BREV TIL: Louis Hjelmslev FRA: Hans Jørgen Uldall (1952-12-29)

Edinburgh, d. 29/12/52

Kaere Hjelmslev,

Tak for dit brev af 22/12, der f/rst er kommet ideg—formodentlig paa grund af juletrevlhed. Jeg blev glad, fordi det er et stort skridt at fea dis- kussionen i gang, men ogsaa skuffet over at se hvor stor forskel der er paa din og min opfattelse af Outline-sagen. Jeg kan ikke rigtig forstaa hvordan det kan vaere gaaet til, men i hvert fald maa vi jo se at f; a det klaret f/rst og strax.

Outline I blev fremlagt p? a kongressen i London efter aftale med dig} det bua vi vel i hvert fald kunne blive enige om som udgangspunkt. Det var ikke muligt, som vi havde hi abet, at faa bogen publiceret inden kongressen, roen vi gjorde det naestbedste og fremlegde den korrektur du har set, tydeligt m; erket PROOF i øverste h/jre hjerne. Naar det ikke lykkedes at faa bogen gjort faerdig, skyldtes det ikke mindst at det tog 14 dage at komme i forbindelse med dig i Bloomington. Jeg forst ar ikke at du nu anser bogens fremlaeggelse paa kongressen for en kala- mitet.

Der var forskellige grunde til at det var ønskeligt at faa bogen faerdig netop paa det tidspunkt. Boder var ivrig for den reklame der kunde vaere i at bogen blev set paa kongressen. For mit eget vedkommende gjorde der Big navnlig to betragtninger gaeldende: (l) jeg var kommet til Danmark for at skrive en bog, og det var mig magtpaaliggende at denne opgave skulde vaere lj^st inden jeg tog derfra, ikke mindst paa grund af forpligtelsen over for forlaget; (2) jer mente at ud- givelsen af fyrste del vilde virke mere fremmende paa arbejdet med anden del end et blot auinuskript. Det er jo almindeligt bekendt at du her roeret at g/re, og jeg var, og er, bange for at det kan komme til at vare meget laenge f/r du kan faa et sau stort arbejde som anden del al* Outline gjort faerdigt. Jeg vil naturligvis ikke blande mig i din planla eggel t.e af din karriere, men jeg maa som din naere medarbejder og soa din ven have lov at sige at den voxer.de hyrde af administrativt arbejde du paa— tager dig, volder mig megen bekymrings det er arbejde som masser af menne. ker kan g/re nogenlunde tilfredsstillende; dit videnskabelige arbejde kan derimod ingen andre end du g/re. Jeg gentager at det naturligvis maa blive din egen sag om du vil g/re det ene eller det andet; men du kan nok forstaa at det for din medforfatter er et moment der mst tages med i betragtning. Sagen om udgivelse af Outline saa, og ser, altsoa for mig s« adan ud at fyrste del efter aftale med dig blev gjort faerdig til udgivelse i August og nu b/r komme Jo f/r jo hellere. Vi blev i sin tid enige om ft skrive hver sin del fordi det syntes den bedste arbejdsmetode men ogsaa, som du sikkert husker, fordi jeg gerne vilde have en så erskilt del der eventuelt kunde bruges som disputats. Mht ansvaret er vi dog virist stadig enige om at hver er ansvarlig for formuleringen af sin del og at vi begge tilsammen haefter for teorien som helhed: det fremgaar af at vi skriver een bog i to dele, og det er en nødvendig konsekvens af vores arbejdsmetode, der f/rer til at vi sjaeldent bagefter kan udrede hvem der har fundet pan hved. Desuden var det min tanke—og, hvis Jeg ikke tager fejl, tillige din—at et forord skulde g/re rede for samarbejdets karakter, saa at det kunde blive vitterligt st vi nok er tvillinger men ikke enaeggede. Naturligvis findes der i min del (og ikke blot i indledningen) ting som du har fundet paa, lige som der forhåbentlig i anden del vil findes ting som jeg har fundet paa; det forekommer mig mindre vaesentligt, da enhver detaille er underkastet helheden, som vi begge har arbejdet p- a, dels hver for sig, dels sammen, og som vi begge er ansvarlige for. Vi har jo aldrig vieret interesserede i prioritetssp/rgsmaal, og i hvert fald jeg har altid set st aden paa det at den der gear ind paa den andens ide dermed er ansvarlig i lige saa h/j grad som ophavsmanden. Jeg er meget ked af at du nu synes at mene at jeg har raget mere til mig ond jeg er berettiget til; det har bestemt ikke vaeret min hensigt. Fbrmuleringen af Principperne tog Jeg efter megen betfenkning fra OSG for kontinuitetens skyld; der

