingen 1847, ktl. 458 (forkortet Die philosophische Weltanschauung der Reformationszeit), s. 181. SK har 'heisst' for 'heißt', 'eigner' for 'eigener' og sætter komma efter 'zuwider'. – Moritz Carriere: 👤Philipp Moriz Carriere (1817-1895), ty. filosof, prof. i kunst i 📌München.

I trykt udgave: Bind 20 side 111 linje 7

◄ det forbudne Træ ... Kundskabens Træ : hentyder til beretningen om Guds påbud til 👤Adam og 👤Eva i 📌Paradisets have efter skabelsen: »Og Gud HERREN bød Mennesket, og sagde: du maa frit æde af alle Træer i Haven. Men af Kundskabens Træe paa Godt og Ondt, af det skal du ikke æde; thi paa hvilken Dag du æder af det, skal du døe Døden«, 1 Mos 2,16-17 (GT-1740).

I trykt udgave: Bind 20 side 111 linje 12

◄ I samme Bog ... Sebastian Franck ... da ich anfing mir selbst zu werden.« : citat fra kap. 3, »Die deutsche Mystik und Reformation«, i Die philosophische Weltanschauung der Reformationszeit ( 111,7), s. 199. SK sætter komma efter 'wurde' og 'fragte'. – Sebastian Franck: (o. 1500-42), ty. evangelisk præst, forfatter, bogtrykker.

I trykt udgave: Bind 20 side 111 linje 17

◄ I samme Bog ... wenn er auf sein Unglück tritt : citat fra kap. 4, »Sociale Tendenzen und Theorieen«, i Die philosophische Weltanschauung der Reformationszeit ( 111,7), s. 214.

I trykt udgave: Bind 20 side 111 linje 17

◄ p. 215 et Ord af Boccaz ... thun und bereuen.« : citat fra kap. 4, »Sociale Tendenzen und Theorieen«, i Die philosophische Weltanschauung der Reformationszeit ( 111,7), s. 215, hvor ordsproget bruges om den ital. embedsmand og politiske forfatter 👤Niccolò Machiavelli (1469-1527). – Boccaz: 👤Giovanni Boccaccio (1313-1375), it. humanist og digter.

I trykt udgave: Bind 20 side 111 linje 26

◄ »Den gode Hyrde sætter Livet til for Faarene« : ►Joh 10,11 (NT-1819), som indgår i Jesu tale om sig selv som den gode hyrde.

I trykt udgave: Bind 20 side 111 linje 30

◄ Faarene omringe Hyrden, og nu kommer Ulven : spiller på ►Joh 10,12, hvor Jesus siger: »Men Leiesvenden, og den, som ikke er Hyrde, hvilken Faarene ikke høre til, seer Ulven komme, og forlader Faarene, og flyer; og Ulven røver dem, og adspreder Faarene« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 20 side 111 linje 31

