↩ Hvad nu ►Mimers Halshuggelse angaaer, da maae vi lade Anledningen staae ved sit Værd, men Sagen selv, saavelsom Hovedets Balsamering, er en verdenshistorisk Kiendsgierning, thi naar Folke-Munden, som levende bevarer Fortidens Ihukommelse, gaaer i Baglaas, da halshugges ►Mimer aabenlyst, og Historiens Aand har allevegne, kun med meer og mindre Flid og Held, grebet til samme Middel, som ►Odin: at balsamere Ho168vedet og bestandig raadføre sig med det; thi det skeer jo, naar man opskriver og læser Historien. At begge Dele maa skee med Aand, naar det skal nytte, er en følgelig Sag, og at der er en Hage ved det Liv, man kan trylle i det Døde og ved den Samtale, man kan føre dermed, er vist nok ogsaa sandt, og for længe siden afgjort mellem 👤Sokrates og 👤Plato, men det giælder dog endnu sædvanlig enten for Sværmeri eller for en splinterny Opdagelse, og at ►Odin var en Mester i at trylle Liv i Dødt, det beviser, med meget Andet, Edda og Heimskringla til Verdens Ende.