Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Græsk og Nordisk Mythologi for Ungdommen

Paa Dværgene har vi derimod, som sagt, et heelt Register, med deres Fyrster Modsøgner og Durin og deres Runemester Dain i Spidsen, men vil vi hævde dem Noget, som Alferne ikke har optaget, da maae vi forudsætte, at de, som havde faaet Mandevid af Aserne, derved ogsaa paa en Maade var indlemmede i Verdens-Historien, saa det egenlig var Dens Himmel eller høiere Anskuelse, Øster og Vester, Sønder og Nør bar paa Deres Hoveder. I Lighed hermed kan vi ogsaa antage, at ved ethvert enkelt Begreb, der historisk klarer sig, kommer en Dværg til Bevidsthed og bliver forsaavidt Konstner, som han er Mester i eensidig og eensformig at udtrykke og afbilde sit eget korte Begreb. Et mythologisk Exempel herpaa har vi i Alvismaal, hvor en lille næsviis Dværg drømmer sig alvidende, fordi han veed, hvad een og samme Ting hedder paa alskens Tungemaal, og det Slags Dværge er os historisk kun alt for vel bekiendte. Et andet nok saa mærkeligt Exempel har vi hos 👤Saxo i Sagnet om Bilvise og Bolvise (Retviis og Vrangviis), hvoraf den Første gav lutter gode og den Anden lutter onde Raad; thi at det var to berømte Dværge, seer vi af deres Gravskrift i den Tydske Middelalder.