◄ I det Evangelium ... læse vi: »da han kom udenfor« : sigter til Jesu lignelse om den gældbundne tjener, ►Matt 18,23-35, der er evangeliet til 22. søndag e. trinitatis: »Derfor er Himmeriges Rige lignet ved en Konge, som vilde holde Regnskab med sine Tienere. 24. Men der [da] han begyndte at holde Regnskab, blev Een ført frem for ham, som var ti tusinde Talenter skyldig. 25. Men der han Intet havde at betale med, bød hans Herre ham at sælges og hans Hustru og Børn, og alt det, han havde, og Gielden at betales. 26. Da faldt Tieneren ned for hans Fødder, og sagde: Herre, vær langmodig mod mig, da jeg vil betale det altsammen. 27. Da ynkedes samme Tieners Herre inderligen over ham, og gav ham løs, og forlod ham Gielden. 28. Men den samme Tiener gik ud, og fandt en af sine Medtienere, som var ham hundrede Penninge skyldig; og han greb fat paa ham og vilde qvæle ham, og sagde: betal mig det, du er skyldig. 29. Da faldt hans Medtiener ned for hans Fødder, og bad ham, og sagde: vær langmodig mod mig, og jeg vil betale dig det altsammen. 30. Men han vilde ikke, men gik hen, og kastede ham i Fængsel, indtil han betalte det, han var skyldig. 31. Men der hans Medtienere saae det, som skeet var, bleve de saare bedrøvede, og kom, og aabenbarede for deres Herre alt det, som skeet var. 32. Da kaldte hans Herre ham for sig, og sagde til ham: du onde Tiener! al din Gield forlod jeg dig, fordi du bad mig. 33. Borde dig ikke og [også] at forbarme dig over din Medtiener, ligesom jeg haver forbarmet mig over dig? 34. Og hans Herre blev vred, og overantvordede [overgav] ham til Bødlerne, indtil han betalte alt det, han var ham skyldig. 35. Saa skal og min himmelske Fader giøre mod Eder, om I ikke forlade af Eders Hierter Hver sin Broder hans Brøst.« Forordnet Alter-Bog ( 48,15), s. 169f. – I 1847 faldt 22. søndag e. trinitatis på den 31. okt.

I trykt udgave: Bind 20 side 112 linje 29

◄ denne Prædiken om høie Dyder ... om at elske Gud : hentyder måske til 👤P.J. Spangs ( 24,23) Prædikener og Leilighedstaler, 📌Kbh. 1847 (ktl. 243), fx s. 56-60, s. 67f., s. 103ff., s. 146-149, s. 181-183, s. 209 og s. 220. Denne samling af pastor Spangs efterladte prædikener og gejstlige taler blev udsendt i to halvdele; det første hefte, der udgjorde første levering, og som indeholdt de 16 prædikener og de tre første konfirmationstaler, dvs. til og med s. 240 (jf. Dansk Kirketidende ( 42,35), nr. 82, den 18. april 1847, bd. 2, sp. 463), blev averteret som udkommet i Berlingske Tidende, nr. 82, den 10. april 1847.

I trykt udgave: Bind 20 side 113 linje 4

◄ det Zirat skrives, hvilket Lægerne skrive over Recepter : sigter til tegnet #, der er en senere stiliseret gengivelse af det † el. det bogstavemblem, IHS (for lat. 'Jesus hominum salvator' ('Jesus menneskenes frelser') el. 'In hoc signo' ('Under dette tegn')), som de første kristne læger skrev over recepter på medicin. – Zirat: prydelse.

I trykt udgave: Bind 20 side 113 linje 13

◄ gaae hell. aldrig (...) Beed aldrig til Gud i Eensomhed : spiller på ►Matt 6,6 ( 62,33).

I trykt udgave: Bind 20 side 113 linje 38

◄ Vore Liberale : 79,17.

I trykt udgave: Bind 20 side 114 linje 25

◄ Summa summarum : lat. 'summernes sum'; den samlede mængde, det endelige resultat.

I trykt udgave: Bind 20 side 114 linje 31

◄ At Enten – Eller er udsolgt : Enten – Eller ( 19,6) udkom den 20. feb. 1843 i et oplag på 525, hvoraf der den 28. feb. 1846 blot henlå et enkelt usolgt eksemplar, jf. tekstredegørelsen i SKS K2-3, 60-61.

I trykt udgave: Bind 20 side 116 linje 14

◄ skriver Molbeck mig til (i en Billet af 29d April 47) : Den pågældende »Billet« (betegnelse for et lille brev) findes ikke længere, men i et udateret brev fra begyndelsen af april 1847, meddeler SK venligt 👤Molbech ( 29,15), at det er ham en ære at efterkomme dennes anmodning om at få tilsendt en af SKs bøger, som Molbech vil lade indgå i en større bogpakke til en af sine bekendte i 📌Stuttgart. »Maatte nu blot Opfyldelsen være efter Deres Ønske«, skriver SK og føjer til: »Det medfølgende Exemplar af Enten–Eller er vistnok velconditioneret, men dog ikke ganske nyt. Bogen er nemlig udsolgt, saa det er mig en Umulighed at skaffe et nyt Exemplar, og dog synes det mig, at den Bog kunde være meest passende at sende.« SK underskriver sig: »Med Høiagtelse og Ærbødighed / Deres / hengivne / S. Kierkegaard.« B&A bd. 1, s. 188.

