BREV TIL: Hans Jørgen Uldall FRA: Louis Hjelmslev (1937-07-14)

14. juli 1937

Vt u Kære Uldall, I det følgende betegner anførselstegn traditionel termi- nologi, manglende anførselstegn rigtig dvs glossematisk terminologi. Tænk Dem et sprog med % kasus, G genera, mange aspekter og mange modi, men ingen komparation, ingen artikler og ingen person- diatese. De 36 kasus erkendes som fundamentale paa grund af determina- tion, bl. a, junkt ionskongruens paa grund af adjektivets stillingsfor- hold (adjektivet har nemlig "ingen kasus, naar det staar adjektivisk”), og de erkendes som indbyrdes forskellige paa grund af kongruensen (hver adskiller sig fra alle de andre ved at have selektion til sig selv! ). Kasusskemaet har ingen synkretismer, og den eneste defektivering bestaar i, at visse "adverbier”, hvis tema er konverteret 2. dimension af kasus,- kun tager fundamentale kasus af 1, dimension. Havde man ikke kongruensen, vilde der altsaa kun være to kasus, hver med sex parasememer, i stedet for 3é (dvs 12 morfemer). - Da der ikke findes andre defektiveringer end den nævnte, er de omtalte "adverbier” altsaa substantiver (substan- tiviske pronominer), medens WW "substantiverne" er adjektiver, "Adjek- tiverne" er til gengæld alle pdrticipier, idet de indbefatter marginal- konverteret aspekt. - Sproget er bygget saaledes, at "objektet” for et verbum er subjekt, Naar De har tænkt Dem ind i dette, maggler De kun kenema- tierne for at kunne tale avarisk, med hvilket herlige tungemaal Jeg nu har beskæftiget mig i adskillige dage. Men for den stakkels læser bliver det en haard prøvelse. Ellers alt vel - jeg vilde blot fortælle Dem denne sol- straalefortælling fra det glossematiske overdrev. Mange hilsener