Poul Valdemar Hertz, 1855-1936 Uddrag fra BREV TIL: Hertz, Sylvester FRA: Hertz, Henrik (1832-01-14)

Kjære Broder. Tak for Dine og Cæcilies gode Ønsker for os i det nye Aar. Har mine og Dine andre Sødskendes Ønsker Værdie for Dig, da kan Du være overbeviist om, at faa Mennesker tænke saa meget paa Dig og ønske saa ofte Din Lykke, som vi herhjemme. Gid da det Haab om en Forening med din kjære Cæcilie, Du omtaler i dit sidste Brev, maa opfyldes i dette Aar, og gid Eders Fremtid i dette som i de følgende Aar maa, befriet for den Modgang, I hidtil have kjæmpet med, berede Eder saa lykkelige og rolige Dage, som de menneskelige Vilkaar blot tillade.