Poul Valdemar Hertz, 1855-1936 Uddrag fra Breve fra og til Henrik Hertz

s. 25013. Jøderne vare ikke valgbare til Stænderforsamlingerne (Valgret havde de dog). Repræsentantskabet for det mosaiske Trossamfund i København (og Aalborg) indgav i 1838 et Andragende til Stænderforsamlingerne, hvori det opfordrede disse til at lade indgaa en Petition til Kongen om at give Jøderne Valgbarhed. Sagen behandledes først i Nørre-Jyllands Forsamling. D. 18. Juni 1838 fremlagde Stiftsprovst, Dr. theol. Hald Jødernes Andragende og et dermed overensstemmende Forslag om en Petition. Den kongelige Kommissarius A. S. Ørsted talte imod Forslaget. Forsamlingens Præsident, Prof. J. F. Schouw, anbefalede det varmt. Biskop Øllgaard var afgjort Modstander af Forslaget. Efter en ret lidenskabelig Debat vedtoges det dog at sende Forslaget i Komité med 24 Stemmer mod 22. Komiteen kom til at bestaa af Biskop Øllgaard og Stiftsamtmand Rosenørn, begge Modstandere af Forslaget, og af Oberst Brock, der havde udtalt sig til Gunst derfor under den foreløbige Debat. — D. 24. Juli afgaves Betænkningen. Majoriteten, Øllgaard og Rosenørn, afgav en Erklæring, der var præget af den dybeste Uvilje mod Jøderne. De Argumenter, der under den paafølgende lange Debat fremførtes mod Forslaget af dets Modstandere, vare i det væsentlige følgende: at Jøderne ikke følte sig som hørende til den danske Nation, at deres Morallære var støttet til Talmud, at det var forargeligt, at de skulde deltage i Forhandlingerne om religiøse Genstande, naar saadanne forelaa, at jødiske Købmænd i Provindsbyerne vilde benytte den Afhængighed, hvori Befolkningen stod til dem, til at skaffe sig politisk Indflydelse, at Befolkningen ikke ønskede at faa Jøder i Landets Raad osv. — Forslaget blev s. 251endeligt forkastet i et Plenarmøde med 29 Stemmer mod 21.