↩ Paa ►Dværgene har vi derimod, som sagt, et heelt Register, med deres Fyrster ►Modsøgner og ►Durin og deres ►Runemester ►Dain i Spidsen, men vil vi ►hævde dem Noget, som ►Alferne ikke har optaget, da maae vi forudsætte, at de, som havde faaet ►Mandevid af ►Aserne, derved ogsaa paa en Maade var indlemmede i Verdens-Historien, saa det egenlig var Dens Himmel eller høiere Anskuelse, ►Øster og ►Vester, ►Sønder og ►Nør bar paa Deres Hoveder. I Lighed hermed kan vi ogsaa antage, at ved ethvert enkelt Begreb, der historisk klarer sig, kommer en ►Dværg til Bevidsthed og bliver forsaavidt Konstner, som han er Mester i eensidig og eensformig at udtrykke og afbilde sit eget korte Begreb. Et mythologisk Exempel herpaa har vi i Alvismaal, hvor en lille næsviis ►Dværg drømmer sig alvidende, fordi han veed, hvad een og samme Ting hedder paa alskens Tungemaal, og det Slags ►Dværge er os historisk kun alt for vel bekiendte. Et andet nok saa mærkeligt Exempel har vi hos 👤Saxo i Sagnet om ►Bilvise og ►Bolvise (Retviis og Vrangviis), hvoraf den Første gav lutter gode og den Anden lutter onde Raad; thi at det var to berømte ►Dværge, seer vi af deres Gravskrift i den Tydske Middelalder.