Hertz, Henrik BREV TIL: Hertz, Sylvester FRA: Hertz, Henrik (1831-01-06)

Fra H. Hertz til S. Hertz.
Kbhvn. d. 6te Jan. 1831

Kjære Broder! — — Din Gjætning angaaende Gjengangerbrevene er — rigtig. At jeg ikke hidtil har meddeelt dig noget derom, grunder sig deels i min Ulyst til at tale om det, der er ufuldendt, og hvis Udfald er tvivlsomt, deels i selve Foretagendets Mislighed. Hvem kunde drømme om, at en Bog som denne, der ingenlunde tager lempeligt fat paa en Mængde Folk, af hvilke Nogle høre til de saakaldte Autoriteter, at denne, om den ogsaa var nok saa fortræffelig, vilde møde en Modtagelse som disse Breve? Jeg siger ikke for meget, at den i de 3 Uger, den nu har været ude i Verden, har udgjort næsten det eneste staaende Conversations Thema her s. 14i Byen. Hvornaar har man hos vort lunkne Publicum seet en saadan Modtagelighed for poetiske Arbeider, der dog ikke saa lige høre til Moerskabs-Bøger? Og hvem maatte ikke vente, at Bogen vilde blive strax ved sin Fødsel overøst med Skarn i Kjøbenhavnsposten? Hvem maatte ikke frygte for, at Medlemmerne af Maanedsskriftet for Litteratur 7) i det mindste vilde føle sig lidt fornærmede? I Stedet for Alt dette hersker her virkeligt en Slags Begejstring for Bogen, der ikke blot har gjort, at de 500 Exemplarer i lidt over 14 Dage ere paa faa Exemplarer nær udsolgte, saa at der altsaa er begyndt paa et nyt Oplag, men ogsaa har berøvet Ljunge og Consorter Mod til at rive den ned; ja Kjøbenhavnsposten og vore andre Blade, der alle staae i Forbindelse med og udgjøre et Sippschaft med Ljunge, have i deres Forlegenhed ikke vidst, hvorledes de skulde omtale den, og derfor aldeles holdt Kjæft. Kun flyvende Post har i Artiklen »Juleløier«, berørt Bogen, og det paa en hæderlig Maade. Hvad der endnu kan forestaae mig, især fra Sorø, veed jeg ikke; Reitzel har man for nogen Tid siden tilbudt, som jeg har hørt, et grovt og plumpt Angreb paa den, men han tog dog i Betænkning at lade det trykke, saa det neppe kommer ud. Derimod har Medlemmerne af s. 15Maanedsskriftet isinde at indrykke en for Bogen fordeelagtig Artikel allerede i denne Maaned, og deri forøvrigt omhandle Bogens Angreb paa dem; privatim veed jeg, at de ere meget forfornøiede med selve Bogen. — Da imidlertid Alt dette ikke var at forudsee, jeg tvertimod maatte være forberedt paa Grovheder og personlige Angreb (thi det var paa Nippet, at jeg, nødtvungen af Omstændighederne, havde maattet sætte mit Navn paa Titelbladet) saa vilde jeg forskaane Dig for Bekymringer angaaende dette noget vovelige Foretagendes Udfald. Nu meddeler jeg Dig Hemmeligheden meer end gjerne, da jeg er overbeviist om Din broderlige Deeltagelse og Taushed. — Som Forfatter til disse Breve gjætter man paa Mange (Meisling, Poul Møller, Heiberg, David, den døve Fabritius, Prof. Weise, min Ven Thortsen, Boye etc. etc.) men det værste er, at man i Studenter-Foreningen og i alle de Familier, hvor jeg er personlig kjendt, uden videre antager mig for Auctor. Det gik saa vidt, at man ved en Julekomoedie i Foreningen indflettede en Allusion til Brevene for at sige mig en Cadeau. Til Dato har jeg holdt Ørene stive; men længe gaaer det vist ikke an, og vel muligt, at jeg, naar det gaaer taaleligt med Emma (der ventes givet om en Maaneds-Tid) navngiver mig, dog vil jeg saa først s. 16lade mig døbe. Ogsaa Maanedsskriftet for Litteratur har Mistanke til mig; Madvig har saaledes ligefrem spurgt mig derom, og af Petersen ^*)Se Anm. 7. veed jeg, at jeg kan vente et lignende Spørgsmaal.— Iøvrigt hersker her de snurrigste Rygter angaaende et fornemt Patronatsskab, der tillægges Bogen; Nogle ville, at Collin er gaaet i Caution for den; Andre, at han endog har besørget Correcturen. Alt dette hidrører fra, at en Bog af saa polemisk Tendents kunde udkomme anonym (hvilket igrunden ogsaa undrer mig.) — Langhoff (at Jørgensen staaer som Udgiver og Forlægger paa Titelbladet, er Proforma-Værk. Han kjender ikke Auctor) har forresten drevet det Hele og hidtil ikke skuffet min Tillid ; kun Skade, at han ikke kan skaffe mig Penge før i Juni Termin; de 2 Oplag have sat mig i en Gjæld af næsten 200 Rdl.

At Søster Sara er i velsignede Omstændigheder og snart venter sig, veed Du maaske. At mine Omstændigheder, i det mindste de pecuniaire, langfra ere velsignede, at jeg, ligesom Leerbeutel ønskede at udslette 11te Juni af Almanakken, ønskede at kunne gjøre det samme ved de 2-3 første Maaneder efter Nytaar, veed Du nok ogsaa. — laften gaaer et nyt s. 17Stykke af B. Bang, der efter Rygtet skal falde igjennem. Gud maa vide, hvordan det vil gaae med Emma? Jeg er slet ikke vel tilmode, naar jeg tænker derpaa, men vil haabe det bedste. Har jeg ikke ønsket Dig før et glædeligt Nytaar, saa skeer det nu, ledsaget af mine bedste Ønsker.

Din Henrik.