Grundtvig, N. F. S. Græsk og Nordisk Mythologi for Ungdommen

oversigt.

gjorde mig umage med.

sandelig, nok.

afsmag, afsky for alt latinsk.

tilegne sig med forståelse.

livsytring.

dyrkelsen af gude- og helgenbilleder.

nedsættende udtryk for katolicismen og hvad dertil hører; afledt af det latinske papa (pave).

eftersom.

uopdragne.

bryste.

sollyset.

Her sigtes formentlig til sankthansormen, der lyser op i sommernætterne. Der kan også være tale om sommerfuglelarven og dennes forvandling til sommerfugl.

lovsang.

slangeham.

allerede.

den nyere tids, vor tids.

studier af de klassiske tekster og de døde sprog, dvs. hebraisk, græsk og latin.

forklarelse.

den mørklødede.

diamant.

her: ►titanerne.

Grundtvig spiller på talemåden at have en ræv el. skælm bag øret, dvs. have narrestreger for. Se ►Mau nr. 8210b.

undtagen.

med undtagelse af.

fordelte, bodelte.

fælles slægtninge.

usynlighedshat.

bodeling inden for slægten.

mytograferne; de personer, der i antikken samlede og nedskrev myter.

tager hensyn til.

aflægger sin barnlighed, bliver voksen. Ordsprog, se ►Mau bind II, s. 603.

kommer over.

her: overnaturligt væsen i menneskeskikkelse.

overgivne, dumdristige.

havde narrestreger eller hemmelige planer for. Ordsprog, se ►Mau nr. 12134.

her: kæmpefennikel (ferula communis).

af det græske νάρθηξ, kæmpefennikel (ferula communis).

mytograferne; de personer, der i antikken samlede og nedskrev myter.

den sandfærdige beretning.

kviste fra et oliventræ; olivenkvisten benyttes som symbol på fred.

så meget større.

højst rangerende embedsmand under sultanen i de nærorientalske sultanater.

syntes.

høje, skarpe.

den tidligste tid for menneskene på jorden, hvor livet var sorgfrit.

tidligste tid for menneskene på jorden, hvor livet var sorgfrit.

heks, her: ►Pandora.

den tidligste tid for menneskene på jorden, hvor livet var sorgfrit.

lyst.

imod.

allerede.

bevægede sig på kanten.

den sandfærdige beretning.

mytograferne; de personer, der i antikken samlede og nedskrev myter.

heksen.

bevæger sig på kanten.

her: ►Pandora, skabt af guderne og givet til menneskene for at bringe ulykke.

tages til hustru.

har stor lighed med sin moder (fasst udtryk), her sigtes til mytens tydelige græske oprindelse.

den tidligste tids.

den sidste og bedrøveligste af de fem aldre i 👤Hesiods ►Værker og Dage.

Grundtvig spiller her på det fra tysk (Eisenbahn) oversatte, nydannede ord jernbane.

den tidligste tid for menneskene på jorden, hvor livet var sorgfrit.

ganske vist.

allerede.

født af de samme forældre som.

til alt held.

ramt med lynet.

opgivne, frasagte.

gentagelsen, genfortællingen.

diamantseglen.

magiske frugter, som ►Tyfon troede ville give ham nye kræfter.

forstand, åndrighed.

alt vid er åndrigt. Salt er et symbol på vid, mens adjektivet attisk er afledt af Attika, hvor Athen med al sin åndrighed lå.

forstand, åndrighed.

udspekulerethed, snildhed.

bortset fra.

kigger, skinner.

mistænksomhed.

tage den med magt.

slagsbroder.

smeden (nedsættende), dvs. ►Hefaistos.

uenige.

gå i spænd, komme godt ud af det med.

her: havguder.

her: overnaturlige kvindelige væsener, der boede i havet.

her: havguder.

her: gudinde.

her: en flod, der når ud til hele verden.

har fra gammel tid været gift.

her: en flod, der når ud til hele verden.

til fordel for.

mytograferne; de personer, der i antikken samlede og nedskrev myter.

Grundtvig spiller her på ordets dobbelte betydning: en morsomhed og forstand, vid.

forstanden, kløgten.

Grundtvig spiller her på ordets dobbelte betydning: en morsomhed og forstand, vid.

frembragt med møje og kunst.

forstanden, kløgten.

kundskabs, videns.

kundskab, viden.

forstandsmæssig, uden varme følelser.

gudinde for kundskab, viden.

kundskab, viden.

garn, der spændes op på langs i væven, inden man kan væve, dvs. kæden (rendingen).

garn, der væves med, dvs. det garn, der med skyttelen bliver ført mellem trådene i kæden (rendingen).

spættede.

på latin; her sigtes til 👤Ovids ►Forvandlinger.

en af kirketoneartene; den lydiske skala har F som grundtone.

fortrolig.

kundskab, viden.

hjemhørende i Sais, som var en af hovedbyerne ved nildeltaet i Egypten.

gudinde for kundskab, viden.

oliventræet.

oliventræets.

gudinden for kundskab, viden.

oliventræet.

nysatte, spirende skud.

plejesøn.

hvordan.

kultbillede af ►Athene. Det trojanske palladion beskyttede ifølge sagnet byen Troja mod indtagelse.

kultbilledet af ►Athene.

nettet, som ►Hefaistos fangede hustruen ►Afrodite og hendes elsker ►Ares i.

boliger af kobber. Smeden ►Hefaistos byggede boliger til flere af guderne på ►Olympen.

dygtige håndværkere; afledt af navnet ►Daidalos, der i græsk mytologi var indbegrebet af den dygtige håndværker.

her: de græske skæbnegudinder ►moirer.

allerede.

lægge mærke til, iagttage.

(kvindelig) skytsånd.

her: ►moirernes, dvs. de græske skæbnegudinders.

her: gudinde.

øje.

tårer (poetisk).

her: haltede.

nærende.

forhandling.

forklædning som gammel, affældig kvinde.

kultiske ceremonier i byen Eleusis, hvor indviede dyrkede gudinden ►Demeter og datteren ►Persephone.

løs snak.

aftvinge.

her er dyret repræsentant for naturen.

kultiske ceremonier.

som hører til på Samothrake, en ø i Det Ægæiske Hav.

som hører til i Eleusis, en by vest for Athen.

kultiske ceremoniers.

bodeling inden for slægten.

ganske vist.

taget, fastholdt.

mytografen; person, der i antikken samlede og nedskrev myter.

mytologen; her: person, der i antikken beskæftigede sig med mytologiske beretninger og videreformidlede dem mundtligt.

litterær genre, hvor det jævne liv skildres, hyrdedigtning.

digtere, der skriver idyller, dvs. skildrer det jævne liv.

ikke.

som hører til ►Odysseen.

offerkvæg.

Grundtvig spiller her på lærebygninger forstået dels som systemer, dvs. den sammenhæng, der dannes ud fra en tilegnet viden, dels som det fysiske sted, Akademiet, hvor 👤Platon underviste sine elever.

med et øje i nakken, dvs. bagudskuende.

poesiens søde og liflige tale (poetisk).

skænden, spektakel.

stridigheder.

konge.

også.

allerede.

formodentlig.

allerede.

her blot: forjættede land. I GT det førisraelitiske navn for det forjættede land.

påklædersker; kvinder, der pynter et lig el. en brud.

fordeling.

leder af ►muserne.

bar frugt, hjalp.

diebroder; dreng, man har delt amme med.

