LINGVISTKREDSEN
SÆTNINGSLEDDENE OG DERES STILLING.
Diskussionsgrundlag.
A. Leddenes primære Natur.
1. Sætningsverbet. Ifølge sin logiske Definition og sit specifikke Betydnings indhold er Verbet i Stand til at sammenknytte flere Led, hvis Relation til Verbet (eller hele Sætningen) er af fundamentalt forskellig Natur. Blandt Verbets Former er atter de finite (der betegner den aktuelt foreliggende Mening som bekræftende eller by- dende, som nutidig ell. fortidig o.s.v.) efter deres Natur mest eg- nede til (i Forbindelse med de udfyldende Led) at danne relativt selvstændige Meningsenheder, og den traditionelle Grammatik (som vi her følger) har derfor med Grund etableret Læren om Vb.fin. og de Led, der kan knyttes til dette som en vel afgrænset Disciplin: Sætningslæren.
2. Leddenes tre Hovedtyper.
Verbets Betydnings indhold kan være af en saadan Art, at det ikke implicerer noget Genstandsbegreb (det reg- ner), men det kan ogsaa medføre Nødvendigheden eller dog Muligheden af at medomfatte een, to eller tre Genstande ("substantiviske Led"): Drengen sover/ Jægeren skød enHare/ Jeg sendte Peter et Brev. Desuden kan det altid modtage nærmere Bestemmelser af ikke-genstands- agtig Natur (Sted, Tid, Maade, Omfang, Grad o.s.v.), de saakaldte "adverbielle Led". Endelig kan Verbet forbindes med et kvalitets- betegnende ("adjektivisk") Led, enten et nødvendigt (Han er syg) eller et unødvendigt (Han kom syg hjem).
3. Tre Arter af genstandsbetegnende Led. En given Størrelse (Ord, Ordgruppe, Sætning) kan gøres til syntaktisk Genstand paa tre Maa- der: dels som Udgangspunkt for en Beskrivelse ("Subjekt", "Trager des Vorgangs"), dels som‘'Sas.'i!^ for en Relation (Endepunkt, Maal for, Resultat af det i Verber, Præpositioner og Konjunktioner (?) indeholdte "styrende" Relationsbegreb), dels endelig som en Stør- relse, med Hensyn til hvilken Handlingen finder Sted ("Hensyns- objekt"); de to sidste Typer kan kun adskilles ved Verber, der har Mulighed for at konstrueres med Led af begge Typer paa een Gang. Særlig mærkes, at et genstandsbetegnende Ord (et Substantiv) i Sæt- ningen kan have "adjektivisk" eller "adverbiel Funktion": Han blev Soldat/ Der kom fremmede den Dag. En positiv Definition eller en akceptabel Klassifikation åcjt de ad- verbielle Led er endnu ikke givet.
B. Leddenes Plads.
1. De tre Sætningsfelter. Da det finite Verbum er det konstituerende og '"centrale" Led i Sætningen, maa dette danne Udgangspunktet for Beskrivelsen. I Sprog, der kender "omskrevne Verbalformer" staar
22.
nogle Led sammen med den finite Form, andre med den Infinite, og disse Sætninger med "delt Sætningsverdum" frembyder da særligt gun- stige Vilkaar for at formulere Stillingsregler, idet vi her har to Fikspunkter i Stedet for eet. De tre "Felter" (Stillingsmuligheder), som defineres ved de to verbale Elementer, vil vi kalde henholdsvis Indlederfelt (foran Vb. fin.), Aktual- eller Centralfelt (mellem Verbets Dele), Indholds- eller Sætningsfelt (efter Vb. Infin.). De Stillingsregler, der formuleres ved Hjælp af disse tre Felter, gæl- der (med uvæsentlige Modifikationer) ogsaa for Sætninger med enkelt Verbalform.
bi
I Bisætninger skilles de to Verbalformer ikke ad, og her kan man da foruden Indholdsfeltet (der Ikke adskiller sig fra Hovedsætn.) alene statuere eet Felt (med Ordenen Subj.-Adv.) foran det samlede Verbal- led.
Da dette Felt indeholder de samme Led (Subj. + Adv.), som i Hovedsætninger staar I Aktualfeltet, og da det Ikke (som Hovedsæt- ningens Indlederfelt) kan rumme Indholdsled af alle Typer, er det rimeligt at kalde det Aktualfelt. Foran dette skal ikke blot (som i Hovedsætninger foran Indlederen) stilles konjunktione].le Led (at/som/saa (at)/da/skønt o.s.v staar af eller indeholder et spørgende eller relativt Pronf (Adv.): han vidste, paa hvilken Maade (_at) Fangen hemmeligt var undsluppet Ira Fængselet. Disse foranstillede Led staar i et løsere Forhold til Bisætningen og kan som Regel adskilles fra denne ved at/ som eller der.
men ogsaa Indholdsled, der be-
♦ y
2. Leddenes Placering i de tre Felter.
Betragter vi de under A nævnte Led i deres aktuelle Forekomst, ses det, at Led af . alle Typer kan staa i alle tre Felter, og at saaledes Leddenes Relation til Verbet ikke i første Instans er afgørende for deres Placering. Derimod vil en nøjere Undersøgelse vise, at hver enkelt Ledtype har særlig Affinitet til et enkelt Felt, selvom det hyppigt eller lejligheds- vis optræder i de andre.