I trykt udgave: Bind 20 side 116 linje 14

◄ Etatsraaden : 29,15.

I trykt udgave: Bind 20 side 116 linje 16

◄ Joh. Climacus i ... forklaret sig desangaaende : sigter til »En første og sidste Forklaring« ( 15,3), hvor det dog ikke anføres, at Enten – Eller skulle være udsolgt.

I trykt udgave: Bind 20 side 116 linje 17

◄ Reitzel allerede for to Aar siden har talt om et nyt Oplag : jf. hertil tekstredegørelsen i SKS K2-3, 61-64.

I trykt udgave: Bind 20 side 116 linje 19

◄ en mindre Bog ... (opbyggelige Taler i forskjellig Aand) : sigter til Opbyggelige Taler i forskjellig Aand ( 86,27). Bogens tre afdelinger er på hhv. 155, 64 og 140 sider.

I trykt udgave: Bind 20 side 116 linje 31

◄ en meget stor Bog liggende fix og færdig : sigter formentlig til Bogen om Adler ( 42,1), hvis første version SK udarbejdede fra midten af juni til slutningen af sept. 1846 (jf. Pap. VII 2 B 235, s. 5-230).

I trykt udgave: Bind 20 side 116 linje 34

◄ Giødwad : 👤Jens Finsteen Giødwad (1811-91), da. jurist og journalist, redaktør af Kjøbenhavnsposten 1837-39. Ved udgivelsen af de pseudonyme skrifter anvendte SK ofte Giødwad i sine forretninger med 👤Bianco Lunos Bogtrykkeri og forlagsboghandler 👤C.A. Reitzel. I forbindelse med salget af Enten – Eller underskrev Giødwad således en attest, hvori han »for Livs og Døds Skyld« erklærede, at SK havde ret til at indkassere de salgsindtægter, som Giødwad i egenskab af mellemmand fik udbetalt fra Reitzel, jf. tekstredegørelsen til Enten – Eller i SKS K2-3, 60.

I trykt udgave: Bind 20 side 116 linje 35

◄ begyndte Correcturen af Talerne : SK oplyser intetsteds, hvornår han påbegyndte korrekturlæsningen af Opbyggelige Taler i forskjellig Aand ( 86,27), men 👤Bianco Luno modtog SKs henvendelse vedr. Opbyggelige Taler i forskjellig Stiil og Aand den 25. jan. 1847, jf. Erindringsbog for Bianco Luno 1847 (i arkiv hos Bianco Lunos Bogtrykkeri, 📌Kbh.). Da talerne udkom den 13. marts, har korrekturlæsningen altså formentlig fundet sted i midten og slutningen af feb. 1847. Bemærk i øvrigt, at bogen oprindeligt var tiltænkt titlen Opbyggelige Taler i forskjellig Stiil og Aand, en titel, SK også anvender i en udateret skrivelse fra 1847 til 👤C.A. Reitzel, jf. B&A bd. 1, s. 173.

I trykt udgave: Bind 20 side 116 linje 35

◄ P.L. Møller : 15,40.

I trykt udgave: Bind 20 side 116 linje 37

◄ Mag. : magister.

I trykt udgave: Bind 20 side 116 linje 39

◄ item : lat. fremdeles, ligeledes, endvidere.

I trykt udgave: Bind 20 side 117 linje 4

◄ jadskede i de store Bøger : 25,29.

I trykt udgave: Bind 20 side 117 linje 4

◄ Den der har elsket os først : jf. ►1 Joh 4,19.

I trykt udgave: Bind 20 side 118 linje 13

◄ reduppliceret : fordoblet.