(fritstående, evt. kultiske) søjler.

palmen, hvorunder ►Leto fødte tvillingerne ►Apollon og ►Artemis på Delos.

leder af ►muserne.

spiller på præstens ord i kirken om søndagen.

lurer, voyeur.

sigter til ►Aristaios som biavlens opfinder og beskytter af bierne.

hellere.

lovsang.

konkurrencer, sportslige lege, der afholdtes hvert fjerde år i Delfi for at fejre ►Apollons sejr over ►Python.

aulosen, et græsk rørbladsinstrument.

kitharen, et syvstrenget græsk instrument.

egl. trompetist, her med betydningen: pralhals, vindmager.

laurbærtræ; på græsk dafne (δάφνη).

tiden, hvor oraklet i Delfi havde hjemme i en sal af bregner, og hvor bierne surrede rundt.

tiden, hvor oraklet i Delfi havde hjemme i en bolig af kobber, smedet af ►Hefaistos.

mytograferne; de personer, der i antikken samlede og nedskrev myter.

giver hende lussinger.

trøste, drage omsorg.

lille barn, kæledægge.

mytografer; personer, der samler og nedskriver myter.

mytografers; personer, der i antikken samlede og nedskrev myter.

virkelig, ligefrem.

nødvendigvis.

betænkelig, fuld af fristelser.

det net, som ►Hefaistos smedede og fangede sin kone ►Afrodite og hendes elsker ►Ares med.

tapperhed, mandighed (i kamp).

forvrængede, naragtige billeder.

(have) heddet.

frivol, letsindig kvinde.

her: grusom, barbarisk skabning.

den enevældige hersker.

ret til at lave spas, drive gæk.

det at hænge med hovedet; skinhellighed.

mytografers; personer, der i antikken samlede og nedskrev myter.

møde ved den jord eller det sted, som en (juridisk) sag drejer sig om.

fordelte.

til alt held.

snakken efter munden, gentagelse.

her: farlige.

listet sig.

forvandlede til træer.

her: voldsomme, orkanagtige foruden henvisningen til ►Tyfon, som ligger i ordet.

her: tog imod kyskheden; egl. at indtræde i nonnestanden.

her: kyskhedsløftet.

mytograferne; de personer, der i antikken samlede og nedskrev myter.

oprindelsessted for både.

førsteret.

rigtigt, grundigt.

aflægger falsk ed.

den falske eds.

gud, der har aflagt falsk ed.

øjeblikkelig.

ude af stand til at tale.

deltage i samtalen, diskussionen.

guder, der har aflagt falsk ed.

tab af taleevnen.

dumrianerne.

aflægge falsk ed.

fordeling.

grænsedragning.

her: lykkegudindes.

Ordet har på græsk flere betydninger, herunder: tilfælde, skæbne og lykke.

havde privilegium.

dvs. gøre hekseri, lave heksekunster.

trekløver (gruppe af tre).

voldsomme bevægelser.

retfærdighed, retsindighed.

også

her med betydningen: flyvske, rapsende kvinder.

rent ud.

dum.

overmodige, stolte.

her: vinen. Oinopion (Οἰνοπίων) betyder vindrikker eller den vinrige.

mytografen; person, der i antikken samlede og nedskrev myter.

leger; at slå trille er en leg, hvor man kaster en træskive (trille) hen ad vejen og modparten skal standse den så tidligt, som muligt.

som hører til ►Pontos' slægt.

rammer os som lynet.

tidligste tid på jorden, hvor livet var sorgfrit.

forstandige, kloge.

hurtige, som er let på fødderne.

livsløb, løbebane.

lyst.

forunderligt.

Det forsvandt pludseligt. Ordsprog, se ►Mau nr. 2.224.

tjenestepige.

lysten til at stjæle, hugge fra andre.

egl. vandskuddet, dvs. en pludselig opstået stærk strøm; her med tilknytning til præfikset van- (uheldig, forkert) også i betydningen: vildskuddet.

gyselig, rædsom.

noget som blot er antydet; sigter til forskellige ordsprog, se ►Mau nr. 11.755; ►Grundtvig 1845 nr. 1.050.

forstandigt.

lade noget ringere følge efter noget bedre. Ordsprog, ►Mau nr. 930; ►Grundtvig 1845 nr. 264.

betænkeligt.

allerede.

bemærkelsesværdigt.

blandet af to arter; her hest og menneske.

Navnet Cheiron (Χείρων) er afledt af det græske ord for hånd (χείρ).

Filyra (φιλύρα) er det græske navn for lindetræ.

syntes.

her: betegnelse for præstinderne ved oraklet i Dodone.

Parnassos eller Helikon.

køerne, kvæget.

køerne, kvæget.

Parnassos eller Helikon.

panfløjte, græsk betegnelse for en fløjte med rør ved siden af hinanden.

rørfløjte, panfløjte.

her: hermesstav; staven blev en af ►Hermes' attributter.

uden gaver.

ordsprog, ►Mau nr. 2.846; ►Grundtvig 1845 nr. 914.

sigter til ordsproget 'et magert forlig er bedre, end en fed Proces', ►Mau nr. 2.297; ►Grundtvig 1845 nr. 1.774.

køerne, kvæget.

her: dampmaskinen, dampkraften.

►Hermes' bevingede sko. Ordet er afledt af det latinske adjektiv talaris (som hører til anklerne) og kan oversættes med ankel-vinger.

vilter, væver person.

ganske, fuldstændig.

bemærkelsesværdigt.

mytograferne; personerne, der i antikken samlede og nedskrev myter.

vanslægtede, degenererede.

bestemme, udregne.

ganske vist.

den tredje æras.

her: kæmper.

bemærkelsesværdige.

👤Hesiods ►Kvindekatalog.

græsk folk, der i oldtiden levede rundt om Det Ægæiske Hav.

græsk folk, der i oldtiden levede på Peloponnes, Kreta og Rhodos.

græsk folk, der i oldtiden levede på Lilleasiens vestkyst og flere af øerne i Det Ægæiske Hav.

folk, der i oldtiden levede på Peloponnes.

aitoler; græsk folk, der i oldtiden levede i det nordvestlige Grækenland.

som hører til pelasgerne. Pelasgerne var et folk, der beboede det græske område, før de græske folkeslag indvandrede. De boede side om side med grækerne, som de tilsyneladende var helt assimileret med i klassisk tid, dvs. 400-tallet f.Kr.

her: kæmper.

af ►Inachos' slægt.

som hører til pelasgerne. Pelasgerne var et folk, der beboede det græske område, før de græske folkeslag indvandrede. De boede side om side med grækerne, som de tilsyneladende var helt assimileret med i klassisk tid, dvs. 400-tallet f. Kr.

folk, der i oldtiden levede på det centrale Peloponnes.