2

kan naeppe derved vaere gaaet noget sk; ar i din forfatterret, da OSG udkom paa dansk i 1945 og nu, formentlig inden Outline, kommer paa to sprog til. Imidlertid h< r jeg ikke noget imod at Indledningen, hvorsomhelst du maatte ønske det, forsynes med henvisninger til OSG, der Jo iØvrigt ogaea hviler paa vort faelle?; arbejde. Algebraen betragter jeg pat akkurat samme maade som alt det andet* det er ganske vist mig der i aaerlig grad har interesseret mig for denne ende af teorien, men jeg vilde aldrig hava lavet aaadan en algebra hvis alt det andet ikke ver g; eet forud, og Jeg troede endvidere et du havde ekcepteret den og dermed ver villig til et dele ansvaret for den. Da dette viser 3ig ikke et vaere tllfaeldet, idet du "finder det rigtigt at jeg beerer eneansvaret for algebraen i dens nuve©rende, ikke gennemprøvede form", atuar der to muligheder aåbne: vi kan diskutere algebraen og forsøge at blive enige, hvilket forudaaetter at du fremstiller din kritik, og dersom denne diskussion Ikke fører til det forønskede resultat, km du i forordet udtiykkeligt fralsegge dig ethvert ansvar for algebraen. Dette vilde ganske vist vaere uheldigt, råen ingen af os kan vaere interesseret i at du laegger navn til noget som du ikke mener at kunne godkende; jeg kan let .elv komme i samme situation near anden del engang kommer. Paa titelbladet stsar der General Theory fordi det er den titel du og jeg blev enige om. Jeg synes stadig der er god mening i det (jfr s. 86-87) men gaar gerne ind paa dit sendringsforslag. Omslaget er uheldigt i flora henseenders gØr med det hvad du vil. Jeg vilde gerne gaa ind pat dit principale forslag, men du maa forataa at jeg ikke har r.-sid til at vente. For dig kan det vaere det samme om Outline konaer i det ene eller det endet aar, men Outline I er sorax bekendt den fattiges eneste lam. Det er uheldigt for dig at Jeg er saaclan stillet at det haster, og det er uheldigt for mig at du er saadan stillet at det ikke haster. Jeg forotraekker derfor dit subsidiaere forslag med den modifikation at vi diskuterer sne meget vi kan n<a i løbet af Januar; jeg kan ikke fae mier oelv til at tro at der kan vaere større ucverenasteramølser end vi kan f a bilagt i løbet af don tid, og der er vel heller ikke megen udsigt til at du kan forts;.otte diskussionen ud over første Februar.

Tak for hvad du skriver oa mine egne forhold. Jeg er overordentlig glad og taknemlig over at have haft det aars fred i Danmark, og du her utvivlsomt ret i at der ikke vilde vaere kommet et tilsvarende videnskabeligt resultat ud af et ear i Ibadan. Imidlertid er jeg naturligvis ikke glad for at sidde her uden stilling og uden indtaegt, og jeg kan bliv© helt vild af raedsel ved tanken om at det kunde ske igen naeate uar. Jeg ved ikke hvordan du har f. eet det indtryk at jeg skulde have naegtet et tindervise i andet end glossemutiks det kunde aldrig falde mig ind. Der- imod har jeg mi turligvis meddelt Bloch at Jeg ikke kunde paatage mig at arbejde med ikke-glossematiske sprogbeskrivelser; mon det Ikke er det du hiir misforstået? Tak ior anbefalingen til Obio; Bodelsen havde allerede skrevet til mig derom, men hin synes ikke at have megen tiltro til at der kommer noget ud af det. Med Firth fik jeg n eatan ikke snakket i London; han var dengang endnu rekonvalescent, og desuden synede og skummede han naturligvis af forvirring under kongressen. Jeg tror det bed .-te bliver et jeg skriver til ham. Om Ohio kan jeg formentlig bedst skrive til Bloch, der har tilbudt at optrt ede som min impressario i Amerika, og som formodentlig roaa vide besked oa ledige stillinger. Hvad du skriver om Fulbright har fyldt mig roed forferdelso: hvis det glipper, kan jeg jo ikke tage til Summer Institute i Bloomington. Men maaske kan Indiana University eller Linguistic Society gøre noget i Washington. Jeg har endnu ikke hØrt noget fra ambassaden i Kbh eller modtaget nogen blanketter* Efter din sidste samtale med Diderich forst«ar Jeg slet ikke meningen med hans henvendelse til mig: hvis det. ikke er meningen at drøfte glosserne tisk algebra,

3

- 3 -

k

■' i y ser jeg ikke hvorfor jeg skulde koerne tilstede og heller ikke hvad korrekturerne skel bruges til. Jeg glteder mig til engang at f. a losningen pta denne grade, men det bliver siaaake først i det hinsides, hvor alle slør falder og vi skue grant.

Til slut en helt personlig bemærkning, der forhåbentlig er overflødig. Gennem alle disse sar har venskabet mellem os to, der i mit liv er noget g nske enes ta a ende, veeret mig enocu mere værdifuldt end det videnskabelige samarbejde: lad os nu prøve pea at komme ud af vore øjeblikkelige vanskeligheder ucen at sa.ette noget til af det og med den gensidige tillid som vi aldrig hidtil har fundet < arsag til at forunde hinanden.

Din hengivne