I trykt udgave: Bind 20 side 119 linje 4

◄ Pathos : egl. lidelse; lidenskab (grebethed).

I trykt udgave: Bind 20 side 119 linje 19

◄ Skørbug behøver Grønt : Skørbug (lat. Scorbut) er en lidelse, der opstår, når kosten i længere tid er uden indhold af c-vitaminer; den kan derfor forebygges og helbredes ved fx at spise friske grønsager, herunder kartofler. Skørbug viste sig hyppigst hos søfolk på lange rejser el. soldater under krige, men også blandt den fattigere del af befolkningen hen sidst på vinteren, fx optrådte den i 📌Danmark i 1830'erne pga. kartoffelmisvækst.

I trykt udgave: Bind 20 side 119 linje 19

◄ artesisk Brøndboren : sigter til det princip i udboring af en brønd, at det naturlige tryk i et vandførende lag ved boring presser vandet op til overfladen, og at jo dybere det vandførende lag ligger, desto større bliver det naturlige tryk, og desto højere vil vandet springe. En sådan brønd kaldes, efter den fr. provins 📌Artois, lat. Artesia, en artesisk brønd. Brøndboringer af den art blev udført i 📌København på SKs tid.

I trykt udgave: Bind 20 side 119 linje 20

◄ en Forførers Dagbog : jf. »Forførerens Dagbog« i første del af Enten – Eller, i SKS 2, 291-432.

I trykt udgave: Bind 20 side 119 linje 30

◄ d. 5 Mai 47. : 122,38.

I trykt udgave: Bind 20 side 119 linje 32

◄ »at vogte sig for Menneskene« : jf. ►Matt 10,17-18, hvor Jesus i sin udsendelsestale siger til de tolv apostle: »Vogter Eder for Menneskene, thi de skulle overantvorde [overgive] Eder til Raadet, og hudstryge Eder i deres Synagoger. I skulle og føres for Fyrster og Konger for min Skyld, dem og Hedningerne til et Vidnesbyrd« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 20 side 120 linje 20

◄ vistnok : rigtig nok, ganske vist.

I trykt udgave: Bind 20 side 121 linje 6

◄ Barnet græder ... denne Bemærkning skyldes Cardanus : jf. 17. bog i Hieronymi Cardani Mediolanensis medici de Rerum Varietate, libri XVII (lat. Den milanesiske læge Hieronymus Cardanus' Om naturens mangfoldighed, 17 bøger), 📌Basel 1557, s. 707 (udgaven fra 1581, ktl. 137, har ikke kunnet fremskaffes). – Cardanus: Gerolamo Cardano el. 👤Hieronymus Cardanus (1501-76), ital. matematiker, læge og filosof; blev i 1535 optaget i de milanesiske lægers samfund i 📌Milano.

I trykt udgave: Bind 20 side 121 linje 12

◄ hans Huus : fast udtryk for kirken, jf. ►1 Tim 3,15, hvor der tales om at »færdes i Guds hus – det er den levende Guds kirke«.

I trykt udgave: Bind 20 side 121 linje 19

◄ item : lat. ligesom også, ligeledes.

I trykt udgave: Bind 20 side 121 linje 20

◄ saglende : savlende.

I trykt udgave: Bind 20 side 121 linje 28

◄ At lade sig træde ihjel af Gjæs er en seen Død : spiller på ordsproget 'Det er en sen død at lade gæs træde sig ihjel', optegnet som nr. 1560 i 👤E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat bd. 1-2, 📌Kbh. 1879; bd. 1, s. 151.

I trykt udgave: Bind 20 side 122 linje 1

◄ pøbelagtige Literatur : sigter til Corsaren ( 15,14).

I trykt udgave: Bind 20 side 122 linje 7

◄ være i Retten : være i sin gode ret, have retten på sin side.

I trykt udgave: Bind 20 side 122 linje 17

◄ Da jeg forlod hende : 27,16.