Et folk, der beboede det græske område, før de græske folkeslag indvandrede. De boede side om side med grækerne, som de tilsyneladende var helt assimileret med i klassisk tid, dvs. 400-tallet f.Kr.

befolkningen i og ved byen Argos på det sydlige Peloponnes.

folk, der i oldtiden levede på det centrale Peloponnes.

folk, der beboede det græske område, før de græske folkeslag indvandrede. De boede side om side med grækerne, som de tilsyneladende var helt assimileret med i klassisk tid, dvs. 400-tallet f.Kr.

prinsesse fra Argos.

mistænkt for at have et forhold til ►Zeus.

oliventræ.

bremse (insekt).

faldt til ro.

bliver endnu galere.

sammenblandes.

her: gudindens.

mistænksomheden.

oliventræet.

tålte, udholdte.

bremse (insekt).

prinsesse fra Argos.

mytograferne; de personer, der i antikken samlede og nedskrev myter.

prinsessen fra Argos.

bryllup.

her: efternøler, sidstfødte. Egl. en kage bagt af det tiloversblevne dej, som skrabedes af dejtruget.

oprør, postyr.

blot.

spillet.

dørslag, sigte.

videnskabs.

arbejde udført af ►Herakles (Herkules på latin).

her henvises til ►gorgonerne.

som hører til byen Argos.

her: lege med forskellige discipliner.

overflod.

Ifølge 👤Hesiods beskrivelse i ►Skjoldet er ►Perseus afbildet svævende over jorden på udsmykningen af ►Herakles' skjold.

overhovedet (forstærkende).

bemærkelsesværdigt.

af ►Pierias' slægt.

her henvises til ►gorgonerne.

mytograferne, de personer, der i antikken samlede og nedskrev myter.

forstandighed, kundskab.

et par sandaler med vinger, der gør bæreren i stand til at flyve.

hyrdetasken.

usynlighedshætten; hætte, der gør bæreren usynlig.

diamantsegl.

hyrdetasken.

usynlighedshætten; hætte, der gør bæreren usynlig.

mytografen; person, der i antikken samlede og nedskrev myter.

sandalerne med vinger.

luftskiene, dvs. sandalerne med vinger.

usynlighedshætten; hætte, der gør bæreren usynlig.

låne.

hyrdetasken; kibisis (κίβισις) er det græske ord for en lille taske.

bemærkelsesværdig.

beskuere.

halvt.

her: voldsomme, orkanagtige foruden henvisningen til ►Tyfon, som ligger i ordet..

bjerget, hvor ►muserne færdes.

vandren om.

rytter, der er blevet smidt af hesten.

tosset.

ryttere, der er blevet smidt af hesten.

om en hests stolte ridt; her i overført betydning om det affekterede, kunstige, svulstige.

her af det franske chimere i betydningen: hjernespind, luftkastel, drømmeri. Det franske chimere henviser desuden til fabelvæsenet ►Kimære kendt fra græsk mytologi.

luftige, her sigtes til ►Kimærens fader ►Tyfon, som i Grundtvigs fortolkning svarer til østenvinden.

slog dragen ihjel.

kastede.

uenige.

hvor omtrent.

syntes.

illyrisk stamme, bosiddende ved Ohridsøen i det nuværende Makedonien.

syntes.

►Kadmos' slægt.

beboerne i Argos.

dykkende.

mytograferne; de personer, der i antikken samlede og nedskrev myter.

i sidste øjeblik.

togt, krigstogt.

knippel, kølle.

folket i landet.

etruskisk skib. Etruskerne var et folk, der beboede et større område langs kysten til Det Tyrrhenske Hav ved Italien.

allerede.

fest til ære for ►Dionysos.

Det har ikke været muligt at identificere en mytisk figur ved dette navn, ligesom ordte symmelos (med eta) heller ikke er fundet belagt på græsk.

festen til ære for ►Dionysos.

fest til ære for ►Dionysos; her i den mere generelle betydning: drikkegilde.

en strøm af nektar; vinen gøres her til en afart af den nektar, som guderne indtager.

forstandige, kloge.

som står i forbindelse med guden ►Amon.

sagn, som står i forbindelse med guden ►Amon.

stedsegrøn.

nedfaldet.

forstandigt, klogt.

hyrdehund.

►Kadmos' slægts.

beboerne i byen Theben.

►Kadmos' efterkommer.

fiksfakseri.

person, der stammer og hakker i sin tale.

(have) haft.

efterkommer af ►Kadmos.

Grundtvigs forvanskning af det græske adjektiv kestos (κεστός), der substantiveret (ho kestos) betegner ►Afrodites bælte.

den afdødes.

af aitolisk herkomst. Moderen ►Leda var af aitolisk slægt. Aitolerne var et folk, der i oldtiden beboede det nordvestlige Grækenland.

brødre fra Messenien, et landområde i den sydvestlige del af Peloponnes.

som hører til kabirerne. Kabirerne var en mindre gruppe guddomme, der særligt dyrkedes på øen Samothrake.

►Orfeus' kunster.

to stjerner, der viste sig over ►dioskurernes hoveder.

skikkelse af stjerner.

kultiske ceremonier på øen Samothrake, hvor indviede dyrkede de kabiriske guddomme.

fra byen Tyros på den fønikiske kyst.

(manden) fra Thessalien, et landområde i den nordlige del af Grækenland.

(manden) fra Arkadien, et landområde i den centrale del af Peloponnes.

i sidste øjeblik.

ramte med et lyn.

her: orfiske hemmeligheder. ►Orfeus var deltager på argonautertogtet, og man må forestille sig, at han har delt sin viden med ►Asklepios.

her: Medusas blod.

ikke lod sig finde. Variation af ordsprog, se ►Mau nr. 9.224; ►Grundtvig 1845 nr. 1.260.

lyre.

staldbrødre, dvs. våbenbrødre, kammerater.

ofrede.

i hvert fald.

som hører til Thessalien; et landområde i den nordlige del af Grækenland.

bøgetræ, hvis raslen fra løvet blev udlagt som orakelsvar. Almindeligvis regner man de talende træer i Dodone for egetræer.

kvinderne på Lemnos.

de græske helte, der kæmpede ved Troja.

poeterne fra Alexandrias.

græsk folk, der i oldtiden levede rundt om Det Ægæiske Hav.

søulke, dvs. erfarne, hårdføre sømænd.

kolonibyer, dvs. byer grundlagt i nyt erobret landområde.

jf. ordsproget 'enhver tid skal måles med sin egen alen', ►Mau nr. 6.245; se også ►Grundtvig 1845 nr. 1.766.

her: værdifulde skat.

aioler bosat i Boitien, som er et landområde i den østlige del af det græske hovedland.

efterkommerne af ►Kadmos.

kolonibyer, dvs. byer grundlagt i nyt erobret landområde.

aioler bosat i Thessalien, som er et landområde i den nordlige del af Grækenland.

knuden, dvs. vanskeligheden på øen Lemnos.

