◄ Philosopher efter Hegel ... den hegelske Methode : If. 👤Hegels forståelse af dialektik sætter en given positiv position el. kategori med nødvendighed sin egen modsætning el. negation på en sådan måde, at fx 'nord' medfører sin negation i 'syd', ligesom 'højre' medfører sin negation i 'venstre'. Disse modsætninger bliver derpå forenede i en højere begrebsmæssig enhed. Enhver given position udgør således en del af et større hele, som i sidste ende danner det filosofiske system. SK synes at tænke på alle de forskellige filosoffer, som efterlignede denne triadiske struktur og forsøgte at anvende den på forskellige områder. For det første på logikkens område, jf. fx 👤J.L. Heiberg Grundtræk til Philosophiens Philosophie eller den speculative Logik. Som Ledetraad ved Forelæsninger paa den kongelige militaire Høiskole, 📌Kbh. 1832; 👤A.P. Adler Populaire Foredrag over Hegels objective Logik ( 42,1); 👤K. Werder Logik. Als Commentar und Ergänzung zu Hegels Wissenschaft der Logik, 📌Berlin 1841, ktl. 867. For det andet på teologiens område, jf. fx 👤K. Rosenkranz Encyklopädie der theologischen Wissenschaften, 📌Halle 1831, ktl. 35; 👤Rasmus Nielsen De speculativa historiae sacrae tractandae methodo commentatio, 📌Kbh. 1840, ktl. 697. For det tredje på etikkens område, jf. fx 👤H.L. Martensen Grundrids til Moralphilosophiens System, Kbh. 1841, ktl. 650. Og for det fjerde på æstetikkens område, jf. fx J.L. Heiberg »Om Malerkunsten i dens Forhold til de andre skjønne Kunster«, i tidsskriftet Perseus, Journal for den speculative Idee, udg. af Heiberg, nr. 1, juni 1837, og nr. 2, aug. 1838, ktl. 569; nr. 2, s. 101-181; 👤K.F. Wiborg Kritik over de ved det kongelige Akademi for de skjønne Konster offentlig udstillede Malerier, Kbh. 1838.
I trykt udgave: Bind 20 side 44 linje 19