Poul Valdemar Hertz, 1855-1936 Uddrag fra Breve fra og til Henrik Hertz

I den sjællandske Stænderforsamling fremlagdes Forslaget d. 2den Oktober 1838 af Kammerraad Drewsen fra Strandmøllen. Den Komité, som besluttedes nedsat med 43 Stemmer mod 22, havde langtfra et mod Forslaget saa fjendtligt Præg — at dømme efter den foreløbige Debat — som Komiteen i Viborg. Den bestod af Biskop Mynster, Etatsraad Treschow og Assessor Algreen-Ussing. Af disse havde Mynster ganske vist udtalt sig mod Forslaget; men han havde dog ikke erklæret sig for nogen afgjort Modstander af Forslaget og havde omtalt Jøderne med al mulig Agtelse. Treschow var principielt stemt for Jødernes Valgbarhed, men fraraadede Forslaget, fordi han mente, at der ingen Sandsynlighed var for Forslagets Fremme, da det var afvist af Viborg Stænderforsamling. Algreen-Ussing havde i den foreløbige Debat forsvaret Forslaget ivrigt. I den Betænkning, som blev afgivet af Komiteens Majoritet (Mynster og Treschow), fraraadedes ganske vist Forslagets Vedtagelse; men Motiveringen, der intet havde af det hadske og bornerede Præg som Øllgaards og Rosenørns Erklæring, var væsentligst Henvisningen til den ringe Sympati, som Forslaget formentes at have i Befolkningen, og Majoritetens Medlemmer indrømmede, at de i Sagens Realitet var enige med Proponenten. Efter en lang Forhandling, under hvilken der gennemgaaende vistes en langt gunstigere Stemning mod Jøderne end i Viborg, vedtoges det med 32 Stemmer mod 30 at indgive en Petition til Kongen om Jødernes Valgbarhed.— Regeringen gav dog et afslaaende Svar paa Petitionen. (Se M. Rubins: »Frederik d. 6tes Tid«.)