(kvinderne) fra øen Lemnos.

beboerne på øen Lemnos.

kvinderne på øen Lemnos.

slut.

søger forgæves; sjældent finder.

mytograferne; de personer, der i antikken samlede og nedskrev myter.

her: betegnelse for den ►Herakles, der dyrkedes i Fønikien.

her: fønikisk.

fra Argos.

arbejder udført af ►Herakles (Herkules på latin).

befrielsen.

flodguden.

gik med til hverdag.

ugerning.

her: den hellige trefod i Delfi. Den hellige trefod var den orakelgivende præstindes sæde i Delfi.

anretterbord.

fra Kypern (oldtidens Cypern).

beboerne i Elis.

fra Idabjerget. Tilnavn til den ►Herakles, der dyrkedes på Kreta.

sigter til tidsregningen mellem afholdelsen af de olympiske lege.

verdensherredømmet.

fredselskende, fredsbevidnende olivengren. Olivengrenen er et symbol på fred.

fornemmedes, gjorde indtryk.

fordrev.

lotusplante; der sigtes til den ægyptiske lotusplante, her brugt som udtryk for det fremmedartede.

spåmanden fra Argos.

Grundtvig sigter her til en bueskydningskonkurrence, hvor der blev skudt til måls efter en levende due ved gravlegene i slutningen af ►Iliaden.

mytograferne; de personer, der i antikken samlede og nedskrev myter.

den splidskabende; egl. fra ►Tartaros, som er et dyb under ►Hades, hvor bl.a. ►titanerne straffedes.

friere fantasi.

længere.

afgørende slag, begivenheder.

trojaner, beboer i Frygien i det nordvestlige Lilleasien, hvor Troja lå.

endnu.

gyldne trone, gyldne højsæde (poetisk).

endnu.

næ, dvs. månens aftagende fase.

endnu.

sind, hensigt.

skønhed (poetisk).

sten dækket af rimfrost.

følelse, sindsstemning eller bevægelse.

allerede.

oldisl.: 'urtiders morgen'. Citat fra ►Vølvens Spådom, strofe 3 (overs. ►Steinsland og Sørensen 2001, s. 11).

næ, dvs. månens aftagende fase.

angelsaksisk: midgård.

her: angelsaksisk.

hjem for menneskene, dvs. ►Midgård (arkaiserende).

flade, lave.

oldisl.: mumle.

oldisl.: tude, lyde.

med solen, fra øst til vest.

går tilbage, stagnerer.

i skjul.

yderst vise.

indridser, indhugger (runer).

råder over, afgør.

også.

menneskene.

ledes, føres.

bemærkelsesværdigt, nævneværdigt.

påtvingerne; i ►Nordens Mythologi 1832 forklarer Grundtvig ‘Nodner’ (nøderne) som afledt af det angelsaksiske ‘neod’ (da. nødvendighed).

råddent, frønnet træ.

ved, dvs. det faste, hårde stof som et træs stamme og større grene består af.

raskt, hurtigt.

kundskaben.

råddet, det frønnede træ.

angelsaksisk.

angelsaksisk: skæbne eller det, som er sket.

angelsaksisk.

angelsaksisk: skade, gøre uret, forhindre. Egentlig er verdandi et præsens participium af det norrøne verda (da. blive) og betyder vordende.

kundskab.

angelsaksisk.

angelsaksisk: erfaren, klog.

genkaldelse, erindren.

sigter her til gudernes sorgløse tilværelse på ►Idasletten efter verdensordenens fuldførelse, men inden ►Ragnarok.

dvs. spillede et brætspil med bræt og brikker lavet af guld.

sigter her til gudernes sorgløse tilværelse på ►Idasletten efter verdensordenens fuldførelse, men inden ►Ragnarok.

bemærkelsesværdigt, særligt.

sigter her til gudernes sorgløse tilværelse på ►Idasletten efter verdensordenens fuldførelse, men inden Ragnarok.

stadig, alligevel.

skoler.

blev uvenner med (arkaiserende).

leddet ved indgangen til borgen.

blev han vred, barsk. Ordsprog, se ►Mau nr. 5.263.

opfostre.

helte-, krigerånd.

blød, føjelig.

syntes.

helte-, krigerånden.

lille, smidig plante (poetisk).

usårlig, som ikke kan nedlægges af skud.

lille, smidig plante (poetisk).

sætte i vandet; man søsatte almindeligvis skibe ved at lade dem løbe hen over udlagte træstokke og ud i vandet.

træstokkene, rullestokkene.

krigeres, heltes.

hebraisk, jødisk.

misteltenen.

her: gravtuen, gravhøjen.

gavner, nytter.

ridt til ►Hel.

syntes.

ridt til ►Hel.

mønte, her i overført betydning: skabe, forme.

ridt til ►Hel.

uberettiget frimodighed, frækhed (arkaiserende).

(fritstående) guldsøjler.

så vidt omkring (folkeviseudtryk).

sæd, dvs. vane, skik.

uenige.

forståelse.

her: tale, aftale.

(fritstående) guldsøjler.

allerede.

klar, beredt.

fjerdragt, der giver bæreren flyveegenskaber.

blev dræbt.

asalære; Grundtvig opdeler det nordiske myte- og sagnstof i tre perioder, asamål, bjarkemål og kragemål. Asamål omhandler de nordiske guder (se også s. 181 i teksten).

oldisl.: ager ved en brønd.

fjerdragt, der giver bæreren flyveegenskaber.

her: ►Iduns æbler, der holdt ►aserne unge.

folkeviser.

helte, krigere.

ved siden af, samtidig.

sent fødte, opstået sent.

bemærkelsesværdigt.

slægtning.

allerede.

'en nat gammel.

allerede.

person eller ting, der spyer ild.

allerede.

forlig.

Ordsprog, se ►Mau nr. 8.672 og ►Grundtvig 1845 nr. 2.338.

de beslægtede stammer.

asalærens; Grundtvig opdeler det nordiske myte- og sagnstof i tre perioder, asamål, bjarkemål og kragemål. Asamål omhandler de nordiske guder (se også s. 181 i teksten).

syntes.

forlig.

svært.

svært.

små overnaturlige væsener.

dvs. ►lysalfer.

dvs. ►svartalfer.

gik; gl. præteritum pluralis.

fuldt ud, helt.

fjeldene og havet; kenninger, dvs. poetiske omskrivninger.

asalæren; Grundtvig opdeler det nordiske myte- og sagnstof i tre perioder, asamål, bjarkemål og kragemål. Asamål omhandler de nordiske guder (se også s. 181 i teksten).

gave, der i Nordens oldtid blev givet til et barn ved første tandfrembrud.

Mytekredsen omkring ►vanerne ►Njord, ►Frej og ►Freja m.fl.

asalæren; Grundtvig opdeler det nordiske myte- og sagnstof i tre perioder, asamål, bjarkemål og kragemål. Asamål omhandler de nordiske guder (se også s. 181 i teksten).

runerister, dvs. en person, der er kyndig i at riste (indridse) og tyde runer.

erhverve ved hævd, skaffe noget gennem tradition el. vane.

menneskeforstand (arkaiserende).

allerede.

fjerdragt, der giver bæreren flyveegenskaber.

her: tilnavn til den ►Herakles, der dyrkedes i Tyros i Fønikien.

oldisl.: Grundtvig forklarer her jættenavnet ►Muspel som en sammensætning af det norrøne ‘muðr’, der betyder mund og ‘spell’, der betyder spil eller ødelæggelse, dvs. at navnet i Grundtvigs udlægning kommer til at betyde trolddom i den sammensatte form.

erklærede, svorne.

kan klare sig i en diskussion med. Ordsprog, se ►Mau nr. 6.634.

drikkebroder, dvs. en der kan drikke meget.

hebræere, jøder.

