LINGVISTKREDSEN
ANALYSEPROBLEMER.
:cs
I.
Som Udgangspunkt tages Morris Inddeling af den samlede Sprogvidenskab i Syntaks, Semantik og Pragmatik, hvilken sidste har Sprogbrugerens Forhold til Sproget til Genstand. I Tilslutning til min Meddelelse i Fjor omtales, at Homonymers Tilstedeværelse i Sproget gør det nødvendigt at inddrage Sprogbrugeren i Betragtningen. Ogsaa Behandlingen af ækvivalente Udtryk leder naturligt til prag- matiske Betragtninger. Jeg gaar ud fra Morris Begreb"ekspressivt Tegn", dvs. et Tegn, ved hvilket "selve Frembringelsens Kendsger- ning er et Tegn for dets Fortolker paa noget vedrørende Tegnets Frembringer" (Signs, Language and Behavior). Jeg foretrækker at indføre Udtrykket "konnotativt Tegn" og forstaar herved en Ejendom- melighed ved den Maade, hvorpaa et givet Indhold i et givet Tilfælde er udtrykt, en Ejendommelighed, som ikke modsvares af noget i Ind- holdet, men som svarer til en bestemt øjeblikkelig Tilstand hos den talende. Morris Begreb forekommer mig at ligge nær op til Hjelms- levs "Konnotationssprog", "Sproget, hvis Udtryksplan er et Sprog". En selvfølgelig Betingelse for, at noget kan være et konnotativt (ekspressivt) Tegn (fx. Stemmedirren) er, at det Indhold, der med- deles i den paagældende Sætning, ogsaa kan meddeles paa anden Maade (in casu: uden Stemmedirren). En særlig Slags konnotative Tegn er de, der bestaar i An- vendeisen af "konnotative Ord", som fx "allerede", "først" (dette Ord dog kun under særlige Betingelser). Herved forstaas Ord, som ikke repræsenterer noget, der indgaar i det Sagforhold, som udtryk- kes af de andre Ord, de konnotative Ord "staar i Sætning sammen med", men udtrykker den talende Persons Stillingtagen til dette Sag- forhold, saaledes dog at denne Stillingtagen ikke hører med til det, der hævdes i den paagældende Sætning, hvorved skal forstaas, at der ved Afgørelsen af, om Sætningen er sand eller ej, ikke tages Hensyn Jvf, de to Sætninger: "Skolen begynder først d. og "Skolen begynder allerede d. 16. Aug." En anden Form for konnotative Tegn er den, der bestaar i Valget af een blandt to (ell. flere) ækvivalente Sætninger. Siger fx. A til B "Poul er større end Anna", er Valget af denne Udtryks- maade fremfor den dermed ækvivalente "Anna er mindre end Poul" kon- notativt for, at A har ment, at Meddelelsen for B er om Poul og ikke om Anna. Udtrykket, at en Sætning med to Genstandsbetegnelser er "om" den ene og ikke om den anden af de to Genstande skal forstaas saaledes: Hvis den Reaktion, der fremkaldes hos mig ved Meddelelsen om, at en vis Relation bestaar mellem to Genstande, a og b i højere Grad gælder a end b, siger vi, at Meddelelsen for mig er om a og ikke om b.
til disse Ord. 16. Aug."
Eksempler af anden Art paa, hvordan Valget af een blandt
2flere ækvivalente Udtryk kan siges at være et konnotativt Tegn, nævnes i Forbigaaende.
II.
I Tilslutning til Analysen af Sætninger som "Anna er mindre end Poul" og "Poul er større end Anna" ud fra et pragmatisk Syns- punkt behandles Forholdet mellem disse Sætninger apragmatisk med Udgangspunkt i Logistikernes Relationsteori, Weyl (Philosophie der Mathematik und Naturwissenschaften S. 4) hæv- des det, at det er uberettiget at tale om t o i Forhold til hin- anden konverse Relationer, Man bør kun tale om een Relation. Det hævdes som en Konsekvens heraf, at taget i absolut Isolation bety- der "er større end" og "er mindre end" nøjagtigt det samme; for- skellig er derimod Betydningen af Placeringen af Ordene "Anna" og "Poul" ved de to Udtryk. Udtrykkene "større end" og "mindre end" siges at være Udtryk for samme Relationsart, nemlig den, der ogsaa betegnes ved "ulige stor", medens Ordstillingen angiver den Maade, hvorpaa denne Relationsart bestaar i det givne Tilfælde. Tilsidst gives en Analyse af det gængse grammatiske Subjekts- begreb. Ved at en sproglig Størrelse er Subjekt i en Sætning for- staas faktisk, at det, den betegner, spiller en bestemt Rolle, pragmatisk eller apragmatisk i vedkommende Udsagn, den Rolle nemlig, som Sprogbrugen har knyttet til visse sproglige Kendetegn. Disse betyder noget forskelligt i de forskellige Sætningstyper. I asym- metriske Relationsudtryk betegner de en bestemt Maade at indgaa i Relationen paa (han elsker hende), i de symmetriske betegner de, at Sætningen er "om" vedkommende Størrelse (han ligner hende). Vi kan ikke, saaledes som Udtrykket "Subjekt" bruges, definere det ved Hjælp af de sproglige Subjektskriterier alene, da vi ogsaa taler om, at noget opfattes som Subjekt, hvor saadanne ikke findes (den Mand gav din Broder Pengene (Wivel) ).
I Tilslutning til
» :
AAEO KSH.