Poul Valdemar Hertz, 1855-1936 Uddrag fra BREV TIL: Hertz, Sylvester FRA: Hertz, Henrik (1845-04-15)

Kjære Sylvester. Vor Correspondance gaaer reent istaae. Nu havde jeg dog i det forrige Aars Slutning, da Posten gik lidt mere levende mellem os, besluttet, at jeg i det Mindste vilde gjøre, hvad jeg kunde, for at holde Liv i vor Brewexling. Men i denne lange og strenge Vinter har jeg havt Meget at tage vare og tænke paa; ofte, naar jeg vilde skrive, tabte jeg Lysten ved den Tanke, at mit Brev maaskee maatte ligge flere Uger i Corsøer eller paa Sprogø. Nu er Vinterens Strenghed, haaber jeg, endt, jeg selv har ret god Tid, og nu vil jeg omsider see til ved et Brev at lokke Dig til at svare mig, og bl. a. underrette os om, hvorledes Du og Dine have havt det i denne Vinter, hvordan det gaaer med Dit Helbred, hvor høit Vandet er steget i Weilebyes Gader, jeg vil haabe, at det ikke har viist sig andensteds end i Rendestenen.