Poul Valdemar Hertz, 1855-1936 Uddrag fra BREV TIL: Jacobsen, Peder Vilhelm FRA: Hertz, Henrik (1832-07-25)

Kjære Jacobsen! — — Qvartalsskriftet *) skrider mægtigt frem; vi have allerede faaet et Navn til det, nemlig Janus. Dette Navn har Heiberg hittet paa og er meget fornøiet derover, og det har jo ogsaa sine grumme gode Sider. Jeg skal skrive en poetisk Indledning til 1ste Hefte og Thortsen 2 metriske Afhandlinger, Du nogle Forsøg i Novellefaget, der skulle blive næsten lige saa gode som Samlerens Indledning, Heiberg en Slump Philosophie, og s. 99P. Møller en Undskyldning for, at han Ingenting leverer. Det Skarn! Han havde lovet at komme herud, inden han reiste til Fyen, for idetmindste at tale med os om Qvartalsskriftet; men ikke engang det har han holdt.