I trykt udgave: Bind 20 side 122 linje 26

◄ At hun parodierende skreg: jeg døer : 36,6.

I trykt udgave: Bind 20 side 122 linje 28

◄ jeg er fyldt 34 Aar : SK blev 34 den 5. maj 1847. Den 19. maj samme år skriver han til 👤P.C. Kierkegaard: »Den Fødselsdag, til hvilken Du gratulerer, og om hvilken Du siger, at den 'i de Dage, mod Sædvane, flere Gange har været Dig i Tanker', den Fødselsdag har ogsaa ofte og længe forud været mig i Tanker. Jeg blev nemlig 34 Aar gammel. Dette er i en vis Forstand kommet mig aldeles uventet. Det forundrede mig allerede meget i sin Tid – ja, nu kan jeg da gjerne sige det uden at frygte for at forstyrre – at Du blev 34 Aar gl. Baade Fader og jeg havde den Idee, at ingen i vor Familie skulde blive over 34 Aar. Hvorlidet jeg nemlig ellers var enig med Fader, saa havde vi i enkelte sære Ideer et væsentligt Berøringspunkt, og i saadanne Samtaler var Fader altid næsten begeistret for mig, fordi jeg med levende Phantasie kunde udmale og med dristig Consequents forfølge Ideen. Det var overhovedet besynderligt med Fader, at hvad han havde meest af var hvad man mindst tænkte paa, var Phantasie, rigtignok tungsindig Phantasie. Det 34de Aar skulde altsaa være Grændsen, og Fader skulde overleve os alle. Saaledes er det nu ikke skeet – jeg gaaer i mit 35te Aar.« B&A bd. 1, s. 166f.

I trykt udgave: Bind 20 side 122 linje 38

◄ at min Geburtsdag er feil angivet : 👤Hans Brøchner, hvem SK må have indviet i sine forfærdelige forestillinger, fortæller, at SK var så overbevist om deres rigtighed, at han, »da han passerede denne Alder, endog lod see efter i Kirkebogen for at forvisse sig om, at den virkelig var overskreden; saa vanskeligt var det for ham at troe dette« (Søren Kierkegaard truffet ( 10,25), s. 331).

I trykt udgave: Bind 20 side 123 linje 1

◄ i Krigen : dvs. i krig i almindelighed, da 📌Danmark ikke havde været involveret i krigshandlinger siden 1814.

I trykt udgave: Bind 20 side 123 linje 18

◄ det geistlige Ornat ... Silke, Fløiel, Bombassin o: s: v: : jf. forordning af 13. marts 1683 om klædedragter m.m., kap. 1, § 5, der stadig var gældende på SKs tid: »Bispen over Siellands Stift og Kongens Confessionarius maae bære sorte Fløiels Vinge-Kiorteler, Fløiels-Huer og Bonetter [doktorhatte el. præstehatte]; de andre Bisper sorte Silke-Kiorteler med Fløiels Vinger, saa og sorte Fløiels Huer og Bonetter; promoti Doctores in Theologia [promoverede doktorer i teologi] Fløiels Bonetter og Vinger paa deres Kiorteler af Fløiel, saa og Silke-Simarrer [lange silkekåber]; Og maae ingen, uden Kiøbsted-Præster, Capellaner i Khavn, Provster og Præster paa Landet, som ere promoti Magistri [promoverede magistre], bære Bonetter.« – Bombassin: dvs. bombasin, fr. stof af uld el. af uld og silke til underfor.

I trykt udgave: Bind 20 side 123 linje 23

◄ Dhr. Reformatorerne : sigter formentlig til 👤Grundtvigs ( 43,13) og hans tilhængeres kirkelige reformbestræbelser. Jf. fx Grundtvigs artikel »Den christelige Børnelærdom«, i Dansk Kirketidende ( 42,35), nr. 71, den 31. jan. 1847, bd. 2, sp. 289, hvor han taler om nødvendigheden af »en heel Reformation, fra Øverst til Nederst« af kirken og skolen i 📌Norden. – Dhr.: de herrer.

