Uddrag fra Journalen JJ

H: Hertz (...) som Polemiker (...) arrangerer et Slag, naar det er bagefter : sigter til da. digter og kritiker 👤Henrik Hertz (1797-1870), der fik sit store gennembrud med Gjenganger-Breve eller poetiske Epistler fra Paradis, 📌Kbh. 1830, som var et indlæg i den litterære fejde ml. 👤Jens Baggesen og 👤Adam Oehlenschläger til fordel for den første, der da havde været død i fire år. Da Hertz den 10. juni 1842 fik opført Perspectivkassen📌Det kgl. Teater, blev stykket stærkt kritiseret i dagbladene, en kritik, som han tog til genmæle mod den 1. juli i »Et Par Ord om Kritiken over Dyrehavsscenen 'Perspectivkassen.'«, Intelligensblade ( 193,18), nr. 8, bd. 1, s. 191-197. Hermed gav Hertz anledning til en bitter strid, da stykket nu blev forsvaret af 👤J.L. Heiberg ( 173,20), der frem til 1. sept. debatterede med Berlingske Tidende, Fædrelandet, Kjøbenhavnsposten, Dagen, Corsaren og Nye Intelligensblade (jf. Heibergs »Smaa Skjermydsler« i Intelligensblade nr. 9, bd. 1, s. 224-228, »Svar paa 'Fædrelandets' Replik« og »Miniature-Avis« i nr. 10, bd. 1, s. 229-252, »En Privat Sag« i nr. 11, s. 279-288, og »En Privat Sag sluttet« i nr. 12, s. 311f.). I et forarbejde til En literair Anmeldelse ( 278,22) bemærker SK om Perspectivkassen, »at det var en Feil af Prof. H.[ertz] at forsvare Stykket næsten undskyldende det ved at det var en Bagatel, istedenfor dristigt og consequent at argumentere fra at det blev pebet ud« (Pap. VII B 125,3).

I trykt udgave: Bind 18 side 297 linje 29