Hårde ord må følges op med fysisk afstraffelse. Ordsprog, se ►Mau nr. 443 og ►Grundtvig 1845 nr. 132.

fuld af næver; forbindelsen til det efterfølgende '(materialistisk)' er uklar.

viden, videnskab.

helte, krigere.

digtekunst.

i skjul.

angelsaksisk: erfaren, klog.

genkaldelse, erindren.

hælder.

have lagt øre til.

her: ravneskræppen. Grundtvig spiller på titlen ►Odins Ravnegalder, der på hans tid stadig regnedes som en del af ►Den ældre Edda.

helt sikkert.

asalæren; Grundtvig opdeler det nordiske myte- og sagnstof i tre perioder, asamål, bjarkemål og kragemål. Asamål omhandler de nordiske guder (se også s. 181 i teksten).

forpustede, her i overført betydning: travle.

gyngesofaen; Grundtvigs sigter her til gudeboligen ►Søkkvabek.

ubesværet.

brag, bulder.

variation af ordsproget ‘man må se videre end næsen er lang til’ (se ►Mau nr. 7.019).

naturvidenskab.

siddet.

kar.

naveren, dvs. det store bor.

kar.

Ordsprog, se ►Mau nr. 8.902 og ►Grundtvig 1845 nr. 2.383.

dvs. fornyrðislag, som er en udbredt strofeform i eddadigtningen. Den består af otte verslinjer, der bindes parvis sammen af bogstavrim.

Grundtvig sigter her til stålpennens kløvede (ridsede) spids.

svalegang langs det øverste stokværk på en bygning.

her: tidens, alderens fader.

her: angelsaksiske.

som tilhører goterne.

viden.

må du fare (optativ).

udveksle.

som hører til den østgermanske folkestamme, der invaderede Romerriget i 400-tallet.

longobardernes. Ifølge den longobardiske krønike ►Origo Gentis Langobardorum (da. Longobardernes Oprindelse) kaldtes Longobarderne for vinilere, før de fik navnet longobarder, da de viniliske kvinder gik i kamp med deres hår sat således, at det lignede langt skæg.

den østgermanske folkestamme, der invaderede Romerriget i 400-tallet.

gave, der i Nordens oldtid skænkedes i forbindelse med tildelingen af et nyt navn eller tilnavn.

oldtidsforskere.

skæmmet.

dvs. gode venner.

kongedatter fra Rutenien, et landområde i senmiddelalderens Østeuropa, befolket af østslaviske folkeslag.

blandt.

heltetiden.

asalære; Grundtvig opdeler det nordiske myte- og sagnstof i tre perioder, asamål, bjarkemål og kragemål. Asamål omhandler de nordiske guder og deres tid.

heltelære; Grundtvig opdeler det nordiske myte- og sagnstof i tre perioder, asamål, bjarkemål og kragemål. Bjarkemål omhandler de nordiske helte og deres tid, hvor guder endnu kunne vise sig.

menneskelære; Grundtvig opdeler det nordiske myte- og sagnstof i tre perioder, asamål, bjarkemål og kragemål. Kragemål omhandler menneskenes tid.

kvad, som hører til ►Den ældre Edda.

skin af liv, tegn på liv.

asalæren; Grundtvig opdeler det nordiske myte- og sagnstof i tre perioder, asamål, bjarkemål og kragemål. Asamål omhandler de nordiske guder.

heltelæren; Grundtvig opdeler det nordiske myte- og sagnstof i tre perioder, asamål, bjarkemål og kragemål. Bjarkemål omhandler de nordiske helte og deres tid, hvor guder endnu kunne vise sig.

allerede.

bremse (insekt).

stedsøn.

skjalde, der tager sig frihed til at supplere det overleverede materiale.

syntes.

til alt held.

her: staten som en aktør (i internationale anliggender).

stedtes, faldt til ro.

svig, forræderi.

kraftfulde slag.

her: orakel, spåkvinde. Sibylle er i klassisk mytologi navnet for flere spåkvinder, som fremsagde varsler på græske heksametre.

her: asernes sprog.

skov; kenning, dvs. poetisk omskrivning.

allerede.

mytografer; personer, der samler og nedskriver myter.

her: ture over himlen (i sin vogn).

fik en tår over tørsten, drak sig fuld. Ordsprog, se ►Mau nr. 1.402.

godt nok.

med det samme, øjeblikkeligt.

halshugge ham, brække halsen på ham. Ordsprog, se ►Mau nr. 5.000b.

eng.: mål for latteliggørelse, nar.

nar. Grundtvig forklarer i ►Nordens Mytologi 1832, s. 409 f. “Det er det Barbariske Navn ‘Mavckrkalfr’, jeg ombytter med ‘Narrifas’, da jeg formoder det Engelske ‘mock’ stikker deri, og finder det passende”.

til alt held.

kæmpet, bokset med.

kåd, overstadig.

trolddom (i form af sang og formularer).

Mekanik sigter her til den gren af fysikken, der beskæftiger sig med legemers bevægelser og hvile.

tyske-moder; her refereres formentlig til reformationens tyske ophav.

bralre, være højrøstet.

med undtagelse af.

Nordens ældgamle lov.

som hører til ►Den ældre Edda.

kærre.

slå Ormen ihjel.

sent født, sent opstået (tekst).

med et gnavent udtryk.

her: ►Hymers Kvæde

pavens ring, hvori 👤Peters fiskefangst er gengivet. Fiskefangsten omtales i ►Luk 5,1-11.

almengyldigheden, den romerske kirkes rettroenhed.

have en hemmelig aftale. Ordsprog, se ►Mau nr. 9.444.

her: ►Hymers Kvæde.

her: ►Hymers hjem.

færd mod øst.

puslingen, den lille bitte.

staldbrødrene, dvs. våbenbrødrene, kammeraterne.

egl. rebe sejl, her i overført betydning: optræde med forsigtighed, være beskeden. Ordsprog, se ►Mau nr. 8.466.

leddet ved indgangen til borgen.

her: ►Udgårdslokes borgsal.

dvs. det tager lang tid at få nyheder, når afstandene er store.

drikke omkap.

drak ud, tømte.

vageste, svageste.

tog hun brydegreb.

hentydes (spydigt).

dvs. ►Hymers Kvæde og ►Ægirs Gæstebud.

spiller på ordsproget: det er ikke kæmpeskik sin styrke på sten at spilde. Se ►Mau nr. 9.572 og ►Grundtvig 1845 nr. 2.525.

med det samme, øjeblikkeligt.

her: en, der fanger (snapper) noget.

fjerdragt.

behov for.

ordsprog, man skal standse ondet ved dets begyndelse. ►Mau nr. 571 og ►Grundtvig 1845 nr. 182.

ordsprog, se ►Skjaldskabslæren kap. 21, s. 128 i ►Lembek og Stavnem 2012.

spærværket, dvs. tagkonstruktionen.

dog, alligevel.

jernsøjle.

søjlen.

lat.: Geruds bolig, dvs. ►Geirrøds gård.

søjlen.

helte.

kamp.

erfaret.

fjerdragt, der giver bæreren flyveegenskaber.

lyst, vilje.

fjerdragt, der giver bæreren flyveegenskaber.

som i forvejen er klar over noget og følgerne deraf.

hovedprydelse af flor, kniplinger og lignende, som blev brugt af kvinder.

nøglebundt (symbol for den husmoderlige status og gerning).