I trykt udgave: Bind 20 side 124 linje 4

◄ Et ypperligt Ord af Jacob Boehme ... befreit Von allem Streit : rimet vers, som 👤Jacob Bøhme skrev i gode venners stambøger (svarende til senere tiders gæste- og poesibøger), citeret i 👤M. Carriere Die philosophische Weltanschauung der Reformationszeit ( 111,7), s. 621. SK sætter komma efter 'Ewigkeit' i første strofe. – Jacob Boehme: Jacob Böhme (1575-1624), ty. skomager, filosof og kristen mystiker.

I trykt udgave: Bind 20 side 124m linje 1

◄ Goethe: Nicht Kunst ... macht die feine Gährung kräftig : citat fra »Hexenküche«, i 1. del af 👤Goethes ( 28,34) Faust, jf. Goethe's Werke. Vollständige Ausgabe letzter Hand bd. 1-60, 📌Stuttgart og 📌Tübingen 1828-42 (ktl. 1641-1668, bd. 1-55, 1828-33); bd. 12, 1828, s. 121, hvor 👤Faust spørger 👤Mefistofeles om han ikke selv kan lave en heksedrik, hvortil han svarer: »Das wär' ein schöner Zeitvertreib! / Ich wollt' indeß wohl tausend Brücken bauen. / Nicht Kunst und Wissenschaft allein, / Geduld will bei dem Werke seyn. / Ein stiller Geist ist Jahre lang geschäftig; / Die Zeit nur macht die feine Gährung kräftig.«

I trykt udgave: Bind 20 side 124m linje 6

◄ ingen enkelt Soldat ... lægge Haand paa Cajus Marius : Den rom. hærfører og politiker 👤Caius Marius (156-86 f.Kr.) forsøgte at flygte fra sin politiske modstander 👤Sulla, men blev taget til fange og dømt til døden. Da bødlen trådte ind i fængslet, var det, som om der strømmede ild ud af Marius' øjne, »og som om han hørte fra den mørke Krog en vældig Stemme, der raabte ham imøde: Understaaer Du Dig, Karl! at ville dræbe Cajus Marius?« Det vovede bødlen derfor ikke, så han »kastede sit Sværd fra sig og raabte: Jeg kan ikke slaae Cajus Marius ihjel.« Plutark's Levnetsbeskrivelser ( 108,4) bd. 4, s. 318f.

I trykt udgave: Bind 20 side 126 linje 6

◄ C.M. : 👤Cajus Marius ( 126,6).

I trykt udgave: Bind 20 side 126m linje 12

◄ Bravo : ital., egl. ypperlig, udtryk for bifald.

I trykt udgave: Bind 20 side 127 linje 5

◄ den Bøn af Fadervor: frels os fra det Onde : den syvende bøn i Fadervor, jf. ►Matt 6,13 (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 20 side 127 linje 6

◄ Ballotation : afstemning, egl. en sådan, hvor valget gennemføres med (hvide og sorte) kugler i stedet for stemmesedler.

I trykt udgave: Bind 20 side 127 linje 15

◄ eo ipso : lat. netop derved; dermed tillige.

I trykt udgave: Bind 20 side 127 linje 18

◄ Dandsebod : egl. dansegulv, især spøgefuldt el. foragteligt om lokale, hvor der afholdes offentlig dans, dansebule.

I trykt udgave: Bind 20 side 127 linje 31

◄ Ballotation : 127,15.

I trykt udgave: Bind 20 side 127m linje 3

◄ give dem en god Dag : talemåde: være ligeglad med dem.

I trykt udgave: Bind 20 side 127m linje 4

◄ blæse dem et Stykke : talemåde: være ligeglad med dem.

I trykt udgave: Bind 20 side 127m linje 5

◄ Journalen NB p. 97 lin. 4 fr. neden : se NB:64.

I trykt udgave: Bind 20 side 129 linje 14