Carl Theodor Sørensen, 1824-1914 Uddrag fra Frederik den Sjettes fortrolige Brevvexling med Norge i Aaret 1809

Samlingen indeholder alle de fortrolige Breve, som ere vexlede mellem Frederik VI og Prins Christian August i 1809, og — foruden et Par af de almindelige Tjenesteskrivelser, som tjene til Oplysning af disse, — de vigtigste af de fortrolige Skrivelser fra Kancellipræsident Kaas, Regeringskommissionen i Norge og Prins Frederik af Hessen, samt alle Kongens Breve til disse Personer og Myndigheder. Brevene ere ordnede efter den Dato, paa hvilken de afgik fra eller ankom til Kjøbenhavn, saa at der begyndes med Kongens Skrivelse af 13de Februar, eftersom ingen af de i Norge i Aaret 1809 skrevne Breve endnu den Gang vare komne til Kjøbenhavn.