Poul Valdemar Hertz, 1855-1936 Uddrag fra BREV TIL: Jacobsen, Peder Vilhelm FRA: Hertz, Henrik (1845)

Kjære Jacobsen. Iformiddag var jeg hos Conferentsraaden — jeg mener ikke Etatsraaden paa Børsen *), der nu har faaet en høiere Rang, men en virkelig Conferentsraad, ham i Amaliegaden, der tillige er Theater-Directeur **), og Talen faldt nu paa Theatrets Held med de sidste nye Stykker. Ved den Leilighed omtalte han med stor Livlighed og Interesse, at et nyt var ivente, hvoraf han ventede sig meget Godt, og som ogsaa Heiberg havde dømt fordeelagtigt om. Det hed Fastelavnsbollen eller Strutten eller et Eventyr i Fastelavnstønden ***) eller saadanne Noget; jeg forstod ham ikke ret. Men hvad der lod til at have gjort stort Indtryk paa ham, var den Omstændighed, at Stykket alt for 8 Aar siden havde været indleveret, sendt tilbage med Opmuntring til at forandre Dit og Dat deri, men først nu var indsendt paany. Vi vare begge enige om, at Auctor kunde ingen ung Person være, med mindre han var 8 Aar gl., da han første Gang indleverede det.