Glæd (imperativ pluralis).

blev ilde til mode, mistænksom.

forstandige, opvakte.

her: sulten.

var, dvs. opmærksom på.

forstandige, opvakte.

måtte ►Thor glæde sig, var det til ►Thors fordel. Ordsprog, se ►Mau nr. 5.405.

bestikkelse.

folkevisen, her ►DgF 1, “Tord af Havsgaard”.

oldisl.: hammerafhentningen, henvisning til fortællingen i ►Trymskvadet.

ordsprog, se ►Mau nr. 6.627 og ►Grundtvig 1845 nr. 1.864. Almindeligvis siges det om den mundlamme.

her billedligt: omslag, forandring.

oldtidsminderne.

dæmpe.

ordsprog, se ►Mau nr. 9.520.

led ved indgangen til Asgård.

sprede lys over; forklare, gøre forståelig.

kvad.

opklare, forklare sig.

allerede.

angelsaksisk: bleg, misfarvet.

angelsaksisk.

gave, der i Nordens oldtid blev givet til et barn ved første tandfrembrud.

mytograferne; de personer, der samler og nedskriver myter.

angelsaksisk: ligesom et svin.

hjelmen, der ligner et vildsvinehovede.

hjelm, der ligner et vildsvinehovede.

mytograferne; de personer, der samler og nedskriver myter.

bemærkningen.

offerkvæg.

(fint pyntet) brud i kirken.

kårer.

helte, krigere.

ligeligt fordelt (så hver får en halvdel).

højloftet, prægtig sal, festsal.

ordet 'frue' er beslægtet med det oldislandske freyja.

fjerdragten, der giver bæreren flyveegenskaber.

oldisl.: hankat, bjørn.

skarpøjede.

vanhelde, dvs. skæmme.

halvdelen.

helte- eller krigerflok.

fjerdragten, der giver bæreren flyveegenskaber.

angelsaksisk.

angelsaksisk: blød, øm.

heltelæren; Grundtvig opdeler det nordiske myte- og sagnstof i tre perioder, asamål, bjarkemål og kragemål. Bjarkemål omhandler de nordiske helte og deres tid, hvor guder endnu kunne vise sig (se også s. 181 i teksten).

Grundtvig mener formentlig våben og andet krigsudstyr, der lå tilbage på valpladsen efter kamp (og som man senere fandt som danefæ).

den lille, tåbelige skjald.

blomsterbuket.

►Frej havde ifølge ►Ynglingesaga sit højsæde i Uppsala i Sverige og var grundlægger af templet der.

naragtige, grimme billede.

allerede.

dvs. ►Ægirs Gæstebud.

samtykke, tilladelse.

mistænksom.

kattefodslarm, bulder fra en kattefod.

her spilles på det formodede modsætningsforhold mellem bjørnen som rovdyr og græsset som planteføde.

med lethed.

Bærer de sig listigt ad. Ordsprog, se ►Mau nr. 8.210.b og ►Grundtvig 1845 nr. 2.203.

samfundet.

ledt i æt, dvs. adopteret.

dvs. ►Ægirs Gæstebud.

forunderligt.

samvær, familiaritet.

piskesnert, rap over fingrene.

geskæftighedens, foretagsomhedens.

Ordsprog, se ►Mau nr. 4.309 og ►Grundtvig 1845 nr. 1.328.

vrede.

fare bagvendt, tosse rundt.

hellere.

fjerdragt, der giver bæreren flyveegenskaber.

oldisl. af alr (da. syl). Grundtvig personificerer her sylen, der i ►Skjaldskabslæren blot er et redskab.

tråden, egl. den begede skomagertråd.

små væsener, her: dværge.

løbe sin vej, flygte. Ordsprog, se ►Mau nr. 2.209.

vred.

ligemand, jævnbyrdige.

også.

kyndighed i statskundskab.

helte.

kyndighed i statskundskab.

Grundtvig anskuer den fremadskridende fortælling i den nordiske mytologi som et drama i fem akter.

helte.

prægtigt gylden.

højloftet, prægtig sal, festsal.

tækket med skjolde.

heltegæster.

oversået med gitterværk.

spyd, spydskafter.

bragt i knibe.

på vid gab, vidt åbne.

side om side.

krigere, helte.

jord, jordstykker omkring gården, der ikke benyttes som marker.

dvs. de, som kårer (kejser) dem, der skal falde på slagmarken (valen).

varte op.

spisekortet, menukortet.

mytografer; personer, der samler og nedskriver myter.

Ordsprog, se ►Mau nr. 2.586 og ►Grundtvig 1845 nr. 2.792.

spisekortet, menukortet.

ved besked, ved med vished.

ryd nu op, bring nu orden (imperativ pluralis).

de mennesker, der var endt i ►Hel efter døden.

angelsaksisk.

angelsaksisk: at forsøge at overgå, at efterligne.

her: krigere.

halvvejs.

højloftet, prægtig sal; her: himlen.

helten.

blod af en offergalt.

stemmer mådelig overens med.

helt.

asalæren; Grundtvig opdeler det nordiske myte- og sagnstof i tre perioder, asamål, bjarkemål og kragemål. Asamål omhandler de nordiske guder (se også s. 181 i teksten).

kundskab.

naturkundskab.

►Heimdals sværd hedder ►Hoved.

her: en ny, gylden tid.

fordeling.

Et af ►Fenrisulvens to børn, der vil spise henholdsvis solen og månen, når ►Ragnarok kommer. Grundtvig oversætter det norrøne ‘tungl’ med måne; det kan dog også betyde sol.

døende mænds ånde.

blændværkstræet, fantasitræet.

ondskabsfuld; gul er farvesymbolsk markør for slette, onde følelser.

løber vildt afsted.

endnu, endda.

vakler ganske.

her: fjendeskjoldet.

skriger, skræpper.

afholder ting, dvs. forsamles for at rådføre sig med hinanden.

kundskab.

billedet på heltemod.

her: efterkommer, barn.

træthed.

Grundtvig sigter formentlig til livstræet ►Yggdrasil. Udtrykket har ikke belæg i det oldislandske forlæg.

forvarsel.

samfund.

Grundtvig knytter på s. 234-235 myten om ►Heimdal sammen med forestillingen om et nyt gyldenår (en ny, gylden tid) for guderne.

her: den nye, gyldne tid.

her: ►Midgårdsormen.

eftergrøden, høstudbyttet efter anden høst. Her i overført betydning: resterne, efterladenskaberne.

spillebrikker af guld.

himlen; kenning, dvs. poetisk omskrivning.

brave.

bo.

behageligt, afholdt.

her: himlens.

her: nye, gyldne tid.

I ►Vølvens Spådom udgør guldalderen gudernes sorgløse tilværelse på ►Idasletten efter verdensordenens fuldførelse.

herligere, klarere.

asalæren; Grundtvig opdeler det nordiske myte- og sagnstof i tre perioder, asamål, bjarkemål og kragemål. Asamål omhandler de nordiske guder (se også s. 181 i teksten).

i skjul.

blev holdt i live.

tækket med guld.

drikke omkap, drikke tæt.

tækket.

drabsmænd, der havde begået drab i det skjulte og ikke efterfølgende offentligt påtog sig skylden.