a) Subjektet har ifølge sin Karakter af "Udgangspunkt" eller "Grund- lag71 for Beskrivelsen en stærk Tendens til at staa paa Førstepladsen ("ordo naturalis"), og synes at indehave denne Plads overalt, hvor ik- ke et andet Led af særlige Grunde foranstilles; men i Tekster med Forkærlighed for situativ Indleder (fx. Lovtekster) staar Subjektet hyppigst i Aktualfeltet, og et ubestemt Subjekt for et Tilstands- eller Bevægelsesverbum kan staa i Indholdsfeltet, naar hele Subjek- tet gaar op i hele Verbalhandlingen): i Gaar var der faldet en Sten ned fra Taget. I Bisætninger og infinite Nexus, hvor der ikke fin- des noget Indlederfelt, har Subjektet altid Førstepladsen.
b) Objekt (Hensynsobjekt) og Prædikativ hører normalt hjemme i Ind- holdsfeltet (og kan indgåa i Enhedstrykgruppe med Verbet); men naar de skal fremhæves, eller naar de genoptager et Led i det foregaaende, kan de stilles paa Indlederpladsen, Endelig kan et negativt Objekt o.s.v, staa i Aktualfeltet, idet Nægtelsen gælder hele Sætningen: i Aar vil vi nu ingen Sommergæster have.
o) De adverbielle Led falder i tre Klasser; een Klasse (hvortil Nægtelser mfl.) har sin normale Plads i Aktualfeltet og staar kun i særlige Stilarter i Indlederfeltet (Aldrig vil jeg glemme hendes Blik,
da hun sagde (o.s.v.)); den anden Klasse hører normalt hjemme i Indholdsfeltet og kan ogsaa kun under særlige Omstændigheder for- anstilles: Hjem kunde han ikke komme.
Den tredje Klasse kan uden
33.
væsentlig Forskel staa i alle tre Felter: i Hornbæk/ Vi vil til Sommer ikke bo i Hornbæk/ Vi vil ikke bo i Hornbæk til Sommer. Baade inden for Aktual- og Indholdsfeltet staar det adverbielle Led efter det genstandsbetegnende (og dette atter efter det verbale).
Til Sommer vil vi ikke bo
3. Karakteristik af de tre Felter.
a) Indlederfeltet adskiller sig fra de andre l)derved,at det kun kan indeholde eet Led, 2)derved,at det kan indeholde Led af alle Typer, 3) derved,at det er relevant for Sætningens Mening, om det er udfyldt eller ej. Paa denne Plads anbringes fortrinsvis det Led, der i Forhold til de andre er logisk primært (det i Situationen el- ler Sammenhængen dominerende, det kendte eller allerede nævnte, det der udgør Tema, situativ Ramme, Forudsætning o,s.v. for Indholdet af Sætningen). Desuden kan lejlighedsvis andre Led ved særlige Former for Emfase faa denne Stilling. Et Indlederfelt af denne Ka- rakter er særegent for Hovedsætninger og hænger nøje sammen med dis- ses relative Selvstændighed, idet Indlederleddet (naar det ikke er Subjekt) giver Indtryk af selvstændig Nybegyndelse, samtidig med at det markerer Sætningens bekræftende Intention. Den afgørende For- skel mellem Hoved- og Bisætninger beror da paa, at de sidste iflg. deres uselvstændige Karakter ikke har et saadant Indlederfelt. Konjunktioner som og,men eller a t,s om er uden Indflydelse paa de øvrige Leds Stilling og staar "uden for" de egentlige Sætnings- felter. b) Aktualfeltet. Her finder man Subjektet (hvis Indlederfeltet er optaget af et andet Led eller skal staa tomt), Adverbialer af visse Typer (især Udtryk for Nægtelse, Bekræftelse, Uvished m.m„) samt negativt Objekt (Hensynsled, Prædikat). Disse (og Indlederleddet) har det tilfælles, at de hver for sig staar i Forhold til hele den øvrige Sætning, og at de i særlig Grad tjener til at præcisere den aktuelle "Mening" af Sætningens sammensatte "Betydning": Subjektet, som den Genstand, hvortil Sætningsindholdet "henføres" for at faa aktuel Tilknytning (drikke Kaffe: Peter drikker Kaffe); Sætnings- adverbialet som det Led, der angiver i hvilket Omfang Sætningen har Gyldighed. Saaledes har disse Led et nært Funktions slægtskab med Vb. fin. I Bisætninger kan der ikke anbringes noget. Led imellem Verbets Dele, og Aktualleddene staar da begge foran Vb. fin. c) Indholdsfeltet rummer alle de Led, der tjener til at supplere Verbets BetydningsIndhold (forsaavidt de ikke netop fungerer som Indleder- eller Aktualled). Indholdsleddenes snævre Tilknytning til Verbet viser sig ofte ved, at Verbet mister sit Tryk og danner "Enhedstrykgrupper" med vedk. Bestemmelse. Feltet falder i tre Zoner: 1) umiddelbart tilknyttede Led (Objekt (Præd.) og Adv.) 2) middelbart (d.v.s.: ved Præp* eller Konj.) tilknyttede Led 3) bisætningsformede Led. I den første Zone er Objektet ofte sam- mensat af to Led, der staar i et "nexusagtigt" Forhold til hinan- den, saaledes at det første (som staar i et løsere Forhold til Vb. fin,) er "Subjekt" I Forhold til det andet (der ofte er knyttet til Vb . ved Enheds tryk) (om Enkeltheder se Sætningsbygn. i Skaanske Lov §50); det sidste Led i denne Nexus kan være en middelbar Bestemmelse, der saaledes (mod Hovedreglen) kan komme foran en umiddelbar (Moderen havde just lagt/Barnet i Seng/samme Aften).
AABQ HBH.