Myterne vedrørende ►vanerne ►Njord, ►Frej og ►Freja m.fl.

syntes.

drabsmænd, der havde begået drab i det skjulte og ikke efterfølgende offentligt påtog sig skylden.

samfund.

allerede.

Grundtvig sigter her til kristendommens første tid, fra 👤Jesu forkyndelse begynder, til kristendommen bryder fri af den jødiske tradition omkring år 100.

tækket med guld.

herligere, klarere.

skyter, folkeslag der levede i det sydlige Rusland i egnene nord for Sortehavet.

her: person der stammer fra et fremmed, uciviliseret land.

Lad enhver drage nytte, som han har forstaaet det til. Ordsprog, se ►Mau nr. 6.964.

tækket.

helte- eller krigerforsamling.

okser.

folk fra Sortehavsegnen, der i følge fortalen til ►Snorres Edda indvandrede i Norden under navnet aser. Aserne i denne udlægning var således slet ikke guder, men mennesker, der blev opfattet som guder.

asalæren; Grundtvig opdeler det nordiske myte- og sagnstof i tre perioder, asamål, bjarkemål og kragemål. Asamål omhandler de nordiske guder (se også s. 181 i teksten).

heltelære; Grundtvig opdeler det nordiske myte- og sagnstof i tre perioder, asamål, bjarkemål og kragemål. Bjarkemål omhandler de nordiske helte og deres tid, hvor guder endnu kunne vise sig (se også s. 181 i teksten).

menneskelære; Grundtvig opdeler det nordiske myte- og sagnstof i tre perioder, asamål, bjarkemål og kragemål. Kragemål omhandler menneskenes tid (se også s. 181 i teksten).

fjerdragt, der giver bæreren flyveegenskaber.

angelsaksisk.

angelsaksisk: glæde.

angelsaksisk: glæde, ære.

som hører til ►Den ældre Edda.

blomster (poetisk).

opfostret.

her: angelsaksisk.

bølge.

her sigtes til den sorgløse tid for mennesker (og guder) under ►Frode Fredegod.

egl. person der udvinder salt ved at indkoge saltvand, her i overført betydning: en, der benytter sit vid, sin lærdom.

angelsaksisk.

angelsaksisk: hjerne.

videts, åndrighedens symbol.

fabeldyr i skikkelse af en ko, der lever i havet sammen med havfolket.

kvindelige slægtninge.

helte, krigere.

ly.

fredselskende, gode.

lige så, således.

øst, den østlige del af himlen.

her: navnet på en borg.

overrasker.

fagre, skønne.

guldet; udtryk, der kendes fra folkeviser og oldnordiske fortællinger.

jorden, der rummer forfædrenes formuldede rester.

korn, lille bitte smule.

kongen over havet; vikingekongen eller -høvdingen, der ingen jord havde.

koen, der skulle have slået ►Frode Fredegod ihjel; et fabeldyr i skikkelse af en ko, der lever i havet sammen med havfolket.

egl. den person, der udvinder salt ved at indkoge saltvand, her i overført betydning: den, der benytter sit vid, sin lærdom.

her sigtes til den sorgløse tid for mennesker (og guder) under ►Frode Fredegod.

Anglerne beboede det østlige Slesvig og udvandrede i løbet af 300-tallet til Britannia.

koen, der skulle have slået ►Frode Fredegod ihjel; et fabeldyr i skikkelse af en ko, der lever i havet sammen med havfolket.

kongen over havet; vikingekongen eller -høvdingen, der ingen jord havde.

her sigtes til den sorgløse tid for mennesker (og guder) under ►Frode Fredegod.

her: en ny, gylden tid.

stridigheder.

henvises, overlades.

dom, afgørelse.

angelsaksisk: hjort, navnet på den danske kong ►Roars borghal i det angelsaksiske epos ►Bjovulf.

hal, borgsal.

krigere, helte.

her: den gøtiske helt. Gøterne var et folkeslag, som beboede dele af det sydlige Sverige (Götaland).

glashal, bolig af glas (arkaiserende).

giftige blod.

skæftet.

her: nedskriverne af de nordiske myter og sagn på Island.

her sigtes til en samlet gylden alder i Danmark fra ►Skjold til ►Rolf Krake.

krigere, helte.

livvagt.

undslap.

krigere, helte.

guldet; kenning, dvs. poetisk omskrivning.

her sigtes til en samlet gylden alder i Danmark fra ►Skjold til ►Rolf Krake.

allerede.

strengespil, spil på strengeinstrument.

ordsprog, se ►Mau nr. 5.605 og ►Grundtvig 1845 nr. 1.586.

man skal ikke søge sine overmænds selskab. Ordsprog, se ►Mau nr. 9.644 og ►Grundtvig 1845 nr. 2.594.

egl. en hentærende sygdom; her formentlig i betydningen: svandt hen.

strengespil, spil på strengesinstrument.

Rutener er en fællesbetegnelse for de østslaviske folkeslag, der beboede et større landområde (Rutenien) i senmiddelalderens Østeuropa.

tiden, hvor det er menneskenes historie og gerninger, der udspiller sig. Grundtvig opdeler det nordiske myte- og sagnstof i tre perioder, asamål, bjarkemål og kragemål. Kragemål omhandler menneskenes tid (se også s. 181 i teksten).

(dum)dristighed, vovemod.

strengespil, spil på strengeinstrument.

heltelærens; Grundtvig opdeler det nordiske myte- og sagnstof i tre perioder, asamål, bjarkemål og kragemål. Bjarkemål omhandler de nordiske helte og deres tid, hvor guder endnu kunne vise sig (se også s. 181 i teksten).

asalæren; Grundtvig opdeler det nordiske myte- og sagnstof i tre perioder, asamål, bjarkemål og kragemål. Asamål omhandler de nordiske guder (se også s. 181 i teksten).

Kongsgården i Lejre nedbrændte og ►Rolf Krake døde sammen med sine mænd, da de blev angrebet af ►Hjarvard.

i tjeneste.

angelsaksisk: havhest; kenning (poetisk omskrivning) for et skib.

søtogt, krigstogt.

henvisning til Københavns bombardement, hvor englænderne tog hele den danske flåde.

Anglerne beboede det østlige Slesvig og udvandrede i løbet af 300-tallet til Britannia.

her sigtes til en samlet gylden alder i Danmark fra ►Skjold til ►Rolf Krake.

her: gøterne. Gøterne var et folkeslag, som beboede dele af det sydlige Sverige (Götaland).

her: den gøtiske helt. Gøterne var et folkeslag, som beboede dele af det sydlige Sverige (Götaland).

her: gøtisk, dvs. i Götaland i det sydlige Sverige.

med elleve andre (mænd).

togt.

de, der har svoret troskab, svigter tidligere end de, der er af samme slægt. Ordsprog, se ►Mau nr. 9.829.

angelsaksisk: hvalnæs; navnet på stedet, hvor ►Bjovulf blev begravet.

gøtiske helt. Gøterne var et folkeslag, som beboede dele af det sydlige Sverige (Götaland).

medlem af den frankiske kongeslægt, som kaldes Merovingerne.

her: gøterne. Gøterne var et folkeslag, som beboede dele af det sydlige Sverige (Götaland).

krigerfolket.

dvs. gøtere. Gøterne var et folkeslag, som beboede dele af det sydlige Sverige (Götaland).

det ældgamle guld.

fordanskning af det gothiske ‘ansis’, der ifølge 👤Jordanes betyder halvguder.

ostrogoterne, et folk, der underlagde og bosatte sig i Norditalien i det 5. århundrede.

visigoterne, et folk, der bosatte sig i Gallien og Spanien i det 5. århundrede.

rugiernes, et germansk folk, der var bosat ved Østersøens sydlige kyst.

navn på goternes fortidige sagnkonger; fordanskning af det gothiske ‘ansis’, der ifølge 👤Jordanes betyder halvguder.

angelsaksisk stednavn.

her: folk fra Sortehavsegnen, der ifølge fortalen til ►Snorres Edda indvandrede i Norden under navnet aser. Aserne i denne udlægning var således slet ikke guder, men mennesker, der blev opfattet som guder.

Her er Asgård ikke entydigt betegnelsen for asernes (de nordiske guders) hjem, men derimod et ikke nærmere bestemt sted ved Sortehavet.

opfostret.

dele.

hal, borgsal.

vækkede.

svor troskab ved sammenblanding af blod og fik dermed de samme forpligtelser som mellem egentlig blodsbeslægtede.

skikkelse, forklædning.

helt, kriger.

som hører til ►Den ældre Edda.

ostrogoterne, et folk, der underlagde og bosatte sig i Norditalien i det 5. århundrede.

dragen ►Fafners banemand.

skindet, pelsen.

dvs. ►Reidmar.

odderpelsen.

årsag til døden.

til skade for en af ædel, fornem herkomst.

odderpelsen.

tiden, hvor historien om ►vølsungerne, ►nibelungerne og guldet i Rhinen udspiller sig.

kvadenes.

som vedrører goterne.

heltelære; Grundtvig opdeler det nordiske myte- og sagnstof i tre perioder, asamål, bjarkemål og kragemål. Bjarkemål omhandler de nordiske helte og deres tid, hvor guder endnu kunne vise sig (se også s. 181 i teksten).

opløser sig.

som hører til ►Den ældre Edda.

kvad.

Grundtvig har formentlig haft det gotiske 'rinno' i tankerne. Det kan betyde flod eller kaftig strøm.

navn på flere frankiske konger.

allerede.

ganske, såre.

oldisl. for ►Ermanaric (storkriger).

angelsaksisk for ►Ermanaric.

mistænksom.

kvadene om ►Vølsungerne.

som tilhører goterne.

enevældige herre.

som tilhører roxolanerne. Roxolanerne var et folk bosat nordøst for Donau i de første åhundreder e.Kr.

afkastet.

lede efter.

kærlig, forelsket.

fjerdragt, der giver bæreren flyveegenskaber.

som hører til ►Den ældre Edda.

her: ►Vølunds Kvad

fjerdragten, der giver bæreren flyveegenskaber.

navnefælle.

allerede.

fjerdragten, der giver bæreren flyveegenskaber.

estere, estlændere.

bor.

foragtelige gerninger.

degenererede, udviklede sig i en depraveret retning.

pluskæbede, dvs. med fremstående kæber og kinder.

fik både skade og beskæmmelse, blev ilde tilredt.

foragtelige gerninger.

helteskjalden, dvs. en helt eller kriger, der samtidig er skjald.

her: nedskriverne af de nordiske myter og sagn på Island.

foragtelige gerninger.

tiden, hvor det er heltenes historie og gerninger, der udspiller sig. Grundtvig opdeler det nordiske myte- og sagnstof i tre perioder, asamål, bjarkemål og kragemål. Bjarkemål omhandler de nordiske helte og deres tid, hvor guder endnu kunne vise sig (se også s. 181 i teksten).

som vedrører goterne.

helt.

kæmpeskikkelse.

som vedrører goterne.

skjaldehelt, dvs. helt, der optræder i skjaldekvad.

helteskjald, dvs. en skjald, der besynger helte.

tiden, hvor det er heltenes historie og gerninger, der udspiller sig. Grundtvig opdeler det nordiske myte- og sagnstof i tre perioder, asamål, bjarkemål og kragemål. Bjarkemål omhandler de nordiske helte og deres tid, hvor guder endnu kunne vise sig (se også s. 181 i teksten).

den gotiske helt, her ►Starkad.

optrådte som herre.

her: heltevise.

kraftfulde fodtrin.

voldsom.

foran.

sendebud, mellemmand.

her: nedskriverne af de nordiske myter og sagn på Island.

beretning om ►Harald Hildetand. Grundtvig sigter her til oldtidsforskeren, 👤Finnur Magnússons læsning af Runamostenen i Sverige. Ved nærmere studier viste runerne på stenen sig at være et naturfænomen og ikke beretningen om ►Harald Hildetands endeligt.

heltelærens; Grundtvig opdeler det nordiske myte- og sagnstof i tre perioder, asamål, bjarkemål og kragemål. Bjarkemål omhandler de nordiske helte og deres tid, hvor guder endnu kunne vise sig (se også s. 181 i teksten).

her: germanske.

(ægte)mand.

opfostrede hun hende.

optrådte som herre.

klogskabs, forstands.

ville have bortvist, forvist.

slange.

som vedrører goterne.

vid, åndrighed.

asalære; Grundtvig opdeler det nordiske myte- og sagnstof i tre perioder, asamål, bjarkemål og kragemål. Asamål omhandler de nordiske guder (se også s. 181 i teksten).

heltelære; Grundtvig opdeler det nordiske myte- og sagnstof i tre perioder, asamål, bjarkemål og kragemål. Bjarkemål omhandler de nordiske helte og deres tid, hvor guder endnu kunne vise sig (se også s. 181 i teksten).

helte-, krigerånden.

skæbnen.

lange rejse.

giftige.

lat.: hele verdens gud.

fyldt af bedrifter, heltemodige gerninger.

fra fødslen.

overfald på bosted ved kysten for at røve.

marktyveri, dvs. tyveri af kreaturer, korn osv.

ordsprog, se ►Mau nr. 10.873.

krigere, helte.

Grundtvig regner her goterne for udvandrede fra Gøtaland i Sydsverige.

Anglerne beboede det østlige Slesvig og udvandrede i løbet af 300-tallet til Britannia.

skæbne.

berejste.

sal, borgsal.

sparer, er nærig.

den af ædel, fornem slægts.

kriger, helt.

allerede.

magnetstens.

fjernedes.

bayrer.

et ikke nærmere specificeret sted, hvor ►Holger Danske sidder værnet i dvale indtil Danmark får brug for ham.

bayrerne.

vasaller, dvs. privilegerede mænd, der var under kongen, men hinandens ligemænd.

beskytter af landet.

angelsaksisk: værne.

afklaret, herligere.

den tidligste tid for menneskene på jorden, hvor livet var sorgfrit.

sigter her til gudernes sorgløse tilværelse på ►Idasletten efter verdensordenens fuldførelse, men inden Ragnarok.

her: den nye, gyldne tid.